Stavning eller kaos – afsnit 135
Vanskelig dialog med DR
DR
Jeg har endnu en gang forsøgt mig med dialog med DR, men det er slet ikke så let. Man skal nemlig klage først, og det er ikke klart, hvordan man klager.
Inden du giver dig i kast med følgende indledning og tror, jeg synes, at DR er ringe, skal du læse gårsdagens artikel “Meget godt indhold hos DR”, hvor jeg lister en stor del af det, jeg godt kan lide ved mediet.
De har en institution, der kaldes LSR, som er en forkortelse for “Lytternes og seernes redaktør’. Den er bemandet af en flink mand ved navn Jesper Termansen, der er nem at få kontakt med, idet han e-mail-adresse simpelthen står på deres hjemmeside. Ham skrev jeg følgende til den 11. maj. Af dialogen fremgår, at han nok er en meget travl herre, for han læser ikke altid, hvad man skriver til ham.
“Kære Jesper Termansen
Jeg er en glad bruger af Danmarks Radio. Det er eksempelvis dejligt, at Johannes Langkilde er retur på TV Avisen. Jeg er vild med DR Lyd, hvor der er mange fine podcasts. Jeg kunne formentlig ikke leve lige så godt uden “Genstart” og “Tiden”.
Der er dog også nogle ting, der er temmelig irriterende:
- At man skal logge ind (og jeg har læst om, hvorfor I tvinger mig til det).
- I bliver nødt til at fortælle techkorrespondent Henrik Moltke, at der er forskel på “mistænkeligt” og “mistænksomt”, for han bruger dem konsekvent forkert. Jeg kan ikke lige finde den seneste udsendelse, hvor jeg bemærkede det, men det var vist i forbindelse med lovforslaget om at tildele PET flere beføjelser: “Hvis de opdager noget mistænksomt …”. Man opdager altså noget “mistænkeligt”.
- Er I ikke søde at bede Anne-Dorte Rosgaard udtale samtlige stavelser? Det gælder fx i følgende ord, hvor hun konsekvent siger “Socialmokratiet”, der mangler “Socialdemokratiet”, og “Organisjoner”, der mangler “Organisationer”.
- Ville det være muligt at bede samme Anne-Dorte Rosgaard om at tale mindre “indsmigrende” til skærmen? Jeg kan godt fatte budskabet vha. ordene; jeg behøver ikke at få dem klippet ud i pap vha. hendes omfangsrige kropssprog, der fjerner fokus fra indholdet.
- Endnu et eksempel på at fokus fjernes fra indholdet: TV Avisen har et indslag om et et eller andet. Journalisten, der skal fortælle historien, fylder indledningsvist det hele. Og det er godt. Herefter reduceres journalisten til ca. 10 – 15 pct. af skærmbilledet nede i venstre hjørne. Skærmbilledet overtages af videoer, som køres i loop, så man ser de samme billeder adskillige gange. Så snart man ser billeder, lytter man mindre til journalistens ord. Det er vel ikke jeres mening?
- Også her fjernes fokus fra indholdet: Når man ser en TV Avis, kører noget I kalder “Seneste nyt” i et loop i bunden af skærmbilledet. Det er utrolig irriterende, og det gør det vanskeligt at koncentrere sig om selve TV Avisen. Forslag: Når I nu så gerne vil vide en masse om seerne (jfr. pkt. 1), hvorfor kan man så ikke klikke denne funktion til eller fra?
- Nyheder om sport burde samles sidst i udsendelsen, så man ved, at nu kan man slukke, hvis det ikke har interesse.
- I burde læse korrektur på jeres tekster. Det sker tydeligvis ikke. Som public service-organ burde I være fyrtårne for alle os andre. Jeg sender dig her et link til jeres foreløbigt 199 poster i Sprogdatabasen. Hvis du i selve databasen klikker på “Se link”, føres du til en forklaring/omtale af fejlen, der typisk er dokumenteret vha. et billede.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”
Jesper Termansen svarede allerede dagen efter, at kommentarerne ville blive sendt videre til intern orientering i DR.
Min replik var:
“Kære Jesper Termansen
Tak for det.
Nu må du undskylde, jeg spørger, men:
- Jeg har så tit overvejet, hvilke kompetencer du egl. har, for dette er jo dit standardsvar, og så hører man aldrig mere. Det efterlader mig med en fornemmelse af, at I i realiteten ikke ønsker nogen form for dialog med lyttere og seere.
- Hvad skal vi egl. med en redaktør, der bare videresender e-mails? Det er der ikke meget “redaktør” over. Selv mit eget e-mailprogram kunne filtrere brugernes henvendelser og sørge for, at de blev sendt videre til den rigtige afdeling.
Venlig hilsen”
Jesper Termansen svarede straks:
“Kære Hanne B. Stegemüller
For det første har DR et to-leddet klagesystem. Det betyder, at det altid i første instans er den ansvarlige DR-chef, som skal besvare en klage. Dernæst kan klageren . hvis denne ikke er tilfreds med svaret – anmode mig om at gennemgå sagen på ny.
Det fordrer dog, at der er tale om en klage og ikke en kommentar. Den sidstnævnte kategori bliver ikke besvaret, men samlet sammen og stillet til rådighed for de respektive chefer. Det forekommer mig, at en del af dine henvendelser har haft karakter af sprogkommentarer. Derfor er de sendt videre til orientering, men ikke til besvarelse.
Hvis du ønsker et svar, så bør du nok konkret og specifikt knytte din sprogkommentar til et radioindslag, tv-indslag eller en artikel.”
Nåh, men nu giver jeg jo ikke op så let, så jeg svarede
“Kære Jesper Termansen
Er du ikke venlig at fortælle mig, hvordan det gøres “mere konkret og specifikt”, end jeg allerede gør eksempelvis i nr. 4, 11, 23, 27, 38, 39 og 40 i Stavning eller kaos – afsnit 134 (det er det, du selv kunne have fundet ud af, hvis du havde klikket på ‘Se link’)?
Vh.”
Konklusion
Bortset fra at “konkret og specifikt” er synonymer og derfor måske et mindre meningsfyldt udsagn, er det ikke gået op for mig, hvordan jeg kan specificere mine kritikpunkter af deres sproglige uformåenhed mere end ved hjælp af følgende, som samtlige læsere af serien ved navn “Stavning eller kaos” kender:
- Program
- Skærmdump
- Ofte tidspunkt
- Problemstilling
Så når Jesper Termansen den 14. maj skriver følgende, viser det primært, at han ikke har læst, hvad jeg allerede har skrevet til ham.
Selvfølgelig kan du klage over en sproglig fejl. Det kræver, at du konkret henviser til en artikel, et indslag og tydeligt påpeger, hvad fejlen består i.
Man skal ligefrem klage for at komme i kontakt med de relevante afdelinger, men jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg klager over, at techkorrespondent Henrik Moltke ikke kender forskel på “mistænksomt” og “mistænkeligt” eller nogle af mine andre syv punkter fra indledningen.
Min hensigt er på ingen måde at klage. Jeg ønsker dialog. Jeg er en bruger, der forholder mig til DR’s ydelser, og det burde de vel egl. være glade for? På den anden side kan jeg selvfølgelig godt forstå, hvis de tænker, at det er enormt irriterende med brokhoveder som mig, der har for god tid.
Dog har Jesper Termansen sendt mig mailadressen til deres sprogredaktør Martin Kristiansen, så jeg kan klage til ham. Og Martin vil få et link til denne udgave af Stavning eller kaos, og så må vi se, hvad der kan komme ud af det i denne omgang. Vi har tidligere været i dialog, men den gik pludselig i stå. Jeg er ikke klar over hvorfor.
Til kamp for binde-stregerne
Af en eller anden årsag er binde-streger ikke længere på mo-de. Det er meget tyde-ligt, når man ser bog-forsider; måske ude-lades de, fordi det ser smart ud?
Jeg synes, det er et ny-modens om-sig-gri-ben-de fæno-men. Men det er ikke sandt; og jeg er endnu en gang bagud.
Bog-for-siden til højre er af nyere dato, mens den til venstre er fra 1989. Når der ikke er anvendt binde-streger, står der “Tvær socialistisk liste”, hvilket betyder noget i retning af en sur socialis-tisk lis-te. Det er helt sikkert til at blive sur over.
- Du har som altid den samlede database her.
- Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen. Bidrag med billeddokumentation foretrækkes. En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.
Pr. 31. maj 2025 rummer Sprogdatabasen 1.410 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 23 nye eksempler.
Stavning eller kaos – afsnit 135
1) Kendt politiker den 29/4 på Facebook (men jeg så den først i maj): “Med god hjælp fra x deltog jeg idag i forhandlingerne om EU paralamentets input”. Når man selv sidder i EU-paralamentet, bør man kunne stave til det?
Herudover findes der efterhånden kun meget få mennesker, der er klar over, at det fx hedder “i dag”, “i morgen, “i går” osv. Der skal være mellem rum mellem de to ord.
2) Det er en af de lidt svære, men “ører” er dem, der sidder på siden af hovedet: “På sin vis er det smukt og rigtigt, at det er for dyrt i kroner og ører at spise oksekød”.
3) Indsendt af BSS den 5/5. Var du klar over, at diabetes rummer knogler, der kan brække? “Denne type diabetes er dyrere at behandle for knoglebrud”.
4) En journalist på Facebook den 5/5. Der er kun et enkelt “n” i Svaneke: ‘X fortæller om, da han overværede “konkurrencen” i Svanneke på Bornholm” ‘.
5) Facebook den 5/5. Yngling har med børn at gøre og kommer måske af “yngel”? Når man har en favorit, er det en “yndling”: “Da jeg var advokat, var mit ynglingsspeciale X”. Det er mig, der har tilføjet kommaet.
6) Facebook den 5/5. Næh, det forstår jeg heller ikke: “Hvordan F…… kan verdenssamfundet stilletiende se til”.
7) Af og til kan spam være morsomt. Denne fik jeg den 8/5 i min mailboks, og der var noget ved den, der bevirkede, at jeg måtte tjekke i Den Danske Ordbog (DDO): er der virkelig “u” i “garderube”? Nej der er ej. “Giv garderuben et nyt look”. I øvrigt er designermærker i et ord.
8) Facebook den 8/5. “Olympia om Olympiaden i Berlin i 1936”. Jeg synes, det er forkert, for “Olympiade” er de fire år mellem legene, men det kan nemt være, jeg er for restriktiv. DDO skriver: “oprindeligt tidsrummet på fire år mellem legene i den panhellenske helligdom Olympia”. Det skal muligvis forstås sådan, at det nu er tilladt at betegne legene som olympiade.
9) Jeg læser ikke B.T., men en Facebookbruger havde den 11/5 fanget dette. “Dronningen går verden rundt”. Det er godt klaret, når man er 85 år. Det varer nok noget, før vi ser hende igen, for hun er lidt dårligt gående for tiden.
10) Danmarks Radio TV Avisen kl. 7:00 den 12/5. Jeg tror ikke på, at Tammy Bruce, talsperson fra USA’s udenrigsministerium har sagt: “Vores største priotitet er fortsat et stop for kampene og en øjeblikkelig våbenhvile”.
11) Facebook den 11/5. Tjah, hvad kunne borgerne mon være brugt til?: “Sagens omkostninger bliver betalt af kommunens borgere, som kunne være anvendt til andre formål”.
12) Set på Facebook den 13/5, hvor den var tre uger gammel. Det drejede sig om en diagnose, der kunne have været værre: “Hvis du først kan få svaret d. 23., så er vi nok ikke ude i en borgerbuket!”.
13) Facebook den 16/5. Det handlede om en stilling som pedel, og det drejede sig åbenbart om at få ham ansat i en fart, for han var allerede bagud: “Andre forfaldne opgaver i og omkring bygningerne”.
14) Facebook den 16/5. Stavekontrollen fanger nemt “vidio”. Problemet med mellem rummet i arkivskuffen er, at både “arkiv” og “skuffen” er fuldgyldige ord, der står i ordbogen: “Vidioen der dukker op af arkiv skuffen har titlen xxxx”.
15) SF på Facebook den 17/5. Det burde en professionel kunne gøre bedre. Det fremgik af sammenhængen, at der skulle have stået “Studerendes økonomi”.
16) Danmarks Radio, TV Avisen den 17/5 kl. 18:30. Jeg kan ikke finde på noget at skrive bortset fra, at en kvik stavekontrol straks springer op som en trold af æske: “Berdskaber advarer om tørken”.
17) En borgmesterkandidat for SF i Odder skrev på Facebook den 14/5: “Jeg har skrevet et læserbrev om børn, daginstitutioner og minimumsnormeringer med udgnagspunkt i mine erfaringer …“. Han vil give børnene ro på. Og det er sikkert en god idé, men det vil også være en god idé at læse korrektur.
18) Jeg ledte den 22/5 efter litteratur om ‘Nittebjergslægten’ og faldt over denne alternative anvendelse af præsens participium/lang tillægsform: “X nedstammer på både mødrende og fædrende side fra den gamle Nordsjællandske slægt ‘Nittebjergslægten’ ”
19) Og denne er bare sød fra Facebook den 19/5 “… fik adhd dirknose i X og asparges i Y”. Der skulle selvfølgelig have stået “… fik adhd-diagnose i X og Aspergers i Y”.
20) Facebook den 22/5. Jeg gætter på, at det at blive fortrydelig svarer til at fortryde: “Jeg gik forbi kassen med den og blev lidt fortrydelig”.
21) Facebook den 24/5. Denne passer fint i lydskrift: “Jeg tør godt våge den påstand, at vi var alderspræsidenter”.
22) Kendt politiker på Facebook den 29/5. Selv har jeg ikke set nogen danskere i køledisken. “… vi skal sænke priserne for danskerne i køledisken …”
23) Indsendt af KS og stammer fra folkekirkensintranet.dk den 23/5. Gad nok vide, hvad græsset vejer i Vester Hassing. Er det tungere end andre steder?
“Knæhøjt græs vejer let i vinden, fuglene pipper og bærbuske indbyder til at smage på jordens egne råvarer. Det lyder måske ikke som en klassisk beskrivelse af en kirkegård – men hvis du tager til Vester Hassing øst for Aalborg, er det netop, hvad du møder, når du træder ind på kirkegårdsarealerne.”
24) Den 28/5 fortalte en medarbejder i en af de såkaldte Reels på Facebook fra “Ordkraft Forfatterskole” om, at man nu kunne søge optagelse. Indslaget var tekstet, og det har forhåbentlig ikke været skolen selv, der stod bag teksten, for det ville ikke have været god markedsføring: “… fordi vi nu får trygt en antologi …”.
Når jeg tænker tilbage på mit arbejdsliv, ville noget lignende aldrig være sket. Der ville altid være en ansvarlig medarbejder i institutionen selv, der stod for kvalitetssikringen af det, vi sendte ud. Kvalitetssikring kaldes af nogle for “unødvendig bureaukrati”, men forestil dig situationen, hvis den ansvarlige institution ikke sørgede for at kvalitetssikre.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.