Indlæg

, , ,

Farvel Sucuri firewall!

Først om billedet

Frikorps Danmark

Fritz Felix Stegemüller meldte sig til Frikorps Danmark og kæmpede på tysk side ved den russiske front under 2. verdenskrig. Det store billede forestiller Fritz i sin SS-uniform. Han fik en tatovering på den ene overarm, og tatoveringen blev der livet igennem. Derfor så man aldrig hans overarme. Hans børnebørn har aldrig hørt Fritz selv tale om tiden under krigen.

Fritz blev dømt for landsskadelig virksomhed efter krigen.

Det er et grundlæggende princip, at strafbare handlinger, der retsforfølges, skal have været strafbare på gerningstidspunktet. Man skal vide, man begår noget strafbart, men under krigen (og måske især efter krigen) var virkeligheden en anden.

Den danske regering sendte på et tidspunkt minister Mohr til Grafenwöhr for at tale de danske i Tyskland til rette. Der var uro blandt dem, fordi Frikorpset blev ophævet. Af en eller anden grund ønskede tyskerne ikke længere de rene nationale korps, men hellere enheder blandet med tyskere. Man oprettede et SS-regiment Danmark bestående af tre bataljoner. Regimentet blev tildelt rigstyskere, folketyskere fra Rumænien og danskere fra andre SS-enheder. Mange danskere ville hjem, fordi de mente, at forudsætningerne for deres hvervning nu var bortfaldet; herunder at ledelsen nu pludselig bestod af tyske befalingsmænd.

Mohr fortalte danskerne, at de gjorde Danmark en tjeneste ved at blive og kæmpe videre, for på den måde ville Danmark undgå, at der blev tvangsudskrevet arbejdskraft til Tyskland! En utrolig historie – men ikke desto mindre sand.

Min mor mente, at familien – fordi Fritz “gik over til fjenden” – slog hånden af ham. Det har jeg imidlertid ikke kunnet få bekræftet. I følge hans bror Roberts datter kommer han i en form for interneringslejr. På det tidspunkt bliver han klemt mellem pufferne på to togvogne i Tyskland. Denne ulykke ødelægger hans underliv/hofteparti og ved hjemkomsten til Danmark, er han afkræftet. Han restituerer sig i hjemmet hos Robert og dennes hustru Clara. Roberts datter husker blot, at det var så hyggeligt, at “onkel Fritz” atter var hjemme og forstod ikke rigtig, hvad der var sket ham.

Efter krigen var han bl.a. beskæftiget på en krøluldsfabrik i Skodsborg.

Farvel Sucuri firewall!

Jeg har opsagt abonnementet på firewallen hos Sucuri med øjeblikkelig virkning og vupti er alle de underlige problemer væk. Synes du, svartiden er bedre nu?

Sucuri har en meget fin support, men det var frygtelig irriterende, at der hele tiden opstod problemer, hverken min host cHosting eller jeg kunne løse, fordi trafikken gik gennem Sucuri. Jeg er ikke tekniker og ved intet om at kode, og det interesserer mig heller ikke at lære det. Jeg har prøvet nogle gange, men det har været resultatløst. Jeg vil langt hellere skabe indhold. Deres firewall kan mange dejlige ting, men prisen, for at få dem, er alt for høj.

Der opstod flere og flere underlige problemer. På et tidspunkt havde jeg fire supportsager hos Sucuri, og det virkede som om, de heller ikke selv kunne gennemskue problemerne.

  • Da jeg også knyttede TNG-siden op på firewallen, kunne man ikke altid tilgå siden, og kunne man tilgå den, kunne man ikke skifte sprog.
  • I WordPress blev der meldt om problemer med Loopback (aner ikke hvad det er) og “REST API request failed due to an error” (aner heller ikke, hvad det er).
  • Planlagte jobs fungerede ikke. Det betød fx, at den natlige backup af hjemmesiden ikke fungerede, og det kan jeg selvfølgelig ikke leve med. Så snart firewallen var taget ned, og trafikken derfor igen går gennem cHosting, kører de planlagte jobs atter som smurt.

Du må have en god weekend!

Jeg kom med posten

Jeg kom med posten

En adoptionssag

Jeg kom med posten

Jeg har opdateret denne gamle side side fra 2018 med nye links til databasen.

Det er fortællingen om, hvorvidt jeg er retarderet eller medlem af Mensa Danmark? Det blev nu det sidste. Det er også fortællingen om, hvilken betydning det har at kende sine rødder – helt konkret: hvor var jeg de første 13 måneder af mit liv? Jeg vidste det ikke. Med voksen-bevidsthed er jeg klar over, at der sker en masse i et barns bevidsthed og personlighedsdannelse i løbet af den tid.

Af artiklen fremgår blandt andet: “Pludselig kunne jeg se, at jeg gennem de første 13 måneder havde været indlagt seks måneder på Rigshospitalets børneafdeling, fordi man troede, jeg var “psykisk og motorisk retarderet”, fordi jeg var så underligt sløv og slap. I første omgang fik mine adoptivforældre da også kun plejetilladelse, fordi det “vil være blodig synd for adoptanterne, hvis det (altså jeg, red.) er retarderet”. Heldigvis var der en socialrådgiver hos Mødrehjælpen, der mente, at “det barn bare trængte til et almindeligt hjem og nogle forældre efter så langt et ophold på en institution.”

Det gav en enorm ro at få adoptionssagens akter. Og det var en stor oplevelse at tage min adoptivmor med ud til børnehjemmet, hvor hun kunne udpege, hvor min far parkerede Karavellen, da de hentede mig, og hvor hun udbrød ‘Det er de samme brune paneler’, inden hun viste mig, hvor min seng havde stået.

WikiTree

WikiTree

WikiTree – et Sydafrikansk projekt

Normalt holder jeg mig langt fra de store internationale (typisk amerikanske) databaser, man kan indsende sine slægtsdata til. Der er mange af disse databaser. Det er der flere grunde til, at jeg ikke vil være med:

  • Det koster en formue, hvis man har en database over en vis størrelse
  • GDPR og andre regler om persondata bliver ikke overholdt; man må fx ikke vise oplysninger om nulevende, men det gør de gladeligt
  • Der er for meget ‘skrammel’ med data uden kilder, ukendte datoer, usikre relationer osv.
  • Mine data skal ikke forurenes med oplysninger, der ikke er verificerede, når jeg har brugt ti år på detaljer, ægthed og kilder
  • Fokus på datoer og et enormt antal personer fremfor validitet og fortællinger

WikiTree er anderledes, de er fx. helt ‘hysteriske’ med privatlivets fred, og det er gratis; derfor har jeg tilsluttet mig siden og uploaded afdøde fra min database. Siden rummer mange muligheder, og det er spændende at udforske dem; det har jeg brugt mange timer på, og jeg er (heldigvis) ikke færdig. Når man én gang har været bidt af en gal genealog, hører det aldrig helt op. Der vil altid være et eller andet, man dyrke yderligere.

Mine biologiske forældre

Inden jeg uploadede filen, tjekkede jeg flere gange på forskellige måder, at min biologiske mor, der formentlig lever, ikke optræder. Arkivalierne fra min adoptionssag, vedrørende hendes rent private forhold, er underlagt en tilgængelighedsfrist på 75 år, jf. arkivlovens § 23. Jeg viser derfor aldrig nogen som helst informationer om hende. Måske kunne jeg vise navn, men jeg tør ikke, da jeg ikke er sikker på reglerne. Da jeg fik adgang til sagen, skrev jeg under på, at jeg ville overholde tilgængelighedsfristen. Det var et vilkår for at få sagen, og det overholder jeg naturligvis.

Én eneste interesse i WikiTrees: Stegemüller

Der er gået virkelig mange timer med at søge efter folk med dette efternavn, og jeg har fundet 30, men det kunne være spændende at dykke længere ned i det, og det er den eneste årsag til, at jeg har tilsluttet mig WikiTrees. Der være flere, men det er et svært navn at arbejde med. Oldefar kom til Danmark fra Frankfurt an der Oder i 1890 som hattemagermester på Brede Værk, den senere Brede Klædefabrik. Og det er det eneste, jeg har om hans tid i Tyskland. Det kunne være spændende at vide, hvad der fik ham til at udvandre.

I profilen på WikiTrees har jeg tydeligt skrevet, at det er dette navn, der interesserer mig, og at jeg er ligeglad med resten. Jeg har rigeligt med Hansen, Nielsen og Kristensen. Det er spændende, om det giver noget. Bare et par personer – og måske nogle fortællinger – ville være en gevinst.

One Name Study

Det er ikke helt klart, hvordan WikiTrees forskellige ‘projekter’ hænger sammen, og siden er uoverskuelig, men de har en spændende mulighed, de kalder ‘One Name Study’. Man kan helt enkelt oprette et studie med fokus på et enkelt navn. Det har jeg skrevet til dem, jeg gerne vil. Det kunne måske også give noget, selvom sandsynligheden er lille.

Billedet

Kvaliteten af billede, du ser i dag, er desværre ringe, men det er også gammelt, over 100 år. Det forestiller min farmor og farfar på udflugt til Tyskland sammen med et vennepar på et tidspunkt før 1922, hvor min far blev født. Personerne er knapt så interessante, men man kan glæde sig over bilen. Det er bare ét af mine 1.500 gamle billeder.