Om værdirelativisme

I anledning af 80-året for befrielsen

Det var en særlig dag i går. I år havde vi en særlig anledning til at sætte lys i vinduerne den 4. maj. Det har jeg altid gjort, for jeg har altid ment, det er vigtigt at mindes.

Jeg tudede mig igennem “Hvidstengruppen”, hvilket jeg også gjorde første gang, jeg så den.

Jeg lavede et kort opslag på Facebook, hvor jeg skrev

I taknemmelig erindring om min elskede far Jørgen Stegemüller og den modstandskamp, han deltog i.

Måske er det vigtigere end nogensinde at sætte lys i vinduerne i aften?

Hidtil har 41 mennesker reageret på det. Jeg er ikke forvænt med, at så mange reagerer på mine opslag, da jeg ikke – med alle mine ord og ingen figurer – passer ind på platformen, men jeg må jo have ramt en åre el.lign.

Da jeg var barn, var jeg fuldstændig overbevist om, at hvis der atter blev krig i Danmark, ville jeg gå ind i modstandsbevægelsen. Og sådan har jeg det stadig, hvis der nu skulle opstå en krig og en modstand.

Jeg har bare gået og tænkt på, at min far – Jørgen Stegemüller – måske ikke var så fornuftig, for han må jo have fortalt noget om det, da jeg ikke ellers kunne have fået den tanke. Måske skal man ikke fortælle et barn, der end ikke er fyldt ni år, om sådan noget? Jeg husker ikke, hvad han fortalte.

Om at videregive værdier

Jeg kan derimod huske, at min “mor” og han talte om, at han havde en pistol “fra krigens tid”, og det brød hun sig ikke om, hvilket vel egentlig er forståeligt nok, når man har et barn i huset.

Det var noget, de talte om, når de troede, jeg ikke hørte det, men små krukker har store ører. Jeg så aldrig pistolen, der hed en Mauser, [udtales “Movser”] og jeg ved ikke, hvad der blev af den, efter hans død. Man kan i øvrigt købe en sådan på nettet for 769,00 kr. og betale i op til ti rater med Viabill …

Ja, måske var det forkert, men jeg kan på den anden side set godt forstå, han gjorde det. Han har villet videregive sine værdier. Og jeg er stolt af ham, for han gjorde det rigtige.

Vers to i “Det haver så nyligen regnet” lyder:

Det har regnet – men regnen gav grøde,
det har stormet – men stormen gjorde stærk.
Som de tro’de, at skoven alt var øde,
så de vårkraftens spirende værk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,
de vil møde, hver gang der bliver kaldt.

Måske er det nationalromantisk, men jeg identificerer mig med den sidste linje.

Der er forskel på værdier

I flere år har jeg i relation til politik tænkt på, at jeg er mindre interesseret i partipolitik end i partiernes værdier. Jeg er snart hverken “blå” eller “rød”, hvilket er nogle ret tåbelige etiketter. Faktisk kan jeg se noget fornuftigt hos både Det Konservative Folkeparti (men ikke længere mod højre!), Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten. Den dag, de laver “Værdipartiet” med det rette udvalg af værdier, stemmer jeg på det parti.

Alting er ikke lige godt.

Jeg synes efterhånden, der hersker en form for værdirelativisme, der gør, at man ikke behøver at tage stilling, og hvor alle værdier er lige gode. Nej de er ej. Der er stadig noget at kæmpe for. Der er stadig noget, der er rigtigt og noget, der er forkert.

Værdirelativismen medfører en rodløshed, hvor man ikke hører til nogen steder. Det tror jeg ikke er særlig sundt. Man har brug for at høre til et sted, for hvad skal man ellers?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.