,

Jeg elsker serien “Rejseholdet” på DR´s “Gensyn”

Jeg elsker serien "Rejseholdet" på DRs "Gensyn"

Rejseholdet er godt TV

Jeg elsker serien “Rejseholdet” på DR’s “Gensyn”

Der ligger mange fine ting på DR´s “Gensyn”. Jeg ser meget lidt TV men har alligevel kastet mig over “Rejseholdet”, og da jeg så 1. afsnit i sæson 1, gik det op for mig, at jeg faktisk kunne alle replikkerne udenad. Altså må jeg have set det en del gange.

Følgende er hentet hos Danmarks Radio:

La Cour, gerningsstedet. Fischer, forhøringer. Alle rapporter til Gaby. IP? – Resten

“Dette hørte man ofte Ingrid Dahl sige.

Serien ‘Rejseholdet’ fra DR er en dansk krimiserie, der blev sendt fra 2000 til 2004. Den handler om en specialenhed inden for politiet, der rejser rundt i Danmark for at efterforske alvorlige forbrydelser – især drab. Serien er inspireret af det virkelige Rejseholdet, en enhed i dansk politi, der bistår lokale politikredse med efterforskning af komplekse sager.

Hovedpersonen er Ingrid Dahl, der som nyudnævnt leder af Rejseholdet skal navigere i en mandsdomineret verden og samtidig håndtere sit privatliv. Holdet består af forskellige specialister, bl.a. den karismatiske kriminalassistent La Cour, der har en særlig evne til at forstå gerningsmænds motiver, den hårdkogte og direkte Fischer, den erfarne IP, samt en række andre karakterer.

Serien er kendt for sin realistiske skildring af politiefterforskning, komplekse karakterer og en stærk blanding af spænding og drama. Mange af episoderne er baseret på virkelige kriminalsager. Rejseholdet blev en stor succes i Danmark og vandt bl.a. en International Emmy Award i 2002.”

En 25 år gammel serie kan stadig bringe følelser frem

 

Jeg elsker serien "Rejseholdet" på DRs "Gensyn"

I hvert fald i 1. afsnit ser man på computerne, at der er gået 25 år. Det er de oldgamle små skærme med en enorm dybde og enorme rammer omkring selve skærmen. Sådan en har jeg også haft engang, men det er længe siden.

Charlotte Fich i rollen som Ingrid er det udtrykte billede på en kvinde, der både er følsom og ambitiøs. Oftest fremstilles disse egenskaber som hinandens modsætninger, men ikke her. Hun rummer det hele, og hun er en fremragende teamleder. Tårerne triller, når hendes kæreste Søren bliver syg og dør, og man derefter følger hendes fortvivlelse og savn. Det er virkelig velspillet.

Jeg er vild med Thomas La Cour (Lars Brygman), der har overnaturlige evner. Det er fantastisk at se, hvordan han forestiller sig, at gerningsmanden (for det er typisk en mand) har tænkt og har opført sig. Når La Cour på den måde sætter sig i gerningsmandens sted, er holdet tæt på at opklare forbrydelsen, eller i hvert fald kan de indkalde en mistænkt til afhøring, fordi de forstår ham.

Mads Mikkelsen i rollen som Fischer er et markant medlem af holdet. Hans til tider rå fremgangsmåde er på kanten af det lovlige, men han skaber mange resultater til holdet. Når man ser ham i denne serie, forstår man, at han har haft en karriere i USA. De har vist også et ret råt politikorps.

Navnet Rejse-holdet er rigtig godt, for uanset at de er vidt forskellige personligheder, så er de et team, hvor der er brug for alles kompetencer; ingen kan undværes.

Jeg elsker serien "Rejseholdet" på DR´s "Gensyn"

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

To sager om asbest på én uge

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbestUgen har budt på to fuldkommen vanvittige historier om arbejdet med asbest; den ene værre end den anden, fordi den drejer sig om børn ned til 12 år fra Odsherred Kommune, der blev sendt til Sønderborg for at rive et asbesttag ned. Sagen kom frem, fordi Arbejdstilsynet ved et tilfælde kiggede forbi, konstaterede at her vist var noget galt, stoppede arbejdet og udstedte 14 strakspåbud.

Ministeren – Ane Halsboe-Jørgensen (S) – var målløs, og borgmesteren er rystet. Børnene er »kendt« af kommunen, fordi de har »udfordringer«.

Hvad det nærmere går ud på, har TV Aviserne ikke nævnt noget om, men det er også ligegyldigt, for af to andre tv-udsendelser om asbest, »Underdanmark«, fremgår det eksplicit, at man skal have et fire dages kursus for overhovedet at arbejde med asbest. Man skal være iført særlige værnemidler i form af en speciel dragt, man skal have en særlig maske og særlige briller, man skal være uddannet i at putte materialerne i poser, der skal surres forsvarligt til osv. Intet af alt dette skete.

Man satte altså børn til at lave arbejde, man ikke engang ville sætte voksne til, før de har fået et særligt kursus.

Sig mig lige en gang: er vi blevet en bananrepublik? Der er jo en årsag til, at vi har en hel bekendtgørelse, der kun handler om asbest og håndteringen af det!

Danmarks Radio skriver den 16. oktober (Karina Vincentz er borgmester i Odsherred Kommune).

Børnene arbejdede om natten

Børnene har ifølge borgmesterens oplysninger også arbejdet om natten, og de er angiveligt blevet betalt med kontanter og elektronik.

– Vi ved, at de har været sendt ud om natten for at arbejde, og jeg undrer mig over, hvor forældrene er henne i denne sammenhæng, for de må også have vidst, at deres unge har været væk om natten, siger Karina Vincentz.

Jeg er vist lige så målløs som ministeren og lige så rystet som borgmesteren.

Enig med Dansk Folkeparti

For en gangs skyld er jeg enig med Dansk Folkeparti, der ikke kan forstå, at ministeren er så forarget og målløs, samtidig med at regeringen præsenterer et forslag til finanslov, hvor man vil skære i Arbejdstilsynets bevillinger. SF’s finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, er enig med Dansk Folkeparti.

Regeringen lægger op til at spare godt 7,1 millioner kroner i 2025 og 18 millioner kroner årligt herefter hos Arbejdstilsynet, fremgår det af udspillet til næste års finanslov. (Kilde: Danmarks Radio)

Regeringen anfører, at besparelserne vil blive udmøntet i brancher, hvor der er lav risiko. Men det er jo cirkulært. At – eller om – risikoen er lav, ved man jo først, når man har været på besøg.

DFs finansordfører Peter Kofod udtaler:

Der er jo ikke nogen, der tror, at Arbejdstilsynet kontrollerer noget, der ikke er nogen risiko ved. Sådan er det jo ikke i den virkelige verden, siger han. (Kilde: Danmarks Radio)

De helbredsmæssige konsekvenser

Det er vanvittig farligt at arbejde med asbest. Bispebjerg Hospitals Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling skriver om de helbredsmæssige konsekvenser. Eksempelvis skal man gå til lægen, hvis man efter at have arbejdet med asbest begynder at få blodigt opspyt … Asbeststøvet er fyldt med fibertynde nåle, der er så små og tynde, at de ikke kan ses med det menneskelige øje. Jo tyndere fibrene er, jo større er risikoen for, at asbesten kan medføre lungehindekræft (malignt pleuralt mesoteliom), der ikke kan helbredes.

Bolius har en meget oplysende artikel om asbest. De sætter blandt andet årstal på perioder med produktionsstart og -stop for de forskellige byggematerialer, der indeholder asbest. Der er adskillige produktionsstop i 1980! De beskriver også, at det eksempelvis ikke er farligt, at bo i et hus med eternittag, og at det bedste man kan gøre faktisk er at lade skidtet ligge, for så længe asbestfibrene er indkapslede, udgør de ingen helbredsrisiko.

Det er først, når man sætter nogle 12-årige til at rive skidtet ned, at der er fare på færde …

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

En sommer fyldt med sport

En sommer fyldt med sport

TV Avisen er også fyldt med sport

En sommer fyldt med sport

Jeg frygter det allerede, og det er allerede i gang. Det bliver ikke muligt at se en reel TV Avis, før de Olympiske Lege er slut eller evt senere. Jeg ved ikke, hvornår det er overstået.

Sport, sport, sport. TV Avisen rummede allerede i dag kl. 8:00 og kl. 12:00 tre separate indslag om sport. Ikke en samlet udsendelse om sport, men en nyhed om et eller andet, så Holger Rune, så en nyhed om et eller andet, så noget andet sport, så en nyhed om et eller andet, og så noget tredje sport. Det er sportsterror, og jeg synes, det er inderligt ligegyldigt.

Hvorfor laver man ikke en samlet sportsudsendelse, der sendes efter de virkelige nyheder, så man kan slukke og undgå det, på samme måde som man kan undgå Aftenshowet og vejrudsigten? Man bider da heller ikke vejudsigten op i tre små bidder og sender dem i løbet af TV Avisen.

Sport skal udøves ikke ses

Jeg har altid ment, at sport skal udøves, det skal ikke ses på TV. Jeg synes, det er uendeligt kedeligt at være tilskuer.

Dog må jeg indrømme, at jeg havde en årrække, hvor jeg elskede at se folk som Brian Holm, Jesper Skibby, Johnny Weltz, Per Pedersen, Rolf Sørensen og Søren Lilholt knokle op ad det ene bjerg efter det andet. Det var en rigtig sommerdag. Men der kom en dopet mand i lyserødt ved navn Bjarne Riis i vejen, som fjernede fornøjelsen ved at se andre lide.

For os der ikke bryder os om at se på sport, må det være rimeligt at placere sporten i en samlet udsendelse efter de reelle nyheder.

Jeg har selv været udøvende

Jeg havde et par år, hvor jeg var en særdeles aktiv roer (toer og firer med styrmand) i roklubben Gefion i Svanemøllehavnen. Det medførte mange herlige sommeraftner i Københavns Havn, op langs Øresund, en tur til Prag med roning på Vltava (på tysk kaldes floden Moldau) osv. Men der opstod en masse fnidder i klubben, som jeg ikke orkede at være en del af, og så foretrak jeg også at pleje min karriere. Retrospektivt kan jeg se, at det ikke var godt for mig at at være fastspændt med fødderne blandt to eller fire andre kvinder i flere timer uden mulig for at “flygte”. Mit behov for at være mig selv blev ikke plejet.

Jeg har været på Gerlev Idrætshøjskole to gange, og det var herligt. Så vidt jeg husker, har jeg også været på en idrætshøjskole i det jyske. Det åbnede mine øjne for højskolelivet. Jeg elsker at være på højskole.

I juli 2002 besteg jeg Kilimanjaro, og det var en stor oplevelse.

Det var nogenlunde omkring det år, hvor jeg vandrede meget i Alperne og Sydtyskland med mine tyske venner. De lærte mig glæden ved at sætte den ene fod foran den anden. De blev desværre skilt, og så mistede vi kontakten. Jeg har prøvet at finde dem på Facebook, men da de hedder noget ret almindeligt (for tyske forhold), er det desværre ikke lykkedes.

Nu bliver det bare til turene i lokalområdet med turen om Damhussøen som “den lange tur” på ca. 105 minutter, men jeg nyder det. Jeg hører “Hjernekassen på P1” og “Klog på sprog” imens, da det fjerner ubehaget ved at motionere.

Målet er at gå lidt flere skridt hver uge end ugen før. I ECT-ugerne mister jeg en dag, fordi jeg går hjem og sover det meste af dagen. Det er nyt for mig, men de siger, det er naturligt nok. Uge 21 var en ECT-uge, og derfor er der røde ikoner. Bortset fra det er jeg indtil videre godt tilfreds med udviklingen siden “projektstart” den 11. april.

En sommer fyldt med sport

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Man kunne jo også blive jægersoldat…

Hvem har ikke drømt de vilde drømme?

Hovedrengøring

Når man har Aspergers syndrom, tager man som hovedregel alting meget bogstaveligt. Et eksempel kunne være “Der er ingen ko på isen” – nej da der er netop ingen ko ude på isen, se selv. Eller “stik en finger i jorden”, nej hvorfor skulle man dog stikke en finger i jorden? Det vil da være en meget vanskelig stilling at stå i.

Og altså når jeg nu skal foretaget en “hovedrengøring” på onsdag, er det så en rengøring af hovedet? Hvilket i mit tilfælde ellers kunne være være ret fornuftigt. Det kunne måske nok være nødvendigt, men det er altså bare en almindelig hovedrengøring, fordi vi har fået nye vinduer, og håndværkerne har boret i alle de røde mursten, så der er murstens-støv overalt, næsten også inde i køleskabet. Og det er vokset mig over hovedet og jeg kan ikke overskue at få gjort noget ved det. Hvor jeg dog glæder mig, til nogen har gjort noget ved det.

Men drømmene?

Jeg drømte måske ikke lige frem om at blive jægersoldat, men så om noget andet end at blive skibskok hos Mærsk (eller det rederi, der dengang lå i Svendborg; jeg kan ikke lige huske, hvad det hed), apoteksassistent på Nexø Apotek eller andre ting, jeg heller ikke lige kan huske.

Jeg endte med at massere gulve mv. et år i De Gamles By på Nørrebro i København, inden jeg kunne flytte på Amagerkollegiet og starte på Statens Kursus til Studentereksamen i 1981, hvorfra jeg blev nysproglig student i 1983. Og det var alletiders.

Tilbage til jægersoldaterne

Jeg har altid været fascineret af TV-udsendelserne om de unge mænd (der er aldrig nogen kvinder med), der har besluttet, at de vil søge ind på den 60 år gamle uddannelse som jægersoldater. De ved virkelig, hvad de vil. De har en en vilje af stål og nerver af lige så fastsat stål. De vil bestå prøven til en af verdens hårdeste optagelsesprøver, der er næsten umenneskeligt hård, de vil, de vil, de vil. Tænk at have en sådan vilje. Jeg er imponeret af dem. De fortjener en medalje, også selvom de ryger hjem i første hug.

TV har også tidligere beskæftiget sig med sådanne aspiranter, men de plejer at gøre det bedre, end de gjorde her til aften kl. 20:30. Der plejer at være mere følelse med i det. Måske kan man sige, at der plejer at være mere lidelse i det – og det er skønt at se andre mennesker lide?

Det er sjældent, jeg tænder for en udsendelse; denne ville jeg dog se, men jeg blev skuffet. Det animerer ikke til at tænde endnu en gang.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.