/0 Kommentarer/i /af

Rejseholdet

Min favoritserie

Jeg er vild med den 20 år gamle serie “Rejseholdet”, der nåede at få en Emmy Award i 2002 i kategorien Bedste Internationale Dramaserie, så når jeg ikke kan sove, napper jeg lige et afsnit eller to, hvis de hænger sammen. Jeg har dem selv, idet jeg købte dem hos Blockbuster for nogle år siden.

Det fascinerende er, at serien bygger på virkelige hændelser rundt omkring i landet, og altså ikke rummer noget “Københavneri”. Lige så fascinerende er det, at vi får et kig både på karaktererne på arbejde og ind i deres mere eller mindre kaotiske privatliv.

Jeg tuder stadig med Ingrid, når hun mister sin elskede Søren, og føler med IP, når han ikke ved, hvad han skal stille op med sin alkoholiserede kone. Kirsten. Han tror dog på en fremtid for dem, da hun går i Minnesotabehandling.

Karaktererne

  • Drabschefen Ingrid Dahl (spilles af Charlotte Fich) mister sin elskede Søren allerede i afsnit to. I seriens slutning føler hun sig overbevist om, at kriminalinspektør Ulf Thomsen er hendes far, men han overbeviser til gengæld hende om, at det ikke kan være sandt.
  • Min favorit er Thomas La Cour (spilles af Lars Brygmann), fordi han har “særlige evner” og er en smule speciel. Han er den mest tænksomme og charmerende på holdet, og uden ham er der mange opklaringer, der ikke ville være blevet til noget. Sit privatliv holder han som hovedregel for sig selv.
  • Allan Fischer er skøn. Han opfører sig til tider som en rå gadedreng, men han skaffer gode og hurtige resultater til gruppen. Og så kan han løbe enormt stærkt.
  • IP, Jens Peter Jørgensen, (Spilles af Waage Sandø) Vicekriminalkommissær. Bakker Ingrid op i alt hvad hun gør, selvom han egentlig blev tilsidesat, da Ingrid blev forfremmet til drabschef. Han har problemer på hjemmefronten, idet konen Kirsten har et alkoholmisbrug og en affære med Ulf.
  • Ulf Thomsen (spilles af Erik Wedersøe) er kriminalinspektør og således den øverste chef for rejseholdets drabssektion. Ulfs affære med Kirsten bringer mislyde i det mangeårige venskab med IP.
  • Gaby Levin (spilles af Trine Pallesen) er den, der får det hele til at hænge sammen, når resten af mobilkontoret er ved at brænde sammen. Hvor ofte har man ikke hørt Ingrid sige “Alle rapporter til Gaby. Og jeg mener alle”?
  • Johnny Olsen (spilles af Lars Bom), den der sørger for at flytte mobilkontoret rundt i landet, udvikler et forhold til Gaby. Det ser ud til at holde trods mange bump på vejen.

Indhold

Der er i alt 32 afsnit (herligt) og de er skåret over en fast læst med et par minutters intro, der ofte er begivenhederne op til forbrydelsen.

Kriminalfolkene ringes op midt i deres dagligdag eller -nat og tager afsted med det samme efter at have pakket det mest fornødne. IP mangler altid rene skjorter, så han køber sig frem undervejs.

Gaby rekvirerer mobilkontoret, som Johnny Olsen kommer med og pakker ud, og så kan efterforskningen gå i gang. Det lokale politi har som regel været i gang siden dagen før, men rejseholdet har typisk ikke så meget til overs for deres arbejde.

De fordeler opgaverne mellem sig: Ingrid leder og fordeler, Fischer forhøringer, La Cour gerningsstedet, Gaby journalfører, IP resten.

Der mangler afhøringer, der mangler tekniske spor og La Cour, der altid har ansvar for gerningsstedet, har endnu ikke været ude at finkæmme stedet og talt med sig selv 🙂

Der er fart på, og det er klart, når det hele skal nås på en time. Ofte går de efter en bestemt person og er overbeviste om, at det er ham eller hende, der har begået drabet, men lige så ofte ender afsnittet med, at de bliver klogere og må udpege en helt anden gerningsperson. Det er noget af det, der gør serien spændende selv efter femte gennemsyn.

Politipolitik

I går så jeg del fire, hvor en af de lokale betjente i Nakskov udøver vold mod en narkoman for at få hende til at fortælle, hvor kæresten Splejs befinder sig. Fischer bliver rasende, da han finder ud af det, og det er anden gang, det sker. De har ellers givet hinanden håndslag på, at den første episode er glemt, men nu siger Fischer “Ikke denne gang”.

Til tider virker det som om retsplejeloven primært er vejledende; det siger i hvert fald “Geniet Boysen”, der er retsmedicineren. De skal have vidneudsagn eller tilståelser, koste hvad det vil, men de behandler vidner og anholdte ordentligt hele vejen igennem.

Samlet set synes jeg, de opfører sig meget ordentligt og meget menneskeligt med forståelse for de mennesker, de kommer i kontakt med.

Jeg tror lige, jeg snupper et afsnit mere.

God søndag.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Barndom på bistand

Sidste afsnit

DR har i fire sæsoner vist “Barndom på bistand”, der handlede om, hvordan det var at være barn af en enlig kontanthjælpsmodtager (i alle tilfælde moderen). Udsendelserne, der kan streames på DR, har i alle tilfælde givet et godt billede af børnenes involvering i familiens privatøkonomi og det faktum, at der var mange aktiviteter, de ikke kunne deltage i, fordi der ganske enkelt ikke var plads i økonomien. Men der var også andre ting, der ikke var på plads:

I går sås blandt andet

  • Josephine var kommet i plejefamilie, hvilket i sig selv var utrolig positivt, for det var en familie med kærlighed og overskud til den opgave, de havde påtaget sig. Det negative var en slående bemærkning fra pigen selv: “noget af det bedste er, at jeg får børstet tænder både morgen og aften”. Hvad er det dog for et sted hun kommer fra?
  • En ung kvinde fødte den lille Malia, men måtte have massiv kommunal støtte for at klare opgaven at være mor. Det er der ikke noget galt i, og der var ingen tvivl om, at hun ville gøre alt for at være en god og ansvarlig mor på kontanthjælp. Hun havde drømme på sit barns vegne. Drømmene rakte ikke ind i himlen, men var fx blot at hun kunne gå til sport eller en tur i byen med veninderne, når hun nåede skelsår og alder.
  • Min favorit, Nicklas, kom på efterskole – i 14 dage, så var det farvel til ham. Det gik ikke op for mig hvorfor han blev sendt hjem. Jeg gætter på, at han var for utilpasset. Den negative sociale arv måske, men han havde da klaret et ophold på et julemærkehjem.

Ovenstående er blot eksempler på, hvad der kan hænde, når man er et af de 64.500 fattige børn i Danmark. Tallet er opgjort af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i december 2018.

Som fod i hose

Dårligt havde jeg slukket for fjernsynet, stået op igen og tændt for e-mailen, før Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse landede her i huset. Regeringen, RV, EL og SF har indgået aftale om et midlertidigt løft til de fattigste børnefamilier. 250 skattefrie millioner kr. til 27.900 børn.

Social -og Indenrigsministeriet meddeler: Regeringen har i dag indgået aftale om et midlertidigt børnetilskud til dem, der har mindst. En enlig mor på kontanthjælp med to børn får et mærkbart løft på op til 1.850 kroner ekstra skattefrit om måneden. Kilde Kirkens Korshær

Aftalen er midlertidig, idet en ydelseskommission skal se på det samlede område, der er omfattet af fattigdomsydelserne og de retningslinjer, der ligger til grund for dem: kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen.

Der er behov for eftersyn af mange regler og satser på Social- og Indenrigsministeriets område men også på Beskæftigelsesministeriets område er der behov for, at der bliver taget fat. Målgrupperne for de to ministeriers lovgivning er i et vist omfang de samme, så det er sådan set bare at gå i gang.

/4 Kommentarer/i /af

Debatten på DR2

DR2

Jeg ville gerne følge med

Jeg er vild med politik og politiske debatter, der rykker. Derfor tændte jeg for Debatten på DR2 forleden aften, hvor det skulle handle om politikerlede. Der skulle komme spændende gæster i studiet: folk fra både højre og venstre side i salen, Folketingets formand, en iværksætter, en uden arbejde osv. Der var linet godt op.

Jeg måtte imidlertid slukke efter de første 45 minutter ud af 1½ time, for det eneste der skete var faktisk, at de alle stod og råbte i munden på hinanden. Det rykkede ingen vegne. Den, der råbte højst, vandt en ‘runde’. Den eneste der virkede troværdig var faktisk Pia Kjærsgaard – og det siger ikke så lidt.

Clement Kjersgaards skyld!

Clement Behrendt Kjersgaard er en elendig og fuldkommen talentløs ordstyrer i Debatten, der intet gør for at holde en ordentlig debattone, hvormed jeg mener, at han ikke sikrer, at den enkelte får lov at tale ud, at der tales efter tur, at alle får taletid, at det ikke ender i råben og skrigen mv.

Jeg ved ikke, hvor konceptet kommer fra, men Martin, som jeg talte med i dag, mente, det muligvis var amerikansk. Det skulle ikke undre mig. Men hvis DR2s mål med programmet reelt var at skabe en dansk debat, skulle de ansætte en anden ordstyrer.

Clement er freelancer og er som sådan ikke ansat i DR. Jeg har hørt, at 1½ times ‘Debatten’ koster ca. 200.000 kr. Selvfølgelig skubber Clement ikke dem alle ned i foret, men om det så bare er ¼, så synes jeg ikke, han fortjener dem.

Jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at DR2 kunne finde en bedre til jobbet.

Har du en mening om programmet/konceptet?

Er det et program du ser? Hvad synes du om det osv.?