Sølvpapirshat?
Indholdsfortegnelse
Debatniveauet?
Er jeg en “sølvpapirshat”? Debatniveauet er visse steder på de sociale medier ufatteligt lavt. Alligevel må jeg af og til kæfte op.
Statsministeren skrev på Facebook (de små irriterende figurer er også hendes):
“Jeg lover at overlade pladsen til dirigenten i aften, når Odense Symfoniorkester holder genåbningskoncert 
Det er en stor dag. For i dag genåbner dele af kulturlivet. Bliver så skønt, når koncertsale landet over igen fyldes med musik. Corona har for alvor sat streg under, hvor vigtig kulturen og kunsten er for os. Fællesskabet, nærværet og dén følelse af samhørighed, som kulturen giver os, kan vi ikke undvære 
Smitten er stadig i blandt os – og det er vigtigt, at vi holder fast – fortsætter med at huske de gode råd. Pas godt på hinanden derude”
Det resulterede naturligvis i hundredvis af coronaskeptikeres mere eller mindre usympatiske og dårligt formulerede kommentarer.
Selv svarede jeg hende:
Sølvpapirshat?
“Sølvpapirshat” bruges dog oftest som en nedsættende betegnelse for personer, der giver meninger til kende som opfattes som paranoide eller konspiratoriske. Hatten kan antage forskellige former og blev såvidt vides nævnt første gang i en science-fiction novelle af Julian Huxley fra 1927, hvor sølvpapirshatte skulle blokere for telepati:
»Vi havde opdaget, at metal var relativt uigennemtrængeligt for den telepatiske effekt, og havde forberedt en slags prædikestol af tin, som vi kunne stå bag ved, mens vi gennemførte eksperimenterne. Dette kombineret med hætter af metalfolie reducerede virkningerne på os enormt«.”
Han mangler en ordbog!
For det første tror jeg ikke på telepati, og for det andet synes jeg ikke, jeg er hverken paranoid eller konspiratorisk. Og for det tredje mener jeg ikke, den mening jeg tilkendegav, kunne opfattes som hverken paranoid eller konspiratorisk. Faktisk tror jeg slet ikke, vedkommende selv ved, hvad ordet betyder og bruger det forkert. Jeg vil muligvis forære ham en nudansk ordbog ved lejlighed…
Herefter stod jeg af den debat. Niveauet var simpelthen for lavt.
Andre poster om sprog
Jeg interesserer mig for det skrevne og talte sprog. Du finder flere poster om sprog her.
Jeg har så meget haft lyst til at blande mig i debatten, – om genåbning og coronapas!
Nåede lige et par små pip, men så holdt jeg op.
Debatten er simpelthen for useriøs og meget hadefuld, at jeg holdt op. Det er som om at man enten SKAL være for eller imod, – og gerne hadefuldt i mod. Læser stort set heller ikke debatterne, jeg bliver så trist.
Genåbningen er folk vel undt. Jeg blev dog lidt træt af eks. radioprogrammet “formiddag på 4’eren”, der flere dage i træk fejrede genåbningen af både det ene og det andet.
Jeg blev træt fordi jeg hører til den gruppe af mennesker, der er truet på liv og helbred indtil jeg er fuldt vaccineret. Så genåbning går fuldstændig forbi mig.
Og samtidig er jeg efter over et års “indespærring” bekymret for at smittetallet pludselig eksploderer.
Her til morgen læste jeg dog med på et kommentarspor. Statsministeren har i går skrevet om mors dag og sin sorg over at hendes mor ikke er mere. Selv en sådan kommentar for adskillige til at eksplodere i hadefuldhed!! Jeg forstår det ikke…
@ Mia
Vi er fuldkommen enige. Debatten om Corona, Coronapas, genåbning osv. er både useriøs, hadefuld og polariseret. Jeg er også begyndt at springe debatterne over, for der kommer alligevel ikke noget konstruktivt ud af dem, og jeg kan sidde og blive trist over niveauet.
Genåbningscirkusset er gået over alle bredder. Man kan næsten sammenligne det med befrielsen. Selvfølgelig er det dejligt for dem, der har savnet de udadrettede aktiviteter; jeg under dem det gerne, men så er det altså heller ikke værre.
Jeg læste også statsministerens kommentar og blev rørt, så den fik et hjerte. Man kan jo godt politisk uenige og alligevel udvise empati.
Den slags kører altid af sporet, og kommenterer du, er det 99 % sikkert, at nogen sviner dig til. Der er en del kældermennesker, og de fylder meget på sociale medier.
@ Eric
Jeg måtte såmænd også lige slå “kældermennesker” op… Jeg fandt en bog af Carsten Jensen med den titel, og Berlingske sviner ham til i august 2018:
“Lever Carsten Jensen stadig i 1995?
I sin populismekritiske bog »Kældermennesker« demonstrerer Carsten Jensen, at han er fanget i en mental tidslomme i 1990erne, hvor problemer med indvandring ikke findes, hvor hans modstandere enten er dumme eller onde, og hvor de få løsninger, han foreslår, enten er naive, ubrugelige eller begge dele.”
Så er jeg også “populismekritisk”, og det passer mig strålende! Ja du har ret, der er mange kældermennesker, som har det fantastisk på de sociale medier, hvor de kan ytre sig uden at skulle stå til ansvar nogetsteds. Det kan man/jeg godt blive temmelig træt af; men samtidig synes jeg, at fx Facebook er en fantastisk platform, hvor folk med fælles holdninger kan mødes, og hvor hjælpsomheden i de rette fora er kolossal. Det vil jeg for alt i verden ikke undvære.
“Kældermennesket” er en roman af Dostojevskij, og det er formentlig den titel/bog, Carsten Jensen havde i tankerne, da han valgte titel til sin egen.
@ Eric
Nåh ja – nu du siger det, kan jeg da godt huske Dostojevskij. Og det foresvæver mig, at jeg engang i forhistorisk tid har læst den.