Indlæg

/i /af

Rejsen er vigtigere end destinationen

Rejsen er vigtigere end destinationen

Man må ikke give op så let

Rejsen er vigtigere end destinationen

Ursula K. Le Guin:

Det er godt at have et mål for sin rejse, men i sidste ende er det selve rejsen, der betyder noget.

I går læste jeg et opgivende indlæg i et slægtsforskerforum fra en kvinde, der var helt ny i faget. Hun bad om, at et erfarent medlem af Facebookgruppen “Slægtsforskning” ville overtage opgaven for hende, da hun ikke kunne finde ud af noget som helst og havde indset, at det ikke var så let endda.

Heldigvis fik hun mange søde og opmuntrende svar fra folk, der tilbød at hjælpe hende i gang. Og et af svarene lød netop også, at slægtsforskning er et klokkeklart eksempel på, at rejsen er vigtigere end målet.

De købte slægtsbøger

I mange familier – selv i min – findes et eksemplar af de købte slægtsbøger, og der findes ikke meget kedeligere. Hvem synes dog, det er spændende at læse om Hans Peter Jensens dåb omkring 1800 i Isenvad Kirke – det er jo kun slægtsforskeren selv, der fx “kender” fadderne og ved, hvad de kan bruges til? For nu ikke at tale om vielsen 23 år senere og karrieren som husmand i Hammerum Herred de kommende 40 år? Det er dødkedeligt.

Det er sikkert sådan noget, der fik min ven til at udbryde “det lyder godt nok også kedeligt”, da jeg fortalte hende, at jeg står op om natten og læser kirkebøger, hvis jeg ikke kan sove. Hun kender naturligvis ikke til fryden ved at finde mormor i folketællingen 1930 midt i Odense, når antagelsen var, at hun befandt sig højgravid i Kalundborg. Eller til glæden ved at antagelser og logik brugt i den rigtige rækkefølge frembringer netop det forventede resultat.

Datoerne er en forudsætning for at fortælle en spændende historie om et menneske. Datoerne udgør så at sige rammeværket, og i det kan historierne fyldes ind. Man skal have sikkerhed for, at man ikke pludselig får placeret deltagelse i Englandskrigene i det helt forkerte århundrede osv.

Selvfølgelig har jeg også millioner af datoer brugt i lige knapt 14.000 henvisninger, der forhåbentlig passer sammen. Historierne kommer med tiden og øvelsen. Måske ikke i min levetid men så kan andre måske have glæde af dem. Jeg regner med, at mit testamente skal indeholde en passus om, at webhotellet skal betales 25 år efter min død.

Derfor er menneskenes fortællinger vigtige

En eller anden (vist nok formand Mao Zedong men jeg kan ikke finde det) sagde “It’s people who create world history- not vice versa!” som på dansk er blevet til “Det er folket, der skaber verdenshistorien- ikke omvendt!” Uanset ophavsmanden er jeg enig.

En fortælling jeg meget gerne vil ind på er: Min oldefar (den hyppigt omtalte hattemagermester) rejser fra Frankfurt an der Oder i marts 1890 som 28-årig fra en lillesøster, en lillebror og en mor. Faderen er død 19 år tidligere. Hvad får ham til at forlade familien, når han faktisk har et arbejde som hattemester i Frankfurt an der Oder? Det ville være lettere at forstå, hvis han var uden arbejde.

Da Brede Klædefabrik (som da bare hed Brede Fabrik) starter hattefabrikationen, tilkaldes mange tyske mestre. Er de særligt dygtige? Er de særligt arbejdsomme? Vores danske fordomme vil besvare disse spørgsmål med et rungende “ja” – men hvad får helt konkret direktør Cohn, og senere direktør Daverkosen, til at hidkalde tyskerne? Måske er lønnen bedre, når en fabrikation skal startes? Det kunne man sagtens forestille sig. Men det er alt sammen uanvendelige gætterier. I min verden tæller kun fakta.

Årene er gået

Da jeg tog de første spæde skridt til slægtsforskning i 2003, købte jeg mig til arkivundersøgelser hos et tysk firma, der viste sig at være godt. De kom med en række forslag til “næste skridt”, da jeg ikke havde råd til mere, og de ser rigtige ud. Dem vil jeg tage, når jeg er færdig med den igangværende “oprydning”. Nu er der kommet så meget materiale på nettet også for Tyskland, og jeg har fået så meget erfaring, at tegnebogen ikke behøver komme frem – i hvert fald ikke til en start.

Skulle det være muligt at finde frem til livet i Kaunas (nu Litauens største by) for skomagermester STEGMÜLLER, født 1767 i Kaunas, ville det også være rart for nu at underdrive. Der har været en del rejseri frem og tilbage mellem Tyskland og Litauen, for skomagermesterens far er faktisk fra Kulmbach i Bayern. Det er ikke lige den slags, der gør opgaven lettere – men “Rejsen er vigtigere end destinationen”. Jeg bliver nok ellevild, hvis noget lykkes for mig.

/6 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Farvel Sucuri firewall!

Farvel Sucuri firewall!Hanne B. Stegemüller

Først om billedet

Frikorps Danmark

Fritz Felix Stegemüller meldte sig til Frikorps Danmark og kæmpede på tysk side ved den russiske front under 2. verdenskrig. Det store billede forestiller Fritz i sin SS-uniform. Han fik en tatovering på den ene overarm, og tatoveringen blev der livet igennem. Derfor så man aldrig hans overarme. Hans børnebørn har aldrig hørt Fritz selv tale om tiden under krigen.

Fritz blev dømt for landsskadelig virksomhed efter krigen.

Det er et grundlæggende princip, at strafbare handlinger, der retsforfølges, skal have været strafbare på gerningstidspunktet. Man skal vide, man begår noget strafbart, men under krigen (og måske især efter krigen) var virkeligheden en anden.

Den danske regering sendte på et tidspunkt minister Mohr til Grafenwöhr for at tale de danske i Tyskland til rette. Der var uro blandt dem, fordi Frikorpset blev ophævet. Af en eller anden grund ønskede tyskerne ikke længere de rene nationale korps, men hellere enheder blandet med tyskere. Man oprettede et SS-regiment Danmark bestående af tre bataljoner. Regimentet blev tildelt rigstyskere, folketyskere fra Rumænien og danskere fra andre SS-enheder. Mange danskere ville hjem, fordi de mente, at forudsætningerne for deres hvervning nu var bortfaldet; herunder at ledelsen nu pludselig bestod af tyske befalingsmænd.

Mohr fortalte danskerne, at de gjorde Danmark en tjeneste ved at blive og kæmpe videre, for på den måde ville Danmark undgå, at der blev tvangsudskrevet arbejdskraft til Tyskland! En utrolig historie – men ikke desto mindre sand.

Min mor mente, at familien – fordi Fritz “gik over til fjenden” – slog hånden af ham. Det har jeg imidlertid ikke kunnet få bekræftet. I følge hans bror Roberts datter kommer han i en form for interneringslejr. På det tidspunkt bliver han klemt mellem pufferne på to togvogne i Tyskland. Denne ulykke ødelægger hans underliv/hofteparti og ved hjemkomsten til Danmark, er han afkræftet. Han restituerer sig i hjemmet hos Robert og dennes hustru Clara. Roberts datter husker blot, at det var så hyggeligt, at “onkel Fritz” atter var hjemme og forstod ikke rigtig, hvad der var sket ham.

Efter krigen var han bl.a. beskæftiget på en krøluldsfabrik i Skodsborg.

Farvel Sucuri firewall!

Jeg har opsagt abonnementet på firewallen hos Sucuri med øjeblikkelig virkning og vupti er alle de underlige problemer væk. Synes du, svartiden er bedre nu?

Sucuri har en meget fin support, men det var frygtelig irriterende, at der hele tiden opstod problemer, hverken min host cHosting eller jeg kunne løse, fordi trafikken gik gennem Sucuri. Jeg er ikke tekniker og ved intet om at kode, og det interesserer mig heller ikke at lære det. Jeg har prøvet nogle gange, men det har været resultatløst. Jeg vil langt hellere skabe indhold. Deres firewall kan mange dejlige ting, men prisen, for at få dem, er alt for høj.

Der opstod flere og flere underlige problemer. På et tidspunkt havde jeg fire supportsager hos Sucuri, og det virkede som om, de heller ikke selv kunne gennemskue problemerne.

  • Da jeg også knyttede TNG-siden op på firewallen, kunne man ikke altid tilgå siden, og kunne man tilgå den, kunne man ikke skifte sprog.
  • I WordPress blev der meldt om problemer med Loopback (aner ikke hvad det er) og “REST API request failed due to an error” (aner heller ikke, hvad det er).
  • Planlagte jobs fungerede ikke. Det betød fx, at den natlige backup af hjemmesiden ikke fungerede, og det kan jeg selvfølgelig ikke leve med. Så snart firewallen var taget ned, og trafikken derfor igen går gennem cHosting, kører de planlagte jobs atter som smurt.

Du må have en god weekend!

/i /af

Jeg kom med posten

Jeg kom med posten

En adoptionssag

Jeg kom med posten

Jeg har opdateret denne gamle side side fra 2018 med nye links til databasen.

Det er fortællingen om, hvorvidt jeg er retarderet eller medlem af Mensa Danmark? Det blev nu det sidste. Det er også fortællingen om, hvilken betydning det har at kende sine rødder – helt konkret: hvor var jeg de første 13 måneder af mit liv? Jeg vidste det ikke. Med voksen-bevidsthed er jeg klar over, at der sker en masse i et barns bevidsthed og personlighedsdannelse i løbet af den tid.

Af artiklen fremgår blandt andet: “Pludselig kunne jeg se, at jeg gennem de første 13 måneder havde været indlagt seks måneder på Rigshospitalets børneafdeling, fordi man troede, jeg var “psykisk og motorisk retarderet”, fordi jeg var så underligt sløv og slap. I første omgang fik mine adoptivforældre da også kun plejetilladelse, fordi det “vil være blodig synd for adoptanterne, hvis det (altså jeg, red.) er retarderet”. Heldigvis var der en socialrådgiver hos Mødrehjælpen, der mente, at “det barn bare trængte til et almindeligt hjem og nogle forældre efter så langt et ophold på en institution.”

Det gav en enorm ro at få adoptionssagens akter. Og det var en stor oplevelse at tage min adoptivmor med ud til børnehjemmet, hvor hun kunne udpege, hvor min far parkerede Karavellen, da de hentede mig, og hvor hun udbrød ‘Det er de samme brune paneler’, inden hun viste mig, hvor min seng havde stået.

/2 Kommentarer/i /af

WikiTree

WikiTree

WikiTree – et Sydafrikansk projekt

Normalt holder jeg mig langt fra de store internationale (typisk amerikanske) databaser, man kan indsende sine slægtsdata til. Der er mange af disse databaser. Det er der flere grunde til, at jeg ikke vil være med:

  • Det koster en formue, hvis man har en database over en vis størrelse
  • GDPR og andre regler om persondata bliver ikke overholdt; man må fx ikke vise oplysninger om nulevende, men det gør de gladeligt
  • Der er for meget ‘skrammel’ med data uden kilder, ukendte datoer, usikre relationer osv.
  • Mine data skal ikke forurenes med oplysninger, der ikke er verificerede, når jeg har brugt ti år på detaljer, ægthed og kilder
  • Fokus på datoer og et enormt antal personer fremfor validitet og fortællinger

WikiTree er anderledes, de er fx. helt ‘hysteriske’ med privatlivets fred, og det er gratis; derfor har jeg tilsluttet mig siden og uploaded afdøde fra min database. Siden rummer mange muligheder, og det er spændende at udforske dem; det har jeg brugt mange timer på, og jeg er (heldigvis) ikke færdig. Når man én gang har været bidt af en gal genealog, hører det aldrig helt op. Der vil altid være et eller andet, man må dyrke yderligere.

Mine biologiske forældre

Inden jeg uploadede filen, tjekkede jeg flere gange på forskellige måder, at min biologiske mor, der formentlig lever, ikke optræder. Arkivalierne fra min adoptionssag, vedrørende hendes rent private forhold, er underlagt en tilgængelighedsfrist på 75 år, jf. arkivlovens § 23. Jeg viser derfor aldrig nogen som helst informationer om hende. Måske kunne jeg vise navn, men jeg tør ikke, da jeg ikke er sikker på reglerne. Da jeg fik adgang til sagen, skrev jeg under på, at jeg ville overholde tilgængelighedsfristen. Det var et vilkår for at få sagen, og det overholder jeg naturligvis.

Én eneste interesse i WikiTrees: Stegemüller

Der er gået virkelig mange timer med at søge efter folk med dette efternavn, og jeg har fundet 30, men det kunne være spændende at dykke længere ned i det, og det er den eneste årsag til, at jeg har tilsluttet mig WikiTrees. Der må være flere, men det er et svært navn at arbejde med. Oldefar kom til Danmark fra Frankfurt an der Oder i 1890 som hattemagermester på Brede Værk, den senere Brede Klædefabrik. Og det er det eneste, jeg har om hans tid i Tyskland. Det kunne være spændende at vide, hvad der fik ham til at udvandre.

I profilen på WikiTrees har jeg tydeligt skrevet, at det er dette navn, der interesserer mig, og at jeg er ligeglad med resten. Jeg har rigeligt med Hansen, Nielsen og Kristensen. Det er spændende, om det giver noget. Bare et par personer – og måske nogle fortællinger – ville være en gevinst.

One Name Study

Det er ikke helt klart, hvordan WikiTrees forskellige ‘projekter’ hænger sammen, og siden er uoverskuelig, men de har en spændende mulighed, de kalder ‘One Name Study’. Man kan helt enkelt oprette et studie med fokus på et enkelt navn. Det har jeg skrevet til dem, jeg gerne vil. Det kunne måske også give noget, selvom sandsynligheden er lille.

Billedet

Kvaliteten af billede, du ser i dag, er desværre ringe, men det er også gammelt, over 100 år. Det forestiller min farmor og farfar på udflugt til Tyskland sammen med et vennepar på et tidspunkt før 1922, hvor min far blev født. Personerne er knapt så interessante, men man kan glæde sig over bilen. Det er bare ét af mine 1.500 gamle billeder.