Indlæg

Ja til en retfærdig tostatsløsning

Ja til en retfærdig tostatsløsning

Når man vil ofre børn

Ja til en retfærdig tostatsløsning

Den 7. maj i år skrev SF på Facebook:

Netanyahus plan om at annektere Gaza er både farlig og hjerteløs

Nej til annektering, ja til en retfærdig tostatsløsning

Jeg svarede: “Ja til en retfærdig tostatsløsning”, for jeg har set små børn næsten sulte ihjel på hospitaler. Begge krigens parter er tindrende ligeglade med modpartens børn, så mødre sidder ved siden af, og ser børnene ånde ud. Det må stoppe. Jeg kan ikke holde det ud længere.

En eller anden skrev: “Hvordan er en tostatsløsning retfærdig for dem som blev fordrevet i 1947/1948?“.

Jeg svarede: “Jeg vil have en fred nu! Derfor tager jeg stilling til de aktuelle forhold og ikke forholdene for 77 år siden. Historien viser med al u-ønskelig tydelighed, at det ikke er en fornuftig idé.”

Samme skrev “vil du have fred eller retfærdighed for det er to forskellige ting. Man kan have fred uden retfærdighed! Forholdende i dag er en direkte konsekvens af forbrydelserne i 47/48. 80% af Gazas befolkning er flygtninge og efterkommere fra palæstinensiske byer som Israel bogstaveligt talt blev oprettet ovenpå.”

Jeg svarede: “Det har jeg allerede skrevet.”

En anden skrev: ” forholdene for 77 år siden er stadig aktuelle for det, vi ser nu. Du kan ikke adskille det.”

Jeg svarede: “Så længe nogle har den holdning, viser historien, at der ikke bliver nogen fred. Hvor mange små børn (både jødiske og palæstinensiske) vil du ofre nu til fordel for hændelser i 1948? Hvad er det, du og dine meningsfæller vil? Fred eller?”

En tredje skrev: “Ofre små børn”?! Det er Israel der nådesløst og ondskabsfuldt massemyrder både dem og deres familier“.

Her stoppede den såkaldte dialog.

Min kæde hopper af

Jeg fatter det ikke, og jeg tager ikke hermed stilling til fordel for eller imod nogen af parterne i konflikten – eller hvad det rette ord nu end er, for der er også politik i ordene. Jeg forholder mig til de små underernærede børn, der ligger i en hospitalsseng med knoglerne stikkende ud af skuldrene, underarmene og hofterne. De skal åbenbart dø nu, fordi en af krigens parter opførte sig på en given måde i 1948, dvs. for 77 år siden.

Der hopper min kæde af. Jeg forstår ikke, hvordan man kan være rede til at ofre børnene i dag. Jeg har her til formiddag fået at vide, at jeg er “ældre”, det må jeg leve med, men jeg vil ikke leve med, at næsten-babyer skal dø nu til gengæld for 77 år gamle hændelser.

På den måde får vi aldrig fred i Gaza. Men det er måske heller ikke målet?

Retfærdighed er

Når vi “ældre” i 1987 læste om retfærdighed i faget retslære på jurastudiets andet år, lærte vi blandt andet, at “retfærdighed er, at de lige tilfælde behandles ens” (Alf Ross side 353), og at “retfærdighed er en apriorisk hest, der spændes for, når man ikke har andre argumenter”. Faget var svært og på et så højt abstraktionsniveau, at jeg kun dårligt kunne følge med, men det var samtidig så fascinerende, at jeg har gemt Alf Ross’ bog “Om ret og retfærdighed”.

Ross ville ikke have ment, at det, der p.t. finder sted i Mellemøsten, har noget med retfærdighed at gøre. Det er jeg enig med ham i. Jeg synes, det drejer sig om, hvor mange børn – på begge sider – der skal dø.

På bogens første side har jeg skrevet “Juraen er livets mangfoldighed sat på formler”. Det gælder stadig.

Ja til en retfærdig tostatsløsning

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

I anledning af 80-året for befrielsen

I anledning af 80-året for befrielsen

Om værdirelativisme

I anledning af 80-året for befrielsen

Det var en særlig dag i går. I år havde vi en særlig anledning til at sætte lys i vinduerne den 4. maj. Det har jeg altid gjort, for jeg har altid ment, det er vigtigt at mindes.

Jeg tudede mig igennem “Hvidstengruppen”, hvilket jeg også gjorde første gang, jeg så den.

Jeg lavede et kort opslag på Facebook, hvor jeg skrev

I taknemmelig erindring om min elskede far Jørgen Stegemüller og den modstandskamp, han deltog i.

Måske er det vigtigere end nogensinde at sætte lys i vinduerne i aften?

Hidtil har 41 mennesker reageret på det. Jeg er ikke forvænt med, at så mange reagerer på mine opslag, da jeg ikke – med alle mine ord og ingen figurer – passer ind på platformen, men jeg må jo have ramt en åre el.lign.

Da jeg var barn, var jeg fuldstændig overbevist om, at hvis der atter blev krig i Danmark, ville jeg gå ind i modstandsbevægelsen. Og sådan har jeg det stadig, hvis der nu skulle opstå en krig og en modstand.

Jeg har bare gået og tænkt på, at min far – Jørgen Stegemüller – måske ikke var så fornuftig, for han må jo have fortalt noget om det, da jeg ikke ellers kunne have fået den tanke. Måske skal man ikke fortælle et barn, der end ikke er fyldt ni år, om sådan noget? Jeg husker ikke, hvad han fortalte.

I anledning af 80-året for befrielsenOm at videregive værdier

Jeg kan derimod huske, at min “mor” og han talte om, at han havde en pistol “fra krigens tid”, og det brød hun sig ikke om, hvilket vel egentlig er forståeligt nok, når man har et barn i huset.

Det var noget, de talte om, når de troede, jeg ikke hørte det, men små krukker har store ører. Jeg så aldrig pistolen, der hed en Mauser, [udtales “Movser”] og jeg ved ikke, hvad der blev af den, efter hans død. Man kan i øvrigt købe en sådan på nettet for 769,00 kr. og betale i op til ti rater med Viabill …

Ja, måske var det forkert, men jeg kan på den anden side set godt forstå, han gjorde det. Han har villet videregive sine værdier. Og jeg er stolt af ham, for han gjorde det rigtige.

Vers to i “Det haver så nyligen regnet” lyder:

Det har regnet – men regnen gav grøde,
det har stormet – men stormen gjorde stærk.
Som de tro’de, at skoven alt var øde,
så de vårkraftens spirende værk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,
de vil møde, hver gang der bliver kaldt.

Måske er det nationalromantisk, men jeg identificerer mig med den sidste linje.

Der er forskel på værdier

I flere år har jeg i relation til politik tænkt på, at jeg er mindre interesseret i partipolitik end i partiernes værdier. Jeg er snart hverken “blå” eller “rød”, hvilket er nogle ret tåbelige etiketter. Faktisk kan jeg se noget fornuftigt hos både Det Konservative Folkeparti (men ikke længere mod højre!), Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten. Den dag, de laver “Værdipartiet” med det rette udvalg af værdier, stemmer jeg på det parti.

Alting er ikke lige godt.

Jeg synes efterhånden, der hersker en form for værdirelativisme, der gør, at man ikke behøver at tage stilling, og hvor alle værdier er lige gode. Nej de er ej. Der er stadig noget at kæmpe for. Der er stadig noget, der er rigtigt og noget, der er forkert.

Værdirelativismen medfører en rodløshed, hvor man ikke hører til nogen steder. Det tror jeg ikke er særlig sundt. Man har brug for at høre til et sted, for hvad skal man ellers?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Verdenshastigheden fra 0 til 100 på 47 dage

Verdenshastigheden fra 0 til 100 på 47 dage

Samtaler begynder og ender med Trump

Verdenshastigheden fra 0 til 100 på 47 dage

Verdenshastigheden fra 0 til 100 på 47 dageDanmarks Radio viste dette billede på dr.dk i formiddag, og jeg følte mig ramt og tænkte, at det nok bare er fordi, jeg er ved at blive gammel, men jeg synes faktisk, at jeg har svært ved at følge med.

Jeg kan ikke huske andre perioder i min levetid (jeg er fra 1963), hvor det er gået med denne rasende fart.

Jeg var ude til frokost med en jævnaldrende veninde; hun synes (heldigvis) også, det er svært at følge med. Interessant nok begyndte og sluttede samtalen med Trump, og vi har ellers nok andet at tale om. Vi mangler ikke emner.

Det er i dag 47 dage siden, vi skrev den 20. januar 2025 og den alt for magtfulde stjernepsykopat atter satte sig i tronstolen på den anden side af Atlanterhavet. Hvad vi byggede op på 80 år, tog det ham 47 dage at rive ned. Verdens flammehav var lige netop slukket, og man var enige om, at dette aldrig måtte gentage sig sig. Landene var enige om, at samarbejde var vejen frem. 

Det viste sig med NATO fra 1949, hvor det bærende princip er musketer-eden i artikel 5 (angriber man et medlemsland, angriber man alle medlemslandene) og fx med det “Europæiske Kul- og Stålfællesskab” (EKS) fra 1951. Blandt andet den slags lærte vi om i faget folkeret, da jeg læste, og det gjorde stort indtryk på mig.

Skrøbeligheden står i fuldt flor. Mennesker, jeg anser for kloge, citerer Poul Henningsens “Man binder os på mund og haand” fra revyen “Dyveke” i 1940 fremført Liva Weel. Det, synes jeg, er lidt overdrevent samtidig med, at jeg forstår, hvad der får dem til det: Det er frygten for, hvor dette vanvid ender.

Skal jeg finde min fars godt slidte frihedskæmperarmbind frem af skuffen? Bliver det – hvis det bliver – “boots on the ground and planes in the air”?

6.000.000.000.000 kr. (6 billioner kr.)

Selvom jeg har arbejdet med økonomistyring det meste af mit arbejdsliv, var jeg nødt til at spørge ChatGPT, hvor mange nuller, der skulle på 6.000 mia. kr. Svaret er 12. Sådanne summer har jeg aldrig regnet med. Gad vide om Excel overhovedet kan finde ud af det 🙂

Tallet er svimlende og uforklarligt. Sikke meget velfærd vi kunne have fået for de penge, vi nu skyder ind i forsvaret. Sikke meget ældrepleje og minimumsnormeringer i daginstitutioner og hjælp til børn på autismespektret i folkeskolen. De penge, har vi ikke kunnet finde, men nu, hvor vi har pistolen for panden (næsten bogstaveligt tal), kan det pludselig lade sig gøre.

Mette Frederiksen taler også med børn og unge

Det går godt for regeringen, og måske især Mette Frederiksen, i meningsmålingerne. Kriseministeren er på plads. Men jeg under hende det altså godt.

Den 27. februar var hun ude at tale med unge mennesker i 9. klasse på Kalvebod Fælled Skole (min gamle baghave). Tænk at have det overskud, at man den ene dag sidder sammen med Keir Starmer og Macron og næste dag sammen med de unge, der spørger “Kommer der krig i Danmark?” Selvfølgelig er jeg ikke blind for, at hun har embedsmænd til at hjælpe sig med hele logistikken osv. Hun skal ikke selv booke aftaler og sende mails frem og tilbage. Jeg er jo ikke helt idiot – men hun har jo ikke en embedsmand med ude hos de unge; der må hun klare sig selv.

Og ja, hun har  jo fuldkommen ret i, at har man børn/unge derhjemme, må man sætte ord på tankerne. Ellers vokser frygten, og det må den ikke få lov få lov til.

Verdenshastigheden fra 0 til 100 på 47 dage

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Den udenrigspolitiske situation

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Hvis du er sød, svarer du “nej”, for jeg orker ikke de næste udmeldinger fra det ovale værelse.

Det er det rene vanvid.

I dag:
  • En højtstående anonym kilde fra det hvide hus udtaler, at Trump vil stoppe støtten til Ukraine, indtil Volodymyr Zelenskyj “beder om forladelse” (det er min formulering – jeg kan ikke lige huske den rigtige, men meningen er den samme). Nu venter verden på, at det af- eller bekræftes; forhåbentlig det første.
  • Øgede toldsatser på varer fra Canada, Mexico og Kina. Handelskrigen med Canada er brudt ud, idet de svarer igen af skuffe. Det vil koste tusindvis af arbejdspladser i begge lande. Vi kan forudse recession.

Lige nu – kl. 12:48: Meldinger fra det sydøstlige Polen bekræfter, at USA har sat militær støtte til Ukraine på pause. Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, i forbindelse med et regeringsmøde, skriver Reuters.

Forsvarsministeren er i Finland sammen med kongeparret og flere andre regeringsrepræsentanter. Begge udtrykker de stor bekymring, og det gør de ret i.

Sådan fungerer diplomati simpelthen ikke

For snart mange år siden implementerede jeg et tidsregistreringssystem til Udenrigsministeriet. Jeg var glad for at være der, for det var en god arbejdsplads, og det er det sikkert stadig. Kravene var store, men medarbejderne var dygtige, og der var vide rammer for den enkelte, hvis man passede sin butik.

I øjeblikket tænker jeg tit på, at medarbejderne i både Udenrigsministeriet og Statsministeriet må ligge vandret p.t. Godt jeg er pensioneret, for det holdt jeg ikke til.

Fordi jeg har været i Udenrigsministeriet, mens Friis Arne Petersen var direktør, har jeg selvfølgelig lagt mærke til, at han blev interviewet til TV Avisen flere gange i løbet af weekenden i sin egenskab af tidligere at have været Danmarks ambassadør til USA. 

Han gjorde det klart, at verdensfreden er skrøbelig, og at skænderiet mellem Trump og Volodymyr Zelenskyj var et diplomatisk lavpunkt, hvor begge parter begik enormt store fejl. Diplomati fungerer simpelthen anderledes. Man skændes ikke foran den samlede verdenspresse, og man taler pænt til hinanden, for det hjælper ikke at sige, at den anden er en stor idiot. Heller ikke selvom man mener det.

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Der er for meget “skolegård” over dette: “Du begyndte, nej det gjorde du”. De gambler med verdensfreden, Trump taler om en tredje verdenskrig, og den store vinder er Putin. Han har opnået lige nøjagtig det, han ville: at udstille Ukraine som den store synder, der startede krigen, og at adskille USA og Europa, der ganske vist står sammen og lige nu har fundet 6.000 milliarder kr. ekstra til forsvar.

Krig avler krig.

“Boots on the ground and planes in the air”

Sådan sagde Storbritanniens premierminister Keir Stamer efter det europæiske krisemøde i Downing Street 10. Mette Frederiksen er åben overfor at bidrage til en fredsbevarende styrke, men Mads Korsager (DR) mener, at vi skal frem til 2027/28, før vi kan bidrage med mere end et fodboldhold. Vi har simpelthen ikke soldater nok.

“Boots on the ground” er sindssyg farligt. Hvem husker ikke Irak-krigen? Skal vi sende unge mænd til slagmarken?

Peter Viggo Jakobsen

Jeg kan rigtig godt lide Peter Viggo Jakobsen, fordi han evner at formidle militære strategier med analogier, så de er til at forstå for os, der ikke har deltaget i forsvar. Danmarks Radio skriver i dag, at han udtaler:

Uden amerikansk hjælp mister Ukraine vigtige øjne og ører på slagmarken.

Det skyldes, at amerikanerne leverer noget elektronik, der bevirker, at de ukrainske soldater kan lokalisere fjenden. Uden de systemer … Tænk selv.

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.