Indlæg

/i , , /af , ,

Om at gå

Om at gå

Den skønne vandring

Om at gå

Morgentanker – stort og småt mellem hinanden …

Jeg har slidt det første par Tresspass vandresko op, og det er jo virkelig positivt. Jeg går lidt udad på hælene og har i det hele taget nogle dumme fødder, så jeg skal have ordentlige sko med stive såler. Nu har jeg bestilt et par afløsere og glæder mig, til de kommer.

Kønne er de ikke, men det er jo ingen skønhedskonkurrence, så det går nok.

Om at gå

Jeg har altid fået fortalt, at mine fødder er så dumme, fordi man på børnehjemmet gav børnene for små sko på, men om det er en vandrehistorie, ved jeg ikke. Jeg har svært ved at tro på det.

Når en læge ser mine fødder, tror vedkommende altid, at jeg selv har ødelagt dem, så de yderste to tæer ligger ind over de andre på begge fødder. Men det har jeg altså ikke. Man ser mig aldrig i sandaler.

Jeg husker, at jeg i min tidlige barndom altid fik Scalasko, som var den tids fodformede. I mit voksenliv har jeg altid købt ordentligt fodtøj. Hallgreenskoene i 80’erne var dyre og uskønne, men de var gode for fødderne. Fødderne er blevet lidt bedre med årene, men gode bliver de aldrig.

Jeg elsker at gå

Der er noget helende og næsten terapeutisk ved at sætte det ene ben foran det andet og på den måde tilbagelægge kilometer efter kilometer.

Jeg havde i mange år venner i Bayern, og de lærte mig glæden ved at gå. Nu er der jo noget kønnere i Sydtyskland og Tyrol end i Hvidovre, så jeg kan savne bjergene med køerne og deres klokker. Vandredagene afsluttedes med solid tysk bondemad, som jeg elsker, og Weißbier mit Hefe. Der kan Hvidovre altså godt mangle noget …

Jeg tænker godt, når jeg går. Da jeg har flere spor i hjernen (mindst to), kan jeg både tænke og lytte til podcasts samtidig.

Da der p.t. sådan set ikke er noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes, er jeg vel nærmest lykkelig, og nyder det, så længe det varer (det siges at være en forbigående tilstand), så jeg løser ikke eksistentielle problemer på mine vandreture. Jeg svinger mig højst op til at overveje hvordan og hvor, jeg kan finde drilagtige aner og deres yngel.

Annonce på Boblberg

Om at gåPå psykologens opfordring indrykkede jeg en lille, kort og kedelig annonce på Boblberg og fik kontakt med en spændende kvinde, som jeg ind til nu har gået tre ture (to lange og en kort) om Damhussøen med.

At gå sammen og at have en forpligtende aftale er virkelig godt, for jeg kommer afsted, også når vejret er lunefuldt.

Truer regnen, er det for nemt at bladre videre i kirkebøgerne. I søndags, hvor der var heldagsregn, gad jeg simpelthen ikke, og mandag begav jeg mig ud men måtte vende om, da det pludselig stod ned i stænger.

Jeg vil også købe et par regnbukser, for almindelige bukser bliver frygtelig våde i det ustadige majvejr, hvor jeg har fundet handskerne frem af vinterhiet.

Ingen siger, at en annonce medfører et menneske, man klinger med. Men jeg har været utrolig heldig, og man skal jo føre en interessant samtale for at orke at følges mere end 11 kilometer.

En dag inviterer jeg hende på brunch på Brasseriet.

Kort om oprydningen

Det går rigtig godt med at rydde op i slægtsdata, så måske bliver jeg færdig en dag.

ChatGPT beregnede i januar i år, at det vil ske i januar 2030, hvilket forekommer ædrueligt. Nu har jeg bedt ChatGPT beregne en ny slutdato baseret på, at jeg dags dato har i alt 4.828 personer i min database. Jeg har gennemgået 2.258 personer. Af disse 2.258 personer er 782 personer nye.

ChatGPT kommer denne gang frem til en ny slutdato en gang i september 2029. Og det er sikkert rigtig nok.

Jeg finder meget gammelt sludder og glæder mig over det, da det så kan rettes. Hvis nogen evt. har kopieret/skrevet af efter mig, håber jeg, de har fulgt mine opfordringer til selv at validere data.

I går fik jeg kontakt til min oldefars fjerde barns barnebarn. Oldefars barn hed Robert Richardt STEGEMÛLLER (1897 – 1973). Det er første gang i mange, mange år, jeg får kontakt med en Stegemüller, så det er stort.

Barnebarnet oplyste dødsdatoen og navnet Ruth Nielsen, men Ruth skal jo være døbt Stegemüller. Jeg har endnu en gang gennemgået Søllerøds og Vedbæks fødte, men jeg finder simpelthen ikke noget. Det er virkelig underligt.

Det er de rigtige sogne, for jeg ser andre hattearbejderes børn døbt der – eksempelvis Borngräbers.

Om at gå

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Jeg har viet mit liv til genealogien

Jeg føler mig heldig: Jeg har viet mit liv til genealogien, og der er ikke meget, der forstyrrer. For mig er slægtsforskning:

  1. selve slægtsforskningen med studier af de originale kilder
  2. udvikling og vedligeholdelse af den hjemmeside, der præsenterer slægtsforskningen.

Begge dele er en konstant læreproces, som jeg elsker. Følelsen, af hele tiden at lære noget nyt, tiltaler mig. Jeg har mulighed for at lære fra mig i min lille biks, hvor jeg – under visse barske forudsætninger – yder gratis support til TNG. Det er en glæde, når det lykkes, og når jeg kan mærke, min “kunde” lærer noget nyt.

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Billeder

Billeder betyder formentlig meget for alle slægtsforskere. De gør mennesker til det, de var engang: Menneskerne bag datoerne. En hjemmeside med billeder af slægten er mere interessant end en hjemmeside uden billeder.

Jeg har lige købt “Picture Collage Maker” for et par hundrede kroner, der nu findes i en version, der virker med Windows 11. Jeg har haft programmet i tidligere versioner, men et eller andet holdt for flere år siden op med at virke.

“Picture Collage Maker” har et hav af muligheder, og meget af det ser rædsomt ud: Det bliver for “vildt” for mig. Der kommer til at foregå for meget.

Jeg har eksperimenteret mig frem til billedet herunder, som, jeg synes, er anstændigt. For sjov har jeg sat årstal på i stedet for navne. Vi ved jo godt, hvem der er vist hvor. Udviklerne af programmet havde byttet rundt på mor og far, men det kan man nemt rette. Hvis du har mange billeder og holder af at lege med dem, kan jeg kun anbefale programmet, der er ganske let at lære.

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Görlsdorf i Tyskland

Snart kan jeg ministerialbogen for Görlsdorf udenad. Den findes i til tider ulæselig form fra 1694 til 1901. Hovedreglen for tilgængelighed i Tyskland er 110 år. Danske Slægtsforskeres Wiki skriver om fristerne:

“Personregistrene befinder sig på det Standesamt, der fører dem indtil tilgængelighedsfristen nås; herefter overgår de til nærmeste arkiv (stadsarkiv, kredsarkiv o.l.) Personregistrene er underlagt følgende adgangsfrister:

  • Fødsel: 110 år
  • Vielse: 80 år
  • Død: 30 år.”

I Danmark er sager med oplysninger om enkeltpersoners private forhold beskyttet af en tilgængelighedsfrist på 75 år uanset hvilken sammenhæng, oplysningerne optræder i. Reglen findes for at beskytte privatlivets fred.

Görlsdorf både er og var en ganske lille by, og den er domineret af højst ti slægter, der er stort set umulige at holde ude fra hinanden. Mændene hedder stort set alle det samme, i en familie har de har stort set alle det samme erhverv. Den kvinde, mændene gifter sig med, er datter af en mand, der også har det erhverv. Her kan man tale om indavl.

Noget af det, der gør det utrolig vanskeligt, er, at præster og andre ministerialbogsførere ikke er konsistente, når de omtaler en person. Vedkommende er måske døbt Karl Friedrich (eller Ludwig) PECHMANN, og dem er der flere af. Senere omtales vedkommende måske bare som Carl PECHMANN, som der også er flere af. Og hvis man ikke rigtig ved noget om vedkommende – fx beskæftigelsen eller forældrene – er det jo ikke nemt at vide, hvilken der er den rette.

Et eksempel er, at mine 5*tipoldeforældres oldebarn Luise MÜLLER dør i januar 1856 af alderdomssvaghed. Hun har været gift med en Karl PECHMANN, men dem er der adskillige af, og jeg kan ikke finde en Karl/Carl PECHMANN født ca. 1787 i Görslsdorf. Hvilken af de seks er det, eller er det en helt syvende? og hvad hed han og hans forældre i virkeligheden?

Jeg er altid meget påpasselig med ikke at lægge data ind i Legacy, som jeg ikke er sikker på. Det skyldes, at det er utrolig svært at få fjernet samtlige forkerte sammenkoblinger igen.

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

En ny og uprøvet strategi

Min forslægt er præget af få og specielle navne, der gifter sig ind i hinanden, og for fleres vedkommende kan jeg ikke finde deres data, men de må jo da have haft både en far og en mor. Så nu prøver jeg en strategi, der er ny for mig:

Normalt interesserer jeg mig ikke for efterkommere, og det gør jeg sådan set stadig ikke, men jeg prøver at gå en anden vej (den er muligvis velkendt af andre): Jeg tager ministerialbogen og går fremad med døde fra 1835 ff. og forholder mig til personerne med de specielle navne, der er gået igen i adskillige generationer.

Mit håb er, at jeg på et eller andet tidspunkt får lagt puslespillet for deres (og dermed også min) forslægt. Det giver mig en del personer, der sådan set er uinteressante lige nu, men en dag viser de sig måske alligevel at være interessante. Det kunne jo være, jeg fandt den rette Carl PECHMANN?

Forberedelsen af min rejse til Tyskland

Jeg håber på at finde flere STEG(E)MÜLLER i Frankfurt (Oder), inden turen går til Tyskland, men sandsynligheden er lille.

Et andet relevant navn er STEINICKE. Det er min tipoldemors slægt. Pauline STEINICKE er også født i Görlsdorf, men flytter på et ukendt tidspunkt de ca. 75 km. til Frankfurt, hvor hun på et andet ukendt tidspunkt gifter sig med en Stegemüller og bliver mor fem gange. Det kunne være sjovt at finde gravsten med det navn eller noget, der ligner.

Andre relevante navn er JANKE og LEHMANN, der begge kan staves på mange sindrige måder.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hvem er Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER?

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hvem mon Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER er? Det bliver jeg forhåbentlig snart klogere på, eftersom jeg har bestilt akterne. Der er 41 sider; det ruinerer mig ikke.

Arkivet i Potsdam har desværre ikke noget om hattemagermester Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER, hvilket både undrer og skuffer mig. Jeg har brugt alle tænkelige søgeord på deres fine hjemmeside. Der var en kvindelig “STEGEMÜLLER”, født i 1905, gift med en polsk mand, men deres akter kunne ikke bestilles (formentlig noget med “Gætteper”).

Men så må jeg nøjes, og der er ikke tvivl om, at en STEGMÜLLER også hører til min slægt; jeg har 18 af dem i databasen, og min oldefars farfar, dvs. min tiptipoldefar, hed “Fridrich Wilhelm STEGMÜLLER”; de skyder først det ekstra “e” ind lidt senere. Det kan sagtens være, at en præst kom til at skrive forkert i ministerialbogen. Det ser man ofte, og det er da også pænere med -e’et.

Johann Michael STEGMÜLLER herunder er således min 3*tipoldefar (født 1762 i Kaunas i Litauen og død 1815 i Frankfurt an der Oder).

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Måske har Heinrich en spændende historie?

I arkivets beskrivelse af arkivalierne står: “2A III D 4058; Vertrag vom 22. Okt. 1845 mit dem Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER über die Regulierung der Domanialabgabenverhältnisse seiner Untermühle bei Birkenwerder; 1845-1848 (Akte)”. Jeg har ham (endnu) ikke i databasen, men det kommer. Slægtsforskning er meget andet end datoer; de udgør bare rammeværket.

Det er interessant, at han er købmand, for alle de andre er mestre i tekstilbranchen for nu ikke at tale om smedemestrene. De fremstiller alle noget. Og hvis en kvinde er datter af fx en Garnwebermeister, så gifter hun sig også med en Garnwebermeister. Det minder om arrangerede ægteskaber i branchen. Og ægteparrets børn overtager biksen og bliver også selv Garnwebermeistre. Det er ikke det, der gør slægtsforskning nemmere, når de i øvrigt også alle hedder det samme. Det eneste, der adskiller dem, er hustruernes navne. Man skal virkelig holde tungen lige i munden.

Forskellen på tyske og danske kirkebøger

1) Den første forskel er naturligvis, at de danske er på dansk … Det er ganske praktisk. Jeg trækker hårdt på Danske Slægtsforskeres Forum, og de frivillige hjælper er så utrolig dygtige. Ved hjælp af dem har jeg snart trevlet hele Görlsdorf op med min slægt 300 år baglæns. Men der er også andre forskelle, som er svære at overse.

2) Aldersangivelserne ved død er umådeligt præcise. Hvis der står fx at vedkommende død 73 Jahre – 5 Monate – 4 Tage alt, så passer det på få dage. Jeg forstår ikke, hvordan de bar sig ad. Når præsten herhjemme skiver, at vedkommende døde 73 år gammel, er det kun retningsgivende.

3) Både ved fødsel og død er klokkeslættet angivet.

4) Pyt med mellemnavne og den slags. Selv om man måske er døbt “Carl Ludewig Steinicke”, kan det nemt være, at man senere kaldes “Karl Steinike” eller mange andre interessante kombinationer, og når børnene også kaldes noget lignende og har det samme erhverv, er det altså udfordrende.

5) Den sidste forskel er, at i Danmark stilles kirkebøgerne gratis til rådighed på nettet, for vi har allerede betalt det over skatten. I Tyskland køber man adgang til Archion.de. 12 måneder koster € 178,48 svarende til ca. 1.300 kr. – altså lidt over en hundredmand om måneden – og det er det værd.

Det går stærkt på Archion. De har et ugentligt nyhedsbrev, hvor de fortæller, hvad de senest har gjort tilgængeligt. Det er ikke småting.

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Slægtsforskning i Tyskland

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Jeg elsker at gøre orden i ting, og det gør arkivarer sikkert også … eller kan de jo ikke finde arkivalierne igen 🙂

Slægtsforskning er i høj grad “at gøre orden”.

Til morgen har jeg fået en meget spændende e-mail fra Frau Klose på Brandenburgisches Landeshauptarchiv i Potsdam.

Hattefabrikken i Guben, hvor min indvandrende oldefar (hattemagermesteren) simpelthen må have taget sin uddannelse, har afleveret sine arkivalier til arkivet i Potsdam, der ligger temmelig langt fra Frankfurt (Oder). Man kan ikke rigtig gøre turen frem og tilbage på én dag med tog, da det tager fire timer hver vej.

Og han må have haft en uddannelse, ellers kunne han jo ikke være mester. Derfor har jeg skrevet til arkivet. Og når de nu svarer med priser pr. kopi, gebyrer mv., må det jo betyde, at de har, hvad jeg søger …

Jeg har bedt om et overslag.

Hattefabrikation på Brede og i Skodsborg

Direktør Edmund DAVERKOSEN (1854-1918) på Brede Klædefabrik fik den geniale idé, at man kunne bruge affaldet fra klædefabrikationen til fremstilling af filthatte. Affaldet bestod af korte fibre, som faldt ud under karte-, spinde- og væveprocessen. Han købte maskinerne til hattefabrikationen i Guben, der var centrum for den tyske filthatteindustri. Guben ligger ved floden Neiße (kendt fra grænsedragningen Oder-Neiße i 1945). Den industrielle fabrikation af hatte indledtes på Brede den 19. marts 1890. 

Den danske hattefabrik flyttede i 1913 fra Brede til Skodsborg. Fabriksbygningerne blev endeligt nedrevet i 1972, for i 1960’erne holdt man op med at gå med hat, og fabrikken lukkede ved årsskiftet 1969/70.

Kilde til ovenstående: “Søllerødbogen 2005” med artiklen “A/S Dansk Hattefabrik – Skodsborg” af Bjarne Senn, der var hattefabrikkens sidste direktør.

Min oldefar var født i Frankfurt an der Oder (Carl Straße 14) . Han findes på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. I må kalde mig Mads eller lignende, hvis der ikke er en sammenhæng i alt dette.

Jeg har jagtet disse arkivalier: De havde (selvfølgelig, men det kunne jeg jo ikke vide på forhånd) ikke noget i Frankfurt (Oder), der henviste til Guben, der henviste til Potsdam. Nu er der vist hul igennem. Jeg kan næsten ikke vente længere, og det er jeg sikker på, mine “slægtsforskerkolleger” til fulde forstår.

Til sommer, der er lige om lidt, skal jeg til industrimuseet i Guben, der har en udstilling om hattefabrikationen der. Det tager 41 minutter med toget fra Frankfurt (Oder).

Det var tyskeren, der satte gang i min slægtsforskning

Hul igennem til det rette tyske arkiv

På billedet til højre ses mine oldeforældre i haven i Skodsborg.

Da jeg begyndte min slægtsforskning, interviewede jeg en del mennesker med navnet Stegemüller (de var nu hurtigt overset) og Stenlund (flere tog navneforandring i 1935 (så det har formentlig ikke noget med krigen at gøre)).

De er alle døde nu, eller jeg har mistet forbindelsen.

De sagde alle, at hattemagermesteren Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937), der kom her til, var fra Baden Baden. Hvor de havde det fra, ved jeg virkelig ikke, for det har intet på sig.

Familiemedlemmer husker generelt meget dårligt, eller også løber de med løse rygter. Det er ført set.

Det, der i det hele taget fik mig i gang med slægtsforskningen, var mit efternavn, og nu begynder der måske endelig at komme hul igennem.

Jeg er også ved at have hul styr på hans mors forslægt, men det kunne jeg på ingen måde have gjort uden de dygtige, hjælpsomme, skarpe folk i Danske Slægtsforskeres Forum. De er helt fantastiske. Jeg prøver at hjælpe dem lidt ved fx at lave gode billeder og at tage ved lære af de vanvittige ord, man ikke kan slå op i en ordbog.

I det hele taget er en ordbog ikke til megen hjælp, når:

  1. sproget er gammelt
  2. skriften er ulæselig – selvom det dog efterhånden går lidt bedre. Men det er ét ord ad gangen.

Siden 2003 er der løbet meget vand i stranden. Men sådan er det jo, når man prøver “at gøre orden” i hele slægten. Mange husmænd på den jyske hede er passeret, en enkelt dansk slavehandler er det blevet til, den indiske forbindelse osv.

Gorm den Gamle og diverse konger er jeg ikke stødt på, men de interesserer mig nu heller ikke så meget.

Billedet herunder: Robert Rickardt STEGEMÜLLER (1897-1973) Oldefars fjerde barn:

Avisudklip fra ? avis, dateret Onsdag den 5. august 1964. Beliggende Søllerød Lokalarkiv: 2005/136-6

“Robert Stegemüller, Nærum Hovedgade 63, startede på fabrikken (dvs. Skodsborg Hattefabrik) som 14-årig og har været der i 52 år. Jeg har haft fat i millioner af hatte mellem hænderne, siger han. Han er ældst i anciennitet på Skodsborg Hattefabrik…

En dejlig arbejdsplads tilføjer han. Jeg glæder mig såmænd stadig hver dag, når jeg skal på arbejde. Og så er det en af Danmarks smukkest beliggende arbejdspladser, tilføjer han. Hvor mange andre får lov til hver dag at komme på Strandvejen og nye udsigten over Øresund? Andre må nøjes med at komme her om søndagen.”

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.