Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

25 pct. af befolkningen er stået af nyhedsstrømmen

25 pct. af befolkningen er stået af nyhedsstrømmen

Angst for fremtiden

25 pct. af befolkningen er stået af nyhedsstrømmen

I går så jeg i TV Avisen, at en stor repræsentativ undersøgelse blandt ca. 48.000 mennesker har vist, at 25 pct. ikke længere kan udholde nyhedsstrømmen og i stedet slukker for TV. En del af dem var i stedet taget på kunsthøjskole. Og egentlig forstår jeg dem godt. Da jeg får kvalme af bare at se et staffeli (der var for mange af dem i min barndom), har jeg i stedet kastet mig over oprydningen i slægtsdatabasen med fornyet ildhu, og det går fremad. Jeg sidder med noget tidligt 1700-tal og sent 1600-tal på Odden i Odsherred, og det er en udfordring. Præsterne har sparet på både papir og blæk.

På den anden side set opfatter jeg den aktuelle situation som så alvorlig, at jeg er nødt til at vide, hvad der foregår. Hvad har Trump & Co. nu fundet på, mens jeg sov?

Jeg vil faktisk sige, at jeg er angst for fremtiden. Måske burde jeg i virkeligheden optræde som et egern og begynde at samle forråd (nogle kalder det “at preppe”)?

Det kan godt være, jeg ikke stemmer på statsministerens parti (det gør jeg helt sikkert ikke), men det er jo ikke for sjov, hun udøver penduldiplomati og holder møde med de andre europæiske ledere. Jeg tror, hun har ret, når hun siger, at den udenrigspolitiske situation ikke har været så alvorlig i hendes levetid, og hun er født i 1977. Jeg synes, det er rigtigt at indgå strategiske alliancer med vores nærmeste naboer.

Der har været pressemøde kl. 16:00 i Spejlsalen om lynforsvarbudgetterne og flere kompetencer til forsvarschefen. Det sidste, synes jeg faktisk er fornuftigt, eftersom han må formodes at have mere forstand på krudt og kugler end politikerne. Hvis det er forsvarschefen, der skal stå i spidsen for indkøbene, kan vi nok undgå en ny Elbit-sag?

Liberal Alliance havde dog et meget fornuftigt synspunkt: “Politikerne må også selv holde hånden på den varme kogeplade. De kan ikke bare lægge ansvaret fra sig”.

Jeg er ikke meget for, at man ikke længere skal afholde offentlige udbud. Hvordan sikrer man sig det bedste udstyr til en konkurrencedygtig pris, når der ikke afholdes offentlige udbud? Det er et pokkers tidskrævende arbejde et udforme udbudsmaterialet, men det er jo ikke for sjov, at man har de regler …

Nogle siger, at det mere ligner 1939. POV havde i dag en meget interessant artikel om det afslørende sprog, og der er altså noget om snakken … Læs artiklen “Sproget er en sladrehank” her.

25 pct. af befolkningen er stået af nyhedsstrømmen

Det kan godt være, vi ikke ender i en varm krig, men der er meget, der tyder på en ny kold krig. Da jeg var ung, havde vi kold krig. Det var ikke sjovt. Jeg har stået mange gange på Rådhuspladsen og demonstreret mod de 572 atomraketter på europæisk jord.

Og ender det ikke med en traditionel kold krig, kan vi nok imødese en handelskrig, som ikke er god for nogen af parterne. Recession over hele linjen og deraf følgende massearbejdsløshed. Hvem nyder godt af det?

Trump og Ukraine

Jeg har utrolig svært ved at se, af hvilken grund Trump blander sig i en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland – eller rettere: for min skyld kan han bejle alt det han vil til Nobels Fredspris, men forhandlingerne skal da ikke gå bagom ryggen på Ukraine.

Det er fuldkommen absurd at tro, at det ville kunne medføre en holdbar fredsløsning. Et af hans seneste påfund er, at Ukrainerne for længst burde have afsluttet krigen. Herre Jemini … Måske skulle vi sætte Mexicanerne eller Chilenerne til at tage en af de amerikanske stater med magt, det kunne fx være Florida, og så bede amerikanerne indgå en fredsaftale bed aggressoren?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Hvorfor var man ikke lykkelig, dengang man var det?

Hvorfor var man ikke lykkelig, dengang man var det?

Bettina Heltberg og “Dagens Trump”

“Hvorfor var man ikke lykkelig, dengang man var det?”

Citatet stammer fra Bettina Heltberg (1942 – 2025), og spørgsmålet, hun stillede, har jeg tænkt over mange svar på i denne tid, hvor verden synes at være af lave. Jeg tænder dagligt for min foretrukne nyhedskanal TV Avisen på Danmarks Radio eller læser nyhedsoverblikket kl. 12:00 fra POV, og op kommer “Dagens Trump”. Hvad har han nu fundet på, mens jeg sov?

Jeg er et lykkeligt menneske. Der er ikke noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes. Jeg står hver dag op, og glæder mig over ikke længere at være syg eller angst for fremtiden. Dengang var det hårde år. Så jo, i min privatsfære er jeg lykkelig.

Problemet er, at jeg ikke tænkte på fraværet af krig, da der var fred, og før der blev indsat en vanvittig mand med orange hår og rødt slips på verdens mest magtfulde plads. Man kan p.t. læse om strategien om “Flod the zone”, der går ud på tjept at overøse alverden med stribevis af sindssyge initiativer og at offentliggøre dem på alverdens nyhedskanaler, sociale medier osv.

Det går så stærkt, at jeg næppe kan nå at synke det ene præsidentielle dekret, før det næste er offentliggjort. Strategien virker, for ingen kan følge med, og mange giver op og passer deres urtehave (eller kirkebøger). Hvorfor tænkte jeg ikke på fraværet af krig? Hvorfor tog jeg det som en selvfølge? Det kunne Bettina Heltberg muligvis have svaret på – og måske gjorde hun det også, jeg er bare ikke klar over det.

Fedt for Frederiksen

“Den var lang tid om at indfinde sig. Men nu slår statsmandseffekten tilsyneladende igennem med fuld kraft,” skriver POV’s politiske redaktør, Frank Korsholm i dag i POV Weekend. Jeg har respekt for Mette Frederiksens penduldiplomati, og jeg er glad for, at vi ikke p.t. har en statsminister fra en af yderfløjene.

Citatet er kopieret fra POV:

Statsministeren står i spidsen for en enorm diplomatisk indsats for at håndtere den største udenrigspolitiske krise siden 2. Verdenskrig og er lykkedes med at samle de 27 EU-ledere med et utvetydigt signal over Atlanten om, at Europa står sammen.

Fred i Ukraine?

Det er jo fuldkommen sindssygt, at ham med orange hår og rødt slips tager telefonen og drøfter fred i Ukraine med Putin og ikke med Volodymyr Zelenskyj, der trods alt må være den nærmeste fremfor aggressoren. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det udover “vanvid”. Hvad kommer den fred/ufred overhovedet ham ved? Hvorfor skal han have en mening om, at Ukraine skal aflevere ca. 20 pct. af sit territorium og gå tilbage til tiden før 2014

Hvorfor f***** skal han blande sig i, om Ukraine skal være medlem af Nato?

Der er mange ting, jeg ikke forstår.

En riviera i Gaza?

USA vil “eje Gaza”, og har fået idéen om, at de over to millioner palæstinensere skal flyttes til nabolande som Egypten og Jordan. Ham med orange hår opg rødt slips ser for sig en riviera, der hvor der lige nu kun er murbrokker og ueksploderede bomber.

Jeg hørte en episode af Genstart (mener jeg, det var), hvor en af gæsterne lavede den analogi, at det med at forflytte palæstinenserne stort set svarer til, at Tyskland mente, at det var lidt besværligt med Danmark og alle de danskere, og derfor foreslog at flytte os til Finland.

Og så er der jo lige det med Grønland

Ham med orange hår og rødt slips ser også for sig, at USA skal udvide sit territorie til også at omfatte verdens største ø. Han sendte en forpost ud i form af sin søn, der rundhåndet delte røde MAGA-kasketter ud. Nogle af indvånerne var ivrige efter at få fingre i en.

Trump mener, at grønlænderne foretrækker USA frem for Danmark. Da de fik kasketterne af, var der flere, der blev beklemte ved situationen.

Billedet herunder er hentet på POV. Billedet er også et link, der fører dig til en virkelig god kommentar af Frank Wiedemann på POV fra den 13. februar i år. Den hedder: “Trump: Er der ikke noget absurd ved det?”.

Hvorfor var man ikke lykkelig, dengang man var det?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Den frygtelige krig i Mellemøsten

Den frygtelige krig i Mellemøsten

Humanitær krise i Libanon

Den frygtelige krig i Mellemøsten

Topbilledet stammer fra en særudgave af »Krigens døgn: Israel sender tropper i krig« den 2. oktober kl. 18:00. Det er godt TV, hvis man vil forstå, hvad der foregår.

Jeg forstår mere af krigen i Mellemøsten end af »den grønne trepart«, der behøver en hel minister. Måske skulle vi udvide med en »Mellemøstminister«? Jeg melder mig straks.

Den frygtelige krig i MellemøstenHvad får man overhovedet ud af at føre krig? Er det andet end små magtliderlige mænd, der gerne vise hvor meget magt, de har? I 90’erne troede vi, at nu var vi færdige med at slå hinanden ihjel, fordi muren mellem Øst- og Vesttyskland faldt i 1989, og fordi USSR faldt i 1990. Husk »Next Stop Sovjet«, der holdt sin 34 års fødselsdag i går. Fredsbevægelserne i 80’erne. Fredsduerne. Jeg var medlem alle steder. Libanon bliver et nyt Gaza. 

I nat sov jeg dårligt pga. mit »Restles Legs Syndrome«, som er neuropatiske smerter, der gør vildt ondt. Det er værre end kramper. Jeg var udgået for den utrolig effektive medicin mod smerterne (»Pregabalin«), som verdens dygtigste farmaceut på psyk. i Glostrup fandt til mig for snart mange år siden.

Fakta om Hizbollah i denne artikel stammer fra »Krigens døgn: Israel sender tropper i krig«.

Iran har rettet et stort missilangreb mod Israel. Og samtidig har israelerne udført en række angreb mod Hizbollah-bevægelsen i Libanon. Det har nu resulteret i en egentlig landinvasion. Og en egentlig storkrig i Mellemøsten er unægteligt rykket tættere på. Vært: Kim Bildsøe Lassen.

Herunder ser du det samme, som jeg så i nat: (Det er tænkeligt, at du skal klikke på teksten under den sorte ramme, som hedder »1. Videoindtryk fra min nye TV-stue uden TV.«)

Jeg gik rundt i mit pæne nye hjem og lærte om Hizbollah, der er en særdeles veluddannet libanesisk hær og ikke kun en fritids-terrorbevægelse. I 2006 lærte israelerne, at det libanesiske infanteri er veluddannet og råder over ca. 160.000 raketter! Hizbollah råder ikke over kampvogne og droner – og på den måde kan de ikke måle sig med Israel, men de har effektivt gravet og gravet tunneller på de 18 år, der er forløbet siden 2006.

Beirut ligger langt oppe i Libanon, men israelerne kan alligevel nemt præcisionsbombe mål i Beirut.

Jeg havde mit atlas fremme for at se, hvor Iran egl. ligger i forhold til både Libanon og Israel. Jeg synes, der er langt, men iranerne kan alligevel præcisionsbombe målene i Jerusalem og i Tel Aviv. Kim Bildsøe fortalte, at der er ca. 1.600 km. fra Teheran til Tel Aviv.

Jeg har rejst i Israel ca. 1995 og oplevet det krigsliderlige folk

Meget, meget søde og venlige mennesker – alle mændene med kippa (den jødiske kalot). Dejlig mad, fantastisk at gå rundt på de toppede brosten i den gamle bydel i Jerusalem. Det er noget særligt at stå ved Al-Aqsa-moskeen.

Men det er også et krigsliderligt folk. Det kan de ikke skjule. Når man sidder på en fortovscafé og taler med en ung kvinde, er det svært at få øjnene fra det maskingevær, der ligger på den tredje stol. Når man står ved at lyskryds og venter på grønt, bærer alle – unge som gamle, kvinder som mænd – et maskingevær. Det er virkelig mærkeligt.

Jeg er nok bare (for) fredselskende, for jeg går ind for en to-stats-løsning. Og når nu Libanon er involveret i konflikten, bør man måske tænke på en tre-stats-løsning.

Han mistede begge ben til en vejsidebombe …

Jeg ser udsendelserne med titlen »Velkommen til frontlinjen«, som er fremragende fjernsyn. De seks afsnit beskrives sådan: »Danmark har sendt over 30.000 soldater i krig gennem de sidste 30 år. I denne serie fortæller de om tabet af uskyld, om modet og om de konsekvenser, det har haft for os og for dem, vi bekæmpede.«

I »Velkommen til frontlinjen: Jorden er giftig.« (Sæson 1, episode 6) »Det næste skridt kan blive mit sidste,« tænker soldaten Jesper Aagaard, mens han er udsendt til Afghanistan i 2010. Vejsidebombe står som den hyppigste dødsårsag for de danske soldater. Taliban rykker frem, og kampene tager til. Det bliver besluttet at lukke Armadillobasen. Krigstrætheden melder sig i Danmark, og Taliban står klar til det sidste væbnede fremstød, der sender hundrede tusinder af afghanere på flugt.« 

Hans opgave i Afghanistan er at gå ude i grøften og sikre den, så hans kammerater i den pansrede mandskabsvogn ikke kører på vejsidebomberne. Man kan sige, at han er det levende skjold. Gad vide hvordan det er at vågne op og kigge ned ad sig og konstatere, at man mangler begge ben?

Den frygtelige krig i Mellemøsten

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Forberedt på kriser

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Jeg hverken kender nogen eller forbereder mig selv på kriser. Måske er det forkert af mig?

Bortset fra at »at preppe« er et lidt fjollet udtryk, der nemt kunne erstattes af »at forberede« eller lignende, så kender jeg virkelig ingen, der tager myndighedernes anvisninger alvorligt. Og jeg gør det heller ikke selv.

Mine egne begrundelser for ikke at gøre det er:

  • Den næste krig, vi kommer til at opleve i Danmark, bliver en krig med kernevåben, og den er ikke overstået på tre dage. Vi kan ikke gå på gaden efter tre dage
  • Hvis Putin (også) kommer her, bliver hans tropper mere end tre dage. Nu har de snart været i Ukraine i tre år
  • Jeg tror simpelthen ikke på, det bliver nødvendigt
  • Jeg har svært ved at tage det alvorligt

Når man læser Beredskabsstyrelsen pjece fremgår det, at det også er vores hjælp til myndighederne, så de bedre kan hjælpe andre borgere, der har et større hjælpbehov. Det vil jeg på den anden side set naturligvis gerne bidrage til.

Barndommens beskyttelsesrum

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Indtil jeg var ca. otte og et halvt år, boede jeg i Vestjylland. Og jeg husker tydeligt folderen »Hvis krigen kommer«, der var udgivet af Statsministeriet i 1962, og at min far viste mig det stedlige beskyttelsesrum og sagde: »Det er her, vi skal sidde, hvis der bliver krig igen«. Det har været i ca. 1969-70, og der var anden verdenskrig ikke så langt væk. Faktisk var det kun 25 år siden, han havde lagt sit frihedskæmperarmbind på hylden.

Beskyttelsesrummet havde form som en kælder med en lille betonsilo, der stak op over jorden. Jeg havde på ingen måde lyst at være i det beskyttelsesrum, for der lugtede af mug, der var mug på væggene, og bænkene langs væggene var smalle og hårde. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at vi evt. skulle sidde der i længere tid. Det kan jeg stadig ikke.

Det er ikke længe siden, jeg så et indslag i TV Avisen om, at man ikke har styr på antallet af beskyttelsesrum/sikringsrum. Man ved ikke, hvor de ligger, og man ved ikke, om de er fyldt med regnskaber eller andet. Billedet herunder stammer fra borger.dk, og der fremgår det tydeligt, at rummene helt legalt kan bruges til andre formål, når de ikke skal anvendes som beskyttelsesrum.

Hvis de pludselig skal bruges som beskyttelsesrum/sikringsrum, må man håbe, at regnskaberne hurtigt får ben at gå på. Man er muligvis blevet klogere efter det omhandlede indslag, for af linket fremgår:

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med kommunerne og Vurderingsstyrelsen udarbejdet en opgørelse pr. 19. juni 2024 over pladser i beskyttelsesrum. Af opgørelsen fremgår bl.a. at der er ca. 3,4 mio. pladser i sikringsrum, som kan klargøres, hvis behovet opstår. Dertil kommer et antal pladser i offentlige beskyttelsesrum samt supplerende rum til beskyttelse, herunder underjordiske garageanlæg med videre.

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Læser man lidt mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, finder man ud af, at det er rum, der skal beskytte os mod luftangreb men hvad med de øvrige farer?

Beskyttelsesrum og sikringsrum er en betegnelse, der dækker alle typer af forstærkede rum, hvis formål er at beskytte befolkningen mod luftangreb.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.