Indlæg

Mette Frederiksen har ret: Vi har levet i den bedste tid

Jeg er et politisk menneske

Mette Frederiksen har ret: Vi har levet i den bedste tid

(Hvis følgende forekommer rodet, har du ret. Men sådan er det så. Mine tanker går i mange retninger i dag, og tingene hænger på en eller anden måde sammen – i hvert fald i mit hoved).

Jeg tror, det var kort efter Putins fuldskala invasion af Ukraine den 24. februar 2022, Mette Frederiksen sagde “Vi har levet i den bedste tid af alle”. Hermed mente hun, at siden murens fald i 1989, har vi levet i en fredelig verden. Men det sluttede i februar 2022, og det har hun ret i.

Freden er forbi.

Israel og USA har angrebet diktaturet i Iran

I morges kl. 7:00 angreb Israel og USA Iran, og jeg frygter, hvad det kan udvikle sig til. Kan det blive et nyt Afghanistan eller et nyt Irak? Hvor mange amerikanske soldater skal vende døde hjem?

Jeg har taget mit gode gamle “Gyldendals Store verdensatlas” frem, for jeg har ikke helt styr på den mellemøstlige geografi. Det, jeg kan se, er, at Israel har skullet sende sine missiler tværs henover Irak for at ramme målene i Iran, og at der vist er 3-4.000 kilometer.

Israelerne har gennemført et afskyeligt folkedrab i Gaza siden 7. oktober 2023, så de er ikke bare “mine venner”. Men jeg har flere gange rejst i Israel og mødt de dejligste mennesker og spist den skønneste mad. De har taget imod mig, som var jeg en af deres egne. Det har selvfølgelig været mærkværdigt, at når jeg har siddet på en café med en ung kvinde, lå hendes maskingevær på den tredie stol …

Jeg har blandt andet besøgt Yad Vashem i Jerusalem, Israels officielle mindesmærke for ofrene for Holocaust. Hvis der findes mennesker, der besøger Yad Vashem og ikke er berørte, vil jeg mene, at de ikke er mennesker. Selv var jeg flere gange grædefærdig.

Iran har siden 1979 – hvor shahen faldt – ment, at Israel er deres største fjende.

Og nej – på samme måde som jeg ikke synes, at Nicolás Maduro var en helt fed fyr, så synes jeg heller ikke, at præstestyret i Iran er nogle fine folk. Det iranske styre er et af de mest afskyelige og brutale regimer i denne verden, men jeg tvivler på, at en israelsk/amerikansk intervention er den rigtige måde at løse problemet og give det iranske folk et værdigt og demokratisk liv.

Shahens families tilbagevenden?

I løbet af februar har jeg lyttet til serien Tyran | Ayatollah Khomeini på DR Lyd, der handler om Persiens (det gl. ord for Iran) og shahens fald og Ayatollah Khomeinis brutale magtovertagelse i 1979. Det er fremragende radio. Næste episode kommer den 5. marts. Det er historien om et rædsomt regime, der rutinemæssigt hænger sine modstandere fra kraner på byens centrale pladser med 30 minutters mellemrum.

Det er tankevækkende, at de mennesker, der i løbet af januar og februar 2026 med livet som indsats er gået på gaderne i Teheran, gerne vil have shahens søn som ny konge i Iran. Det virker som om, alt er bedre end præstestyret, og det kan man på en måde godt forstå.

På DR1 så jeg tidligt på eftermiddagen en ung kvinde med MAGA-kasket her i København skamrose Israel og USA for deres mod, for de herboende unge iranere ser meget gerne shahens søn overtage magten. Iranere i Iran ser formentlig anderledes på det.

Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det

Jeg kender mennesker, der siger til mig “Jamen jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det”, når jeg siger til dem, at jeg er meget bekymret for situationen i Mellemøsten. Og så gider de i øvrigt ikke tale mere om det, hvorpå de passer deres dagligdags sysler. Og det har de selvfølgelig ret i, men jeg mener, at det er en forkert tilgang.

Efter min opfattelse må man forholde sig til hele den politiske arena både nationalt og internationalt. At sige “jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det” er for nemt. Der er selvfølgelig dage, hvor jeg også bare bladrer i mine kirkebøger, men som hovedregel er jeg engageret. Jeg er et politisk menneske.

Jeg har heldigvis en veninde, der var frisk på et møde via Google Meet (så man kan se hinanden), som også er interesseret i politik. Vi tog et langt møde, og det var rigtig dejligt at udveksle tanker og bekymringer. Vi kom rundt om, at både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen er kloge og tilbageholdende mennesker, der begge har sagt, at de ikke vil sige noget om, hvor dette kan ende. Troels Lund Poulsen var derimod begejstret for den amerikanske intervention.

Men selvfølgelig skal man ikke være blind for, at denne internationale krise lander lige ned i den danske valgkamp.

Afslutningsvist og ganske rodet

  • Jeg er vild med Peter Viggo Jakobsen, der kalder en skovl for en skovl. Han kan forklare pacifister som mig, hvad krig går ud på.
  • Jeg er glad for, at det er Mette Frederiksen, der er statsminister p.t. Ingen andre end hun kunne have ført Danmark gennem de kriser, vi står i og har stået i. Havde det været en fra en af fløjene … åh nej det er ikke til at tænke på.
  • Jeg er begejstret for den franske præsident Emmanuel Macron, der allerede nu taler om nødvendigheden af at deeskalere konflikten. Han har jo ret.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Snik snak om Gaza – men ingen handling

Krigen i Gaza er folkedrab

Snik snak om Gaza – men ingen handling

Artiklen benytter sprogbrug, jeg normalt ikke bruger, men jeg må udtrykke min foragt for Netanyahu, og det han står for. Det drejer sig ikke om foragt for det jødiske folk. Jeg har rejst i Israel og kun mødt venlige mennesker!

Jeg kan ikke holde det ud mere: billederne af små børn, der dør af sult. Børn hvor ribbenene nærmest stikker ud af ryggen. Små knæ hvor man kan se selve knæleddet, der samler over- og underben, helt tydeligt. Samtidig siger Netanyahu, at der ikke er en hungerkatastrofe i Gaza. Jamen hvorfor åbner han så en nødhjælpskorridor? Det hænger ikke sammen.

Følgende stammer fra /ritzau/ den 29. juli og er gengivet i Berlingske. Jeg brækker mig.

– Situationen i Gaza er vanskelig, og mens Israel forsøger at sikre leveringen af nødhjælp, så forsøger Hamas at give næring til opfattelsen af, at der er en humanitær krise, skriver Netanyahus kontor.

Kontoret henviser til, at Israel søndag indførte et stop for militære aktiviteter i tre områder af Gazastriben fra klokken 10.00 til 20.00. Det drejer sig om områderne Al-Mawasi, Deir al-Balah og Gaza By. Hvordan skal to millioner mennesker bevæge sig til tre uddelingssteder?

Korridoren forslår som en skrædder i helvede og er etableret på en måde, som nødhjælpsorganisationerne anklager for at være vanvittig. At kaste nødhjælp ud fra fly er både dyrt og ineffektivt, og de, som hjælpen er beregnet på, risikerer bare at få melsækkene i hovedet.

Det er lige før, jeg har lyst til at scrolle forbi billederne af børnene, men min samvittighed påbyder mig at lade være. Uanset hvad jeg gør med min telefon, dør børnene af sult, mens forældrene græder.

Gazas infrastruktur er for 95 pct.s vedkommende smadret, så de lastbiler, der burde køre nødhjælpen ind, ikke længere har veje at køre på. Da nødhjælpsorganisationerne stod for uddeling af mad, vand, medicin osv., var der ca. 400 uddelingssteder. Nu hvor Gaza Humanitarian Foundation (GHF) står for uddelingen, er der fire steder. Folk er så udmattede af sult, at de falder om på gaderne; de har ikke mulighed for at bevæge sig til de fire uddelingssteder. Og hvis de kommer endelig derhen, er det med risikoen for at blive skudt af israelsk militær (IDF), mens de venter på måske at få en sæk mel.

Nødhjælpsorganisationernes medarbejdere lider nu også selv under hungerkatastrofen. Flere af dem spiser kun hver anden dag.

Isarel har forbudt udenlandske journalister i Gaza. De vil ikke have sandheden ud i verden. Ergo må vi forlade os på, hvad palæstinensiske journalister i Gaza fortæller, og som fx Puk Damsgård formidler. Så hvis Israel mener, nyhedsbureauerne fordrejer sandheden, er det deres egen fejl. De kunne bare tillade de udenlandske journalister i Gaza

Snik snak om folkedrabet

Statsledere (herunder vore egen Lars Løkke Rasmussen) snik snakker, anlægger bekymrede miner og sender breve – men der sker ikke noget. Jeg forstår ikke, hvordan dette mareridt kan blive ved. Hvor mange skal dø af sult, før mareridtet får en ende?

Internationalt anerkendte professorer i folkedrab/genocide siger nu, at der er tale om folkedrab. Du har folkedrabskonventionen fra 1948 her.

Gengivet på globalnyt den 17. jul 2025:

Professor i holocaust og folkedrab: Israel begår folkedrab

“Min uundgåelige konklusion er blevet, at Israel begår folkedrab mod det palæstinensiske folk.”

Det skriver Omer Bartov, der er professor i Holocaust and folkedrab-studier på Brown University, i en kronik i New York Times. Han tilføjer:

“Jeg voksede op i et zionistisk hjem, levede den første halvdel af mit liv i Israel, gjorde tjeneste i IDF som soldat og officer og har tilbragt det meste af min karriere med at forske i og skrive om krigsforbrydelser og Holocaust. Derfor var det en smertefuld konklusion at nå frem til, og en jeg modarbejdede så længe, jeg kunne. Men jeg har undervist i folkedrab i et kvart århundrede. Jeg kan genkende et, når jeg ser det.”

Det er paradoksalt, at det netop er Israel, der systematisk udrydder et folk, når folkedrabskonventionen blev udformet for, at man aldrig igen skulle opleve den systematiske udryddelse, som seks millioner jøder var udsat for fra det nazistiske regimes side.

Warszawaghettoen

Det, der sker i Gaza lige nu, har lighed med ghettoen i Warszawa (1940-1943): Sammenstuvningen af et helt folk på et urimeligt lille område og uden tilstrækkelige kalorier. To millioner mennesker (eller dem der måtte være tilbage af dem) skal være på et område svarende til Ærø.

Enhver idiot kan sige sig selv, at det er umuligt.

Det handler ikke om gidslerne

De, der forsvarer Israel, benytter skolegårdsretorik ad modum “Det var Hamas, der begyndte” og “Hamas kan bare frigive gidslerne, så er krigen slut”. Og nej jeg er ikke tilhænger af Hamas, men vanviddet handler ikke længere om gidslerne, sådan som tastaturkrigerne tror.

Gidslerne er i realiteten ligegyldige.

Allerede den 1. maj i år (2025) skrev avisen “The Times of Israel”:

Prime Minister Benjamin Netanyahu said Thursday that “victory” over Hamas, not the return of the hostages, was the supreme objective of the war in Gaza, provoking anger from captives’ families.

Det betyder “folkedrab”

Ifølge artikel II i konventionen betyder folkedrab enhver af følgende handlinger begået med forsæt om at ødelægge helt eller delvist en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe:

  1. Drab på medlemmer af gruppen
  2. Forårsagelse af alvorlig fysisk eller mental skade på medlemmer af gruppen
  3. Forsætligt udsætte gruppen for levevilkår med henblik på at forårsage dens fysiske ødelæggelse, helt eller delvist
  4. Pålæggelse af foranstaltninger med henblik på at forhindre fødslen af børn inden for gruppen
  5. Tvungen overførsel af børn fra gruppen til en anden gruppe

Jeg kan ikke se andet, end at det vi har i Gaza nu, er en tydelig overtrædelse af punkt c.

Det behøver man ikke være jurist for at indse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


Det er sidste dag, du kan deltage i læserundersøgelsen for 2025

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

, ,

Hvor skal pengene komme fra?

Hvor skal pengene komme fra?

5 pct. af BNP til oprustning

Hvor skal pengene komme fra?

Det er egentlig sjovt, at når oppositionen stiller forslag om, at velfærden skal styrkes, at psykiatrien skal opgraderes med mere end psykiatriplanen, eller når arbejdstagerne vil have mere i løn mv., så spørger den siddende regering typisk “Hvor skal pengene komme fra?”, hvilket naturligvis altid er et relevant spørgsmål, for finansieringen af nye tiltag skal selvfølgelig være på plads.

Når de spørger “Hvor skal pengene komme fra?”, skyldes det, at de ikke synes, det er noget, vi skal investere i.

Danmark og de øvrige 31 Nato-lande har nu formelt sagt ja til i fremtiden at bruge i alt 5 pct. af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvaret inden 2035. Pengene til Ukraine tæller med i de 5 pct.

Jeg har ikke hørt nogen danske politikere fortælle eller bare spørge: “Hvor skal pengene komme fra?” Vi har altså forpligtet os til at bruge en masse penge uden at fortælle om, hvor de skal komme fra. Og selvom råderummet (ikke “roderummet”) netop er opjusteret med 58 mia. kr., så er det ikke nær nok, og nogle af dem er allerede øremærkede. 

Danmark bruger allerede 2,37 pct. af BNP på forsvaret, så der mangler altså 2,63 procentpoint – med andre ord skal vi mere end fordoble beløbet til oprustning. I 2014 brugte vi 1,15 pct., så vi har allerede mere end fordoblet beløbet til forsvaret.

Grafikken herunder er et udklip fra Danmarks Radios side. (Jeg indsætter ikke link, da DR typisk fjerner siden efter kort tid, og så ender jeg med en 404-side, og du ender med en “Siden kan ikke findes”, så du må selv på jagt)

Hvor skal pengene komme fra?

Hvilke muligheder er der for finansiering?

Flere af forslagene til finansiering er naturligvis ironiske. Du kan forhåbentlig selv gætte hvilke.

En “krigsskat”?

Den første mulighed er vel at indføre en form for “krigsskat”? Men det er der nok ikke mange, der synes, vil være en god idé. Danskerne bryder sig ikke om at betale skat, lige til man fortæller dem, hvad en mindre skatteopkrævning vil betyde. De færreste (bortset fra LA) har lyst til mindre velfærd.

Selv synes jeg slet ikke, det vil være så tosset, for så er det tydeligt, hvad de skattekroner går til. De går ikke til velfærd, de går til militær og våben (3,5 pct.) og andre områder (1,5 pct.) det er fx sikring af infrastruktur.

Mindre velfærd?

Nu er det jo noget pjat med al den ældrepleje, rengøring hos ældre, der ikke selv kan betjene robotstøvsugeren, al den kræftbehandling, opgraderingen af psykiatrien, minimumsnormeringerne i vuggestuer og børnehaver, politibetjente på gader og stræder, strafreformen hvor grove forbrydelser straffes hårdere (fx betyder “livstid” i fremtiden 20 år mod i dag 12 år) osv.

Nåh ikke? Jamen så er det nok ikke her, pengene skal komme fra. Jeg tror ikke, der er nogen (bortset fra LA), der har lyst at skære i velfærden.

Og apropos strafreformen:

  • Det koster kassen, at bure (flere) folk inde i længere tid. En fængselsplads koster ca. 1 mio. kr. årligt.
  • Det er aldrig nogensinde bevist, at hårdere straffe fører til mindre kriminalitet. Ingen potentiel gerningsmand siger jo til sig selv “De har lige øget straffene, så jeg tror sgu, jeg undlader at begå denne forbrydelse”.
Begrænsninger i den offentlige administration

AI kan nemt spare en masse offentlig bureaukrati væk? Regeringen har allerede planer om at mindske administration i staten med smarte tiltag. I praksis rundbarberes ministerier og styrelser for 5,5 milliarder kroner. Der er allerede planer om at skære 6.500 årsværk væk. (Et årsværk er en fuldtidsmedarbejder svarende til 52 uger á 37 timer = 1.924 timer).

DR fortalte en dag i en TV Avis, at man ville begynde med Skatteministeriet. Og det har vi jo også rigtig gode erfaringer med, fra da man senest rundbarberede Skatteministeriet. Tænk bare på hvor godt det går med ejendomsvurderingerne …

Mange mennesker taler om “unødigt bureaukrati i det offentlige” og “alle de der Djøf’ere, der ikke laver noget bortset fra nogle unødvendige Excelark” – men der er ingen, der fortæller, hvilke ydelser fra det offentlige, de gerne vil undvære.

Grafikken herunder stammer fra Akademikerbladet:

Hvor skal pengene komme fra?

Øget skatteopkrævning hos de rigeste?

Det er måske i virkeligheden det bedste sted at finde pengene. De har råd til det, og det vil ikke gøre særlig ondt på dem.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

,

Nu har jeg “preppet”, jeg mangler bare nogle kontanter

Nu har jeg "preppet", jeg mangler bare nogle kontanter

Om at dosere nyhedsstrømmen

Nu har jeg “preppet”, jeg mangler bare nogle kontanter

Jeg har haft det svært med søndagens udmeldinger om, at USA bombede atomanlæg i Iran. Hele søndag morgen og formiddag fulgte jeg med i, hvad der foregik, og jeg så pressemødet med USAs forsvarsminister. Jeg endte med at blive bange, og det var svært ikke at have nogen at tale med det om. En telefonsamtale hjalp på toppen af frygten.

Jeg lagde mig under min kugledyne kl. 18 med ondt i maven. Det hjalp lidt, for kuglerne udsender tryghed. Jeg forestillede mig en atomkrig eller 3. verdenskrig.

Jeg har besluttet at dosere nyhedsstrømmen. Jeg vil holde mig orienteret men heller ikke mere end det, for det andet går ind i mit nervesystem, og jeg kan ikke håndtere det.

Det, jeg kan gøre, er at købe en lille radio med håndsving og en powerbank, så jeg kan oplade telefonen. Herudover vil jeg hæve nogle kontanter i små sedler.

Kommer der en atomkrig, vil varmen alligevel være flere gange solens midte, og jeg bryder mig ikke om hverken stegte dåsetun eller stegt makrel i tomat. Jeg kan ikke få knækbrød eller riskiks ned. Og jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af alt det vand, der nok alligevel vil være kogende.

Hidtil har jeg grinet lidt af beredskabets breve med opfordringer til at “preppe”; det gør jeg ikke længere, for nu er det tydeligt, at den orange mand på den anden side af Atlanten ikke holder sig tilbage. Og jeg stoler ikke på ham, for selv mennesker med indsigt i diagnoser siger, at der er noget “malignt” over ham. Malignt betyder sygeligt.

Min nye radio: Lippa FM Nødradio

Nu har jeg "preppet", jeg mangler bare nogle kontanter

Proshop skiver om den:

Lippa FM nødradio er en kraftfuld og alsidig enhed, designet til at holde dig informeret og forbundet i nødsituationer. Denne model er udstyret med et håndsving, kompas, solcellepanel, hvilket sikrer, at du altid har adgang til strøm. Med en 10.000 mAh powerbank kan denne nødradio også oplade dine mobile enheder. Den modtager AM & FM signaler, og har en indbygget lommelygte med tre forskellige tilstande samt en højtydende COB læselampe.

En powerbank på 10.000 mAh er ret meget. Min sædvanlige powerbank fra Anker (Anker PowerCore+) har fuldt opladet 28.000 mAh.

Jeg kan oplade iPad og telefon, og hvad der nu ellers kan være behov for, adskillige gange med min Anker. Den er længe om at blive fuldt opladet, men det er naturligt nok, for jo længere den kan oplade noget, jo længere tid er den selv om at blive fuldt opladet, var der engang en, der fortalte mig. Den er kompatibel med en Quick Charge 3.0-vægoplader (medfølger ikke), som kan oplade powerbanken på blot 6,5 timer. Sådan en vægoplader vil jeg også investere i. Og så kan jeg nok ikke gøre mere.

Den lille lækre Anker kan oplade tre USB-enheder op en gang.

Så hvis jeg altid sørger for, at den er fuldt opladet, kan jeg da i det mindste komme på nettet, når russerne (eller hvem det nu måttet være) kommer og ødelægger infrastrukturen.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Nu har jeg "preppet", jeg mangler bare nogle kontanter
Det kunne egl. være sjovt at vide, om forhandlerne af nødradioer, powerbanks mv. oplever en større efterspørgsel nu. Mit gæt er, at det gør de nok.

Dobbeltbeslutningen fra 1979

Jeg prøvede at spørge min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, om andre af hendes patienter er bange eller bare bekymrede, men der var ikke nogen, der havde nævnt det. Selv mente hun, at det måske skyldtes, at de fleste af hendes patienter var unge. Det giver selvfølgelig god mening.

Hun og jeg er omtrent jævnaldrende, og vi har af og til talt om, hvordan vi hver især huskede den kolde krig.

  • Hun havde travlt med ungdomslivet og tænkte ikke rigtig over det.
  • Jeg stod på Rådhuspladsen og demonstrerede mod, at de 572 Nato-raketter skulle opstilles på Europæisk jord = “Dobbeltbeslutningen”

I 1979 vedtog NATO at opstille 572 nye atomraketter i Vesteuropa som svar på Sovjetunionens opstilling af SS-20-raketter. Dette var kendt som “dobbeltbeslutningen”. I Danmark udløste beslutningen en stor debat og protester fra fredsbevægelsen.

Ak ja, det var en anden tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]