,

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Statsministeren snart i handelskrig

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Handelskrigen “USA mod resten af verden” er her, også selvom den med fx Canada er udskudt i 30 dage, hvor det er meningen, at de to parter skal forhandle en løsning. Det er selvfølgelig positivt!

Det var nu en meget sød formulering fra Danmarks Radios USA-korrespondent Jakob Krogh, da han i en TV Avis sagde, at canadierne nu vil importere mindre “amerikansk olie”. Han er for ung til at vide, hvad det også kan betyde.

Donald Trumps kampagne kan sammenfattes til “Alle andre lande er grimme ved os. Det er meget synd for os”. Hans mål er at få resten af verden til at makke ret. Ind til videre ser det ikke ud til at lykkes.

Jeg er ikke socialdemokrat og bliver det heller aldrig, men jeg synes, Mette Frederiksen balancerer virkelig flot på tynd is i denne nærmest umulige situation. Således sagde hun i går på et kort pressemøde i Bruxelles:

Jeg vil ikke have det siddende på Danmark, at der bliver sagt, at vi er en dårlig allieret. Det er vi ikke, det har vi ikke været, og det kommer vi heller ikke til at være i fremtiden

Det er det mest markante, hun kan sige, og hun så virkelig vred ud. Det er fuldt forståeligt. Hvor er det godt, at det p.t. er hende, der er statsminister i Danmark. Havde det været en politiker fra en af yderfløjene, ville det være gået rent Anders And allerede nu.

Zetland skriver i dag:

Mette Frederiksens modsvar er spændende, fordi det er første gang, at hun – offentligt – taler med så store bogstaver mod Donald Trump-regeringen i løbet af hele Grønland-miseren

Nationaløkonomi i en europæisk kontekst

Handelskrigen er det rene vanvid og vil i vidt omfang gå ud over de amerikanske forbrugere, fordi varerne fra de lande, der får pålagt en ekstra told, bliver dyrere. Importørerne skal vælge mellem selv at bære byrden (læs: deres profit bliver mindre) eller at vælte merudgiften over på forbrugerne. Jeg tror, jeg ved, hvad de vælger.

TV Avisen oplyste i aftes, at hele 15 pct. af den danske eksport går til USA. Hvis vores varer bliver for dyre, vil amerikanerne købe færre af dem, og ergo falder vores eksport.

Danmark er et lille land med en åben økonomi og en stor eksport, som vi i vidt omfang lever af. Det kan måske se helt anderledes ud om bare nogle få måneder. Krisen er meget alvorlig.

Får Trump held med sin kampagne, kan vi frygte recession, som betyder en afmatning af den økonomiske aktivitet; svag lavkonjunktur. Recession vil medføre tab af arbejdspladser verden over. Et retorisk spørgsmål: “Hvornår var det nu, vi så en stærk mand og stor arbejdsløshed?”

Danmark bakkes op af samtlige EU-lande, hvilke vi kan takke Mette Frederiksens penduldiplomati for. Angreb på Danmark – både rettet mod Grønland og rettet mod USA’s import af danske varer – er et angreb på hele EU. Selv har jeg altid være pro-EU, fordi jeg mener, at landene kan mere sammen end hver for sig. Den aktuelle krise siger mig, at det er sandt.

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

2 Svar
  1. Søren Larsen
    Søren Larsen siger:

    Hvor er det godt skrevet.

    Syntes det er lidt uhyggeligt, at gå ind på dr eller tv2, for det første der møder en, er “dagens Trumph” Syntes generelt han fylder alt for meget på danske nyhedsmedier. Kigger man mod Nrk eller Svt så er det noget andet. Syntes godt man kunne skrue lidt ned for blusset herhjemme. Naturligvis skal vi oplyses, men..
    Nå, men hans seneste påfund skriger da til himlen og vidner om en mand, helt uden for kategori.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Søren

      Tusind tak skal du have!

      Vi to er helt enige om, at den mand er udenfor kategori.

      Ja, du har egl. ret i, at det måske kunne være en god idé at skrue ned. På den anden side set er manden så farlig, at vi er nødt til at vide, hvad han nu har gang i. Jeg ved ikke rigtig, hvordan man finder en god balance.

      Ja, den med at købe Gaza og ændre det til en riviera … Manden er bindegal.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *