Min tyske slægt uden kilder
Jeg lyttede ikke til erfarne slægtsforskere
Indholdsfortegnelse
Min tyske slægt uden kilder
Det er mere end 20 år siden, jeg begyndte at slægtsforske. Det er mærkeligt at tænke på, at der er gået så lang tid. Jeg holdt pause nogle år grundet sygdom, men helt sluppet det har jeg aldrig. Jeg er fascineret af menneskene og deres historie, af at samle og systematisere data og at få det hele til at hænge sammen. Nu ruller rouletten igen for fuld kraft.
Jeg rydder op, og har – efter mange interessante omveje – taget fat på STEGEMÜLLER i Tyskland og Polen. Min farfars far kom fra Frankfurt an der Oder, der nu ligger på grænsen til Polen 100 km. stik øst for Berlin. Egentlig hedder byen kun Frankfurt, men man tilføjer “an der Oder”, for ikke at forveksle den med Frankfurt am Main. Kilde: Frankfurt an der Oder – næsten i Polen.
Jeg har en del data, og jeg kan se, at jeg for 20 år siden var i kontakt med i hvert fald én nulevende STEGEMÜLLER i Tyskland. Men har jeg angivet kilder? Nej – det har jeg ikke. Fandens også.
De erfarne slægtsforskere havde ellers fortalt mig, at jeg skulle skrive alt ned og angive kilder på alt. Meeen jeg regnede med, at jeg sagtens kunne huske det. Dengang var der ikke grænser for, hvad jeg mente, jeg let kunne huske. Nu sidder jeg 20 år senere og er forundret over, hvor data kommer fra, og hvem der har sendt mig de mange fine billeder.
Russerne lod os ikke rejse – Rudolfo STEGEMÜLLER fortæller
Her er der i det mindste angivet en kilde; selvom det er inde i et tekstfelt, er det bedre end ingenting. Jeg har skiftet slægtsprogram flere gange undervejs, til jeg i 2006 landede ved Legacy. Ved den slags konverteringer, sker der altid mærkelige og irriterende ting, fordi felterne ikke passer ordentligt sammen. Hvert program har sine egenarter.
Jeg havde kontakt med Rudolfo i 2003. Han er (eller var?) født 1941 i Barcelona som søn af Paul Richard STEGEMÜLLER (1902 i Schweiz – 1987) og gift med en polsk kvinde. Rudolfos søster døde i Ukraine i 2007 (hvor jeg så end har det fra? – tænk hvis jeg havde skrevet det ned).
Afskrift og oversættelse af brev – dateret 10. oktober 2003 – fra Rudolfo Stegemüller:
Før krigen rejser han [Paul Richard STEGEMÜLLER] fra Schweiz til Spanien, hvor han gifter sig. I 1941 udløber opholdstilladelsen, og familien rejser til Tyskland, Düsseldorf-Mettmann. I 1944 bomber de allierede det hele og vi blev flyttet til Züllichou. I dag hedder det Sulechów. Det ligger 80 Km. sydøst for Frankfurt an der Oder og hører nu til Polen.
Så i 1945 kom russerne og lod os ikke rejse, for vi ikke ejede noget. De, der havde jord og huse, smed de ud. Først i 1965 sendte nogle bekendte os en invitation til Tyskland, og så kom vi tilbage. Mine forældre havde meget længe gjort sig anstrengelser for at komme ud vha. Røde Kors eller vha. Onkel i Schweiz eller Tante i Tyskland, men de fik altid afslag.
Pas [til Paul Richard STEGEMÜLLER] udstedt 29. september 1980 i Bischofsheim i Tyskland. Postnummer 6094. Død 01.04.1987 kl 16.35. Dødsattest udstedt i Rüsselheim den 2. april 1987. Ved død bopæl i Bischofsheim, Kreis Gross-Gerau. Tvilling til sin bror Rudolpe Stegemüller.
Jeg har absolut ingen erindring om, hvordan jeg fik støvet ham op. Det kan selvfølgelig være noget så banalt som en telefonbog!
En omkringfarende slægt
Som det fremgår, har familien været noget omkring i verden, og det er ikke det, der gør slægtsforskning nemt, når der skal primære kilder på alt. Det gør det til gengæld uhyre interessant, og hvis jeg finder noget, der kan bruges, vil jeg blive begejstret.
Jeg er selvfølgelig bekendt med archion.de som en tilgang til de tyske arkiver, men jeg ved stort set intet om den administrative inddeling, og derfor ved jeg ikke hvilken “Kreis” eller hvilket arkiv, jeg skal købe adgang til.
I 2003 betalte jeg mig fra en “Forschungs Bericht” hos et firma i Bremen. Jeg fik – efter fem måneders utålmodig venten – resultatet i september 2003, og jeg synes, det ser uhyre solidt ud, og det giver mig lidt at gå efter. Firmaet indledte nemlig med:
Quellen: Kirchenbücher von Frankfurt/Oder: St. Georg, St. Nikolai und Gertraud-Marien. Kirchenbücher von Booßen, Güldendorf, Lebus, Lichtenberg, Lossow und Müllrose
Archive: Landeskirchliches Archiv Berlin-Brandenburg in Berlin
Det kunne være så spændende at få kontakt med efterkommere og evt. at møde dem, hvor end de bor.
Som jeg husker det, er/var der også en gren i Texas, og jeg havde vist kontakt med en Bill STEGEMÜLLER over there. Men det har jeg nok heller ikke skrevet ned …
I går fandt jeg på et eller andet sted på nettet “Transcription of the St. Matthew Lutheran Church Records, 1890 – 1954, Sandy Hill, Washington County, Texas, United States of America.”, og der optrådte adskillige mennesker med mit efternavn født i Tyskland. Det kan jeg godt blive temmelig begejstret over.
Det er ganske praktisk ikke at hedde “NIELSEN”, eller evt. “JØRGENSEN”, som jeg egl. skulle have heddet, hvis jeg ikke havde været “et uheld”.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!