Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Og faderen er “Jens SNEDKER”

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Jeg tror, jeg har fået rodet nogle forskellige familier sammen – og jeg kan simpelthen ikke finde ud af rode dem ud igen. Jeg bliver formentlig nødt til at slette alt, hvad jeg ikke er helt sikker på.

Jeg tror, jeg giver op efter at have brugt et par dage på at køre rundt i de samme personer og bare blive forvirret på et højere plan.

Her er meget “vist”

I Grauballe, Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg Amt var der vist både en “Jens JOHANSEN SNEDKER”, der kun kaldes “Jens SNEDKER” og en “Jens JENSEN SNEDKER”, der også primært kaldes “Jens SNEDKER”. I følge skifter hos brejl.dk har de begge en “Anne JENSDATTER” og begge disse er gift med en Rasmus. Den ene Rasmus er vist hyrde og hedder Aagaard til efternavn. Den anden Rasmus hedder Lauridsen til efternavn. Jeg har fundet både ham og konen døde, men om de hører til min familie (Anne JENSDATTER burde være datter af en 4 * tipoldefar) ved jeg efterhånden ikke.

Jeg elsker ellers at udrede mysterier, men her må jeg vist give op.

Bøger enhver slægtsforsker bør have

Det er jo så dejligt, at der nu findes så meget digitalt værktøj, men jeg synes, der er et par fysiske bøger, enhver slægtsforsker bør have ved hånden.

Sogn Herred Amt

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Den første er “Sogn Herred Amt” udgivet af Danske Slægtsforskere, der kan hentes som pdf-fil her. Jeg kan nu bedre lide den rigtige bog, som jeg altid har ved hånden, fordi den giver et virkelig godt overblik over sognenes indbyrdes placering. Man har meget ofte behov for at kunne se, hvilke sogne, der er nabosogne. Man kan sidde og tro, at Anne JENSDATTER er flyttet langt væk. I virkeligheden er hun bare rykket over grænse til nabosognet.

Krabsen.dk er god til at søge stednavne og sogne frem, og nu hvor siden er ændret, er søgemulighederne blevet udvidet. Gert Krabsen skriver ganske vist, at den aktuelle side er midlertidig og har nogle mangler. Jeg synes ellers, den fungerer fint.

Salldata har også en meget fin side med stednavne, hvor man ofte kan finde steder, krabsen.dk ikke har.

Find din slægt og gør den levende

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Den næste er “Find din slægt og gør den levende” af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen. 2. udgave 7. oplag kan købes for sølle 238 kr. på Syddansk Universitetsforlag. Den er en guldgrube.

Forlaget skriver

Find din slægt – og gør den levende henvender sig både til dig, der aldrig har forsket i din slægt, og til dig, der er godt i gang med forskningen. Du får svar på, hvordan du begynder, hvordan du bevarer overblikket, hvilke kilder du kan finde, og hvad du kan bruge dem til, hvilke arkiver du kan benytte, og hvad du kan finde på internettet.

Håndbog i slægtshistorie af Hans H. Worsøe

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Denne bog burde jeg måske slet ikke omtale, idet den er udsolgt fra forlaget og inde i min står der da også “12/2002”, og man kan da også sagtens fornemme, at den er gammel. Fx er al omtalen at kilder på nettet fuldkommen forældet. Men sådan så verden ud, at jeg startede slægtsforskning. Alligevel er den meget sjov, fordi man kan sidde og mindes internettets betydning for slægtsforskningen for 20 år siden.

Jeg synes, den er et flot supplement til “Find din slægt og gør den levende”, og uagtet den er gammel, er meget af omtalen nærmest eviggyldig, da meget af det Worsøe omtaler jo ikke ændrer sig.

Det vil sige, at har du bogen, kan den bruges dels til morskab over tidligere tiders internet, dels kan den være et fint supplement til “Find din slægt og gør den levende”. Du skal i hvert tilfælde ikke smide den ud.

Saxo skriver

En praktisk håndbog for enhver, der interesserer sig for at forske i sin slægts rødder. Bogen fortæller instruktivt om indsamlingen af oplysninger og billeder fra familiens gemmer, lokale manuskriptsamlinger, arkiver, kirkebøger mv. Bogen kan bruges af såvel begynderen som den mere erfarne og krævende forsker, der ønsker at bruge andre kilder end de mest almindelige. Denne stærkt reviderede udgave er udvidet med et afsnit om brugen af bl.a. internettet og forskellige it-programmer i slægtsforskningen.

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

8 Svar
  1. Charlotte
    Charlotte siger:

    Og så kiggede jeg lige i Sogn, Herred, Amt … Og fik med det samme noget at brokke mig over. Under Helsingør – der kommer jeg nemlig fra, så det er nemmest for mig at tjekke – står de 2 nye sogne Sthens og Vestervang kun med oprettelsesår, man kan ikke se, hvilket sogn/hvilke sogne, de er udskilt fra.

    Svar
      • Charlotte
        Charlotte siger:

        Tak, og ja dér står hvilket sogn, de er udskilt fra. Sært så at det ikke er med i bogen. Salldata er hermed tilføjet under mine slægtsforskningsbogmærker.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Charlotte

          Velbekomme – det var da så lidt. Ja, Lars’ angivelse i det gule felt er virkelig rar at have.

          Personligt bruger jeg altid salldata og aldrig AO, fordi det er så nemt at få fine og konsistente kildeangivelser derfra. Man skal bare kopiere, og det eneste man så skal er at angive opslagsnummeret. Du kan få noget som dette: “Viborg Amt, Hids, Svostrup, 1730-1770, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 7 af 96 opslag”, hvor det eneste jeg har skrevet er “7”. På den måde er man helt sikker på aldrig efterfølgende at få problemer med sine kildeangivelser (og dem går jeg jo meget op i 🙂 )

          Svar
  2. Charlotte
    Charlotte siger:

    Tak for gode tips til spændende bøger. Det skal granskes.
    Og det der med nabosogne – urgh! Mange af mine forfædre bor i henholdsvis Tybjerg herred, Præstø Amt og Flakkebjerg herrred, Sorø sogn, der griber ind i hinanden som to puslebrikker. Så når de flytter 5 km for at tjene hos en bonde i nærheden – eller de bliver gift – skal jeg over i et helt andet sæt kirkebøger!
    Der er oversigtskortet hos Danish Family Search – her Sorø – virkelig til stor hjælp.
    Til stednavne er jeg også meget glad for den .pdf med autoriserede stednavne, der kan hentes her: https://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Du er hjerteligt velkommen.

      Ja de nabosogne kan man have megen “glæde” af. Jeg har også selv en del i Tybjerg, Præstø, Flakkebjerg, Herlufmagle og omliggende egne, så jeg kender godt til dem!

      Og jeg takker for linket til de autoriserede stednavne. Dem jeg kendte jeg ikke. Og så er den så herlig at kunne hentes som Excelark. Lige noget for mig …

      Svar
  3. Mike Lyng
    Mike Lyng siger:

    Er der kirkebøger, gør jeg sådan her.

    Jeg noterer alle fødsler af fædre med samme navn over en sandsynlig periode for børn, senest gjorde jeg det med en Jens Nielsen. Alt skal med, hvem bærer, holder huen og står faddere. Husk også stednavne.

    Når det er gjort, kan børn ofte samles som søskende ud fra faddere.
    Giver det ikke resultat, gør jeg det samme med næste generation.

    Står en af fadderne som f.eks Hans Larsens hustru, så undersøger jeg, hvem hun er. Den i kirkebogen anonyme kvinde kan være et guldkorn i jagten.

    Det er et kæmpe arbejde, som jeg har haft held med nogle gange

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Mike

      Tak – du har ret.

      Jeg havde glemt det, vi også kalder “fadder-analyse”, for det er ganske givet vejen frem med en Anne JENSDATTER, en Hans LARSEN, en Jens HANSEN osv.

      Lige nu har jeg kvalme over de nævnte personer. Når jeg på et tidspunkt vender tilbage til dem, vil jeg lave en fadder-analyse på hende/dem. Der kan gå 10 – 15 år … 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *