Gotisk

Indtil 1875 skrev vi Danmark med gotiske bogstaver og mange skrev efter det naturligvis videre med den skrift, de nu en gang havde lært. Det tog nogle år at få det latinske alfabet til at slå igennem. Det er lidt som at ‘det nye komma’ aldrig rigtig slog igennem.

Hvis man vil beskæftige sig med de gamle dokumenter, er det derfor pinedød nødvendigt, at man sætter sig ind i den gotiske skrift, ellers kommer man ikke ret langt. Det første års tid jeg kom på arkiverne, blev jeg ret god til at finde oplysningerne, men jeg måtte konstant have andre til at hjælpe mig med at læse dem – og så er det jo ikke så sjovt. Pludselig en lørdag formiddag inde på Rigsarkivet opdagede jeg, at jeg sad og læste den gotiske skrift og ikke bare gættede på, hvad der stod; jeg knækkede simpelthen koden den dag. Så jeg kan gotisk sådan til husbehov.

Når min samarbejdspartner om de kriminelle i 1800-tallet også går i stå med en tekst, hjælpes vi ad over telefonen og så plejer det at gå. Man må jo gerne hjælpes ad, man må gerne gætte, man må gerne bruger lister over gamle ord osv. alt sammen for at få sat teksterne på plads. Men der er stadig en del, hvor vi går i stå og må have hjælp fra fra vores to veninder i Odense, der er virkelig skrappe til at transskribere = oversætte fra gotisk.

Nu er der så kommet en nye bog fra DIS-Odense, der bare hedder ‘Gotisk’, som er ledsaget af en flot og overskuelig hjemmeside, hvor man bl.a. kan købe bogen, der koster 99,00 kr + porto.

Hele filosofien i bogen er, at hvis man vil blive god til at læse gotisk, må man starte med at kunne skrive det. Som i folkeskolen, hvor man skrev en hel række a’er med de latinske bogstaver, sidder jeg nu og skriver gotiske a’er, linje for linje, og selv om jeg ikke er nået ret langt, kan jeg allerede nu mærke, at det at skrive bogstaverne, giver en helt anden fornemmelse for, hvordan de skrives og dermed også, hvordan de skal læses.

Der skal bruges specielt skrivepapir, men det kan hentes fra den omtalte hjemmeside. Det anbefales også at bruge en særlig pen, men indtil videre klarer jeg mig med en stiftblyant, men jeg kan godt se, at den rigtige pen nok vil være en fordel, så man kan få alle detaljerne med.

21 replies
  1. Lene
    Lene says:

    Kære Hanne, jeg nyder at læse med her hos dig, jeg bliver klogere på emner, som jeg ikke har særlig megen viden om. Må du få en glædelig jul 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Lene

      Mange tak for din kommentar, den blev jeg rigtig glad for. Jeg skriver jo om alt, hvad der rør’ sig i og omkring mig, og derfor kan det godt virke som en rodebutik, men jeg prøver da ind i mellem at holde en linie, hvad den så end er.

      Også en rigtig glædelig jul til dig og din familie.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pollyanna

      Man skal sørme holde det gotiske vedlige; det går så nemt i glemmebogen. Hvis der går nogle måneder, hvor jeg ikke læser gotisk, føles det som at starte helt forfra, når jeg ser det igen.

      Også en rigtig glædelig jul til dig/jer.

  2. Pia
    Pia says:

    Trykt gotisk er rimeligt nemt at læse, men værre er det håndskrevne. For det første er der flere måder at skrive mange af bogstaverne på, ligesom det er gamle ord, man slet ikke bruger i dag, og måske aldrig før har hørt, så giver ordene slet ikke mening. Tit er det jo også skrevet så gammeldags, at det i sig selv er svært at forstå, selvom det var maskinskrevet.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Ja det sværeste er alle de ord og vendinger, vi slet ikke bruger i dag. Jeg havde fx oversat til ‘Viseværk’, men var i tvivl om det var rigtigt, indtil jeg brugte ods.dk og fandt ud af, at det betød ur, og så var min oversættelse god nok.

  3. Eric
    Eric says:

    Det er jo herligt med nicheinteresser og -færdigheder; blot du ikke bliver så grebet, at du sætter bloggen med en gotisk font. 😉

  4. Ellen
    Ellen says:

    Når man er vokset op med min fars skrift, er det slet ikke noget problem at læse gotiske bogstaver 😉
    Tekster som sådan synes jeg ikke er svære at læse, fordi man kan gætte sig til meget ud fra konteksten, men det må være svært med navne, for der er man nødvendigvis nødt til at kunne skelne hvert enkelt bogstav og vide præcist, hvad det er.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Du har ret i, at tekster går meget bedre end navne. Man kan komme langt med lidt gætteri og lidt konteksttydning i selve teksterne. Navne kan drille rigtig meget, men jeg regner med at min nye bog kan give mig et skub i den rigtige retning.

  5. Jørgen
    Jørgen says:

    Det er jo en nydelig håndskrift dokumentet er skrevet med og ret let at læse. Jeg kan meget vel forstå, at øvelsen i at læse vil bedres hvis man lærer at skrive bogstaverne. Det vil velsagtens vise sig at man lettere kan tyde de mindre nydelige håndskrifter.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Ja jeg tror bestemt, at bogen vil hjælpe mig med at blive bedre. Fornemmelsen af bogstaverne øges, når man så at sige selv har haft dem i hånden. Jeg har med vilje valgt et letlæseligt dokument til illustration. Noget af det vi sidder med “i virkeligheden” er noget forfærdeligt gratværk, og herudover skal man huske at skriften også udviklede sig over tid. Der er således stor forskel på 1600-tals gotisk og 1800-tals ditto.

  6. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Det må være sjovt at kunne læse gotisk. Jeg kan med besvær læse trykte gotiske bogstaver, men det går så langsomt, at jeg ikke som sådan kan læse en tekst og forstå den. Håndskreven gotisk er dog en hel anden sag, og jeg kan kun læse ganske få ord fra/i teksten ovenfor. (Og da slet ikke det, som Donald citerer??)

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i Midten

      Det er i hvert fald rigtig praktisk at kunne, når man slægtsforsker. Jeg mener ikke, at Donald citerer noget, så der er du ikke “bagud af dansen”. Hvis du har lyst til at lære fx trykt gotisk, skal du bare gå i gang med nogle tekster, man kan faktisk lære det ret hurtigt. Men selvfølgelig… hvad skulle du egentlig med det?

  7. Mia Folkmann
    Mia Folkmann says:

    Hvor er det sjovt at du kan læse gotisk. Jeg lærte en smule i skolen og kan læse til husbehov – jeg var (og er) meget interesseret i historie og har af og til brug for det. Engang lærte jeg også mig selv at læse runer, men det er en hel anden historie… 😉

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Mia

      Ja det er rigtig sjovt, men jeg vil gerne blive meget bedre end jeg er nu, og det tror jeg, bogen kan hjælpe med til.

      Runer… hold da op. Jeg begriber intet, når jeg ser på dem 🙂

  8. Donald
    Donald says:

    Nåda, noget kan jeg da læse! Utroligt. Det mest generende er ‘e’, som ligner en krølle eller et musikalsk-trille tegn. Eller måske ligner det en u.

    I landsbyen Jelling, som ligger 1 1/2 mil nordvest for Wejle, findes de to mærkeligste Gravhøje i hele Norden: Kong Gorms og Dronning Thyras høje. I den sidste Høj, den nordslige, er et […]

    Men det hjælper jo noget at man kan regne ud hvad der bør stå, så snart man har genkendt Jelling og Gravhøje!!! Det er lidt ligesom med udenlandske sprog og iøvrigt også med dansk: Bedst som man tror, at NU kan man da noget, ser man en text indenfor et ukendt fagområde og opdager at der er en dusinvis af nye ord – d.v.s. nye for mig, ordene er såmænd gamle nok. 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Til illustration i blogposten valgte jeg med vilje noget, der er til at læse, ellers er det jo ikke sjovt. e, i,n og a kan være rigtig svære at kende fra hinanden, hvis skriverkarlen har haft travlt. Endvidere er der det, at præsterne i gamle dage selv skulle købe kirkebøgerne, så der blev sparet på papiret, og skrevet meget gnidret i datidens kirkebøger. Vi skal op til 1814, før der kommer orden i kirkebøgerne og skemaer til at skrive i, sådan at alle følger samme sytematik. Fortiden kan let være noget rod.

      Du har ret, man skal sætningen/ordet i en sammenhæng, så hjælper det meget.

      • Stegemüller
        Stegemüller says:

        Jeg glemte i række af sammenligne bogstaver bogstaverne c og v, så nu ser rækken sådan ud: a, c, e, i, n, v.

        • Donald
          Donald says:

          Ja, uha, jeg er godt klar over at det var fordi jeg kunne genkende ord so Jelling og Wejle, at det lykkedes mig at lære nogle bogstaver. Jeg synes ‘e’ er forfærdeligt og kan da godt se at det må kollidere med andre tegn. Måske man skulle prøve at blive fortrolig med at skrive (som du gør) og læse nogle af de fornemmeste, klare eksempler, inden man kaster sig ud i de sløsede eller fortravlede skriverkarle!
          Når du nu giver eksempelrækken a, c, e, i, n og v, så slår det mig at de latinske bogstaver som små trykte bogstaver er ret geniale, fordi de er så nemme at skelne fra hinanden! 🙂

          Hvis man skriver blokbogstaver i hånden, så er fx. C og G meget ofte alt for ens.

          • Stegemüller
            Stegemüller says:

            @ Donald

            Jeg synes, det er så spændende det med at lære et nyt alfabet, og så er det rigtig sjovt efterhånden at kunne begynde at læse noget af det. Hvis du har lyst til at prøve dig selv af med gotisk, er der en rigtig fin norsk hjemmeside her: http://www.hist.uib.no/gotisk/

            Jeg havde egl. heller aldrig tænkt over, hvor lette de latinske bogstaver er at kende fra hinanden. Tak fordi du gjorde opmærksom på det.

            Når jeg skriver blokbogstaver i hånden har jeg en tydelig tværstreg på midten af G’et, så de skulle være til at kende fra C.

Kommentarer er lukkede.