/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Man kunne jo også blive jægersoldat…

Man kunne jo også blive jægersoldat... 1Hanne B. Stegemüller

Hvem har ikke drømt de vilde drømme?

Jeg drømte måske ikke lige frem om at blive jægersoldat, men så om noget andet end at blive skibskok hos Mærsk (eller det rederi, der dengang lå i Svendborg, jeg kan ikke lige huske, hvad det hed) eller apoteksassistent på Nexø Apotek, eller andre ting, jeg heller ikke lige kan huske. Jeg endte med at massere gulve mv. et år i De Gamles By på Nørrebro i København, inden jeg kunne flytte på Amagerkollegiet og starte på Statens Kursus til Studentereksamen i 1981, hvorfra jeg blev nysproglig student i 1983. Og det var alletiders.

Men tilbage til jægersoldaterne

Jeg har altid været fascineret af TV-udsendelserne om de unge mænd (der er aldrig nogen kvinder med), der har besluttet, at de vil søge ind på den 60 år gamle uddannelse som jægersoldater. De ved virkelig, hvad de vil. De har en en vilje af stål og nerver af lige så fastsat stål. De vil bestå prøven til en af verdens hårdeste optagelsesprøver, der er næsten umenneskeligt hård, de vil, de vil, de vil. Tænk at have en sådan vilje. Jeg er imponeret af dem. De fortjener en medalje, også selvom de ryger hjem i første hug.

TV har også tidligere beskæftiget sig med sådanne aspiranter, men de plejer at gøre det bedre, end de gjorde her til aften kl. 20:30. Der plejer at være mere følelse med i det. Måske kan man sige, at der plejer at være mere lidelse i det – og det er er skønt at se andre mennesker lide?

Det er sjældent, jeg tænder for en udsendelse; denne ville jeg dog se, men jeg blev skuffet denne gang. Det animerer ikke til at tænde endnu en gang.

Noget helt andet: Hovedrengøring

Når man har Aspergers syndrom, tager man som hovedregel alting meget bogstaveligt. Et eksempel kunne være “Der er ingen ko på isen” – nej da der er netop ingen ko ude på isen, se selv. Eller “stik ikke en finger i jorden”, nej hvorfor skulle man dog stikke en finger i jorden? Og altså når jeg nu skal foretaget en “hovedrengøring” på onsdag, er det så en rengøring af hovedet? Hvilket i mit tilfælde ellers kunne være være ret fornuftigt. Det kunne måske nok være nødvendigt, men det er altså bare en almindelig hovedrengøring, fordi vi har fået nye vinduer, og håndværkerne har boret i alle de røde mursten, så der er murstens-støv overalt, næsten inde i køleskabet. Og det er vokset mig over hovedet og jeg kan ikke overskue at få gjort noget ved det. Hvor jeg dog glæder mig, til nogen har gjort noget ved det.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Forskelligt

Forskelligt 3

Med Windows virker det

Jeg lover, at dette er den sidste del  af fortællingen om problemerne med headsettet.

Løsning:

  1. Man tager en helt frisk bærbar PC, som aldrig har set spor af Linux,
  2. Installerer Windows 10 på den,
  3. Køber et frisk netværkskabel, så det bliver en kablet forbindelse,
  4. Sætter kablet i, mens PCen er slukket. Så er der netværk,
  5. Kobler op på arbejdspladsen,
  6. Og så kører Dixa (arbejdspladsens telefoniprogram) perfekt med headsettet.

Hvor er jeg dog lettet over, at problemet er løst, og hvor var jeg dog bange, da jeg skulle have den første vagt, efter jeg havde oplyst chefen om, at jeg mente, problemet var løst. Hvad nu hvis jeg tog fejl? Hvilke muligheder havde jeg så tilbage?

Jeg er for bange af mig og bekymrer mig for meget. Problemet ødelagde hele min jul og efterfølgende nytår. Jeg kunne ikke lade det ligge. Det ville andre mennesker kunne.

Jeg holder meget af Linux, men på lydsiden har det godt nok en svaghed. Så klog er jeg da blevet. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg havde en bærbar stående oppe på hylden, som jeg kunne installere Windows på. Det var et rent tilfælde, at jeg i sommer købte en fin lille genbrugt PC hos refurb.dk. Den gør god gavn nu men kun til arbejde.

Til alt det andet er det stadig den stationære gamer, der må holde for. Det er formentlig den bedste PC, jeg nogensinde har haft.

Krøniken

Jeg er gået i gang med at se ‘Krøniken’, TV-serien med Stig Thorsboe som hovedforfatter med den bipolare Erik Nielsen som omdrejningspunkt. Det er en fantastisk serie, som jeg faktisk ikke tror, jeg har set, siden jeg selv blev syg. Jeg genkender mange ting, og en af de ting, man må spørge sig selv om, er, hvorfor ingen ser, at han er meget syg? Til tider er han jo helt vanvittig.

Min bipolaritet er på ingen måde som hans, men et fællestræk er, at der skulle gå så mange år før det blev opdaget. Selv havde jeg i perioden fra 2003 til 2014 den forkerte diagnose ’tilbagevendende depressioner’. Hvorfor var der ingen, der kunne se, at det var forkert? Jeg blamer ingen, jeg undrer mig bare.

Det går fremad med skriverierne

Jeg kan ikke skrive så meget om det, men der er muligvis et gruppeinterview med farmaceuten, psykiateren og mig, sagde hunden, under opsejling. Det vil være Berlingske Tidende, der, i givet fald, vil stå for interviewet. Det er jeg godt nok spændt på. Jeg har selvfølgelig clearet med min redaktør på POV, om det er i orden, for det er jo der artiklen om bivirkninger oprindeligt er bragt. Selv har jeg ikke forstand på do’s and don’ts i den verden.

Jeg er ved at løbe tør for stof og inspiration, så hvis du har et emne fra psykiatriens verden, du kunne tænke dig belyst, så skriv om det i kommentarfeltet, så vil jeg med stor glæde prøve at få en artikel ud af det. Man kunne kalde det at lege journalist  for en dag, bortset fra at jeg ikke er i stand til at skrive en artikel på kun en dag.

/i /af

Rejseholdet

Min favoritserie

Den 20 år gamle serie “Rejseholdet”. Jeg elsker den.

Jeg er vild med den 20 år gamle serie “Rejseholdet”, der nåede at få en Emmy Award i 2002 i kategorien Bedste Internationale Dramaserie, så når jeg ikke kan sove, napper jeg lige et afsnit eller to, hvis de hænger sammen. Jeg har dem selv, idet jeg købte dem hos Blockbuster for nogle år siden.

Det fascinerende er, at serien bygger på virkelige hændelser rundt omkring i landet, og altså ikke rummer noget “Københavneri”. Lige så fascinerende er det, at vi får et kig både på karaktererne på arbejde og ind i deres mere eller mindre kaotiske privatliv.

Jeg tuder stadig med Ingrid, når hun mister sin elskede Søren, og føler med IP, når han ikke ved, hvad han skal stille op med sin alkoholiserede kone. Kirsten. Han tror dog på en fremtid for dem, da hun går i Minnesotabehandling.

Karaktererne

  • Drabschefen Ingrid Dahl (spilles af Charlotte Fich) mister sin elskede Søren allerede i afsnit to. I seriens slutning føler hun sig overbevist om, at kriminalinspektør Ulf Thomsen er hendes far, men han overbeviser til gengæld hende om, at det ikke kan være sandt.
  • Min favorit er Thomas La Cour (spilles af Lars Brygmann), fordi han har “særlige evner” og er en smule speciel. Han er den mest tænksomme og charmerende på holdet, og uden ham er der mange opklaringer, der ikke ville være blevet til noget. Sit privatliv holder han som hovedregel for sig selv.
  • Allan Fischer er skøn. Han opfører sig til tider som en rå gadedreng, men han skaffer gode og hurtige resultater til gruppen. Og så kan han løbe enormt stærkt.
  • IP, Jens Peter Jørgensen, (Spilles af Waage Sandø) Vicekriminalkommissær. Bakker Ingrid op i alt hvad hun gør, selvom han egentlig blev tilsidesat, da Ingrid blev forfremmet til drabschef. Han har problemer på hjemmefronten, idet konen Kirsten har et alkoholmisbrug og en affære med Ulf.
  • Ulf Thomsen (spilles af Erik Wedersøe) er kriminalinspektør og således den øverste chef for rejseholdets drabssektion. Ulfs affære med Kirsten bringer mislyde i det mangeårige venskab med IP.
  • Gaby Levin (spilles af Trine Pallesen) er den, der får det hele til at hænge sammen, når resten af mobilkontoret er ved at brænde sammen. Hvor ofte har man ikke hørt Ingrid sige “Alle rapporter til Gaby. Og jeg mener alle”?
  • Johnny Olsen (spilles af Lars Bom), den der sørger for at flytte mobilkontoret rundt i landet, udvikler et forhold til Gaby. Det ser ud til at holde trods mange bump på vejen.

Indhold

Der er i alt 32 afsnit (herligt) og de er skåret over en fast læst med et par minutters intro, der ofte er begivenhederne op til forbrydelsen.

Kriminalfolkene ringes op midt i deres dagligdag eller -nat og tager afsted med det samme efter at have pakket det mest fornødne. IP mangler altid rene skjorter, så han køber sig frem undervejs.

Gaby rekvirerer mobilkontoret, som Johnny Olsen kommer med og pakker ud, og så kan efterforskningen gå i gang. Det lokale politi har som regel været i gang siden dagen før, men rejseholdet har typisk ikke så meget til overs for deres arbejde.

De fordeler opgaverne mellem sig: Ingrid leder og fordeler, Fischer forhøringer, La Cour gerningsstedet, Gaby journalfører, IP resten.

Der mangler afhøringer, der mangler tekniske spor og La Cour, der altid har ansvar for gerningsstedet, har endnu ikke været ude at finkæmme stedet og talt med sig selv 🙂

Der er fart på, og det er klart, når det hele skal nås på en time. Ofte går de efter en bestemt person og er overbeviste om, at det er ham eller hende, der har begået drabet, men lige så ofte ender afsnittet med, at de bliver klogere og må udpege en helt anden gerningsperson. Det er noget af det, der gør serien spændende selv efter femte gennemsyn.

Politipolitik

I går så jeg del fire, hvor en af de lokale betjente i Nakskov udøver vold mod en narkoman for at få hende til at fortælle, hvor kæresten Splejs befinder sig. Fischer bliver rasende, da han finder ud af det, og det er anden gang, det sker. De har ellers givet hinanden håndslag på, at den første episode er glemt, men nu siger Fischer “Ikke denne gang”.

Til tider virker det som om retsplejeloven primært er vejledende; det siger i hvert fald “Geniet Boysen”, der er retsmedicineren. De skal have vidneudsagn eller tilståelser, koste hvad det vil, men de behandler vidner og anholdte ordentligt hele vejen igennem.

Samlet set synes jeg, de opfører sig meget ordentligt og meget menneskeligt med forståelse for de mennesker, de kommer i kontakt med.

Jeg tror lige, jeg snupper et afsnit mere.

God søndag.

/i , /af ,

Barndom på bistand

Barndom på bistand 5

Sidste afsnit

DR har i fire sæsoner vist “Barndom på bistand”, der handlede om, hvordan det var at være barn af en enlig kontanthjælpsmodtager (i alle tilfælde moderen). Udsendelserne, der kan streames på DR, har i alle tilfælde givet et godt billede af børnenes involvering i familiens privatøkonomi og det faktum, at der var mange aktiviteter, de ikke kunne deltage i, fordi der ganske enkelt ikke var plads i økonomien. Men der var også andre ting, der ikke var på plads:

I går sås blandt andet

  • Josephine var kommet i plejefamilie, hvilket i sig selv var utrolig positivt, for det var en familie med kærlighed og overskud til den opgave, de havde påtaget sig. Det negative var en slående bemærkning fra pigen selv: “noget af det bedste er, at jeg får børstet tænder både morgen og aften”. Hvad er det dog for et sted hun kommer fra?
  • En ung kvinde fødte den lille Malia, men måtte have massiv kommunal støtte for at klare opgaven at være mor. Det er der ikke noget galt i, og der var ingen tvivl om, at hun ville gøre alt for at være en god og ansvarlig mor på kontanthjælp. Hun havde drømme på sit barns vegne. Drømmene rakte ikke ind i himlen, men var fx blot at hun kunne gå til sport eller en tur i byen med veninderne, når hun nåede skelsår og alder.
  • Min favorit, Nicklas, kom på efterskole – i 14 dage, så var det farvel til ham. Det gik ikke op for mig hvorfor han blev sendt hjem. Jeg gætter på, at han var for utilpasset. Den negative sociale arv måske, men han havde da klaret et ophold på et julemærkehjem.

Ovenstående er blot eksempler på, hvad der kan hænde, når man er et af de 64.500 fattige børn i Danmark. Tallet er opgjort af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i december 2018.

Som fod i hose

Dårligt havde jeg slukket for fjernsynet, stået op igen og tændt for e-mailen, før Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse landede her i huset. Regeringen, RV, EL og SF har indgået aftale om et midlertidigt løft til de fattigste børnefamilier. 250 skattefrie millioner kr. til 27.900 børn.

Social -og Indenrigsministeriet meddeler: Regeringen har i dag indgået aftale om et midlertidigt børnetilskud til dem, der har mindst. En enlig mor på kontanthjælp med to børn får et mærkbart løft på op til 1.850 kroner ekstra skattefrit om måneden. Kilde Kirkens Korshær

Aftalen er midlertidig, idet en ydelseskommission skal se på det samlede område, der er omfattet af fattigdomsydelserne og de retningslinjer, der ligger til grund for dem: kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen.

Der er behov for eftersyn af mange regler og satser på Social- og Indenrigsministeriets område men også på Beskæftigelsesministeriets område er der behov for, at der bliver taget fat. Målgrupperne for de to ministeriers lovgivning er i et vist omfang de samme, så det er sådan set bare at gå i gang.