Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hvem er Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER?

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hvem mon Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER er? Det bliver jeg forhåbentlig snart klogere på, eftersom jeg har bestilt akterne. Der er 41 sider; det ruinerer mig ikke.

Arkivet i Potsdam har desværre ikke noget om hattemagermester Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER, hvilket både undrer og skuffer mig. Jeg har brugt alle tænkelige søgeord på deres fine hjemmeside. Der var en kvindelig “STEGEMÜLLER”, født i 1905, gift med en polsk mand, men deres akter kunne ikke bestilles (formentlig noget med “Gætteper”).

Men så må jeg nøjes, og der er ikke tvivl om, at en STEGMÜLLER også hører til min slægt; jeg har 18 af dem i databasen, og min oldefars farfar, dvs. min tiptipoldefar, hed “Fridrich Wilhelm STEGMÜLLER”; de skyder først det ekstra “e” ind lidt senere. Det kan sagtens være, at en præst kom til at skrive forkert i ministerialbogen. Det ser man ofte, og det er da også pænere med -e’et.

Johann Michael STEGMÜLLER herunder er således min 3*tipoldefar (født 1762 i Kaunas i Litauen og død 1815 i Frankfurt an der Oder).

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Måske har Heinrich en spændende historie?

I arkivets beskrivelse af arkivalierne står: “2A III D 4058; Vertrag vom 22. Okt. 1845 mit dem Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER über die Regulierung der Domanialabgabenverhältnisse seiner Untermühle bei Birkenwerder; 1845-1848 (Akte)”. Jeg har ham (endnu) ikke i databasen, men det kommer. Slægtsforskning er meget andet end datoer; de udgør bare rammeværket.

Det er interessant, at han er købmand, for alle de andre er mestre i tekstilbranchen for nu ikke at tale om smedemestrene. De fremstiller alle noget. Og hvis en kvinde er datter af fx en Garnwebermeister, så gifter hun sig også med en Garnwebermeister. Det minder om arrangerede ægteskaber i branchen. Og ægteparrets børn overtager biksen og bliver også selv Garnwebermeistre. Det er ikke det, der gør slægtsforskning nemmere, når de i øvrigt også alle hedder det samme. Det eneste, der adskiller dem, er hustruernes navne. Man skal virkelig holde tungen lige i munden.

Forskellen på tyske og danske kirkebøger

1) Den første forskel er naturligvis, at de danske er på dansk … Det er ganske praktisk. Jeg trækker hårdt på Danske Slægtsforskeres Forum, og de frivillige hjælper er så utrolig dygtige. Ved hjælp af dem har jeg snart trevlet hele Görlsdorf op med min slægt 300 år baglæns. Men der er også andre forskelle, som er svære at overse.

2) Aldersangivelserne ved død er umådeligt præcise. Hvis der står fx at vedkommende død 73 Jahre – 5 Monate – 4 Tage alt, så passer det på få dage. Jeg forstår ikke, hvordan de bar sig ad. Når præsten herhjemme skiver, at vedkommende døde 73 år gammel, er det kun retningsgivende.

3) Både ved fødsel og død er klokkeslættet angivet.

4) Pyt med mellemnavne og den slags. Selv om man måske er døbt “Carl Ludewig Steinicke”, kan det nemt være, at man senere kaldes “Karl Steinike” eller mange andre interessante kombinationer, og når børnene også kaldes noget lignende og har det samme erhverv, er det altså udfordrende.

5) Den sidste forskel er, at i Danmark stilles kirkebøgerne gratis til rådighed på nettet, for vi har allerede betalt det over skatten. I Tyskland køber man adgang til Archion.de. 12 måneder koster € 178,48 svarende til ca. 1.300 kr. – altså lidt over en hundredmand om måneden – og det er det værd.

Det går stærkt på Archion. De har et ugentligt nyhedsbrev, hvor de fortæller, hvad de senest har gjort tilgængeligt. Det er ikke småting.

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Slægtsforskning i Tyskland

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Jeg elsker at gøre orden i ting, og det gør arkivarer sikkert også … eller kan de jo ikke finde arkivalierne igen 🙂

Slægtsforskning er i høj grad “at gøre orden”.

Til morgen har jeg fået en meget spændende e-mail fra Frau Klose på Brandenburgisches Landeshauptarchiv i Potsdam.

Hattefabrikken i Guben, hvor min indvandrende oldefar (hattemagermesteren) simpelthen må have taget sin uddannelse, har afleveret sine arkivalier til arkivet i Potsdam, der ligger temmelig langt fra Frankfurt (Oder). Man kan ikke rigtig gøre turen frem og tilbage på én dag med tog, da det tager fire timer hver vej.

Og han må have haft en uddannelse, ellers kunne han jo ikke være mester. Derfor har jeg skrevet til arkivet. Og når de nu svarer med priser pr. kopi, gebyrer mv., må det jo betyde, at de har, hvad jeg søger …

Jeg har bedt om et overslag.

Hattefabrikation på Brede og i Skodsborg

Direktør Edmund DAVERKOSEN (1854-1918) på Brede Klædefabrik fik den geniale idé, at man kunne bruge affaldet fra klædefabrikationen til fremstilling af filthatte. Affaldet bestod af korte fibre, som faldt ud under karte-, spinde- og væveprocessen. Han købte maskinerne til hattefabrikationen i Guben, der var centrum for den tyske filthatteindustri. Guben ligger ved floden Neiße (kendt fra grænsedragningen Oder-Neiße i 1945). Den industrielle fabrikation af hatte indledtes på Brede den 19. marts 1890. 

Den danske hattefabrik flyttede i 1913 fra Brede til Skodsborg. Fabriksbygningerne blev endeligt nedrevet i 1972, for i 1960’erne holdt man op med at gå med hat, og fabrikken lukkede ved årsskiftet 1969/70.

Kilde til ovenstående: “Søllerødbogen 2005” med artiklen “A/S Dansk Hattefabrik – Skodsborg” af Bjarne Senn, der var hattefabrikkens sidste direktør.

Min oldefar var født i Frankfurt an der Oder (Carl Straße 14) . Han findes på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. I må kalde mig Mads eller lignende, hvis der ikke er en sammenhæng i alt dette.

Jeg har jagtet disse arkivalier: De havde (selvfølgelig, men det kunne jeg jo ikke vide på forhånd) ikke noget i Frankfurt (Oder), der henviste til Guben, der henviste til Potsdam. Nu er der vist hul igennem. Jeg kan næsten ikke vente længere, og det er jeg sikker på, mine “slægtsforskerkolleger” til fulde forstår.

Til sommer, der er lige om lidt, skal jeg til industrimuseet i Guben, der har en udstilling om hattefabrikationen der. Det tager 41 minutter med toget fra Frankfurt (Oder).

Det var tyskeren, der satte gang i min slægtsforskning

Hul igennem til det rette tyske arkiv

På billedet til højre ses mine oldeforældre i haven i Skodsborg.

Da jeg begyndte min slægtsforskning, interviewede jeg en del mennesker med navnet Stegemüller (de var nu hurtigt overset) og Stenlund (flere tog navneforandring i 1935 (så det har formentlig ikke noget med krigen at gøre)).

De er alle døde nu, eller jeg har mistet forbindelsen.

De sagde alle, at hattemagermesteren Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937), der kom her til, var fra Baden Baden. Hvor de havde det fra, ved jeg virkelig ikke, for det har intet på sig.

Familiemedlemmer husker generelt meget dårligt, eller også løber de med løse rygter. Det er ført set.

Det, der i det hele taget fik mig i gang med slægtsforskningen, var mit efternavn, og nu begynder der måske endelig at komme hul igennem.

Jeg er også ved at have hul styr på hans mors forslægt, men det kunne jeg på ingen måde have gjort uden de dygtige, hjælpsomme, skarpe folk i Danske Slægtsforskeres Forum. De er helt fantastiske. Jeg prøver at hjælpe dem lidt ved fx at lave gode billeder og at tage ved lære af de vanvittige ord, man ikke kan slå op i en ordbog.

I det hele taget er en ordbog ikke til megen hjælp, når:

  1. sproget er gammelt
  2. skriften er ulæselig – selvom det dog efterhånden går lidt bedre. Men det er ét ord ad gangen.

Siden 2003 er der løbet meget vand i stranden. Men sådan er det jo, når man prøver “at gøre orden” i hele slægten. Mange husmænd på den jyske hede er passeret, en enkelt dansk slavehandler er det blevet til, den indiske forbindelse osv.

Gorm den Gamle og diverse konger er jeg ikke stødt på, men de interesserer mig nu heller ikke så meget.

Billedet herunder: Robert Rickardt STEGEMÜLLER (1897-1973) Oldefars fjerde barn:

Avisudklip fra ? avis, dateret Onsdag den 5. august 1964. Beliggende Søllerød Lokalarkiv: 2005/136-6

“Robert Stegemüller, Nærum Hovedgade 63, startede på fabrikken (dvs. Skodsborg Hattefabrik) som 14-årig og har været der i 52 år. Jeg har haft fat i millioner af hatte mellem hænderne, siger han. Han er ældst i anciennitet på Skodsborg Hattefabrik…

En dejlig arbejdsplads tilføjer han. Jeg glæder mig såmænd stadig hver dag, når jeg skal på arbejde. Og så er det en af Danmarks smukkest beliggende arbejdspladser, tilføjer han. Hvor mange andre får lov til hver dag at komme på Strandvejen og nye udsigten over Øresund? Andre må nøjes med at komme her om søndagen.”

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Min artikel til bladet “Slægtsforskeren”

Jeg tænker på min artikel til "Slægtsforskeren"

Fra Frankfurt til Danmark: En slægtsforskers rejse

Min artikel til bladet “Slægtsforskeren”

Jeg har lovet redaktøren for bladet “Slægtsforskeren” en artikel, når jeg er kommet hjem fra Tyskland i august. I forvejen er jeg i gang med at læse “Skriv om din slægt” af Marie Østergaard Knudsen, så jeg er særligt opmærksom på hendes beskrivelse af, hvordan man skriver en god artikel.

Topbilledet har intet med artiklen at gøre, men der var smukt ved Damhussøen søndag.

At skrive en læseværdig artikel

Marie Østergaard Knudsen skriver”:

  • Rubrikken fortæller, hvad nyheden er. Jeg tror, artiklen skal hedde “Fra Frankfurt (Oder) til Danmark: En slægtsforskers rejse”.
  • Underrubrikken udfolder rubrikken, så det der står i rubrikken bliver tydeligere. Jeg tror, underrubrikken skal være “En opdagelsesrejse gennem arkiverne og landskabet i Tyskland for at finde min oldefars historie”.

Læseren får altså – ved bare at læse de to rubrikker – et klart svar på, hvad det her drejer sig om. Derpå kan de tage stilling til, om de gider læse videre.

Fokuser på kernen

Marie Østergaard Knudsen skriver videre:

Du opnår det bedste resultat, hvis du tør tage vinklen* alvorligt – og holde dig til en bestemt sag om din slægtning. Kunsten er her at lade sig nøje.

Du har sikkert fundet mange informationer, men du kan ikke have dem alle med, hvis du vil skrive en læseværdig artikel. Hold dig til sagen.

* En vinkel skal formuleres i to enkle sætninger: En fortællesætning og en begrundelsessætning:

  • Fortællesætning: Jeg vil fortælle, at …
  • Begrundelsessætning: Det vil jeg fortælle, fordi …

 

Min personlige rejse

I tankerne pusler jeg på mine spadsereture med rubrik og underrubrik. Det skal være noget, der fanger læseren, for dybest set er det kun mig, der er enormt interesseret i min familie og at min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937) kom hertil i marts 1890.

Jeg vil gerne fortælle om det at være i Tyskland, og hvad jeg fik ud af turen både til Frankfurt (Oder) og svipturen til Guben.

Jeg vil også gerne formidle den læreproces, det er, at begynde på slægtsforskning i et fremmed land. Når man er vant til sogn, herred og amt, taler og skriver sproget, har en kæmpe linksamling, har et netværk blandt slægtsforskere, og ved, hvordan man gerne vil have sine kildeangivelser, er det som at begynde forfra med alt.

Læreprocessen og hjælpen

Jeg vil fortælle om, hvad jeg har måttet lære, og om alle dem, der helt uselvisk har hjulpet mig på min rejse. Jeg håber at kunne inspirere andre slægtsforskere til at gå i gang med deres tyske slægt.

Artikler er nok vejen frem for mig, da jeg ikke kan overskue at skrive en bog. Hvis jeg kunne, ville den blive fyldt med for mange detaljer, der er helt uinteressante for andre end mig selv. Derfor må jeg prøve at lære også dette håndværk.

Måske kan jeg senere skrive en artikel om min relation til Brede Klædefabrik og udvide Lyngby-Taarbæk Stadsarkivs viden om en af de tyske mestre.

Kvalitet frem for kvantitet

Jeg bliver heller aldrig typen, der kortlægger min slægt med alle detaljer om ethvert medlem tilbage til Gorm den Gamle og så hans efterkommere. Jeg vil hellere gå i detaljer med få personer og prøve at gøre det godt. Selvom jeg har været i gang i mere end 20 år, rummer min database ikke en gang 5.000 personer, og når jeg engang kommer tilbage til mit projekt “Oprydning”, vil den blive reduceret yderligere. Jeg hylder princippet om “lidt men godt”.

Begyndelsen på min rejse

I 2003, hvor jeg intet vidste om slægtsforskning, købte jeg mig til en “Forschungs Bericht” hos et anerkendt tysk firma. Jeg ville kende til mit efternavn. Det var bare det, jeg ville vide. Rapporten er syv fine sider i Word, men kommer selvfølgelig ikke i den dybde, vi som slægtsforskere håber på. Og jeg fik ikke svaret.

I 20½ år slog jeg mig til tåls med, at “sådan er det”, men i begyndelsen af marts 2024 købte jeg et tremåneders abonnement hos “Archion.de“, hvor de bevarede tyske kirkebøger ligger filmede. Det er den tyske pendant til AO og ao.salldata. Det er kun i Danmark, vi betaler den slags over skatten.

Jeg regnede med, at tre måneder var rigeligt, for jeg ville jo bare validere data fra rapporten, og det måtte være hurtigt gjort. Jeg regnede med, at det var nemt, når jeg bare skulle kontrollere, det jeg vidste. Når jeg skal forny abonnementet, køber jeg 12 måneder, for dette kommer til at tage tid.

At lære af eksperterne

Jeg fandt Birgit Flemming Larsens fremragende artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2004:2. Jeg har læst den flere gange, for den er informationstung, og der er så meget i den, jeg gerne vil føje til min hjernebark, så det bliver til viden. Jeg bliver berørt over at læse om præster, der under anden verdenskrig flygtede fra øst mod vest så at sige med kirkebøgerne under armen. Og om hvad man gjorde under krigen for at beskytte arkivalierne fx gemme dem i miner.

En erfaren slægtsforsker med enorm viden om slægtsforskning i Tyskland og tysk historie lærte mig med det samme om de tre vigtigste skæringsdatoer:

1871: Kejserriget,
1918: Weimarrepublikken,
1949: DDR og Forbundsrepublikken.

De svære kirkebøger

Min tipoldemor var fra byen Görlsdorf, hvor kirkebøgerne stort set er bevarede fra 1698. De kirkebøger er de vanskeligst tilgængelige, jeg nogensinde har set. Uden Danske Slægtsforskeres forum var jeg aldrig kommet så langt, som jeg er. Jeg er hjælperne dybt taknemmelig. Jeg er indimellem pinligt til mode over at lave endnu et opslag, for andre skal jo også kunne komme til. Men jeg skal forberede min rejse bedst muligt, så jeg får mest muligt ud af den.

Ikke alene er de vanskelige at tyde selv for de skrappe, men familierne er vævet ind i hinanden, og de hedder alle stort set det samme. Jeg er ved at have fornemmelsen af, at der måske er op til flere fætter-/kusine-ægteskaber involveret.

Hattemagermesterens mysterium

Jeg tror, jeg ved alt om Brede Klædefabrik og min slægts færden der. Derfor fik jeg idéen om, at jeg måtte finde ud af, hvordan min oldefar kunne være “hattemagermester” ved sin registrering på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. Hvor havde han fået sin uddannelse? Hvad betød det dengang at være mester i Tyskland? Han var jo kun 28 år …

Jeg dykkede ned i noget af den litteratur, jeg købte for 20 år siden og læste den igen. Pludselig kunne jeg se alle de vigtige detaljer, jeg ikke lagde mærke til dengang. Det er forskellen på at være begynder og at være erfaren.

En af bøgerne er “Søllerødbogen 2005”, der har en lang artikel af Torben Senn ved navn “A/S Dansk Hattefabrik – Skodsborg”. Jeg har interesseret mig for Brede og for hattefabrikationen i 20 år, så jeg var klar over, at min slægt flyttede med til Skodsborg i 1913.

På side 65 står der:

I Tyskland blev byen Guben ved floden Neiße et par hundrede kilometer sydøst for Berlin centrum for den tyske filthatteindustri. Berlin-Gubener Hut Fabrik var grundlagt af Hermann Levin og Apelius Cohn. Fra denne fabrik fik Daverkosen [Den tyske direktør for Brede Klædefabrik, red.] teknisk bistand og hjælp til at anskaffe det nødvendige maskineri og materialer til at starte hattefabrikationen i Brede i slutningen af 1880erne. Den industrielle fabrikation af hatte blev indledt den 19. marts 1890.

Jamen det er jo formentlig svaret på, hvor Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937) tog sin uddannelse. På Brede startede man netop med filthatte, der blev fremstillet af resterne fra klædefabrikationen.

Nye øjne på gamle dokumenter

For 20 år siden læste jeg ikke alle detaljer med lup, for jeg vidste ikke, at det skal man. Jeg har skrevet til museet og arkivet i Guben og venter spændt på deres svar. (Evt. tilbage hvor du kom fra.)

Til sommer tager jeg toget fra Frankfurt (Oder) til Guben. Der er timedrift, og det tager 41 minutter. Jeg må dertil, og jeg glæder mig sådan til at fortælle dem om min oldefar og at vise dem hans bryllupsbillede, hvor han står med høj hat. Billedet er af typen, der er trykt på flere millimeter tykt pap. Jeg tror, de vil blive glade for at se det.

Jeg tænker på min artikel til "Slægtsforskeren"

Jeg tænker på min artikel til “Slægtsforskeren”

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Dagens vigtigste opgave er løst

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Jeg lægger som regel en form for plan for, hvad jeg skal nå i løbet af en dag. Dagen i dag lød på:

  1. at gå de lovbefalede skridt i det dejlige vejr: √
  2. at kontakte arkivet i Frankfurt (O) telefonisk og skriftligt: √

Jeg ringede til dem, og fik fat i en meget venlig medarbejder, der blandt andet fortalte, at man helst skulle skrive til dem (det er forståeligt), og at man helst skulle skrive, hvilke arkivalier, man ønsker fremtaget. Det er bare lidt vanskeligt, når man som udlænding ikke kender til mulighederne. Her havde jeg endnu en gang god gavn af Birgit Flemming Larsens artikel i Personalhistorisk Tidsskrift (PHT) “Slægtsforskning i Tyskland” 2004/2.

Jeg gik min tur og forfattede herefter følgende, der måske kan bringe mig lidt videre. Nu må vi se.

Kære arkiv i Frankfurt (O)

Jeg er i god tid, da jeg er klar over, at opgaven er vanskelig, men løsningen af den vil være virkeliggørelsen af en 20 år gammel drøm for mig!

Dette bliver lidt langt, da jeg gerne vil gøre det så godt som muligt. Det håber jeg, De bærer over med. Det er en vanskelig opgave at drive research fra udlandet.

Jeg kommer til Frankfurt til august (uge 31 og 32) og er klar over, at jeg skal bestille plads på arkivet, men det kan sikkert ordnes senere?

Mit højeste mål er at undersøge min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLERs (1862-1937) uddannelse til hattemagermester.

Den uddannelse bevirkede, at han i marts 1890 blev kaldt til Danmark til vores mest effektive klædefabrik, der startede en hatteafdeling. Den industrielle produktion af hatte startede på Brede Klædefabrik den 19. marts 1890, og min oldefar indrejste den 16. marts 1890.

Fabrikkens direktør havde netop indkøbt tyske maskiner til hattefabrikationen, og hidkaldte en tysk ekspert, der kunne betjene dem. Fra danske aviser ved jeg, at den tyske ekspert kom fra Frankfurt an der Oder, og der er ingen tvivl om, at det er min oldefar.

Dvs. jeg ved, han er hattemagermester, da han som 28-årig indvandrer, men jeg ved ikke, om han er “Bürger” i Frankfurt. Kan De hjælpe med at afklare det?

Jeg er ikke klar over, hvor og hvornår han får sin uddannelse. Det vil jeg meget gerne undersøge.

Det kan være i Frankfurt, men der er også en mulighed for, at det er i Guben, da jeg i en bog om den danske hattefabrik har erfaret, at byen Guben var centrum for den tyske filthatteindustri. Der eksisterede et firma kaldet “Berlin-Gubener Hutfabrik” grundlagt af Hermann Levin og Apelius Cohn. Fra denne fabrik fik den danske direktør teknisk bistand og hjælp til at anskaffe det nødvendige maskineri.

Hvis De ikke har akter, der kan fortælle om, hvordan man i tiden før marts 1890 blev hattemagermester, er der så en mulighed for, at De kan henvise mig videre til arkivet i Guben?

Min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER var født den 29. maj 1862 i Carl Straße 14, og døbt den 15. juni 1862 i Sankt Georg Kirche.

Han var søn af “Bürger und Schuhmachermeißter” Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER, der døde den 11. april 1871 i Carl Straße 14, og blev begravet den 14. april 1871 på Allgemeinen Friedhof.

Hans mor var Pauline STEINICKE født den 12. februar 1826 i Görlsdorf. Hun døde den 17. februar 1910, Weidendamm 3, Frankfurt an der Oder. Jeg har Sterbeurkunde for hende, som De har hjulpet med at finde via Standesamt.

Jeg vil også være glad for hjælp til, hvornår dette ægtepar bliver gift, da jeg ikke selv har kunnet finde frem til det.

Jeg har en 20 år gammel Forschungs-Bericht, hvor følgende fremgår:

“Obwohl die Archivarin des Kirchenbuchamtes bereits nach der Heirat von Wilhelm Stegemüller und Pauline Steinicke gesucht hat, habe ich die Trauregister der in Frage kommenden drei lutherischen Stadtgemeinden: St. Georg, St. Nikolai und St. Gertraud-Marien noch einmal für die Jahre 1850 bis 1857 daraufhin durchgesehen, aber ebenfalls nichts gefunden.”

Jeg har selv udvidet søgningen via Archion.de. Vielsen er ikke fundet 1848-1850 (begge incl.) i følgende:

Frankfurt (Oder) Gertraud. Trauungen 1841-1856.
Frankfurt (Oder) Marien. Trauungen 1845-1875.
Frankfurt (Oder) Sankt Georg. Trauungen 1792-1854.
Frankfurt (Oder) Sankt Nikolai. Trauungen 1845-1867.

Parret er gift, da første barn – Emilie Louise STEGEMÜLLER – bliver født den 27. marts 1857. Hun bliver døbt i Sankt Georg den 13. april 1857.

Det er klart, at jeg vil være meget glad for al den bistand, De kan yde mig, når jeg besøger Frankfurt. Og jeg er interesseret i enhver oplysning, De måtte ligge inde med, om min familie.

Fra en dansk artikel om slægtsforskning i Tyskland ved jeg, at der på stadsarkiver ofte findes følgende, der kan være relevante for mig (og som forhåbentlig ikke er gået tabt):

Vejvisere eller adressebøger
Folketællinger
Borgerskabsprotokoller
Lavsprotokoller
Udvandrerlister
Lokale familiebøger (»Ortssippenbücher«)
Slægtsbøger
Ligprædikener
Aviser
Skattelister

En af Deres medarbejdere nævnte i telefonen, at man som gæst hos Dem bør spørge så konkret som muligt efter de arkivalier, man ønsker at benytte.

Det forstår jeg til fulde, men det er vanskeligt, når man som udlænding ikke kender de foreliggende muligheder. Jeg håber på Deres forståelse herfor.

Jeg er også klar over, at det ikke er gratis, og jeg er indforstået med at afholde rimelige udgifter.

Mange venlige, genealogiske hilsner
Hanne B. STEGEMÜLLER
Danmark.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.