Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

På besøg i ane-land

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Ganske langsomt og en for en optrevler jeg familien Steg(e)müller i Tyskland nærmere bestemt Frankfurt an der Oder, som faktisk bare hedder Frankfurt, men for at skelne byen fra den med “am Main”, har man altså klistret lidt på.

Den første – 3*tipoldefar Johann Michael Stegmüller – kom til Frankfurt fra Neurußland (i dag Litauen) på et tidspunkt mellem 1782 (konfirmation i Neurußland) og 1800 (vielse i Frankfurt).

Top-billedet stammer fra Marienkirche, hvor mange i slægten er døbt, og hvorfra mange er påbegyndt deres sidste rejse. Da jeg bare bladrede lidt bevidstløst i Sankt Nicolais og Sankt Georgs kirkebøger, var jeg ikke opmærksom på Marien, men det viser sig at være en stor “Kirchenkreis” (svarer vist nogenlunde til vores “kirkedistrikt”) med kirkebøger tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Nogle er mere læselige end andre!

Frankfurt (Oder) ligger på den vestlige bred af floden Oder i den østligste del af den tyske delstat Brandenburg på grænsen til Polen. Tyskland blev en hel del mindre i 1945, hvor man måtte afstå land til Polen. Så vidt jeg husker, var det en del af krigsskadeerstatningen.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Kilde: Wikipedia. Klik på kortet fører til omtale af Oder-Neiße-grænsedragningen

Jeg misbruger Danske Slægtsforskeres forum “lidt”, for jeg har svært ved at transskribere indførslerne. Selvfølgelig går det fremad. Når man først har haft én vielse og fået den rettet af dygtige folk, kan man jo nogenlunde se, hvad der står ved den næste. Meeen … Når der er tale om aner, gør jeg mere ud af dem. Så skal alt være korrekt.

Namensregister

Min ven siger, jeg har en stor tålmodighed, og lige hvad slægtsforskning angår, og når jeg har færten af noget, er det nok sandt.

De tyske kirkebøger rummer dog ofte noget, der reducerer behovet for tålmodighed væsentligt: navneregistre for dåb, navneregistre for vielser osv. Nogle registre er udarbejdet kronologisk fra bogens begyndelse og helt op til slutningen af 1960’erne. Det er helt vildt.

Jeg kan ikke lade være at tænke på de stakkels mennesker, der havde til opgave at udarbejde registrene. Det må have været umådelig kedeligt.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Kun med ugyldigt pas

Det er (for) mange år siden, jeg har været uden for Danmarks grænser. Faktisk har jeg ikke længere et gyldigt pas, hvilket er upraktisk, når man heller aldrig har taget kørekort. Diverse autoriteter tror ikke på, at man er den, man siger, man er.

Jeg fandt fx nogle Euro i en skuffe og ville gerne veksle dem til kroner. Som eksempel ville Forex på Hovedbanegården ikke hjælpe, når jeg hverken havde pas eller kørekort. Som om jeg ligner en, der vil hvidvaske nogle få tusinde, og være idiotisk nok til at gøre det hos Forex?

En anledning til at forny passet kunne være at tage en tur til Frankfurt og gå i anernes fodspor. Det har jeg tidligere haft stor glæde af her i landet. En tur på kirkegården/-gårdene har selvfølgelig topprioritet. Tænk om man kunne finde bare en enkelt relevant gravsten … Sandsynligheden er nu nok ret ringe.

Jeg har altid fundet det interessant at besøge de kirkerum, der satte rammerne om anernes liv. Ofte er fx døbefonten nøjagtig den samme, som en 2*oldefar blev døbt i. Jeg elsker at lade tankerne gå på historie-tur, når jeg sidder lidt i en kirke og indånder atmosfæren.

Der skulle være noget at se, gode steder at spise/sove og byen skulle være spadsere-venlig. Mere kræver jeg ikke. Og jeg elsker den lidt bondske, tunge, tyske mad. Sauerkraut mit Würstchen – uhm.

Tænk at gå langs Oder, hvor så mange selv små børn druknede. De er helt ned til fire år. Jeg undrer mig over, at ingen passede bedre på dem. Selv dengang holdt man vel af sine børn, selvom mange selvfølgelig bare var et nummer i en uendelig række. Kvinder fik børn gennem fx en årrække på 20 år. Man kan undre sig over, hvordan kroppen holdt til det. Men sex havde de da i det mindste.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Tyske kirkebøger når navnet er Meyer

Tyske kirkebøger og Nürnberglovene

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Det er så mærkeligt mod betaling at sidde med de dejlige tyske kirkebøger på archion.de og lede efter navnet NEUMANN. Mange af bøgerne har fine navneregistre. Lige inden NEUMANN kommer man til blandt andet MEYER eller MEIER.

Når jeg leder efter en NEUMANN, der gerne skulle være død i 1933, og falder over dem med COHN, MEYER, David, Samuel eller Joseph  i 1933 (fx som viede eller døbte), ser jeg et modbydeligt billede af alle skoene for mig på min nethinde. Jeg har ikke kunnet finde lige præcis det billede, jeg tænker på, men søger man på “Shoes” og “Holocaust” med Google, får man blandt andet denne tekst og følgende billede:

To many people, images of shoes are stark reminders of the fragility of life during the Holocaust. In some cases, piles of shoes provide one of the few lasting signs of those who had been murdered at death camps. In other images, you see survivors being fitted with shoes as they struggle to emerge from horrendous circumstances.

Billedet har denne tekst: “Victims’ shoes at Majdanek. A Soviet soldier walks through a mound of victims’ shoes piled outside a warehouse in Majdanek soon after the liberation. Majdanek, Poland, August 1944.”

Det er så forfærdeligt. Måske er de mennesker, jeg bare hastigt bladrer forbi, nogle af dem, der plejede at have skoene på?

Tyske kirkebøger når navnet er Meyer

Kilde: Archiwum Akt Nowych

Nürnberglovene fra 1935

Hitler kom til magten ved en (fuldkommen demokratisk) folkeafstemning i 1933. Nürnberglovene blev vedtaget i 1935. Det var en del af dette regelsæt, at enhver skulle kunne bevise sit ariske ophav minimum to generationer tilbage. Dette var begyndelsen på Holocaust.

En ministeriel bekendtgør den 14. november 1935 definerede en jøde som en person med mindst tre jødiske bedsteforældre.

Kilde: Lammers, Karl Christian: Nürnberglovene i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 19. marts 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%BCrnberglovene

Tyske kirkebøger når navnet er STEGEMÜLLER

Jeg bruger meget lang tid på ikke at finde noget som helst. Og selvfølgelig går der også tid med at læse op på Tysklands historie. Og når jeg endelig finder noget brugbart, går der længere tid med transskription, end der gør med de danske kirkebøger, hvor vi næsten på forhånd ved, hvad der skal stå.

Vi kender forkortelserne m.v. Står der fx tallet 10 eller Ti ved en dåb, ved vi jo godt, at det sikkert er noget med en udlagt barnefader og en oplysning om, hvor moderen befandt sig, da hun blev gravid. Osv.

Glæden, når jeg endelig finder noget, er derfor tifold stor. Herunder er min tipoldefar borger og skomagermester Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER død i Carl Straße 14, kun 46 år gammel af “Harnröhrenverhärtung” som betyder “Forstørret prostata (evt. blærehalskirtel)” i Frankfurt an der Oder i 1871. Han efterlader sig en enke og tre mindreårige børn. Et af dem var den oldefar, der rejste til Danmark.

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Jeg leder fortsat efter noget, jeg allerede ved

For at få metoden og systematikken bare lidt ind under huden, leder jeg efter oplysninger, der burde være nemme at verificere. Det er bare ikke så nemt, når de alle hedder noget med Friedrich og Wilhelm og Rudolf/Rudolph, og det ikke er alle navne, der bliver brugt systematisk. Nogle kalder dem ved et eller flere fornavne, andre nøjes med et. Så er det, jeg bliver i tvivl, og det skal jeg også!

Det bevirker også, at jeg får ryddet op i 20 år gamle noter, og finder oplysninger jeg havde glemt, jeg allerede har. Det gælder fx følgende, hvor den russiske gren melder sig, og det antages, at min 3 * tipoldefar Johan Michael fra Kaunas, der nu er lettisk, er begyndelsen på grenen fra Frankfurt.

Brevet fra Stadtarchivar OA Targiel den 14. november 2003

“Ihre Anfrage vom 5. November 2003 traf in Stadtarchiv ein. Um ihre Bitten nach einer Sterbebescheinigung bzw. Heiratsurkunde erfüllen zu können, habe ich Ihren Brief an das hiesige Standesamt weitergegeben.

In Ihrem Brief vermuten Sie, daß Ihre Vorfahren nicht aus Frankfurt stammen, sondern hier erst um 1850 zugezogen sind.

Dennoch wurde om Stadtarchiv die Recherche auf die ältere Zeit durchgeführt. Als erster Hinweis fand sich ein Eintrag eines Johann STEGMÜLLER vom 3. Januar 1800, 33 Jahre alt, geboren in Kaun i Rußland, der sich hier als Schuhmachermeister (1799? ) niedergelassen hat und deshalb das städtische Bürgerrecht erwerben mußte. Wenn, was noch nachzuweisen ist, Ihre Familie seitdem in Frankfurt war, ist jener Johann STEGMÜLLER (noch ohne e) der Stamvater des Frankfurter Familiezweiges.

Ausweislich der in der Bürgerakte enthalten Abschrift des Taufeintrages der Unterkirche wurde dem mit Henriette Charlotte Arlt verheirateten Schuhmachermeister Johann STEGMÜLLER am 7. November 1800 in Frankfurt der Sohn Friedrich Wilhelm STEGMÜLLER geboren. Dieser beantragte am 13. Juni 1825 als Schuhmachergeselle das städtische Bürgerrecht.

Laut den für Sie durchgesehenen Wohnungs- und Adressenbüchern (ab 1846 unperiodisch erschienen) taucht er bis 1853 auf. Obwohl es mal Friedrich STEGMÜLLER (1846, 1848) und mal Wilhelm STEGMÜLLER (1853) heißt, nehme ich an, daß es sich hierbei um die selbe Personen handelt, dem in der Rosenstraße 64, dann Rosenstraße 57 wohnenden Schuhmachermeister. Im Wohnungsbuch 1855 wird kein STEGMÜLLER genannt. Erst im nächsten Buch (1857) wird ein Wilhelm Rud. STEGMÜLLER genannt, von Beruf Schuhmachergeselle, Wohnung Berliner Str. 14.

Vielleich handelt es sich hier um einen Sohn des verstorbenen oder aus der Stadt weggezogenen Friedrich Wilhelm STEGMÜLLER ? Ist Wilhelm Rudolf STEGMÜLLER der Vater des von Ihnen genannten Wilhelm R. STEGEMÜLLER (1862-1937) und damit Ihr Ururgroßvater?

Mit freundlichen Grüßen
IA

OA Targiel
Stadtarchivar”

Nåh – lidt fandt jeg da …

Opdatering:

Barnet Friedrich Wilhelm, der døbes i Sankt Nicolai Kirche i Frankfurt (Oder) den 10 november 1800, er en tiptipoldefar. Der skulle bare et andet sogn til.

Jeg er helt høj …

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland

Søskende til Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER

Slægtsforskning i Tyskland

Det er lidt som at begynde forfra … men det er så spændende. Jeg har fået de helt centrale links fra I.B., der er Tysklandskenderen over alle i slægtsforskerkredse. Det drejer sig blandt andet om:

  • stedregisteret GOV, The Historic Gazetter, der har registreret stednavne, hvor der har boet etniske tyskere, altså også langt udenfor Tysklands nuværende grænser
  • tyske katolske kirkebøger finder man på Matricula, idet Archion “kun” dækker evangeliske (lutherske og reformerte) indførsler
  • Archion.de kendte jeg på forhånd. Jeg har tegnet et tremåneders abonnement
  • personregisteret som dækker hele Kejserriget fra 1874/4 til i dag. Personregistrene er afleveret til stads- og regionale arkiver i det nuværende Tyskland
  • de polske statsarkiver, der i høj grad er søgbare. Og det er lige det, jeg har brug for, idet Frankfurt an der Oder grænser op til det nuværende Polen. Jeg har endnu ikke styr på Tysklands historie, men det kommer nok.

Hos Danske Slægtsforskere, fandt jeg også en side om slægtsforskning i Tyskland. Den ser brugbar ud, men måske trænger den til opdatering af afsnit B? Jeg synes da, at man kan finde kirkebøgerne på Archion.de men jeg kan have misforstået det. Jeg begyndte først i går.

På siden henvises også til en artikel i PHT 2004/2 af Birgit Flemming Larsen med titlen “Slægtsforskning i Tyskland”. PHT 2004/2 kan findes i Slægtsforskernes bibliotek på dette link. Artiklen begynder på side 417 (browserens side 284 af 323). Den skal jeg have læst.

Dette er helt centralt at vide, hvis man vil slægtsforske i Tyskland:

Kirkebøger afleveres i Tyskland ikke til statslige arkiver, idet stat og kirke blev adskilt i 1868. Kirkebøger er kirkens ejendom og ligger i de respektive provstier (Kirchenkreise).

Kilde: Slægtsforskning i Tyskland.

I.B. gjorde mig også opmærksom på de vigtige skæringsdatoer:

  • 1871: Kejserriget,
  • 1918 Weimarrepublikken
  • 1949 DDR og Forbundsrepublikken.

Hvor er det dog en fantastisk tid, vi lever i. For 20 år siden, kunne man ikke lave seriøs slægtsforskning hjemme ved PC’en.

Jeg er begyndt med det, jeg allerede ved

For at forstå administrationen/forvaltningen i Tyskland, som er helt anderledes end i Danmark, er jeg begyndt med noget, der er forholdsvis nemt: nemlig at verificere data jeg allerede kender og få angivet de originale kilder til data.

I dag har jeg i videst muligt omfang trevlet oldefars søsters familie op. Jeg har for 20 år siden noteret, at hun er død i 1944, men hvor det kommer fra, aner jeg ikke. Hun er i hvert fald ikke at finde i Sankt Georg i Frankfurt. Hendes ægtefælle Ernst August Neumann skulle være død i 1933, men jeg kan ikke få styr på de informationer, jeg har i forvejen.

Fordelen ved at begynde med noget, der er relativt nemt, er også, at man lærer nogle af forkortelserne fra kirkebøgerne at kende. Jeg havde lidt svært ved “Ehel.”, men da jeg endelig fik læst, hvad der stod, var det nemt nok at se, at det betyder “Ehelich”, der vel bedst oversættes til “Ægteskabeligt”, altså er barnet født i ægteskabet. Vi kalder det “Ægte”.

Der er store huller i, hvad der er bevaret, men det er alligevel fantastisk, at der er så meget, der er bevaret. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis de allieredes bombninger havde ramt alle kirkerne. Et helt folks historie kunne være gået tabt. Og således også en gren af mine forfædre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Min tyske slægt uden kilder

Min tyske slægt uden kilder

Jeg lyttede ikke til erfarne slægtsforskere

Min tyske slægt uden kilder

Det er mere end 20 år siden, jeg begyndte at slægtsforske. Det er mærkeligt at tænke på, at der er gået så lang tid. Jeg holdt pause nogle år grundet sygdom, men helt sluppet det har jeg aldrig. Jeg er fascineret af menneskene og deres historie, af at samle og systematisere data og at få det hele til at hænge sammen. Nu ruller rouletten igen for fuld kraft.

Jeg rydder op, og har – efter mange interessante omveje – taget fat på STEGEMÜLLER i Tyskland og Polen. Min farfars far kom fra Frankfurt an der Oder, der nu ligger på grænsen til Polen 100 km. stik øst for Berlin. Egentlig hedder byen kun Frankfurt, men man tilføjer “an der Oder”, for ikke at forveksle den med Frankfurt am Main. Kilde: Frankfurt an der Oder – næsten i Polen.

Jeg har en del data, og jeg kan se, at jeg for 20 år siden var i kontakt med i hvert fald én nulevende STEGEMÜLLER i Tyskland. Men har jeg angivet kilder? Nej – det har jeg ikke. Fandens også.

De erfarne slægtsforskere havde ellers fortalt mig, at jeg skulle skrive alt ned og angive kilder på alt. Meeen jeg regnede med, at jeg sagtens kunne huske det. Dengang var der ikke grænser for, hvad jeg mente, jeg let kunne huske. Nu sidder jeg 20 år senere og er forundret over, hvor data kommer fra, og hvem der har sendt mig de mange fine billeder.

Russerne lod os ikke rejse – Rudolfo STEGEMÜLLER fortæller

Min tyske slægt uden kilder

Her er der i det mindste angivet en kilde; selvom det er inde i et tekstfelt, er det bedre end ingenting. Jeg har skiftet slægtsprogram flere gange undervejs, til jeg i 2006 landede ved Legacy. Ved den slags konverteringer, sker der altid mærkelige og irriterende ting, fordi felterne ikke passer ordentligt sammen. Hvert program har sine egenarter.

Jeg havde kontakt med Rudolfo i 2003. Han er (eller var?) født 1941 i Barcelona som søn af Paul Richard STEGEMÜLLER (1902 i Schweiz – 1987) og gift med en polsk kvinde. Rudolfos søster døde i Ukraine i 2007 (hvor jeg så end har det fra? – tænk hvis jeg havde skrevet det ned).

Afskrift og oversættelse af brev – dateret 10. oktober 2003 – fra Rudolfo Stegemüller:

Før krigen rejser han [Paul Richard STEGEMÜLLER] fra Schweiz til Spanien, hvor han gifter sig. I 1941 udløber opholdstilladelsen, og familien rejser til Tyskland, Düsseldorf-Mettmann. I 1944 bomber de allierede det hele og vi blev flyttet til Züllichou. I dag hedder det Sulechów. Det ligger 80 Km. sydøst for Frankfurt an der Oder og hører nu til Polen.

Så i 1945 kom russerne og lod os ikke rejse, for vi ikke ejede noget. De, der havde jord og huse, smed de ud. Først i 1965 sendte nogle bekendte os en invitation til Tyskland, og så kom vi tilbage. Mine forældre havde meget længe gjort sig anstrengelser for at komme ud vha. Røde Kors eller vha. Onkel i Schweiz eller Tante i Tyskland, men de fik altid afslag.

Pas [til Paul Richard STEGEMÜLLER] udstedt 29. september 1980 i Bischofsheim i Tyskland. Postnummer 6094. Død 01.04.1987 kl 16.35. Dødsattest udstedt i Rüsselheim den 2. april 1987. Ved død bopæl i Bischofsheim, Kreis Gross-Gerau. Tvilling til sin bror Rudolpe Stegemüller.

Jeg har absolut ingen erindring om, hvordan jeg fik støvet ham op. Det kan selvfølgelig være noget så banalt som en telefonbog!

En omkringfarende slægt

Som det fremgår, har familien været noget omkring i verden, og det er ikke det, der gør slægtsforskning nemt, når der skal primære kilder på alt. Det gør det til gengæld uhyre interessant, og hvis jeg finder noget, der kan bruges, vil jeg blive begejstret.

Jeg er selvfølgelig bekendt med archion.de som en tilgang til de tyske arkiver, men jeg ved stort set intet om den administrative inddeling, og derfor ved jeg ikke hvilken “Kreis” eller hvilket arkiv, jeg skal købe adgang til.

I 2003 betalte jeg mig fra en “Forschungs Bericht” hos et firma i Bremen. Jeg fik – efter fem måneders utålmodig venten – resultatet i september 2003, og jeg synes, det ser uhyre solidt ud, og det giver mig lidt at gå efter. Firmaet indledte nemlig med:

Quellen: Kirchenbücher von Frankfurt/Oder: St. Georg, St. Nikolai und Gertraud-Marien. Kirchenbücher von Booßen, Güldendorf, Lebus, Lichtenberg, Lossow und Müllrose

Archive: Landeskirchliches Archiv Berlin-Brandenburg in Berlin

Det kunne være så spændende at få kontakt med efterkommere og evt. at møde dem, hvor end de bor.

Som jeg husker det, er/var der også en gren i Texas, og jeg havde vist kontakt med en Bill STEGEMÜLLER over there. Men det har jeg nok heller ikke skrevet ned …

I går fandt jeg på et eller andet sted på nettet “Transcription of the St. Matthew Lutheran Church Records, 1890 – 1954, Sandy Hill, Washington County, Texas, United States of America.”, og der optrådte adskillige mennesker med mit efternavn født i Tyskland. Det kan jeg godt blive temmelig begejstret over.

Det er ganske praktisk ikke at hedde “NIELSEN”, eller evt. “JØRGENSEN”, som jeg egl. skulle have heddet, hvis jeg ikke havde været “et uheld”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.