Indlæg

Flere gamle bøger

Veneration ved gamle bøger

Jeg orker ikke at gøre mere rent i dag.

Hvem kender ikke Ole Bole?

Ole Bole er børnelærdom – dog ikke for mig. Endelig noget jeg er for ung til; det er rart. Ole Bole er en ABC. Min udgave er fra 1928; der har min far været seks år.

Den er selvfølgelig med den smukkeste skråskrift, og det er mærkeligt at tænke på, at det kan mange slet ikke læse mere. Det er måske lidt som overgangen fra gotisk; man gik formelt væk fra gotisk skrift i 1875.

Selv skriver jeg også skråskrift, for det var jo det, jeg lærte, da jeg startede i skolen i Brande i 1970. Det plejede at være pænt, men nu hvor jeg kun skriver indkøbssedler i hånden er det ikke videre kønt. Det ligger ikke i hånden længere.

Min mor må trods alt også have haft en kærlighed til gamle bøger, for indeni bogen står

Til Hanne 23-10-1976 (min fødselsdag). Har tilhørt din Far

Landsbyskolens Regnebog

Lærte de noget andet i byerne?

Bogen er for “Den firedelte Skole” og rummer 25. – 160. time i første klasse. Indeni har min far skrevet sit navn med sirlig blæk og håndskrift. Det er tredje oplag fra 1928.

Den starter i 25. time med tallene, der skulle gøres til streger, og slutter i 160. time med fx små tegninger af stærekasser med fire reder og “Hvor mange Stære bor der i dette Stærehus, naar der bor 2 i hver rede?” Og supplerende “Hvor mange Unger far vi, hvis der kommer 4 Unger i hver rede?”

For den tids undervisning forekommer det da slet ikke upædagogisk?

Børnenes Danske Læsebog tredie del

Det er 11. udgave fra 1927. Indeni står boede min fars og hans søsters navne med barnlig skift. Der ligger også et postkort fra min far til min mor. Året er 1968, og han underskriver sig med “De kærligste hilsner, din Jørgen”, da han befinder sig på et hotel på grænsen mellem Holland og Tyskland på en forretningsrejse. Der er er jeg fem år.

En stor del af bogens tekster er på gotisk, og det fortæller lidt om, hvor svært det er at skifte fra et skriftsprog til et andet. Teksterne er ret lange og ikke helt ukomplicerede. Desværre fremgår det ikke, hvilket alderstrin, de er beregnede på. Bogen rummer bl.a. klassikere som “De tolv vildænder” og “Den grimme ælling”.

Jeg har stor glæde ved disse “relikvier”.

 

 

 

Opfindelsernes bog

Et stykke ingeniørkunst

 

Lige efter første verdenskrig syntes Helge Holst, at man var færdig med at opfinde verden, og det skrev han så ‘Opfindelsernes Bog” om.

Den udkom i 1923, og den står i min stue. Jeg må have arvet den fra min far, der havde arvet den fra sin far. Hvad der skal blive af de fire fuldvoksne og tætskrevne bind, når jeg ikke er her mere, ved jeg ikke. Jeg håber, jeg kan finde nogle, der vil værdsætte de fine bøger.

Den er fyldt med dampmaskiner, ligninger, motorvogne mv. Maskinerne er også sirligt beskrevne vha.  – jeg kan ikke finde et ord – noget,  man kan folde ud i det uendelige. Alle de dele, der er sat et tal på kan åbnes, og bag dem, er der nye tal osv. Da jeg var barn, forstod jeg ikke, at jeg ikke måtte lege med dem. Det er jeg glad for i dag!

Sikke et værk, der nu har lige knap 100 år på bagen! Jeg er utrolig glad for at have det stående.

De fem-bøgerne

Husker du “De fem-bøgerne”?

Jeg havde dem alle, og jeg læste dem flere gange.

Da jeg lavede en ”give away” på Facebook, tog jeg på forhånd fem bøger fra, som ingen skulle røre. De har alle på hver deres måde stor betydning for mig, og de fleste er meget gamle og klistret sammen med en tape, der snart mørner.

Teksten fortsætter under billedet.

  1. “Intet nyt fra Vestfronten” der handler om 1. verdenskrig. Med fyldepen står der sirligt “F. Stegemüller”, som var min farfar. Ham har jeg desværre aldrig mødt. Han har siddet og læst bogen lige op til 2. verdenskrig; det er en underlig tanke. Der er en rød blækklat øverst. Udgivelsesåret er MCMXXXIX, som jeg får til 1939. Jeg har aldrig læst den og kommer aldrig til det, men jeg er glad for at have den.
  2. “Kim” fra Thaning & Appels Forlag. København 1946. “Uddrag af Dagbog og Breve skrevet af Kim fra hans syttende til hans enogtyvende Aar” “Udgivet af hans Moder Vibeke Malthe-Bruun”. Jeg har aldrig fået den læst, men “der kommer en dag…”
  3. Alf Ross’ “Om ret og retfærdighed – en indførelse i den analytiske retsfilosofi”. Den er også klistret sammen med klisterbånd, da det var mit favoritfag på studiet. Den er læst og genlæst flere gange, da den både var svær og fantastisk. En verden åbnede sig for mig. Jeg elskede det teoretiske stof, som krævede nærvær og koncentration. Når folk siger, at noget er uretfærdigt, tænker jeg altid på, at retfærdighed er, at “de lige tilfælde behandles lige”. Jeg har kun gemt to bøger fra studiet, denne er den ene, og den anden er “Vidnebeviset” herunder.
  4. “Vidnebeviset – en vurdering af afhøringsmetoder og vidneforklaringer” af Eva Smith, der nu er professor emerita. Det er kun kort tid siden, jeg så hende i en TV-udsendelse, og hun brænder stadig igennem, når hun fx har meget klare holdninger til, at vidnerne på forhånd har mailet med politi og anklager og har fået tilsendt sagsakter!  Jeg var til hendes forsvar af afhandlingen, og jeg læste bogen som en kriminalroman.
  5. “Peter Plys – en fortælling om en lille bjørn”. Indeni står “Til Hanne fra Far og Mor 1967”, hvor jeg har været tre år, og har været hos dem et år. Jeg tror, jeg kan huske at have fået den læst højt i min tidlige barndom. Min far læste meget ofte højt, og han var god til det. Jeg tror, det er sådan, man får kærlighed til bøger.