Tag Archive for: Psykiatrifonden

,

Hvorfor ødelægge den gode stemning?

Hvorfor ødelægge den gode stemning?

En klassisk systemizer må vige

Hvorfor ødelægge den gode stemning?

Der var et emne, jeg egentlig gerne ville drøfte med psykologen. Jeg præsenterede hende for problemstillingen og forklarede, hvad jeg gerne ville. Det drejer sig om de 33 dage, jeg var fraværende i 9. klasse, som faktisk er ret mange, når et skoleår er 200 dage. Det svarer til 16,5 pct. Og hvorfor havde jeg lægeerklæring i gymnastik hele skoleåret? Jeg husker intet, og det finder jeg mærkeligt.

Jeg forestiller mig noget grimt altså et traume, men det er det rene gætteri, og den slags bryder jeg mig ikke om. Jeg er en “klassisk systemizer” med ~ 140 point, hvor man kun behøver 70+ point for at havne i den gruppe. Det vil sige, at jeg scorer ca. dobbelt af det nødvendige. Det betyder selvfølgelig også, at jeg gerne vil “gøre orden” i alle emner og sætte grønne flueben ved dem alle. Så der er ryddet op.

Men hun syntes, vi skulle lade det ligge, eftersom jeg har det fantastisk nu, og eftersom jeg ikke har noget angst lige nu. Skulle vi tage det op, ville hun notere i sin/min journal, at det havde jeg bedt om. Min tolkning er, at så ville det være “på eget ansvar”. Og min egen tolkning er også “hvorfor ødelægge den gode stemning?” Det generer mig selvfølgelig en smule, at der så er et lille stykke uopdyrket land, men jeg kan sagtens se hendes argumenter – og jeg er enig.

Hvis der nu skulle sidde nogen og tænke, at det er hendes “skyld”, at jeg trofast er vendt tilbage gennem ni år, er det vel hermed modbevist?

Det moralske kompas er på plads allerede ved 6-7-årsalderen

Jeg har været i gang med en interessant “øvelse” for at finde ud af, hvad der bevirkede, at jeg hverken udviklede en psykose eller fik skizofreni af min mærkelige fortid. Med andre ord hvad var beskyttelsesfaktorerne? Det er at fokusere på noget positivt og det, der peger fremad. Det var utrolig svært, og jeg gjorde det heller ikke “rigtigt”. Men det var alligevel interessant.

Jeg noterede fx, at en beskyttelsesfaktor var en bevidsthed om, at livet var op ad bakke, og at jeg skulle kæmpe for alt. Jeg kom til at erindre noget temmelig klamt i den forbindelse:

1) Det er foråret 1976. Overgrebene har stået på i lidt over to år. Vi er i køkkenet i det faldefærdige skrammel på Sydfyn. “Min mor” og halvbror på tre år er til stede. Han kan gå. Jeg er 12 år. Psykopaten vil adoptere mig og vil have, at jeg skal kalde ham “far”. Jeg nægter og svarer: “Jeg er allerede adopteret nok, og jeg har haft en far.

2) Min halvbror går som sædvanlig rundt i kun undertrøje og ikke andet. Han kærtegner som altid kontinuerligt sit køn.

Jeg synes selv, at det er ret godt klaret af en 12-årig at sige så klart og tydeligt fra. Jeg vil fandeme ikke, og jeg er heller ikke til sinds at opgive mit efternavn. Lige så længe jeg kan huske, har jeg været stolt af at være “en Stegemüller”.

Psykologen fortalte, at børn allerede i 6-7-årsalderen har et veludviklet moralsk kompas. Allerede på det tidspunkt ved de, hvad der er er rigtigt og forkert. Så i situationen ved jeg godt, at dette simpelthen er så klamt og helt utilladeligt. En overgrebsmand kan aldrig kaldes “far”.

Min halvbrors færden er også klam. Når man er 12 år og så småt begynder at udvikle en seksualitet, skal man da ikke have et kønsorgan “up in my face”. Det er ufatteligt ulækkert.

Det lille jubilæum

Psykologen har vist ikke oplevet det med andre, men i hvert fald er det i dag ni år siden, vi mødtes første gang i Psykiatrifonden, som Hvidovre betalte et langt forløb hos. Der er løbet meget vand i stranden siden.

Hun er den første, der effektivt har kunnet hjælpe mig på mine præmisser. Hun har accepteret, at jeg er styret af min analytiske, tvedelte hjerne, at jeg har en kognitiv kapacitet, der er større end de flestes, og har indrettet sin terapi efter det.

Det betyder fx, at jeg hverken skal tegne eller male noget som helst. Jeg kan ikke tegne en tændstikmand, og jeg får kvalme af bare at se ordet “staffeli”. Fra 1974-1980 levede jeg med at være udenfor, fordi jeg ikke ejer kreative evner, og fordi det, jeg i stedet kunne, ikke havde værdi. Ingen indså værdien af de gode karakterer og de gennempløjede fysikbøger. Det har jeg ikke lyst at gentage.

Jeg er på mange punkter blevet en anden på de ni år. Udgiften konterer jeg under “Omkostninger ved at være i live”. Jeg har en fornemmelse af at få mængderabat.

Jeg sender en tak, der ikke kan blive stor nok.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Er psykiatrien på rette vej?

Er psykiatrien på rette vej?

Deadline den 5. juli 2023 kl. 17:00

Er psykiatrien på rette vej?

Selvom dette ikke er en sprogpost, får du alligevel indledningsvist dette, der stammer fra en TV Avis:

Er psykiatrien på rette vej?

Der burde have stået “Mentalerklæring i field’s-sag” og “23-årig vurderet sindssyg”. Suk.

Interesserer du dig for psykiatri eller måske rettere psykiatripolitik, bør du læse med her og se “Deadline” fra den 5. juli 2023 kl. 17:00. Udsendelsen er blevet til på baggrund af dommen over den unge mand, der dræbte tre mennesker i field’s for lidt over et år siden. Han er for syg til straf, så han idømmes i stedet en “foranstaltning”: forvaring på ubestemt tid på Sikringen i Slagelse. Det føles nok nogenlunde ens. Tænk sig 23 år … En anbringelse på Sikringen koster tre millioner kr. om året.

Er psykiatrien på rette vej?

Det var interessant at høre Peder Hvelplund (EL) og Rasmus Lund-Nielsen (M) debattere udrulningen af 10-årsplanen. Der indledtes med et godt interview med formand for Psykiatrifonden psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udgav i januar 2022 et fagligt oplæg til en 10-årsplan med 37 konkrete indsatsområder. Indtil videre er der nedsat et “Psykiatriråd”, der skal følge implementeringen af 10-årsplanen. Lige nu har rådet ikke noget at lave, for der er – her 1½ år efter – endnu ikke sat initiativer i gang. Som psykiatribruger er jeg stærkt i tvivl om, hvorvidt der nogensinde sker noget.

Det interessante er, at pengene er afsat i regeringsgrundlaget. Citatet herunder stammer fra “Regeringsgrundlag 2022 – Ansvar for Danmark” siderne 18 og 19:

Ny 10-årig psykiatriplan
Psykiatrien skal løftes, og vi skal løfte den samlede indsats på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

Gerningsmandens møde med psykiatrien

Betragter man billedet fra “Deadline”, er det muligvis forståeligt, at han gik amok og blev erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. Det burde have været undgået.

  • Har man 13 behandlere indenfor 6 måneder (gennemsnitligt ∼ 13,85 dage hver) kunne man næsten lige så godt lade være at have en.
  • Psykiatrifonden lever af private donationer og benytter sig af frivillig arbejdskraft. Der burde være en offentligt finansieret hjælpelinje, hvor folk kan ringe hen, men de er alle privatfinansierede. Jeg har selv benyttet mig af Livsliniens telefonrådgivning flere gange. Rådgiverne er frivillige og gratis arbejdskraft. De er sindssygt dygtige, og det burde være en offentlig opgave.
  • Jeg er ikke klar over, hvilket behandlingstilbud den unge mand fik afslag på, men undrer mig over, at der ikke er professionelle, der har råbt vagt i gevær. Det er (vist nok) sjældent, man bliver stærkt psykotisk fra den ene dag til den anden.
  • Man bør da især holde øje med et menneske, man trapper ud af den antipsykotiske medicin. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at det ikke er sket. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien og jeg har i fællesskab fx “holdt øje med” mig i lige knapt et år, efter jeg egenhændigt stoppede ECT sidste sommer. Men omvendt: når man skifter behandler gennemsnitligt hver ∼ 13,85 dage, er der jo ikke en kat, der ved, hvad de skal holde øje med, eftersom ingen kender normaltilstanden og det, der afviger fra den.

Nordstjernevej er nedslidt

Da ECT ikke længere er en mulighed på Brøndbyøstervej, er jeg p.t. indlogeret i Glostrup. Det er utrolig nedslidt. Brøndbyøstervej er moderne og lækkert i sammenligning hermed. I Glostrup mangler fx den “arm”, man presser håndsæben ud af en pose med. Det er ellers ret essentielt på et hospital. Vinduerne kan ikke lukkes ordentligt osv.

Nåh, men jeg er der udelukkende for ECT, og jeg er indtil videre vågnet hver gang. J holder i hånd, så det går planmæssigt. I går trillede tårerne mindre, og det var rart.

Weekendorlov

Lige nu sidder jeg hjemme hos mig selv, og det er ganske vidunderligt at være i mine egne rammer igen; jeg elsker mit hjem. De opfordrer til, at man gør det, så overgangen mellem indlæggelse og udskrivelse bliver mindre brat. Det kan jeg godt se fornuften i. Jeg har lavet en liste med gøremål. Den er alenlang, så jeg når ikke det hele denne weekend, men så er der noget til næste weekend. Foreløbigt snurrer vaskemaskinen.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Aggressiv markedsføring

Aggressiv markedsføring

Velgørenhedsorganisationer skyder sig selv i foden

Aggressiv markedsføring

Nu er det slut med bidrag til humanitære organisationer, velgørende organisationer, diverse NGO’er mv. Jeg er træt af, at de efterfølgende ringer og vil have endu flere penge.

Jeg kan godt selv finde ud af, om der er en kampagne i gang, om jeg vil donere yderligere og om det skal være enkeltstående eller faste bidrag. De skyder sig selv i foden med den aggressive markedsføring. Jeg kan ikke være den eneste, der tænker sådan.

Et konkret eksempel med Psykiatrifonden

Jeg har i flere år støttet Psykiatrifonden med et fast månedligt beløb. De er jo på mange måder min “fagforening”. På et tidspunkt var der lavvande i kassen, så den faste støtte måtte ophøre. Efterfølgende havde de en eller anden kampagne, hvor jeg også støttede dem, fordi formålet var godt og bølgeskvulpene større.

Gennem en længere periode (og stadig) har de etableret en underskriftsindsamling med titlen “Kræv handling”. De indsamlede underskrifter vil blive forelagt politikerne. Det er selvfølgelig et både godt og vigtigt formål, så jeg ville gerne skrive under.

Det viste sig, at man ikke kunne indsende formularen med underskriften uden samtidig at acceptere, at de efterfølgende kontaktede en på mail eller telefon.

Aggressiv markedsføring
Det kalder jeg “revolvermetoder”. Derfor fik de ingen underskrift fra mig, og det skrev jeg til dem, da jeg endelig fandt en e-mailadresse at skrive til. Svar har jeg aldrig fået.

I dag blev jeg ringet op af en af deres telefonsælgere, der startede med det evindelige “Tusind tak fordi du har støttet os”. Jeg svarede mit ligeså evindelige “Og nu vil du gerne have nogle flere penge?”. Jeg forklarede ham om den omtalte underskriftsindsamling, min ubesvarede henvendelse og at jeg stod på Robinsonlisten, så jeg forstod ikke, at jeg blev kontaktet.

Robinsonlisten er ingen hjælp i kampen mod telefonsælgerne

Jeg undersøgte efterfølgende det med Robinsonlisten nærmere – og det viste sig, at jeg var helt galt på den. Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan man blandt andet læse følgende om telefonsælgerne

Opkald fra analyseinstitutter, fagforeninger, religiøse foreninger, velgørenhedsorganisationer m.fl.

Forbuddet mod telefonsalg gælder kun for erhvervsmæssig aktivitet.

Det betyder, at det er lovligt for analyseinstitutter, fagforeninger, religiøse foreninger, velgørenhedsorganisationer m.fl. at ringe til dig, uden at du har givet samtykke til det. Det gælder også, selvom du er på Robinsonlisten.

 

Jeg har helt samme erfaring med andre velgørenhedsorganisationer, der ringer op, bare man har givet fem kroner. I mit tilfælde drejer det sig om: Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær, Læger uden grænser og Dansk Flygtningehjælp.

De får ikke en krone mere. Jeg er træt af den aggressive markedsføring, og jeg ved selv, hvad jeg vil støtte, hvornår og med hvor meget. Samlet set gætter jeg på, at det koster dem penge i det lange løb. De kæmper garanteret om de samme “kunder”, og de har sikkert også lavvande i kassen. Det er bare ikke sådan, de løser problemet. Tværtimod.

Opgaver, der burde være statsligt finansierede

For Psykiatrifondens vedkommende ville den rigtige løsning være at kæmpe for at komme på finansloven. Det er helt galt, at en så stor og vigtig patientforening skal leve af private midler. De har fx en rådgivning, man kan søge hjælp hos, hvis man går med de alt for tunge tanker, og rådgiverne er dygtige og gode at tale med. Det samme gælder Livslinjen.

Begge organisationers opgaver burde være statsligt finansierede. Mennesker i nød afvises i hobetal, fordi der ikke er tilstrækkeligt mange rådgivere til at tage telefonerne eller til at skrive på chatfunktionen. Aggressiv markedsføring fra telefonsælgere gør ikke situationen bedre.

Aggressiv markedsføring

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Noter til finanslovsaftalen

Noter til finanslovsaftalen

Årets vigtigste dokument om 2022

Noter til finanslovsaftalen

Hvis du kun læser et enkelt dokument fra det offentlige pr. år, ligger det nu forrest på Finansministeriets hjemmeside og hedder “Finanslovaftale: Danmark ansvarligt ud af krisen – stram finanslov med plads til velfærd”. Finanslovsaftalen er altid spændende som en krimi, i hvert fald hvis man synes, politik og tal er interessante emner.

De bruger en masse ord, der gør det svært at læse de 26 sider i den utrolig interessante og væsentlige tekst. Det er ikke en hemmelighed, at jeg selv har lavet masser af bidrag til finansloven for diverse statsinstitutioner; derfor har jeg en forventning om at kunne læse teksten i aftalen, men den er til tider ret indforstået. Fx ved jeg ikke hvad “kapacitetspres” er, og derfor giver følgende centrale sætning fra indledningen ingen mening for mig: “Isoleret set bidrager aftalen til at dæmpe kapacitetspresset i økonomien med 0,1 pct. af BNP i 2022.”

Corona-vinterpakken

Som et engangsløft (vi kunne også kalde det en “overlevelsespakke”) er der afsat 1,0 mia. til det regionale sygehusvæsen (min fremhævning). Det er godt og lidt er bedre end ingenting. Måske kan der spares nogle tårer hos de sygeplejersker, der går grædende på arbejde, fordi de står med menneskers liv i hænderne, men der er alt for få hænder til de liv! Måske kan jordemødrene lidt bedre overskue alle de fødsler, de har gang i – på en gang… Jeg har aldrig født, men jeg tror ikke, det er rart, hvis jordemoderen løber rundt mellem adskillige fødende.

Personligt har jeg stor respekt for sygeplejerskernes arbejde. Jeg oplever dem som en utrolig dedikeret medarbejdergruppe, der følger opgaverne/patienterne til dørs for en latterlig grundløn, der er ringere end en folkeskolelærers.

Sundhedsvæsenet ville være endnu ringere stillet, hvis sygeplejerskerne ikke tog individuelt ansvar og løste de opgaver, der er behov for fremfor dem, der passer til lønnen. Jeg bliver fx holdt i hånden hver fjerde uge uden at skulle bede om det, fordi hun kender mig og ved, at jeg ikke bryder mig om at skulle spørge om det, fordi jeg så føler mig som en idiot. Hun tænker, husker og handler ganske gratis på sin viden og erfaring.

Jeg har oplevet en sygeplejerske på en overbelagt psykiatrisk afdeling sige ordret “Vi er her for dig, Hanne”, da jeg i 2018 stod der med tasken endnu engang, 1½ uge efter jeg senest havde sagt “farvel og mange tak for god behandling”.

Men nu er de kommunale sygeplejersker rasende, for der er ikke noget til dem, skønt de også har løftet – og stadig løfter – en enorm ekstraopgave i anledning af pandemien. De skriver fx, at de fik værnemidler som de sidste, at de fik tilbud om vacciner som de sidste og at deres værnemidler var af den dårligste kvalitet. De kommunale sygeplejersker er typisk i hjemmeplejen og kommer rundt til mange gamle mennesker, der i forvejen er syge (ellers havde de jo ikke hjemmesygepleje), og de tåler rigtig dårligt Covid-19; de kan faktisk ret let dø af det. Så skal sygeplejerskerne da naturligvis have både vacciner og værnemidler af ordentlig kvalitet!

I går læste jeg om en sygeplejerske fra hjemmeplejen, der har opgivet Danmark og nu i stedet søger job i Norge. Jeg forstår hende godt. Måske tager man endda i Norge højde for, at der skal være tid til transport mellem de gamles adresser. I Danmark – heller ikke i Hvidovre (jeg har spurgt) – er der ikke indregnet køretid. Det må medarbejderne selv finde ud af. Hvad er det for noget?

Finanslov er bare et andet ord for statens prioritering

Minkavlerne fik 18 – 19 mia., men sygehusvæsenet fik 1,0  mia…

Der er over en årrække 160 mia til flere motorveje, som billedet i toppen viser, men sygehusvæsenet fik 1,0  mia…

Mit hjertebarn “psykiatrien” er nævnt to gange i samme afsnit på side seks: “Kortlægning af udfordringer i PPR”. Det går ud på, at man afsætter 3,0 mio. til kortlægning af problemerne, fordi det er meget billigere end senere at skulle optage børn/unge i børne- og ungdomspsykiatrien. Det er selvfølgelig en rigtig fornuftig prioritering, men altså: der kom ikke noget til psykiatrien i den selv. Det kan skyldes, at der er (for store?) forventninger til den kommende 10-års plan for psykiatrien.

Jeg har i øvrigt fået en lille fjer i hatten i den forbindelse: Psykiatrifonden vil sammen med Vive prøve at finde ud af, hvad psykiatrien burde koste. De har kontaktet mig for at spørge, om jeg evt. vil være med til at regne på det, og om de må bruge mit materiale. Det vil jeg selvfølgelig gerne være med til. De har fundet frem til mig, fordi jeg for flere år siden forgæves forsøgte at finde ud af, hvad mit eget forløb havde kostet. Efter at have plaget livet af adskillige regnedrenge, kommunen, Distriktspsykiatrien mv. gav jeg op efter et par måneders arbejde. Det lykkedes mig aldrig at finde ud af, hvordan et afsnit fik fastsat sine bevillinger. Der er i mellemtiden indført en udredningsgaranti på 30 dage. Det er fint, men der er ingen behandlingsgaranti – altså kan man få at vide, at man er vældig syg i løbet af 30 dage, men man kan ikke vide, hvornår man kan blive behandlet. Sig lige det til en kræftpatient…

Og mere prioritering: læser man noget af det, der ikke forhandles om i forhandlingslokalerne, men som bare er, fordi det er en videreførelse af tidligere politiske aftaler, er det interessant at kigge i Forsvarsministeriets forslag til finanslov § 12. På side 18 af 94 findes afsnittet “Anskaffelse af nye kampfly” og tabellen herunder (bemærk det er i mio. kr., og at man skal dividere mio. kr. med 1.000 for at få det omregnet til mia. kr.), som sætter milliarden til sygehusvæsenet i endnu et perspektiv:

 

Noter til finanslovsaftalen

Noter til finanslovsaftalen

 

Provenumæssige konsekvenser ved afskaffelse af håndværksdelen af af BoligJob-ordningen

I faktaarket under Tabel 1 om Provenumæssige konsekvenser ved afskaffelse af håndværksdelen af af BoligJob-ordningen er der følgende note: “Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed vedr. de skønnede effekter på gør-det-selv-arbejde og sort arbejde, som indgår i de skønnede adfærdsvirkninger.”

Sort arbejde har “altid” eksisteret, men det er nærmest blevet legaliseret, når det flytter ind i finanslovsaftalens faktaark. Det er selvfølgelig ærlig snak og realisme, men hvor meget har man sat af til at bekæmpe det?

Falder man til patten og opgiver kampen mod det sorte arbejde? Personligt har jeg aldrig nogensinde fået udført sort arbejde. Har jeg ikke råd til en “hvid” elektriker, må jeg vente, til jeg har sparet op. Sort arbejde er noget svineri og det er samfundsundergravende. Det samme gælder skattesnyd, der kan gøre mig rasende. Hvis alle betalte den skat, de skulle, ville der være til et bedre sundhedsvæsen både i regionerne og i kommunerne.

Det var bare det, jeg ville.