,

Blandt tusind ansigter

Blandt tusind ansigter

En Poul Martinsen-dokumentar

Blandt tusind ansigter

Poul Martinsen (1934 – 2020) var en af vores helt store dokumentarister. Lex.dk skriver blandt andet

I takt med, at tv blev mere hårdtslående og følelsesudleverende i reality-shows og mekanisk producerede dokumentarprogrammer, rendyrkede Poul Martinsen sin forkærlighed for at skildre almindelige menneskers hverdagsliv stilfærdigt og respektfuldt og med overraskende dybder.

Blandt tusind ansigterJeg fik anbefalet dokumentaren “Blandt tusind ansigter” fra 1990, der kan ses kvit og frit på DR’s Bonanza. Når man ser den, er det tydeligt, at 1990 er længe siden. En af kvinderne er fx ved at tage efteruddannelse i EDB…

Hovedpersonerne i dokumentarfilmen er to kvinder, der blev adopteret bort, da de var små. Nu prøver de på at finde deres biologiske slægt, især deres mor. Vi er med i Lenes og Susannes eftersøgning, som går fra det ene offentlige kontor til det andet – og for den ene af pigernes vedkommende videre til udlandet. Hvad er det, de søger? Lene og Susanne mener, de må finde deres mor for at finde sig selv.

Rørende dokumentar

Jeg græd, da jeg så udsendelsen. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der er var så meget genkendeligt og at jeg selv leder efter efterkommere af min biologiske far. Om det nogensinde lykkes, ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg giver ikke så let op.

Det ender godt for den ene, der får en ny kæmpe familie med halvsøskende, fætre, kusiner osv., men mindre godt for den anden, der har fundet sin mor i en lille amerikansk flække og efter besøget har skrevet til hende flere gange gennem otte måneder uden at få svar. Det er en fin måde Poul Martinsen herved får vist, at det slet ikke er en nem proces. Måske har mor og barn tænkt på hinanden gennem hele livet, men hvad har de til fælles? Og er det for vanskeligt for moderen, der får rippet op i en virkelig vanskelig periode i sit liv?

Poul Martinsen spørger dem blandt andet om, hvordan de gennem deres barndom havde forestillet sig deres biologiske mor. Den ene svarer noget, der er helt almindeligt for adoptivbørn, nemlig at hun havde forestillet sig, at den biologiske mor var prinsesse. Selv forestillede jeg mig, at min biologiske mor var filmstjerne i Hollywood. I virkelighedens verden var hun mange år ansat på et offentligt kontor.

De to kvinder har altid været klar over, at de var adopterede, der har heller aldrig været mystik hos dem. Den ene var på børnehjem i fire år, før hun fik en ny familie. Det er længe.

Den ene husker, at hun gennem barndommen nogle gange pakkede sine legesager og sagde, at nu flyttede hun hjem til sin rigtige mor, hvis der var konflikter i den nye familie. Adoptivmoderen tog det roligt og replicerede: “Husk vi spiser kl. seks”.

Når jeg bliver 18…

Eftersom jeg altid har vidst, jeg var adopteret, var jeg gennem hele min barndom også klar over, at jeg ville opsøge min biologiske mor, så snart jeg blev 18. Om der stod i adoptionsbevillingen, at det måtte jeg gerne, husker jeg ikke, men jeg er kommet i tanke om, at det vist var en af de allerførste ting, jeg foretog mig kort efter fødselsdagen – måske endda på selve dagen.

Da jeg et par år tidligere flyttede fra Bornholm, fik jeg adoptionsbevillingen med mig. Det var vel egentlig hjælpsomt men måske også en lidt underlig handling? Det var selvfølgelig praktisk efterfølgende.

Seks halvsøskende

Jeg har ingen familie, og alligevel har jeg i alt seks halvsøskende. Jeg har fundet ud af, at min biologiske far (1939 – 1996) også havde disse børn:

  • En søn født 1965 i Frederiks Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt,
  • En datter født 1966 i Stege Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, og
  • En datter født 1983 i Tølløse Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt.

Deres navne kender jeg ikke, men der er et specielt efternavn, og et venligt menneske er i færd med at sende forsigtige SMS-beskeder ud på mine vegne. Han spørger dem, der kan være mulige efterkommere af min biologiske far, om deres far hedder sådan og sådan, og hvis det er tilfældet, har de en halvsøster, der gerne vil i forbindelse med dem, hvis de altså er interesserede i kontakt.

Jeg er utrolig spændt på, om det giver pote.

Yderligere søgen

I dokumentarens rulletekster nævnes to foreninger “Stamtræet” og “Hvem er jeg?”. “Stamtræet” er nedlagt og “Hvem er jeg?” kan jeg ikke finde.

I min søgen fandt jeg i stedet denne interessante artikel: “Biologiske mødre har også brug for et godt liv” af Aniella Bonnichsen fra www.modkraft.dk. (Socialudvalget 2012-13. SOU alm. del Bilag 99. Offentligt.) Modkraft.dk er også lukket, men artiklen kan findes på Folketingets hjemmeside. Artiklen er skrevet af en kvinde, der selv har prøvet at give sit barn fra sig, og det skriver hun om. Det er meget interessant læsning, der giver forståelse for, hvordan det mon føles. Det må være det sværeste, en kvinde kan komme ud for.

, , ,

Man kunne jo også blive jægersoldat…

Hvem har ikke drømt de vilde drømme?

Hovedrengøring

Når man har Aspergers syndrom, tager man som hovedregel alting meget bogstaveligt. Et eksempel kunne være “Der er ingen ko på isen” – nej da der er netop ingen ko ude på isen, se selv. Eller “stik en finger i jorden”, nej hvorfor skulle man dog stikke en finger i jorden? Det vil da være en meget vanskelig stilling at stå i.

Og altså når jeg nu skal foretaget en “hovedrengøring” på onsdag, er det så en rengøring af hovedet? Hvilket i mit tilfælde ellers kunne være være ret fornuftigt. Det kunne måske nok være nødvendigt, men det er altså bare en almindelig hovedrengøring, fordi vi har fået nye vinduer, og håndværkerne har boret i alle de røde mursten, så der er murstens-støv overalt, næsten også inde i køleskabet. Og det er vokset mig over hovedet og jeg kan ikke overskue at få gjort noget ved det. Hvor jeg dog glæder mig, til nogen har gjort noget ved det.

Men drømmene?

Jeg drømte måske ikke lige frem om at blive jægersoldat, men så om noget andet end at blive skibskok hos Mærsk (eller det rederi, der dengang lå i Svendborg; jeg kan ikke lige huske, hvad det hed), apoteksassistent på Nexø Apotek eller andre ting, jeg heller ikke lige kan huske.

Jeg endte med at massere gulve mv. et år i De Gamles By på Nørrebro i København, inden jeg kunne flytte på Amagerkollegiet og starte på Statens Kursus til Studentereksamen i 1981, hvorfra jeg blev nysproglig student i 1983. Og det var alletiders.

Tilbage til jægersoldaterne

Jeg har altid været fascineret af TV-udsendelserne om de unge mænd (der er aldrig nogen kvinder med), der har besluttet, at de vil søge ind på den 60 år gamle uddannelse som jægersoldater. De ved virkelig, hvad de vil. De har en en vilje af stål og nerver af lige så fastsat stål. De vil bestå prøven til en af verdens hårdeste optagelsesprøver, der er næsten umenneskeligt hård, de vil, de vil, de vil. Tænk at have en sådan vilje. Jeg er imponeret af dem. De fortjener en medalje, også selvom de ryger hjem i første hug.

TV har også tidligere beskæftiget sig med sådanne aspiranter, men de plejer at gøre det bedre, end de gjorde her til aften kl. 20:30. Der plejer at være mere følelse med i det. Måske kan man sige, at der plejer at være mere lidelse i det – og det er skønt at se andre mennesker lide?

Det er sjældent, jeg tænder for en udsendelse; denne ville jeg dog se, men jeg blev skuffet. Det animerer ikke til at tænde endnu en gang.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Forskelligt

Forskelligt

Med Windows virker det

Jeg lover, at dette er den sidste del  af fortællingen om problemerne med headsettet.

Løsning:

  1. Man tager en helt frisk bærbar PC, som aldrig har set spor af Linux,
  2. Installerer Windows 10 på den,
  3. Køber et frisk netværkskabel, så det bliver en kablet forbindelse,
  4. Sætter kablet i, mens PCen er slukket. Så er der netværk,
  5. Kobler op på arbejdspladsen,
  6. Og så kører Dixa (arbejdspladsens telefoniprogram) perfekt med headsettet.

Hvor er jeg dog lettet over, at problemet er løst, og hvor var jeg dog bange, da jeg skulle have den første vagt, efter jeg havde oplyst chefen om, at jeg mente, problemet var løst. Hvad nu hvis jeg tog fejl? Hvilke muligheder havde jeg så tilbage?

Jeg er for bange af mig og bekymrer mig for meget. Problemet ødelagde hele min jul og efterfølgende nytår. Jeg kunne ikke lade det ligge. Det ville andre mennesker kunne.

Jeg holder meget af Linux, men på lydsiden har det godt nok en svaghed. Så klog er jeg da blevet. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg havde en bærbar stående oppe på hylden, som jeg kunne installere Windows på. Det var et rent tilfælde, at jeg i sommer købte en fin lille genbrugt PC hos refurb.dk. Den gør god gavn nu men kun til arbejde.

Til alt det andet er det stadig den stationære gamer, der må holde for. Det er formentlig den bedste PC, jeg nogensinde har haft.

Krøniken

Jeg er gået i gang med at se ‘Krøniken’, TV-serien med Stig Thorsboe som hovedforfatter med den bipolare Erik Nielsen som omdrejningspunkt. Det er en fantastisk serie, som jeg faktisk ikke tror, jeg har set, siden jeg selv blev syg. Jeg genkender mange ting, og en af de ting, man må spørge sig selv om, er, hvorfor ingen ser, at han er meget syg? Til tider er han jo helt vanvittig.

Min bipolaritet er på ingen måde som hans, men et fællestræk er, at der skulle gå så mange år før det blev opdaget. Selv havde jeg i perioden fra 2003 til 2014 den forkerte diagnose ’tilbagevendende depressioner’. Hvorfor var der ingen, der kunne se, at det var forkert? Jeg blamer ingen, jeg undrer mig bare.

Det går fremad med skriverierne

Jeg kan ikke skrive så meget om det, men der er muligvis et gruppeinterview med farmaceuten, psykiateren og mig, sagde hunden, under opsejling. Det vil være Berlingske Tidende, der, i givet fald, vil stå for interviewet. Det er jeg godt nok spændt på. Jeg har selvfølgelig clearet med min redaktør på POV, om det er i orden, for det er jo der artiklen om bivirkninger oprindeligt er bragt. Selv har jeg ikke forstand på do’s and don’ts i den verden.

Jeg er ved at løbe tør for stof og inspiration, så hvis du har et emne fra psykiatriens verden, du kunne tænke dig belyst, så skriv om det i kommentarfeltet, så vil jeg med stor glæde prøve at få en artikel ud af det. Man kunne kalde det at lege journalist  for en dag, bortset fra at jeg ikke er i stand til at skrive en artikel på kun en dag.

,

Barndom på bistand

Barndom på bistand

Sidste afsnit

DR har i fire sæsoner vist “Barndom på bistand”, der handlede om, hvordan det var at være barn af en enlig kontanthjælpsmodtager (i alle tilfælde moderen). Udsendelserne, der kan streames på DR, har i alle tilfælde givet et godt billede af børnenes involvering i familiens privatøkonomi og det faktum, at der var mange aktiviteter, de ikke kunne deltage i, fordi der ganske enkelt ikke var plads i økonomien. Men der var også andre ting, der ikke var på plads:

I går sås blandt andet

  • Josephine var kommet i plejefamilie, hvilket i sig selv var utrolig positivt, for det var en familie med kærlighed og overskud til den opgave, de havde påtaget sig. Det negative var en slående bemærkning fra pigen selv: “noget af det bedste er, at jeg får børstet tænder både morgen og aften”. Hvad er det dog for et sted hun kommer fra?
  • En ung kvinde fødte den lille Malia, men måtte have massiv kommunal støtte for at klare opgaven at være mor. Det er der ikke noget galt i, og der var ingen tvivl om, at hun ville gøre alt for at være en god og ansvarlig mor på kontanthjælp. Hun havde drømme på sit barns vegne. Drømmene rakte ikke ind i himlen, men var fx blot at hun kunne gå til sport eller en tur i byen med veninderne, når hun nåede skelsår og alder.
  • Min favorit, Nicklas, kom på efterskole – i 14 dage, så var det farvel til ham. Det gik ikke op for mig hvorfor han blev sendt hjem. Jeg gætter på, at han var for utilpasset. Den negative sociale arv måske, men han havde da klaret et ophold på et julemærkehjem.

Ovenstående er blot eksempler på, hvad der kan hænde, når man er et af de 64.500 fattige børn i Danmark. Tallet er opgjort af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i december 2018.

Som fod i hose

Dårligt havde jeg slukket for fjernsynet, stået op igen og tændt for e-mailen, før Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse landede her i huset. Regeringen, RV, EL og SF har indgået aftale om et midlertidigt løft til de fattigste børnefamilier. 250 skattefrie millioner kr. til 27.900 børn.

Social -og Indenrigsministeriet meddeler: Regeringen har i dag indgået aftale om et midlertidigt børnetilskud til dem, der har mindst. En enlig mor på kontanthjælp med to børn får et mærkbart løft på op til 1.850 kroner ekstra skattefrit om måneden. Kilde Kirkens Korshær

Aftalen er midlertidig, idet en ydelseskommission skal se på det samlede område, der er omfattet af fattigdomsydelserne og de retningslinjer, der ligger til grund for dem: kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen.

Der er behov for eftersyn af mange regler og satser på Social- og Indenrigsministeriets område men også på Beskæftigelsesministeriets område er der behov for, at der bliver taget fat. Målgrupperne for de to ministeriers lovgivning er i et vist omfang de samme, så det er sådan set bare at gå i gang.