Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Tænk jeg synes altså, jeg har det hyggeligt!

Fravær af unødvendige sanseindtryk

Sådan skaber man et hjem, hvor ro, klarhed og overblik får lov at dominere – og hvor selv de mindste detaljer er valgt med omtanke. For mig begynder det med fraværet af unødvendige sanseindtryk. Jeg trives bedst i omgivelser, hvor tingene ikke råber på opmærksomhed, men understøtter hverdagen stille og effektivt. Det er et bevidst valg at skære ind til det essentielle: kun det, jeg bruger, har behov for eller har en reel relation til, får lov at være her.

Resultatet er et hjem, der giver mig både velvære, fokus og en følelse af orden. Mange opfatter måske “hygge” som noget, der kræver mange ting, men for mig ligger hyggen i netop det modsatte – i at kunne trække vejret frit og lade tankerne falde til ro i nogle rum, der ikke forstyrrer min hjerne med de mange sanseindtryk.

Tænk jeg synes altså, jeg har det hyggeligt!

Du behøver ikke læse den grå tekst, der bare er forhistorien.

I lørdags røg COAX-kablet ud af min router, og så kan man ikke komme på nettet via Wi-fi. Heldigvis kunne jeg danne Hubspot med telefonen, hvilket betyder, at jeg brugte telefonens internet til at danne forbindelse, og så kunne jeg komme på nettet på min iPad. Jeg ringede til YouSees kundeservice og fortalte, at det kun var den lille nedadgående lampe på routeren, der blinkede. Resten var dødt. Han sørgede for at sende en tekniker, som har været her i dag. 

I mellemtiden kiggede jeg nærmere på routeren og fandt ud af, at den lille kobbertråd fra COAX-kablet ikke var rigtigt inde i routeren, fordi selve kobbertråden slet ikke befandt sig, hvor den skulle, selvom skruen var skruet helt i. Kablet kunne uden videre trækkes ud, da det kun var holdt på plads af et stykke sølvpapir. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Derfor opretholdt jeg min fejlmelding, uanset at jeg selv havde fundet ud af at sætte kobbertråden på plads og opnå Wi-fi-forbindelse, for tiden fra lørdag til tirsdag kan føles lang, når man lever på nettet.

Det er slet ikke det, historien handler om. Den handler derimod om, at teknikeren fra YouSee sagde “Det er ikke mange ting, du har her”. Jeg svarede ham “Jeg kan vældig godt lide det sådan”. Jeg skulle sikkert have sagt noget andet, for det kunne jo opfattes som en afvisning eller irettesættelse. Det var ikke sådan ment, men det var, hvad jeg lige kunne finde på.

Det minder mig om, at jeg havde en veninde, der sagde “Du har det ikke hyggeligt”. Tænk jeg synes altså selv, jeg har det både hyggeligt og klassisk.

Jeg har fjernet alle unødige sanseindtryk

Med vilje har jeg kun det, jeg skal bruge, og jeg har fjernet alle unødvendige sanseindtryk. Da jeg fik malet for lidt mere end et år siden, smed jeg de fleste af de bøger ud, jeg vidste, jeg aldrig nogensinde ville få læst igen,og som bare stod og samlede støv.

Dog bevarede jeg en del bøger, der fortæller mig historien om mit liv fx Dea Trier Mørch, Marge Piercys “Vida”, Bente Clods “Brud” og “Vent til du hører mig le”, Preben Koks “Skæld ud på Gud”, “Kim” af Vibeke Malthe-Bruun, Henrik Pontoppidan og “A. A. Milnes “Peter Plys” osv.

Resten af mine bøger er opslagsværker om historie og til slægtsforskning, fx “Kvindfolk”, “Tysk – Dansk Ordbog” af P. L. Ipsen, “Danmark i 30’erne”, “Skriv om din slægt, “At skrive Slægtshistorie” osv.

Jeg elsker “renheden” i mit hjem. Jeg kan simpelthen godt lide fraværet af unødvendigheder og sanseindtryk. Når man har Aspergers syndrom, forstyrres man ofte af de mange sanseindtryk, der kan være synsindtryk, lydindtryk og lugte. Så at fjerne de mange sanseindtryk i hjemmet gør, at jeg har det meget bedre,

Når jeg ser billeder fra andre menneskers hjem, synes jeg, de har virkelig mange ting stoppet ind på gulvet, på væggene, i reolerne og på skrivebordet. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det sikkert er det, de/man forstår ved at have det “hyggeligt”, men i min verden er det mange unødvendige sanseindtryk, som jeg helst vil være foruden.

Billeder fra mit elskede hjem

Billede 1

Min arbejdsplads, hvor jeg dagligt bruger mange timer, og hvor jeg har det bedst.

  • Inden jeg tog billedet, sørgede jeg selvfølgelig for at rydde lidt op.
  • Den lille sorte kasse i venstre side af skrivebordet er en NAS, som er en server, hvor jeg blandt andet dagligt gemmer backups, før de bliver sendt i kopi til skyen. Sidstnævnte sker også dagligt.

Billede 2

Reolerne med de bøger der fik lov at overleve, to reserve-PC’er købt brugt, frigjort hyldeplads og et par kasser med “slægts-ting”, der ikke kan digitaliseres.

I kasserne er fx genstande fra min far (frihedskæmperarmbindet, manchetknapperne, uret, servietringen i sølv m.v.) og farmor, et 100 år gammelt album med billeder fra farmors og farfars hjem på Brede osv.

Billederne har jeg selvfølgelig digitaliseret for længst, men selve albummet – med en form for pergament mellem siderne – der er ved at falde fra hinanden, bevares til den dag, jeg dør. Derefter er der nok ingen, der er interesserede i det. Og så ryger det på vel på forbrændingen sammen med mig? Det er lidt trist at tænke på, men sådan er det, og jeg vil jo ikke selv opleve det. Heldigvis.

Billede 3

Når jeg vender mig væk fra skrivebordet, har jeg mine to “pause- og gæstepladser” 4 – 5 meter væk. Man sidder godt i de to lænestole, der bare er fra Ikea. Det er med vilje, jeg ikke har en sofa og aldrig har haft det. Jeg har ikke lyst at dele plads med nogen.

Jeg kan godt lide Asger B. C-lampen i vindueskarmen og bakkebordet af Hans Bølling. Den blå vase passer ganske godt til bakkebordet. Og jeg kan godt lide udsigten ud mod Hvidovre Torv, dels pga. Torvet selv, dels fordi der er så langt over til genboerne.

Billede 4

Spisestuen der kun bruges med års mellemrum. Både superellipse-bordet og 7’er-stolene er købt brugt, for jeg kan godt lide designerting, men der er også noget, der hedder økonomi.

Lysestagerne er Piet Hein-stager. Lysene tændes kun, når her er gæster, så de holder længe.

Billede 5

Når man vender sig ud mod Torvet i spisestuen ser her sådan ud. Der er ikke så meget at sige om det. Jeg kan bare godt lide rummeligheden.

Den opmærksomme læser vil måske have bemærket, at samtlige “planter” er kunstige. Jeg synes, der skal være et eller andet, men jeg orker ikke at stå indendørs og rode med jord og ompotning. Så løsningen blev kunstige “planter”

Billede 6

Udsigten fra min seng, hvor der intet er på væggene til at forstyrre min hjerne, når jeg skal sove. Jeg elsker de vægge. Snavsetøjskurven er af stål, og jeg kan i det hele taget godt lide stål på grund af renheden.

Andet er der vist ikke at sige her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jeg elsker mine genealogiske opslagsværker

Kærlighed til bøger

Jeg elsker mine genealogiske opslagsværker

Allerede som barn gik jeg til hånde på et skolebibliotek. Jeg satte bøger på plads i reolerne og satte stempelkort ned bagi bøgerne – det var sådan nogen, man havde, dengang man også skød med bue og pil.

Jeg har altid elsket bøger, bl.a. fordi de udsender en særlig duft, og fordi de er smukke i reolen. Jeg kan ikke længere læse romaner, da opmærksomheden svigter, så de bøger, jeg har nu, begrænser sig for det meste til opslagsværker, og det er primært genealogiske opslagsværker.

Findes der bøger om “mine sogne”, køber jeg dem, hvis jeg får dem anbefalet af folk, der har forstand på sognet. Et eksempel er “Slangerup Landsogn”, der er en smuk og lækker bog til bare 100 kr. 

Det er meget hurtigere at søge med Google end at slå op i en fysisk bog. Og det er meget nemmere at kopiere tekststykker fra en hjemmeside end selv at skrive af. Men bøgerne kan altså noget, internettet ikke kan. Jeg synes, det læste huskes bedre, når det stammer fra en bog, end når det drejer sig om et opslag på nettet. De to medier supplerer hinanden på forbilledlig vis. 

I en bog kan man sætte streger i margin ved det vigtigste indhold, så man måske lettere kan genfinde det.

En bog rummer ofte billeder af en langt højere kvalitet end de billeder, man kan finde på nettet.

Søger man med Google, får man selvfølgelig kun vist det, man søgte efter. Bladrer man lidt i en bog, får man også de tilgrænsende emner.

Jeg vil gerne slå endnu et slag for August Roesens “Dansk kirkeret”, der rummer samtlige regler om “ministerialbøgernes førelse” fra Danske Lov (DL) til starten af 1970’erne. Jeg har købt mit eksemplar antikvarisk, og den var de få penge værd. August Roesen var gennem en længere årrække departementschef i Kirkeministeriet, og jeg fik bogen anbefalet af en af mine venner, der er cand. teol. (præst). Hun kendte bogen fra sit studie.

Et andet eksempel på en uundværlig bog er “Sogn Herred Amt”, der blandt andet viser sognenes indbyrdes beliggenhed. Krabsen.dk er uundværlig men viser selvfølgelig ikke, hvilke sogne, der er nabosogne, og det er viden, man er nødt til at have, når slægtens medlemmer “forsvinder” fra et sogn.

“Find din slægt – og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie” af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen er en form for bibel for en slægtsforsker. Der er simpelthen ikke det emne, de ikke har behandlet, og registeret er fremragende. 

“Brede Klædefabrik” er jeg bare nødt til at eje, for den beskriver det sted, min tyske oldefar indvandrede til som hattemagermester i 1890, de tyske mestres arbejde på fabrikken og vilkårene for mange medlemmer af min slægt, både da Filthattefabrikken lå på Brede, og da den i 1913 flyttede til Skodsborg under navnet “Skodsborg Hattefabrik”. Da jeg for mange år siden startede på slægtsforskning, tog jeg simpelthen ud til Byhistorisk Samling i Kongens Lyngby og talte med forfatteren Jeppe Tønsberg. Han er desværre ikke mere. Jeppe vidste uden videre, hvem min oldefar var, og han var overrasket over at træffe en Stegemüller. Det var en meget speciel følelse.

For et års tid siden købte jeg også antikvarisk “Tysk Dansk Ordbog af P. L. Ipsen”, da jeg rodede rundt på Archion efter min tyske slægt og måtte konstatere, at en helt almindelig Tysk – Dansk ordbog fra Gyldendal overhovedet ikke opfyldte mit behov. Den havde slet ikke alle de gamle ord, jeg stødte på i kirkebøgerne, og en bekendt fra Facebook sagde god for ordbogen.

I går ankom Peter Korsgaards “Kort som kilde” til den lokale føtex efter at have været 14 dage undervejs de 56,2 km. med PostNord fra Tølløse til Hvidovre. Næste gang går jeg selv ud og henter den – det er lige så hurtigt. Jeg har kun lige nået at bladre lidt i bogen. Den har glatte sider og dusinvis af kort, som man kan lære at bruge som kilde.

Jeg er i gang med “Forsørget og forfulgt” af Anna Rasmussen. Det er en fantastisk bog, der kan læses næsten som en kriminalroman, da den er så velskrevet.

Hun beskriver fattigreglementet af 1803, som til tider er rystende læsning. De fleste former for betleri blev forbudt med 1803-loven. På landet skulle sognene tage sig af egne fattige og bidragene til fattigvæsenet kom til næsten udelukkende at hvile på bønderne. Præsterne og fattigforstanderne vred sig i tøjret og forsøgte at finde alle mulige smuthuller for ikke at skulle betale for de betlere, der alligevel ankom til sognet. De argumenterede med, at hvis de skulle betale for de omvandrende betlere, var der ikke råd til sognets egne fattige.

Sognene fik med 1803-loven ansvar for mennesker, der var født i sognet. Således kunne der årevis senere dukke en fuldkommen ukendt person op og gøre krav på kost og logi, blot fordi vedkommende tilfældigvis engang var født i sognet af en omvandrende betler.

Anna Rasmussen skriver på side 69 – 70 noget, man tror er løgn: 

Pligten til at tage vare på børn omfattede forældre og plejeforældre; men indtil 1844 havde stedfædre og -mødre intet ansvar over for en afdød ægtefælles børn af et tidligere ægteskab.

Her måtte fattigvæsenet træde til. I 1838 indstillede de rådgivende stænderforsamlinger til Danske Kancelli, at bestemmelsen blev ændret, således at stedforældre efter ægtefællens død skulle tage sig af de nu helt forældreløse børn.

(Under billedet finder du årets læserundersøgelse og mulighed for at kommentere denne artikel).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/9 Kommentarer/i /af

Hvad er et hjem uden bøger?

Hvad er et hjem uden bøger?

At gøre klar til maleren

Hvad er et hjem uden bøger?

Jeg skal have malet hele mit hjem. Det trænger, og jeg glæder mig sådan, til det er overstået. Faktisk hader jeg allerede processen. Derefter er det forbudt at ryge indendørs, hvilket er godt for både mine lunger, min økonomi og mine vægge.

Maleren begynder den 10. september og slutter den 20. Alting skal pakkes ned og skilles ad. Bagefter skal det baglæns. Eftersom jeg kun kan noget med et tastatur, har jeg indgået en aftale med en sød ung mand og hans kammerat, der den 5. september leverer flyttekasser, så jeg kan sortere mellem det, der skal komme retur og det, der skal til storskrald.

Har du nogensinde overvejet, hvordan du kommer af med det, der skal til storskrald, hvis du ikke ejer et motorkøretøj (endsige har taget kørekort)? Den 8. september kommer de og hjælper med at pakke ned, hvorefter de kører det et ukendt sted hen. Den 21. kommer de og hjælper med den modsatte proces.

De første år voksede jeg op med ordene “Hvad er et hjem uden bøger?” Jeg er begyndt at sortere bøgerne i to store bunker – og jeg har mange. Det er som at rydde op i mit liv. I hovedparten af mine bøger står købsmåned, -år og mit navn. Reolerne er fyldt med livshistorie, og det ser pænt ud, men er i realiteten fuldkommen unyttigt.

Hvad er et hjem uden bøger?

  1. Der er nogle, jeg gemmer af pietetsfølelse fx “Kim” ved Vibeke Malthe-Bruun (hvor “skulle” og “ville” er med “d”) og “Peter Plys”, hvori der står 1965 og mit navn.
  2. “Opfindelsernes bog” af Helge Holst fra 1923 med de skønneste “udtræks-modeller” i, som jeg forståeligt nok ikke måtte lege med som barn – dvs. det forstod jeg ikke dengang.Hvad er et hjem uden bøger?
  3. Nogle min far brugte til sin uddannelse (han blev færdig fra Den Danske Væveskole i 1943).
  4. Der er nogle med dedikation i; desværre kan jeg ikke kan læse, hvem der har dedikeret i 1985.
  5. I nogle står der “Aarhus 1985”. Gad vide hvad jeg lavede der?
  6. I nogle sidder der boardingkort “CPH – MUNICH” 1998. Tænk er det virkelig så mange år siden, jeg havde vennerne i Allgäu?
  7. Dea Trier Mørchs “Vinterbørn” og “Aftenstjernen” er også minder om en svunden tid; dem vil jeg heller ikke af med.
  8. Nogle klassikere såsom “Lykke-Per” mv.

Reolerne bliver nok lidt tomme, men sådan må det være.

Selv dem fra nutiden, jeg gemmer, kommer jeg aldrig til at læse igen, for bogstaverne er ufatteligt små og linjeafstanden er næsten ikke-eksisterende. Sådan gjorde man åbenbart for 40 år siden.

Ud ryger de 20 år gamle bøger og hæfter om at lave hjemmesider. De er intet værd nu. Nu til dags søger man på nettet, men for 20 år siden – hvor det tog en hel eller en halv dag at lave en knap – var internettet jo knapt opfundet, så der købte jeg de små hæfter af Britt Malka et al. og lærte ud fra dem.

Jurabøgerne røg for flere år siden. Dog har jeg gemt Eva Smiths doktordisputats og Alf Roos’ Retslære, da de begge har en form for “generisk værdi”. Men sådan noget som Færdelsstrafferet, Arveret og Formueret var fuldkommen uinteressante og sikkert også forældede.

Hvad er et hjem uden bøger?

Hvor gør jeg af mig selv, mens Allan maler?

Jeg er i gang med at finde ud af, hvor jeg gør af mig selv, mens Allan og muligvis en svend maler. Et eller andet sted skal jeg jo være. Som et menneske, der hader forandringer, hader jeg det allerede.

En dag skal jeg til frokost hos min ven – og det tager ret lang tid. En dag skal jeg til psykologen – det tager også lang tid, når jeg skal med DSB og ikke vil komme for sent, selvom der kun er 52 km. Og så vil jeg en dag på Stadsarkivet, og det glæder mig til, for det er årevis siden, jeg har været der. Jeg vil så frygteligt gerne vide, hvad Magistratens 3. afdeling lavede i 1931 (historien følger, hvis jeg bliver klogere). En dag kan jeg tage ned på biblioteket og gå ombord i Mediestream.

Jeg har aftalt med maleren, at han starter med kontoret/soveværelset og entréen. Det vil vist kun tage to dage, og så håber jeg, jeg kan flytte herind igen, lukke døren og genoptage mine sysler.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Og faderen er “Jens SNEDKER”

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Jeg tror, jeg har fået rodet nogle forskellige familier sammen – og jeg kan simpelthen ikke finde ud af rode dem ud igen. Jeg bliver formentlig nødt til at slette alt, hvad jeg ikke er helt sikker på.

Jeg tror, jeg giver op efter at have brugt et par dage på at køre rundt i de samme personer og bare blive forvirret på et højere plan.

Her er meget “vist”

I Grauballe, Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg Amt var der vist både en “Jens JOHANSEN SNEDKER”, der kun kaldes “Jens SNEDKER” og en “Jens JENSEN SNEDKER”, der også primært kaldes “Jens SNEDKER”. I følge skifter hos brejl.dk har de begge en “Anne JENSDATTER” og begge disse er gift med en Rasmus. Den ene Rasmus er vist hyrde og hedder Aagaard til efternavn. Den anden Rasmus hedder Lauridsen til efternavn. Jeg har fundet både ham og konen døde, men om de hører til min familie (Anne JENSDATTER burde være datter af en 4 * tipoldefar) ved jeg efterhånden ikke.

Jeg elsker ellers at udrede mysterier, men her må jeg vist give op.

Bøger enhver slægtsforsker bør have

Det er jo så dejligt, at der nu findes så meget digitalt værktøj, men jeg synes, der er et par fysiske bøger, enhver slægtsforsker bør have ved hånden.

Sogn Herred Amt

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Den første er “Sogn Herred Amt” udgivet af Danske Slægtsforskere, der kan hentes som pdf-fil her. Jeg kan nu bedre lide den rigtige bog, som jeg altid har ved hånden, fordi den giver et virkelig godt overblik over sognenes indbyrdes placering. Man har meget ofte behov for at kunne se, hvilke sogne, der er nabosogne. Man kan sidde og tro, at Anne JENSDATTER er flyttet langt væk. I virkeligheden er hun bare rykket over grænse til nabosognet.

Krabsen.dk er god til at søge stednavne og sogne frem, og nu hvor siden er ændret, er søgemulighederne blevet udvidet. Gert Krabsen skriver ganske vist, at den aktuelle side er midlertidig og har nogle mangler. Jeg synes ellers, den fungerer fint.

Salldata har også en meget fin side med stednavne, hvor man ofte kan finde steder, krabsen.dk ikke har.

Find din slægt og gør den levende

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Den næste er “Find din slægt og gør den levende” af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen. 2. udgave 7. oplag kan købes for sølle 238 kr. på Syddansk Universitetsforlag. Den er en guldgrube.

Forlaget skriver

Find din slægt – og gør den levende henvender sig både til dig, der aldrig har forsket i din slægt, og til dig, der er godt i gang med forskningen. Du får svar på, hvordan du begynder, hvordan du bevarer overblikket, hvilke kilder du kan finde, og hvad du kan bruge dem til, hvilke arkiver du kan benytte, og hvad du kan finde på internettet.

Håndbog i slægtshistorie af Hans H. Worsøe

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Denne bog burde jeg måske slet ikke omtale, idet den er udsolgt fra forlaget og inde i min står der da også “12/2002”, og man kan da også sagtens fornemme, at den er gammel. Fx er al omtalen at kilder på nettet fuldkommen forældet. Men sådan så verden ud, at jeg startede slægtsforskning. Alligevel er den meget sjov, fordi man kan sidde og mindes internettets betydning for slægtsforskningen for 20 år siden.

Jeg synes, den er et flot supplement til “Find din slægt og gør den levende”, og uagtet den er gammel, er meget af omtalen nærmest eviggyldig, da meget af det Worsøe omtaler jo ikke ændrer sig.

Det vil sige, at har du bogen, kan den bruges dels til morskab over tidligere tiders internet, dels kan den være et fint supplement til “Find din slægt og gør den levende”. Du skal i hvert tilfælde ikke smide den ud.

Saxo skriver

En praktisk håndbog for enhver, der interesserer sig for at forske i sin slægts rødder. Bogen fortæller instruktivt om indsamlingen af oplysninger og billeder fra familiens gemmer, lokale manuskriptsamlinger, arkiver, kirkebøger mv. Bogen kan bruges af såvel begynderen som den mere erfarne og krævende forsker, der ønsker at bruge andre kilder end de mest almindelige. Denne stærkt reviderede udgave er udvidet med et afsnit om brugen af bl.a. internettet og forskellige it-programmer i slægtsforskningen.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.