,

Barndom på bistand

Sidste afsnit

DR har i fire sæsoner vist “Barndom på bistand”, der handlede om, hvordan det var at være barn af en enlig kontanthjælpsmodtager (i alle tilfælde moderen). Udsendelserne, der kan streames på DR, har i alle tilfælde givet et godt billede af børnenes involvering i familiens privatøkonomi og det faktum, at der var mange aktiviteter, de ikke kunne deltage i, fordi der ganske enkelt ikke var plads i økonomien. Men der var også andre ting, der ikke var på plads:

I går sås blandt andet

  • Josephine var kommet i plejefamilie, hvilket i sig selv var utrolig positivt, for det var en familie med kærlighed og overskud til den opgave, de havde påtaget sig. Det negative var en slående bemærkning fra pigen selv: “noget af det bedste er, at jeg får børstet tænder både morgen og aften”. Hvad er det dog for et sted hun kommer fra?
  • En ung kvinde fødte den lille Malia, men måtte have massiv kommunal støtte for at klare opgaven at være mor. Det er der ikke noget galt i, og der var ingen tvivl om, at hun ville gøre alt for at være en god og ansvarlig mor på kontanthjælp. Hun havde drømme på sit barns vegne. Drømmene rakte ikke ind i himlen, men var fx blot at hun kunne gå til sport eller en tur i byen med veninderne, når hun nåede skelsår og alder.
  • Min favorit, Nicklas, kom på efterskole – i 14 dage, så var det farvel til ham. Det gik ikke op for mig hvorfor han blev sendt hjem. Jeg gætter på, at han var for utilpasset. Den negative sociale arv måske, men han havde da klaret et ophold på et julemærkehjem.

Ovenstående er blot eksempler på, hvad der kan hænde, når man er et af de 64.500 fattige børn i Danmark. Tallet er opgjort af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i december 2018.

Som fod i hose

Dårligt havde jeg slukket for fjernsynet, stået op igen og tændt for e-mailen, før Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse landede her i huset. Regeringen, RV, EL og SF har indgået aftale om et midlertidigt løft til de fattigste børnefamilier. 250 skattefrie millioner kr. til 27.900 børn.

Social -og Indenrigsministeriet meddeler: Regeringen har i dag indgået aftale om et midlertidigt børnetilskud til dem, der har mindst. En enlig mor på kontanthjælp med to børn får et mærkbart løft på op til 1.850 kroner ekstra skattefrit om måneden. Kilde Kirkens Korshær

Aftalen er midlertidig, idet en ydelseskommission skal se på det samlede område, der er omfattet af fattigdomsydelserne og de retningslinjer, der ligger til grund for dem: kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen.

Der er behov for eftersyn af mange regler og satser på Social- og Indenrigsministeriets område men også på Beskæftigelsesministeriets område er der behov for, at der bliver taget fat. Målgrupperne for de to ministeriers lovgivning er i et vist omfang de samme, så det er sådan set bare at gå i gang.

Debatten på DR2

DR2

Jeg ville gerne følge med

Jeg er vild med politik og politiske debatter, der rykker. Derfor tændte jeg for Debatten på DR2 forleden aften, hvor det skulle handle om politikerlede. Der skulle komme spændende gæster i studiet: folk fra både højre og venstre side i salen, Folketingets formand, en iværksætter, en uden arbejde osv. Der var linet godt op.

Jeg måtte imidlertid slukke efter de første 45 minutter ud af 1½ time, for det eneste der skete var faktisk, at de alle stod og råbte i munden på hinanden. Det rykkede ingen vegne. Den, der råbte højst, vandt en ‘runde’. Den eneste der virkede troværdig var faktisk Pia Kjærsgaard – og det siger ikke så lidt.

Clement Kjersgaards skyld!

Clement Behrendt Kjersgaard er en elendig og fuldkommen talentløs ordstyrer i Debatten, der intet gør for at holde en ordentlig debattone, hvormed jeg mener, at han ikke sikrer, at den enkelte får lov at tale ud, at der tales efter tur, at alle får taletid, at det ikke ender i råben og skrigen mv.

Jeg ved ikke, hvor konceptet kommer fra, men Martin, som jeg talte med i dag, mente, det muligvis var amerikansk. Det skulle ikke undre mig. Men hvis DR2s mål med programmet reelt var at skabe en dansk debat, skulle de ansætte en anden ordstyrer.

Clement er freelancer og er som sådan ikke ansat i DR. Jeg har hørt, at 1½ times ‘Debatten’ koster ca. 200.000 kr. Selvfølgelig skubber Clement ikke dem alle ned i foret, men om det så bare er ¼, så synes jeg ikke, han fortjener dem.

Jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at DR2 kunne finde en bedre til jobbet.

Har du en mening om programmet/konceptet?

Er det et program du ser? Hvad synes du om det osv.?

Matador

Jeg elsker den serie

Jeg går rundt med sådan lidt generel utilpashed, men ikke noget man dør af. Man skal bare finde ud af, hvad man skal lave, indtil det går over, når pligterne i ugeskemaet i øvrigt er veloverståede. I aftes kom tanken til mig: Matador!

Den er tilgængelig i den restaurerede udgave på Blockbusters fuldstændig håbløse hjemmeside. For ca. 219 kr. får man hele skønne Matador.

Jeg kender den godt

Der vil ikke være meget nyt i serien for mig, da jeg har set den utallige gange allerede, men alligevel: der er altid nye detaljer at få øje på. Jeg har også hele ‘Rejseholdet’ som jeg vel også har set ti gange, men genkendelsens glæde kan være stor. Jeg kan alle gerningspersonernenes profiler udenad og ditti mange af replikkerne. Jeg kan bedst lide La Cour.

De bedste afsnit i Matador er faktisk de første, hvor man lærer personerne og klassesamfundet i Korsbæk at kende. Jeg beundrer Mads for hans vilje til at ville og til ikke at stikke op for bollemælk. Han står ved gud inde i Damernes magasin i en time og venter og bliver skubbet til side gang på gang af den modbydelige hr. Schwann; da han går, siger han: “Jeg har ingenlunde spildt min tid”. Dagen efter køber han sadelmagerens hus, som enken lige har sat til salg. Han har planer, som han har udtænkt natten over i grisehandlerens gæsteværelse.

Den sære Mads

Grisehandleren synes måske nok Mads er lidt sær, når han hverken spiller kort, drikker eller bander, men det er da bedre end den 1. svigersøn…

Her i de begyndende afsnit er Mads meget kærlig overfor sønnen Daniel. Det går noget over i de senere afsnit, hvor det er Ellen, der på urimelig vis favoriseres. Hvem husker ikke afsnittet med hesten og Ingeborgs mor (jeg kan ikke lige huske navnet), der siger: “Sådan en får man, når man er en god og kærlig dreng”.

Det er som om, Mads bliver mere og mere sær med årene, som om han lidt glemmer, hvor han kommer fra, men det er jo nok naturligt nok, når man har skullet kæmpe sig til det hele.

Det bedste, der sker i Mads’ liv er utvivlsomt Ingeborg, der får ham ud af det stærkt indremissionske og ind i nutiden og mærker og ser, at der også findes noget, der hedder fx glæde og venskab.

Jeg glæder mig til at se det hele igen – og kan godt selv se, jeg roder rundt i navnene, selv efter så mange gange. Men sådan er det.