Indlæg

Jeg kom med posten

Jeg kom med posten

Jeg har opdateret denne gamle side side fra 2018 med nye links til databasen.

Det er fortællingen om, hvorvidt jeg er retarderet eller medlem af Mensa Danmark? Det blev nu det sidste. Det er også fortællingen om, hvilken betydning det har at kende sine rødder – helt konkret: hvor var jeg de første 2½ år af mit liv? Jeg vidste det ikke. Med voksen-bevidsthed er jeg klar over, at der sker en masse i et barns bevidsthed og personlighedsdannelse i løbet af 2½ år.

Af artiklen fremgår blandt andet: “Pludselig kunne jeg se, at jeg gennem de første 2½ år havde været indlagt seks måneder på Rigshospitalets børneafdeling, fordi man troede, jeg var “psykisk og motorisk retarderet”, fordi jeg var så underligt sløv og slap. I første omgang fik mine adoptivforældre da også kun plejetilladelse, fordi det “vil være blodig synd for adoptanterne, hvis det (altså jeg, red.) er retarderet”. Heldigvis var der en socialrådgiver hos Mødrehjælpen, der mente, at “det barn bare trængte til et almindeligt hjem og nogle forældre efter så langt et ophold på en institution.”

Det gav en enorm ro at få adoptionssagens akter. Og det var en stor oplevelse at tage min adoptivmor med ud til børnehjemmet, hvor hun kunne udpege, hvor min far parkerede Caravellen, da de hentede mig, og hvor hun udbrød ‘Det er de samme brune paneler’, inden hun viste mig, hvor min seng havde stået.

WikiTree

WikiTree – et Sydafrikansk projekt

Normalt holder jeg mig langt fra de store internationale (typisk amerikanske) databaser, man kan indsende sine slægtsdata til. Der er mange af disse databaser. Det er der flere grunde til, at jeg ikke vil være med:

  • Det koster en formue, hvis man har en database over en vis størrelse
  • GDPR og andre regler om persondata bliver ikke overholdt; man må fx ikke vise oplysninger om nulevende, men det gør de gladeligt
  • Der er for meget ‘skrammel’ med data uden kilder, ukendte datoer, usikre relationer osv.
  • Mine data skal ikke forurenes med oplysninger, der ikke er verificerede, når jeg har brugt ti år på detaljer, ægthed og kilder
  • Fokus på datoer og et enormt antal personer fremfor validitet og fortællinger

WikiTree er anderledes, de er fx. helt ‘hysteriske’ med privatlivets fred, og det er gratis; derfor har jeg tilsluttet mig siden og uploaded afdøde fra min database. Siden rummer mange muligheder, og det er spændende at udforske dem; det har jeg brugt mange timer på, og jeg er (heldigvis) ikke færdig. Når man én gang har været bidt af en gal genealog, hører det aldrig helt op. Der vil altid være et eller andet, man dyrke yderligere.

Mine biologiske forældre

Inden jeg uploadede filen, tjekkede jeg flere gange på forskellige måder, at min biologiske mor, der formentlig lever, ikke optræder. Arkivalierne fra min adoptionssag, vedrørende hendes rent private forhold, er underlagt en tilgængelighedsfrist på 75 år, jf. arkivlovens § 23. Jeg viser derfor aldrig nogen som helst informationer om hende. Måske kunne jeg vise navn, men jeg tør ikke, da jeg ikke er sikker på reglerne. Da jeg fik adgang til sagen, skrev jeg under på, at jeg ville overholde tilgængelighedsfristen. Det var et vilkår for at få sagen, og det overholder jeg naturligvis.

Anderledes forholder det sig med min biologiske far, Flemming Benny Ahm Jørgensen, der døde i et trafikuheld en gang før år 2000. Ham må jeg gerne fortælle om. Han blev født i 1939 i Sletteren, Østerby, som er i Fejø Sogn, Fuglse Herred i Maribo Amt. Ved min dåb efter adoptionen i 1966, fremgår det, af kirkebogen, at han har adresse i Nyborg Statsfængsel. Det kunne være interessant at vide, hvad der fik en 27-årig bogholder/kontorassistent til at sidde der. Jeg har mødt ham en enkelt gang, men det var ingen succes.

Én eneste interesse i WikiTrees: Stegemüller

Der er gået virkelig mange timer med at søge efter folk med dette efternavn, og jeg har fundet 30, men det kunne være spændende at dykke længere ned i det, og det er den eneste årsag til, at jeg har tilsluttet mig WikiTrees. Der være flere, men det er et svært navn at arbejde med. Oldefar kom til Danmark fra Frankfurt an der Oder i 1890 som hattemagermester på Brede Værk, den senere Brede Klædefabrik. Og det er det eneste, jeg har om hans tid i Tyskland. Det kunne være spændende at vide, hvad der fik ham til at udvandre.

I profilen på WikiTrees har jeg tydeligt skrevet, at det er dette navn, der interesserer mig, og at jeg er ligeglad med resten. Jeg har rigeligt med Hansen, Nielsen og Kristensen. Det er spændende, om det giver noget. Bare et par personer – og måske nogle fortællinger – ville være en gevinst.

One Name Study

Det er ikke helt klart, hvordan WikiTrees forskellige ‘projekter’ hænger sammen, og siden er uoverskuelig, men de har en spændende mulighed, de kalder ‘One Name Study’. Man kan helt enkelt oprette et studie med fokus på et enkelt navn. Det har jeg skrevet til dem, jeg gerne vil. Det kunne måske også give noget, selvom sandsynligheden er lille.

Billedet

Kvaliteten af billede, du ser i dag, er desværre ringe, men det er også gammelt, over 100 år. Det forestiller min farmor og farfar på udflugt til Tyskland sammen med et vennepar på et tidspunkt før 1922, hvor min far blev født. Personerne er knapt så interessante, men man kan glæde sig over bilen. Det er bare ét af mine 1.500 gamle billeder.