Indlæg

, ,

Slægtning

Rigtig hyggeligt

I går torsdag havde jeg besøg af en slægtning, som jeg ikke har set i ti år; og dengang var det første gang, vi sås – og så smuttede der altså lige 10 år.  Vi er kun 14 i Danmark, der hedder Stegemüller, så hvis vi kan holde lidt sammen, ville det være dejligt. Pludselig er hendes børn blevet så store, at de har forladt eller er lige ved at forlade folkeskolen. Du milde hvor tiden går, jeg vænner mig aldrig til det.

Jeg havde svinget mig op og bagt en rigtig god amerikansk gulerodskage, som blev godkendt med det samme. Jeg var lidt i tvivl, om hvorvidt gulerødderne skulle rives fint eller groft. Det fungerede godt med den grove version, og den blev lidt svampet og god.

Snakken gik bare, og vi var sammen i lidt mere end tre timer, og det var simpelthen så hyggeligt. Jeg var virkelig træt bagefter – men pyt med det, jeg kan jo bare hvile mig og gå lidt tidligt i seng. Det er rart at se nogle mennesker til en afveksling. Vi har aftalt at følges i Hvidovre Kirke på søndag, og så kan jeg jo byde på en kop kaffe efter det.

For 10 år siden var hun ikke så interesseret i slægtshistorie og specifikt ikke i oplysninger om hende farfar. Vi er beslægtede ved, at vores fædres fædre var brødre, så vi er vel grand-et eller andet, men det kan jeg ikke lige regne ud. For syv år siden indhentede jeg en spændende historie fra arkiverne, og det er en glæde for mig, at hun nu synes, det er spændende og gerne ville have en CD med hjem indeholdende alle billedfilerne.

Hun havde virkelig mange små historier om sin farmor, og jeg skubbede lidt til hende med at få dem skrevet ned, for ellers er det måske pludselig for sent.

Jeg tror, vi kan udvikle vores slægtsskab, og det er jeg rigtig glad over. Jeg vil jo gerne have noget familie. Selv har jeg ingen familie i den nære “slægtskreds”, jo en kedelig kusine, en skør kusine og en fordrukken fætter – og det var så det. Og jeg har ikke kontakt med nogen af dem.