Indlæg

, ,

Om krigen i Ukraine, Trump, Putin og retten til at leve i fred

Min seng står et godt sted

Om krigen i Ukraine, Trump, Putin og retten til at leve i fred

Et billede fra krigens første dage i Ukraine har aldrig sluppet mig: En kvinde flygtede fra en brændende boligblok med sin kat i en transportkasse. Herhjemme sover Jason og Josephine trygt, mens mennesker og dyr i Ukraine mister deres hjem, deres sikkerhed og deres liv. Min seng står et godt sted. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på dem, der ikke længere har en seng at vende hjem til.

Et af de billeder, der brændte sig stærkest fast på mine nethinde umiddelbart efter den russiske fuldskalainvasion af Ukraine i februar 2022, var af en kvinde, der kom løbende ud af en brændende boligblok med katten i dens transportkasse. Stakkels hende. Stakkels kat.

Jeg har hørt om en ukrainsk kvinde her i landet, der måtte flygte, og som måtte efterlade katten. Den glemmer hende aldrig, og den vil hver dag sidde og lytte efter hendes skridt og nøglen i døren. Hvis den altså stadig lever.

Min seng står et godt sted.

Der er langt fra Ukraine til den lille Josephine, der lå under mine knæhaser, da jeg vågnede i dag. Og til den Jason hvis lille hoved hvilede i min højre hånd, da jeg vågnede forleden. Og til to banditter, der lige nu sover dybt på gulvet her ved siden af mig efter at have leget vildt hele morgenen.

  • Hvad får man egl. ud af en krig?
  • Hvad får man ud af de uendeligt mange mænd, der på begge sider ender med at dø, efter at have kæmpet om nogle meter/kilometer land fra et jordhul i flere år?
  • Hvad får man ud af at bombe civile mål, kvinder, børn og civil infrastruktur i Ukraine, så folk må se frem til en lang vinter uden strøm, varme og vand?

Og mens mennesker og dyr mister deres hjem, deres tryghed og deres liv, sidder verdens magthavere og spiller deres politiske spil.

Forræderen Trump

Der var en vældig god ‘Stjerner og striber’ (en podcast i DR Lyd) i går. De gennemgik den utilregnelige præsidents udtalelser i sidste uge dag for dag. Hans indblanding i krigen, hans mærkværdige ‘energivåbenhvile’, som ingen af de stridende parter havde hørt om, hans udtalelser om, at Ukraine havde brug for en ny præsident, hans indkøb af diesel i Rusland etc.

For så vidt angå hans diseleaftale med Putin er den mængde, der skal leveres i løbet af oktober og altså før midtvejsvalget, ikke større end at den rækker til højst 1½-2 døgns forbrug lidt afhængig af, hvordan man regner. Det betyder intet for dieselpriserne. Det må vælgerne da for h******* kunne gennemskue. Og ellers må de tænde for ‘Stjerner og striber’.

I dag er nyheden, at Donald Trump har meddelt, at han suspenderer en række sanktioner, restriktioner og toldsatser mod Rusland, få dage før de skulle træde i kraft. Han er en forræder, og han går Putins ærinder i håb om ikke at tabe helt så stort ved midtvejsvalget i november.

Morten Hammeken skriver i POVs lørdagsudgave:

Hvor end man drejer hovedet viser Trump nu, at han arbejder for Kreml, og at han helst ser russiske resultater inden midtvejsvalget. Han sender sin FBI-chef til Moskva og får Elon Musk til at skrue ned for Starlink så ukrainske soldater ikke kan gennemføre missioner. På Truth Social fremstiller han konstant Ukraine som den part, som ikke ønsker freden, selvom den russiske hær aggressivt bomber både energiforsyninger og civile højhuse i døgndrift.

Despoten Putin

I forbindelse med at man fandt en sprængladning i lufthavnen i Leipzig i Tyskland, spurgte man jo Putin, om Rusland havde noget med det at gøre? “Nej, nej sagde han. Vi er helt uskyldige, det er falske rygter, og tyskerne har selv plantet beviserne”.

Det mindede mig om, når jeg anholder banditterne og spørger dem, hvad de nu har lavet, som de ikke må? “Nej, nej, vi er uskyldige. Det er ikke os”. Putin lignede ganske enkelt dem. De er bare noget kønnere.

Han vandt det netop afholdte præsidentvalg stort. Han opfordrede fx folk til at brevstemme, men Louise Brodthagen fra DR rapportede bl.a., at det foregik elektronisk på en måde, der bevirkede, at styret kunne vide, hvem folk havde stemt på. Og så stemte de jo nok alle sammen på Putins parti.

Der er nogle, der ikke skal vide noget om Ukraine

Om lidt vågner Jason og Josephine. Så skal der leges, spises og måske puttes lidt igen. De ved intet om Trump, Putin og krigen i Ukraine. Og det skal de heller ikke.

De skal bare have lov at være katte og leve deres trygge katteliv.

Jeg ville ønske, at alle mennesker og dyr i Ukraine havde den samme mulighed.

Min seng står et godt sted. Det er jeg taknemmelig for.

Slava Ukraini. 🇺🇦💙💛

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hvordan påvirker Donald Trumps pres den grønlandske befolkning?

Jeg vil have Grønland

Hvordan påvirker Donald Trumps pres den grønlandske befolkning?

Donald Trumps vedvarende pres på Grønland er ikke bare storpolitik og diplomati – det er noget, der mærkes i maven. Et helt folk har levet i et konstant alarmberedskab, mens resten af verden diskuterer strategi og interesser. Hvad gør det ved mennesker at være genstand for andres begær?

Jeg fandt podcasten “Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis”, der er bestyret af Martin Breum, og jeg hørte den nyeste episode “Hvordan påvirker Donald Trumps pres den grønlandske befolkning?”. Gæsten var en ressourcestærk kvinde, der tidligere har været finansminister, og nu sidder i toppen af noget med erhvervslivet.

Episoden, der er optaget før Trump i Davos sagde, at han ikke ville tage Grønland med magt eller “Boots on the ground”, var fascinerende, fordi et menneske fortæller om sine følelser gennem det seneste år. Hvad tænkte hun, da Vance landede med det kæmpe fly, hvor der stod “Trump” på siden? Hvad tænkte hun om, at det amerikanske følge tilbød hjemløse kontante amerikanske dollars? Hvordan oplevede hun, at hele hendes folk ikke bød Vance og hans hustru velkommen, da de var overraskede over, at der var så pokkers koldt og i øvrigt ikke mente, at Danmark har passet godt på Grønland?

Nogle mener, at der måske gik lidt meget følelser i det, da Lars Løkke og Vivian Motzfeldt kom ud fra mødet med Vance og Rubio i Washington og begge måtte have noget nikotin. Som tidligere ryger forstår jeg dem godt. Det er sådan en situation, hvor man bare må have en smøg. Også derefter var der mange mennesker, der fortalte om deres følelser, og det var helt forståeligt. Et helt folk havde i et år levet under et maksimalt pres, som vi slet ikke kan forstå, og selvfølgelig måtte de fortælle om, hvordan de havde det.

Stille før storm?

Sebastian var måske fremsynet, da han for mange år siden skrev “Stille før storm”, som Lis Sørensen sang? Teksten passer rigtig godt nu, hvor der er pause/stille fra Trumps side. Det siges, at der arbejdes af en arbejdsgruppe i “det diplomatiske spor”. Fra grønlandsk/dansk side er der måske tale om at købe sig tid?

Måske er idéen at udvide aftalen fra 1951, så amerikanerne kan gøre det, de mener, der er nødvendigt – og som de bare kunne have gjort for mange år siden. Som Lars Løkke sagde til Fox News, så har amerikanerne ikke henvendt sig til Danmark de seneste 20 år og bedt os om at “mande op” i Grønland. Det kunne de jo bare have gjort …

Her er så stille nu
Men indeni os
Er der ingen ro
Et er et søkort at forstå
Vi rejser bort
Uden at sige noget
Så vidt vi ved
Er himlen blå
Og kursen kap det gode håb

Her er så stille nu
Og denne hvisken
Tar kun stille form
Ligesom stilhed før en storm
Er sikker på
At råbet bliver enormt
Så vidt vi ved
Er himlen blå
Og kursen kap det gode håb

“Politisk træthed”?

Nogle mennesker lider efterhånden af en form for “politisk træthed”. De orker ikke længere Epstein, Trump, Putin og alle de andre, og det er fuldt forståeligt. Selvom jeg er et meget politisk menneske, har jeg også besluttet at skrue ned for nyhedsstrømmen, så jeg kun ser en TV Avis pr. dag, og jeg kun er på de asociale medier i 30 minutter pr. dag, for jeg kan ikke håndtere altid at være “på”.

Jeg ser selvfølgelig stadig både “Trumps USA” og “Deadline”, men det er også noget andet. Hastigheden er en anden, og der er ikke de hyppige skift. Gæsterne i studiet taler langsommere og mere velovervejet. De to programmer vil jeg fortsat gerne se.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

“Trump – et barn du ikke kan nå”

Trump fornærmer mig

“Trump – et barn du ikke kan nå”

Trump fornærmer mig – ikke bare med sine sædvanlige overdrivelser, men ved at gøre Grønland og Danmark til rekvisitter i et stormagts-teater, hvor løgnene flyver hurtigere end fakta. I denne tekst prøver jeg at holde fast i det, der faktisk er sandt: hvorfor Siriuspatruljen findes, hvorfor Mette Frederiksen skal vælge sine ord med kirurgisk præcision, og hvorfor uroen denne gang føles som den kolde krig – bare værre.

Citatet er Peter Viggo Jakobsens, som jeg er vild med at lytte til; han kalder en spade for en spade, og han er eminent til at forklare forsvars- og militærstrategier for fredselskere som mig. Jeg havde aldrig troet, at jeg igen skulle være bekymret for verdensfreden, men det er jeg, og det bliver værre og værre dag for dag. Det minder mig om den kolde krig – bare værre.

Jeg kender en dame på over 90, og hun er bange nu, for hun mener, situationen minder hende om noget, hun har oplevet tidligere.

Der sidder en fuldkommen utilregnelig mand i den stol, der er forbeholdt verdens mægtigste mand. Det er for farligt. Mette Frederiksen sagde det helt klart “Er der en, der klapper i sine små hænder lige nu, så er det Putin”. Lykkes det Trump at smadre Nato, har Putin lettere adgang til Europa. Er det virkelig det, Trump vil? Kan han eller nogen af hans rådgivere ikke indse det? Det behøver man ikke at være lektor ved Forsvarsakademiet for at forstå.

Mere Mette Frederiksen frit efter hukommelsen fra en udtalelse til TV Avisen: “Det er ikke os, der eskalerer konflikten, vi strækker hånden ud, vi vil samarbejde.”

Hvornår skal man spille kortet Mette Frederiksen?

I dagene efter mødet mellem Lars Løkke og Vivian Motzfeldt på den ene side og Vance og Rubio på den anden side, (det er kun en uge siden, men det føles som år), mente nogle, at nu måtte statsminister Mette Frederiksen komme med en udtalelse.

Nej – selvfølgelig skulle hun ikke det. Medarbejderne i Statsministeriet og Udenrigsministeriet arbejder dag og nat på blandt andet at analysere, hvornår Mette Frederiksen skal på banen. Hun skal vente til det strategisk helt rigtige tidspunkt, hvor man har analyseret “næste skridt”. Det ville være uklogt bare at fare frem. Og når udtalelsen er kommet, så har man spillet kortet og må vente til næste gang, modparten poster en fornærmelse på Truth Social … Mette gjorde klogt i at vente.

Jeg er imponeret og stolt over vores statsminister. Hun og medarbejderne i både Stats- og Udenrigsministeriet gør det vanvittigt godt. Ingen andre kunne håndtere situationen med så fast en hånd. Selv Inger Støjberg udtaler, at regeringen gør det godt.

Siriuspatruljens formål

Jeg bliver både vred og ked af det, når han latterliggør os ved endnu en gang at tale om, at vi har indsat en hundeslæde, og at det er det eneste, vi gør, for at sikre Arktis. For det første fordi det endnu en gang er en løgn og for det andet fordi, han afslører sin manglende viden om, hvad Siriuspatruljen med dens hunde kan og hvad dens formål er.

Siriuspatruljen kan overleve på isen i Nordøstgrønland i månedsvis i temperaturer ned til 40 – 50 minusgrader. Man bruger hundeslæder, fordi der ikke er benzin, og fordi et autoværksted ikke er inden for rækkevidde. Var der benzin, ville den måske fryse? (Det har jeg ikke forstand på).

Vi er ikke så store idioter, at vi tror, at en slædepatrulje bruges som en “kapacitet” med kampkraft mod en militær enhed. Det er ikke slædepatruljens formål.

Slædepatruljens formål er derimod :

  • Suverænitetshævdelse: At sikre, at Danmark opfylder kravet om at vise tilstedeværelse i området, så andre lande ikke kan gøre krav på det.
  • Politimyndighed: At agere politi i verdens største nationalpark, herunder kontrol af ekspeditioner, forskere og andre besøgende.
  • Overvågning: At observere og rapportere om forholdene i området.
  • Eftersøgning og redning: At kunne operere i områder, hvor ingen andre kan komme frem, og udføre nødvendige redningsaktioner.

Kong Frederik deltog i en stor ekspedition med Siriuspatruljen i år 2000, kaldet “Ekspedition Sirius 2000”, hvor han var med på en fire måneder lang slæderejse gennem Nordøstgrønland for at fejre patruljens 50-års jubilæum, men han tjente ikke fast som medlem af selve patruljen.

Løgnene flyver rundt

Jeg synes, det er svært at skelne skidt fra kanel. Mange af Trumps løgne er selvfølgelig åbenlyse, fx den med at farvandet omkring Grønland er fyldt med kinesiske og russiske fartøjer. Forsvarsakademiet og Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst, at det ikke har noget på sig. Det er simpelthen ikke rigtigt.

Men hvad med dem hvor jeg ikke kan finde en kilde, eller kilden er tertiær? Hvordan kan jeg vide, om det er en sandhed eller endnu en løgn? Det, synes jeg, er virkelig svært.

Jeg håber, dette mareridt snart er slut. Og jeg er bare i København – hvad hvis jeg var hos vores venner i det høje nord?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Sammen er vi stærke – den fælles fjende forener os

Grønland

Sammen er vi stærke – den fælles fjende forener os

(Artiklen er skrevet med henblik på at blive oversat af ChatGPT og bragt i Facebookgruppen “Europeans support Greenland”, der har mere end 240.000 medlemmer fra hele verden.)

Grønland er ikke blot et geopolitisk spørgsmål, men et samfund af mennesker, børn og familier midt i en international konflikt. I en tid med ydre pres må historiske fejl erkendes, interne uenigheder lægges til side, og sammenholdet i rigsfællesskabet og Europa styrkes. Sammen er vi stærke.

Grønland er ikke bare et land. Det er et sted, hvor der bor mennesker af kød og blod med børn, der er bange og som ikke kan forstå, hvad det er, der sker, og hvad de voksne taler om. Jeg håber, de tager sig tid til at tale med dem på en måde, der er tilpasset deres alder. Som tager sig tid til at sige: “Du skal ikke være bange, for vi passer på dig”. Børns angst kommer oftest om aftenen, når der er ro, så det skal siges på sengekanten.

Grønland er et land med en historie, der rækker langt tilbage. Vi er nu et rigsfællesskab med respekt for hinanden. Det har ikke altid været nemt, og Danmark har ofte handlet forkert. Det viser historien. Men vi danskere er blevet klogere, og statsminister Mette Frederiksen har for nylig sagt undskyld på den danske stats vegne for en af de største ugerninger “Spiralsagen”, der var forfærdelig. Derfor ydes der også en erstatning fra den danske stat til de kvinder, der var gennem dette helt umenneskelige mareridt.

Jens-Frederik Nielsen sagde på et pressemøde sammen med Mette Frederiksen for nylig, at skulle grønlænderne vælge nu, så valgte de Danmark – ikke USA. Alle interne konflikter må lægges væk. Nu står vi sammen, for det er vores stærkeste og eneste våben.

Den fælles fjende forener

Den fælles fjende forener ikke kun Grønland og Danmark men hovedparten af de europæiske lande.

Den danske statsminister var på nationalt TV. Hun var vred, og hun var stærk. Hun betonede vigtigheden af at stå sammen og sagde, at vi ikke lader os terrorisere. Det er ikke os, der optrapper konflikten; vi vil samarbejde. Og Grønland er ganske enkelt ikke til salg.

Hun sagde:

Vi skal vise, hvad vi er gjort af. Og det synes jeg, at Europa gør lige nu.

Udenrigsminister Lars Løkke har i dag rejst rundt til flere europæiske hovedstæder for at sikre sig opbakning til et fortsat sammenhold mod toldtruslen fra Donald Trump. Alle statsledere har bakket ham op.

Han sagde blandt andet “Nu vil han (præsident Donald Trump) straffe os for at gøre det, han har sagt, vi ikke har gjort”. Det er Lars Løkke, når han er bedst.

Jeg har aldrig oplevet et så stærkt sammenhold i Europa, og jeg er stolt over, at vi ikke lader os kue, men at vi står sammen, for sammen er vi stærke.

Er præsident Donald Trump mon syg?

Jeg tænker seriøst over, om de forenede staters præsident er syg. Det er ikke bare noget, jeg spyr ud som en sædvanlig tastaturkriger på Facebook. Jeg tænker virkelig over, om der er noget galt med ham? Kan der være tale om en art demens?

Han kører tydeligvis sit eget løb og har tilsyneladende ikke koordineret med Vance og Rubio, der var til det vigtige møde med Motzfeldt og Løkke Rasmussen tidligere på ugen. Der blev man enige om en arbejdsgruppe på højt niveau, der sammen skulle se på mulighederne og finde udveje.

Få dage efter sagde Trumps talsperson, at gruppen skulle se på, hvordan USA kunne overtage Grønland. Jamen det har vi da aldrig nogensinde indgået en aftale om. Enhver må kunne indse, at det er forrykt.

Jeg er stolt over at være dansker, og jeg er stolt over at være europæer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.