Indlæg

Træt af Trump

Er det næste Grønland?

Er det næste Grønland? – eller er det bare Trump igen?

Donald Trump er ikke bare støj i nyhedsstrømmen. Han er en systematisk nedbrydning af den orden, som vestlige lande – herunder USA selv – har brugt 80 år på at bygge op. Når han taler om at “tage” Grønland, er det ikke bare dum snak. Det er en direkte fornægtelse af suverænitet, folkeret og almindelig anstændighed.

Man kan mene meget om Mette Frederiksen, men hun har én ubestridelig kvalitet: hun forstår, hvornår noget er alvor. Og det er alvor, når en amerikansk præsident gentagne gange taler om et andet NATO-lands territorium som en handelsvare. Når hun siger, at “hvis USA angriber et andet NATO-land, så hører alting op”, er det ikke retorik. Det er en konstatering.

Den fælleseuropæiske erklæring om Grønland er usædvanligt klar, fordi situationen er usædvanlig. Når politikere taler så direkte, er det, fordi de har opgivet håbet om, at modtageren forstår antydninger. Det er diplomatiets måde at sige: Nu stopper det.

Træt af Trump

Trump forstyrrer min morgenkaffe. Jeg tænder for TV Avisen næsten som for at se “Dagens Trump”. I fredags eller lørdags var nyheden fjernelsen af Maduro og overtagelsen af landet, indtil folket finder en leder, Trump kan lide. I går morges var det idioten ombord på Air Force One, der endu en gang sagde, at han ville have Grønland “for national strategic reasons”.

Jeg kommer til at tænke på Leonard Cohens “First we take Manhattan, then we take Berlin”. Måske kan det om to måneder eller om 20 dage omskrives til “First we take Venezuela, then we take Greenland”?

I aften kl. 18:00 holder Udenrigspolitisk Nævn et ekstraordinært møde på Christiansborg i “det lukkede rum” uden vinduer, hvor deltagerne ikke en gang må medbringe en kop kaffe. Der er kun et emne på dagsordenen: “Kongerigets forhold til USA”.

Jeg er bekymret, og jeg synes, Mette Frederiksen gør ret i at skærpe tonen over for Trump til noget nær det maksimale. I aftes sagde hun “Hvis USA vælger at angribe et andet NATO-land, så hører alting op”. Selvom jeg lang fra er socialdemokrat, så har hun ret! Hendes store styrke er krisehåndtering. Den har hun i sin regeringstid haft rig mulighed for at udfolde.

Er det næste “Boots on the ground” i Grønland?

Der er netop udsendt en fælleserklæring, der kan hentes på Statsministeriets hjemmeside. Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Polen, Storbritannien og Danmark står bag udtalelsen.

Den sidste paragraf er usædvanligt direkte og lyder som citatet heunder. Så kan det ikke siges tydeligere indenfor diplomatiets rammer

Greenland belongs to its people. It is for Denmark and Greenland, and them only, to decide on matters concerning Denmark and Greenland.

Trump er PDO = Pissedårligt opdraget

Jeg var i nogle år ansat på konsulentbasis i Udenrigsministeriet, og selvom jeg var langt fra diplomatiet og ikke arbejdede med Danmarks udenrigspolitik, (jeg implementerede et tidsregistreringssystem til dem), fik jeg alligevel en vis fornemmelse for, hvad diplomati drejer sig om. Der er en række spilleregler, en række “dos and dont’s”, og de kan måske ganske kort omskrives til at “opføre sig ordentligt” og besidde “dannelse”, når man agerer på den internationale scene?

Trump opfører sig ikke ordentligt og udviser ingen tegn på dannelse. Han er faktisk PDO, som Mattias Tesfaye i efteråret lærte os betyder “Pissedårligt opdraget” i hans ordbog.

Jeg tager mig til hovedet, hver gang Trump fornærmer os. Man kan simpelthen ikke tillade sig at sige, at det eneste, Danmark har gjort, er at indsætte endnu en hundeslæde i Grønland. Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere nationalist af dette her. Og det var vel egl. ikke meningen med det hele?

Man kan da ikke bare beslutte sig for at ville have et land.

Trump lyver

Trump siger, at farvandet omkring Grønland er fyldt med russiske og kinesiske skibe. Folk med forstand på den slags siger, at det er løgn.

Ingen begræder, at Maduro ikke længere regerer Venezuela

Maduro var en diktator for et land, hvor folk end ikke turde diskutere politik med deres nærmeste familiemedlemmer. 80 – 90 pct. af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen, og omkring otte millioner mennesker er flygtet. På DR Lyd ligger en særudgave af “Stjerner og striber” om fjernelsen af Maduro, og det er herfra, jeg har lært disse fakta.

Humlen er bare, at USA ikke er verdens politibetjent, der skal beslutte, hvem der skal regere hvor. Det er op til de enkelte staters befolkninger. Helt på samme måde, som grønlænderne bestemmer, hvem der skal bestemme over Grønland.

Længere er den ikke.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Nu har jeg “preppet”, jeg mangler bare nogle kontanter

Nu har jeg "preppet", jeg mangler bare nogle kontanter

Om at dosere nyhedsstrømmen

Nu har jeg “preppet”, jeg mangler bare nogle kontanter

Jeg har haft det svært med søndagens udmeldinger om, at USA bombede atomanlæg i Iran. Hele søndag morgen og formiddag fulgte jeg med i, hvad der foregik, og jeg så pressemødet med USAs forsvarsminister. Jeg endte med at blive bange, og det var svært ikke at have nogen at tale med det om. En telefonsamtale hjalp på toppen af frygten.

Jeg lagde mig under min kugledyne kl. 18 med ondt i maven. Det hjalp lidt, for kuglerne udsender tryghed. Jeg forestillede mig en atomkrig eller 3. verdenskrig.

Jeg har besluttet at dosere nyhedsstrømmen. Jeg vil holde mig orienteret men heller ikke mere end det, for det andet går ind i mit nervesystem, og jeg kan ikke håndtere det.

Det, jeg kan gøre, er at købe en lille radio med håndsving og en powerbank, så jeg kan oplade telefonen. Herudover vil jeg hæve nogle kontanter i små sedler.

Kommer der en atomkrig, vil varmen alligevel være flere gange solens midte, og jeg bryder mig ikke om hverken stegte dåsetun eller stegt makrel i tomat. Jeg kan ikke få knækbrød eller riskiks ned. Og jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af alt det vand, der nok alligevel vil være kogende.

Hidtil har jeg grinet lidt af beredskabets breve med opfordringer til at “preppe”; det gør jeg ikke længere, for nu er det tydeligt, at den orange mand på den anden side af Atlanten ikke holder sig tilbage. Og jeg stoler ikke på ham, for selv mennesker med indsigt i diagnoser siger, at der er noget “malignt” over ham. Malignt betyder sygeligt.

Min nye radio: Lippa FM Nødradio

Nu har jeg "preppet", jeg mangler bare nogle kontanter

Proshop skiver om den:

Lippa FM nødradio er en kraftfuld og alsidig enhed, designet til at holde dig informeret og forbundet i nødsituationer. Denne model er udstyret med et håndsving, kompas, solcellepanel, hvilket sikrer, at du altid har adgang til strøm. Med en 10.000 mAh powerbank kan denne nødradio også oplade dine mobile enheder. Den modtager AM & FM signaler, og har en indbygget lommelygte med tre forskellige tilstande samt en højtydende COB læselampe.

En powerbank på 10.000 mAh er ret meget. Min sædvanlige powerbank fra Anker (Anker PowerCore+) har fuldt opladet 28.000 mAh.

Jeg kan oplade iPad og telefon, og hvad der nu ellers kan være behov for, adskillige gange med min Anker. Den er længe om at blive fuldt opladet, men det er naturligt nok, for jo længere den kan oplade noget, jo længere tid er den selv om at blive fuldt opladet, var der engang en, der fortalte mig. Den er kompatibel med en Quick Charge 3.0-vægoplader (medfølger ikke), som kan oplade powerbanken på blot 6,5 timer. Sådan en vægoplader vil jeg også investere i. Og så kan jeg nok ikke gøre mere.

Den lille lækre Anker kan oplade tre USB-enheder op en gang.

Så hvis jeg altid sørger for, at den er fuldt opladet, kan jeg da i det mindste komme på nettet, når russerne (eller hvem det nu måttet være) kommer og ødelægger infrastrukturen.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Nu har jeg "preppet", jeg mangler bare nogle kontanter
Det kunne egl. være sjovt at vide, om forhandlerne af nødradioer, powerbanks mv. oplever en større efterspørgsel nu. Mit gæt er, at det gør de nok.

Dobbeltbeslutningen fra 1979

Jeg prøvede at spørge min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, om andre af hendes patienter er bange eller bare bekymrede, men der var ikke nogen, der havde nævnt det. Selv mente hun, at det måske skyldtes, at de fleste af hendes patienter var unge. Det giver selvfølgelig god mening.

Hun og jeg er omtrent jævnaldrende, og vi har af og til talt om, hvordan vi hver især huskede den kolde krig.

  • Hun havde travlt med ungdomslivet og tænkte ikke rigtig over det.
  • Jeg stod på Rådhuspladsen og demonstrerede mod, at de 572 Nato-raketter skulle opstilles på Europæisk jord = “Dobbeltbeslutningen”

I 1979 vedtog NATO at opstille 572 nye atomraketter i Vesteuropa som svar på Sovjetunionens opstilling af SS-20-raketter. Dette var kendt som “dobbeltbeslutningen”. I Danmark udløste beslutningen en stor debat og protester fra fredsbevægelsen.

Ak ja, det var en anden tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

USA bomber atomanlæg i Iran

USA bomber atomanlæg i Iran

Indgår Iran i forhandlinger?

USA bomber atomanlæg i Iran

Jeg er bange for, hvad det kan føre til.

Hele morgenen har jeg hørt analyserne på DR1 fra solide folk som Peter Viggo Jakobsen (jeg er vild med ham), Isabel Bramsen fra Lunds Universitet, Hans Henrik Fafner, POV og Steffen Gram, International korrespondent hos DR.

De er alle seriøse mennesker, man kan regne med. Peter Viggo Jacobsen var vist blevet taget på sengen men pyt med det. Hans hjerne var i vågen tilstand. Både han og Isabel Bramsen stillede spørgsmål ved, om Iran ville indgå i forhandlinger. Det forstår jeg godt.

Hvad skulle få en nation, hvis nukleare anlæg formentlig (vi ved det ikke med sikkerhed) er smadret “til atomer”, for nu at blive i billedet, til at indgå i forhandlinger? Hvad er der at forhandle om? Skulle taberen, der ligger ned, sige “Vi vil gerne forhandle”? Det har jeg svært ved at se. De vil måske forhandle, hvis de kan se, at deres situation kan blive endnu værre. Men kan det blive værre? Det kan jeg heller ikke se.

Israel takker Trump, og Trump takker piloterne og Gud for det veloverståede angreb. Han gik blandt andet til valg på “America first”, men allerede efter fem måneder i præsidentstolen er han fraveget det. Han har truffet beslutningen på egen hånd, men kongressen burde have været adspurgt. Hvad bliver det næste?

Jeg har haft atlasset fremme for at se præcis, hvor Hormuzstrædet ligger. Det kan blive Iranernes næste træk. Fortæl mig hvorfor de skulle lade være at blokere det?

Jeg er bange.

Jeg har rejst i Israel og min tandlæge er fra Irak

Det er så længe siden, at jeg ikke kan huske hvornår, men jeg har rejst i Israel, og det var en positiv oplevelse. Jeg traf kun venlige mennesker, men jeg skulle lige vænne mig til, at den unge kvinde, jeg var på café med, lagde sin maskinpistol på den tredje stol. Ved en fodgængerovergang i Jerusalem ventede jeg sammen med (andre) unge; de havde alle en maskinpistol på ryggen. Det kan vi ikke forestille os i Danmark, men det siger noget om, hvordan de ser verden omkring sig. Og det var endda før, Netanyahu kom til magten.

Jeg har mødt palæstinensere på den ulovligt besatte Vestbred. De inviterede på aftensmad og fortalte om deres liv og deres families tragedier siden 1948.  

Forleden var jeg hos tandlægen. Allerede før jeg gik derhen, havde jeg tænkt på ham, og om det var fra Iran, han kom. Det var det ikke, det var Irak. Men det forhindrede ham ikke i at have gjort sig tanker om situationen. Vi talte om det bekymringsvækkende, hvis USA blandede sig – og det gjorde de så i nat.

Nogle sagde engang, at verden var blevet mindre. Tænk jeg synes, den var blevet større. Den foldede sig ud; man kunne rejse, træffe nye mennesker, spise deres mad og høre deres historie. Det er alt sammen i datid. Hvem har lyst til at rejse nogen steder lige nu? Det er da højst til Samsø – og det er selvfølgelig også et dejligt sted.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

100 dage med Trump som præsident

100 dage med Trump som præsident

Politik på den anden side af Atlanten

100 dage med Trump som præsident

I går havde præsident Donald Trump 2.0 været ved magten i 100 dage. Og hvilke 100 dage? Så du ham også danse på podiet i fuld selvtilfredshed?

Jeg kan ikke huske, at der i min levetid har været så stort et politisk kaos verden over. Jeg tror det ikke.

Det er som om, at alt det, der er bygget op på de 80 år siden anden verdenskrigs afslutning, nu vakler. Ingen er rigtig sikre på, hvad morgendagen vil bringe. Alle holder vejret og tænker og/eller håber, at der måske kommer modstridende meldinger allerede i morgen, og måske mener den utilregnelige mand det alligevel ikke. Der er noget malignt over ham. Hvad kan vi regne med?

Jeg har ingen aktier nogen steder, men jeg forstår uvisheden hos dem, der har. Mit pensionsselskab P+ holder vel styr på min invalidepension, der er under udbetaling, men jeg har ikke turdet logge ind og tjekke.

I Danmark går det især ud over de små og mellemstore virksomheder med en stor eksport til USA, men som ikke har muskler til lige at bygge en filial i USA for at undgå handelskrigen og de sindssyge toldtariffer. De store så som Novo Nordisk, og hvem de ellers er, skal nok klare sig. Men det er svært for de små. Og det koster allerede nu arbejdspladser.

Jeg lytter til podcasts i DR Lyd

Når jeg går mine daglige ture, lytter jeg til “Genstart”, der er en virkelig god podcast på ca. 30 minutter, om snart sagt hvad som helst. Den 29. april havde de under overskriften “Universitetet slår tilbage” en rigtig interessant episode om Harvard, der har lagt sag an mod Trump-administrationen, fordi de mener, at det er stridende mod forfatningen, at Trump vil bestemme over, hvilke studerende, der må gå på universitetet, hvad de må mene, hvad man må forske i osv., fordi han mener, universitetet er antisemitisk.

Trump har truet med at tage billioner af dollars fra dem, og så vidt jeg forstår, har han allerede taget de første. Det vil gå ud over den grundforskning, der ellers kommer os alle til gode. Det drejer sig fx om kræftformer, klima og biodiversitet. De to sidstnævnte emner anser Trump som “fake news” – og det skulle komme fra ham? Han er den største og farligste løgner, verden endnu har kendt. Danmarks Radios dygtige journalister i USA fanger ham gang på gang i nye løgne.

Jeg lytter også til en anden interessant podcast kaldet “Tiden”, og det var heri, jeg den 29. april hørte, at regeringens hidtil smarteste trick er, at sende Kong Frederik til Grønland (altså bare på besøg, han kom hjem igen). Det er en måde at befæste rigsfællesskabet og at fortælle Trump, at han ikke har noget at gøre i Grønland. Han kan ikke gøre indsigelse mod kongens rejse, men signalet er klart: Danmark står bag Grønland, rigsfællesskabet er så vigtig for os, at vi sender kongen selv – og du holder nallerne for dig selv!

Hvis det virkelig er disse overvejelser, der ligger bag Kong Frederiks rejse, er det godt tænkt!

Sammenligning med “Der Untergang”

Forleden aften så jeg noget af “Der Untergang”, der handler om Hitlers sidste dage, hvor russerne har indtaget Berlin. Ligheden mellem Hitler og Trump var slående. Og den slags sammenligninger synes jeg eller, man skal afholde sig fra.

En mand, der for alt i verden vil have al-magten, og som opfører sig fuldkommen sindssygt, og som er ligeglad med, hvad alle de nærtstående rådgivere siger og mener.

Han er alt for farlig til den magtfulde post.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.