Kloge mennesker tør sige, de er bange
Trump og Putin forstyrrer
Kloge mennesker tør sige, de er bange
I går talte jeg med to kvinder, jeg anser for kloge, og som jeg ved er ærlige. Jeg spurgte dem, hvad de tænker om den aktuelle udenrigspolitiske situation. De sagde begge, at de er bange. Så kunne jeg rette mit “jeg er bekymret” til “jeg er også bange”. Er man bange, retter det sig mod noget konkret. Er man angst, er det abstrakt som eksempelvis min angst for ECT. Den aktuelle situation er i høj grad konkret.
Til den ene sagde jeg “Du skal ikke fortælle mig, at jeg bare kan undlade at se TV Avis, for jeg ved godt, at det er der alligevel”. Vi blev enige om, at man skal holde sig orienteret, men at man nok ikke skal se alle døgnets TV Aviser og følge ti podcasts om det samme emne, for så går det måske galt. Så kan man måske blive syg.
Vi drøftede også det helt uforståelige i, at nogle mennesker mener, at Putin er en klog mand.
Med den anden drøftede jeg tanker om børnebørnenes fremtid. Hun har adskillige, jeg har ingen, hvilket jeg er glad for. Hvis jeg havde, ville jeg være bekymret. Hvad er det for en verden, de overtager?
Både Trump og Putin forstyrrer min verdensorden. Jeg anser dem begge for folk, der bare vil have magt og bestemme. Ingen af dem er bange for at sende soldater, hvis de ikke får deres vilje. Det er jeg bange for.
Det ligner 1939
Der er meget, der bevirker, at situationen ligner 1939. I USA sidder der pludselig en mand på magten, som skelner mellem “dem” og”os”, og som gør “dem” til forkerte mennesker, der eksempelvis skal udelukkes fra bestemte jobs – fx i centraladministrationen. Det er set før.
Pludselig er der en debat om antallet af køn, hvor de, der føler, at de er “tildelt et forkert køn ved fødslen”, gøres til forkerte mennesker. De bliver “dem”. Jamen er det da ikke fuldkommen ligegyldigt, hvem folk retter deres lyster mod, hvis de er gode medarbejdere? Jeg kan slet ikke se problemet, uanset jeg også selv mener, der kun er to køn, og jeg ikke rigtig forstår det med “tildelt”.
Vi har det godt i Danmark
Selvfølgelig har vi yderligtgående partier i Danmark. Det er fx Dansk Folkeparti, Borgernes Parti (eller hvad de hedder for tiden) og Jyllandsdemokraterne, og de har en vis vælgertilslutning. Når de ikke har en højere tilslutning, og når det ikke ligner hverken USA eller Tyskland, skyldes det, at vi har en høj grad af velfærd i Danmark. I begge lande har mange mennesker svært ved at få enderne til at nå sammen. I begge lande må mange mennesker have to jobs, når de vil have mad på bordet.
Jeg har altid betalt min skat med glæde – også da jeg betalte topskat – fordi jeg mener, pengene går til noget godt. Selv nu, hvor jeg er pensionist, tænker jeg, at jeg egl. godt kan bidrage en smule mere under forudsætning af, at de rigeste bidrager meget mere, og at der ikke gives flere skattelettelser til dem.
Jeg tror på, at følgende er den rigtige model: “de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder”, og at den er med til at udelukke de mest yderligtgående synspunkter.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Nyeste kommentarer