Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Nu kan vi alle sige Naalakkersuisut

Nu er det Nuuk

Nu kan vi alle sige Naalakkersuisut

Når stormagter mister pli, og diplomati erstattes af rå magt, bliver selv Arktis uroligt farvand. Grønland er ikke en parentes i verdenspolitikken – og det, der sker nu, er den alvorligste udenrigspolitiske krise for Danmark siden Anden Verdenskrig.

Jeg har årsager nok til at passe mine kirkebøger:

  • Grønland
  • Iran
  • Palæstina
  • Trump
  • Ukraine
  • Vance
  • Venezuela

Jeg hørte for et par dage siden en psykolog fortælle, at hun skulle hjælpe den grønlandske administration med at udarbejde hjælp til de grønlandske børn, der er bange for alt det, de ser og hører. Jeg forstår godt børnene, for det er fuldkommen vanvittigt, hvad der sker i øjeblikket. Situationen Grønland/Danmark/Trump er den største krise Danmark har stået overfor siden Anden Verdenskrig. Jeg tør ikke tænke på, hvor det kan ende. Nu er det Nuuk.

Jeg skrev på Facebook, at jeg er glad for ikke længere at være i Udenrigsministeriet og heller ikke at være i Statsministeriet. Jeg ved, at medarbejderne knokler en vis legemsdel ud af bukserne p.t. En skribent med så høj en IQ som gennemvædet bølgepap svarede, at de selv havde valgt jobbet, og kunne de ikke lide lugten i bageriet, kunne de jo rejse. Og i øvrigt mente hun ikke, at den slags medarbejdere kunne knokle, for de er jo overvejende DJØF’ere. Så dum kan man være!

Godt Mette Frederiksen er ved roret

Som bekendt er jeg langtfra socialdemokrat, men jeg er glad for, at det er Mette Frederiksen, der er statsminister i øjeblikket. Havde det været en fra yderfløjene, der sad for bordenden, var det da gået helt amok.

Jeg så i går pressemødet med Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen. Det var rørende at se de to fortælle, at der ikke kan skubbes så meget som et frimærke ind mellem os. Jeg fik næsten tårer i øjnene, og på en måde bliver jeg stolt over at være dansker.

Diplomati er reglerne for god opførsel

Jeg hader både Trump og Vance for deres manglende kendskab til diplomati, der i vidt omfang kan koges ned til en række regler for god opførsel og dannelse. Ingen af de to opfører sig ordentligt, og ingen af dem kender noget til dannelse. De kender ikke til diplomatiets dos and dont’ts, eller måske kender de dem men sætter en ære i at være tindrende ligeglade. De er begge PDO, som er undervisningsminister Mattias Tesfayes forkortelse for “pissedårligt opdraget”. (I parentes bemærket er han selv PDO).

Mødet imellem den grønlandsk-danske forhandlingsdelegation og Vance i dag

Desværre har jeg ikke mulighed for at se DR1s udsendelse fra kl. 14:30, men et højspændt drama bliver det uden tvivl. Trumpadministrationen har opskaleret konflikten ved at lade Vance styre mødet. Der er bare behov for deskalering.

En tid lang tænkte jeg, at journalister og andet godtfolk opskalerede krisen. Nu ved jeg, at jeg tog fejl. Det er amerikanerne, der opskalerer krisen.

Det rigtige vil være at tage udgangspunkt i Trumps egne udsagn om, at der er brug for at styrke sikkerheden. Jamen så lad os da tale om det. Lad os tale om flere baser, “kapaciteter”, droner, og hvad forsvarfolk ellers har i kufferten. Både USA og Danmark har i mange år gjort for lidt for sikkerheden. Amerikanerne kunne jo have undladt at lukke deres baser i Grønland. Hvorfor gjorde de det? Nu kan de tage op og rydde op efter deres svineri med efterladte olietønder.

Det er nok bare ikke det, Trump i virkeligheden vil. Han vil eje Grønland, han vil udvide sit territorium, og han vil have fat i landets vigtige mineraler. Han vil vise, at han er verdens mægtigste mand.

Jeg hader ham.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Træt af Trump

Er det næste Grønland?

Er det næste Grønland? – eller er det bare Trump igen?

Donald Trump er ikke bare støj i nyhedsstrømmen. Han er en systematisk nedbrydning af den orden, som vestlige lande – herunder USA selv – har brugt 80 år på at bygge op. Når han taler om at “tage” Grønland, er det ikke bare dum snak. Det er en direkte fornægtelse af suverænitet, folkeret og almindelig anstændighed.

Man kan mene meget om Mette Frederiksen, men hun har én ubestridelig kvalitet: hun forstår, hvornår noget er alvor. Og det er alvor, når en amerikansk præsident gentagne gange taler om et andet NATO-lands territorium som en handelsvare. Når hun siger, at “hvis USA angriber et andet NATO-land, så hører alting op”, er det ikke retorik. Det er en konstatering.

Den fælleseuropæiske erklæring om Grønland er usædvanligt klar, fordi situationen er usædvanlig. Når politikere taler så direkte, er det, fordi de har opgivet håbet om, at modtageren forstår antydninger. Det er diplomatiets måde at sige: Nu stopper det.

Træt af Trump

Trump forstyrrer min morgenkaffe. Jeg tænder for TV Avisen næsten som for at se “Dagens Trump”. I fredags eller lørdags var nyheden fjernelsen af Maduro og overtagelsen af landet, indtil folket finder en leder, Trump kan lide. I går morges var det idioten ombord på Air Force One, der endu en gang sagde, at han ville have Grønland “for national strategic reasons”.

Jeg kommer til at tænke på Leonard Cohens “First we take Manhattan, then we take Berlin”. Måske kan det om to måneder eller om 20 dage omskrives til “First we take Venezuela, then we take Greenland”?

I aften kl. 18:00 holder Udenrigspolitisk Nævn et ekstraordinært møde på Christiansborg i “det lukkede rum” uden vinduer, hvor deltagerne ikke en gang må medbringe en kop kaffe. Der er kun et emne på dagsordenen: “Kongerigets forhold til USA”.

Jeg er bekymret, og jeg synes, Mette Frederiksen gør ret i at skærpe tonen over for Trump til noget nær det maksimale. I aftes sagde hun “Hvis USA vælger at angribe et andet NATO-land, så hører alting op”. Selvom jeg lang fra er socialdemokrat, så har hun ret! Hendes store styrke er krisehåndtering. Den har hun i sin regeringstid haft rig mulighed for at udfolde.

Er det næste “Boots on the ground” i Grønland?

Der er netop udsendt en fælleserklæring, der kan hentes på Statsministeriets hjemmeside. Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Polen, Storbritannien og Danmark står bag udtalelsen.

Den sidste paragraf er usædvanligt direkte og lyder som citatet heunder. Så kan det ikke siges tydeligere indenfor diplomatiets rammer

Greenland belongs to its people. It is for Denmark and Greenland, and them only, to decide on matters concerning Denmark and Greenland.

Trump er PDO = Pissedårligt opdraget

Jeg var i nogle år ansat på konsulentbasis i Udenrigsministeriet, og selvom jeg var langt fra diplomatiet og ikke arbejdede med Danmarks udenrigspolitik, (jeg implementerede et tidsregistreringssystem til dem), fik jeg alligevel en vis fornemmelse for, hvad diplomati drejer sig om. Der er en række spilleregler, en række “dos and dont’s”, og de kan måske ganske kort omskrives til at “opføre sig ordentligt” og besidde “dannelse”, når man agerer på den internationale scene?

Trump opfører sig ikke ordentligt og udviser ingen tegn på dannelse. Han er faktisk PDO, som Mattias Tesfaye i efteråret lærte os betyder “Pissedårligt opdraget” i hans ordbog.

Jeg tager mig til hovedet, hver gang Trump fornærmer os. Man kan simpelthen ikke tillade sig at sige, at det eneste, Danmark har gjort, er at indsætte endnu en hundeslæde i Grønland. Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere nationalist af dette her. Og det var vel egl. ikke meningen med det hele?

Man kan da ikke bare beslutte sig for at ville have et land.

Trump lyver

Trump siger, at farvandet omkring Grønland er fyldt med russiske og kinesiske skibe. Folk med forstand på den slags siger, at det er løgn.

Ingen begræder, at Maduro ikke længere regerer Venezuela

Maduro var en diktator for et land, hvor folk end ikke turde diskutere politik med deres nærmeste familiemedlemmer. 80 – 90 pct. af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen, og omkring otte millioner mennesker er flygtet. På DR Lyd ligger en særudgave af “Stjerner og striber” om fjernelsen af Maduro, og det er herfra, jeg har lært disse fakta.

Humlen er bare, at USA ikke er verdens politibetjent, der skal beslutte, hvem der skal regere hvor. Det er op til de enkelte staters befolkninger. Helt på samme måde, som grønlænderne bestemmer, hvem der skal bestemme over Grønland.

Længere er den ikke.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Nu har jeg “preppet”, jeg mangler bare nogle kontanter

Nu har jeg "preppet", jeg mangler bare nogle kontanter

Om at dosere nyhedsstrømmen

Nu har jeg “preppet”, jeg mangler bare nogle kontanter

Jeg har haft det svært med søndagens udmeldinger om, at USA bombede atomanlæg i Iran. Hele søndag morgen og formiddag fulgte jeg med i, hvad der foregik, og jeg så pressemødet med USAs forsvarsminister. Jeg endte med at blive bange, og det var svært ikke at have nogen at tale med det om. En telefonsamtale hjalp på toppen af frygten.

Jeg lagde mig under min kugledyne kl. 18 med ondt i maven. Det hjalp lidt, for kuglerne udsender tryghed. Jeg forestillede mig en atomkrig eller 3. verdenskrig.

Jeg har besluttet at dosere nyhedsstrømmen. Jeg vil holde mig orienteret men heller ikke mere end det, for det andet går ind i mit nervesystem, og jeg kan ikke håndtere det.

Det, jeg kan gøre, er at købe en lille radio med håndsving og en powerbank, så jeg kan oplade telefonen. Herudover vil jeg hæve nogle kontanter i små sedler.

Kommer der en atomkrig, vil varmen alligevel være flere gange solens midte, og jeg bryder mig ikke om hverken stegte dåsetun eller stegt makrel i tomat. Jeg kan ikke få knækbrød eller riskiks ned. Og jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af alt det vand, der nok alligevel vil være kogende.

Hidtil har jeg grinet lidt af beredskabets breve med opfordringer til at “preppe”; det gør jeg ikke længere, for nu er det tydeligt, at den orange mand på den anden side af Atlanten ikke holder sig tilbage. Og jeg stoler ikke på ham, for selv mennesker med indsigt i diagnoser siger, at der er noget “malignt” over ham. Malignt betyder sygeligt.

Min nye radio: Lippa FM Nødradio

Nu har jeg "preppet", jeg mangler bare nogle kontanter

Proshop skiver om den:

Lippa FM nødradio er en kraftfuld og alsidig enhed, designet til at holde dig informeret og forbundet i nødsituationer. Denne model er udstyret med et håndsving, kompas, solcellepanel, hvilket sikrer, at du altid har adgang til strøm. Med en 10.000 mAh powerbank kan denne nødradio også oplade dine mobile enheder. Den modtager AM & FM signaler, og har en indbygget lommelygte med tre forskellige tilstande samt en højtydende COB læselampe.

En powerbank på 10.000 mAh er ret meget. Min sædvanlige powerbank fra Anker (Anker PowerCore+) har fuldt opladet 28.000 mAh.

Jeg kan oplade iPad og telefon, og hvad der nu ellers kan være behov for, adskillige gange med min Anker. Den er længe om at blive fuldt opladet, men det er naturligt nok, for jo længere den kan oplade noget, jo længere tid er den selv om at blive fuldt opladet, var der engang en, der fortalte mig. Den er kompatibel med en Quick Charge 3.0-vægoplader (medfølger ikke), som kan oplade powerbanken på blot 6,5 timer. Sådan en vægoplader vil jeg også investere i. Og så kan jeg nok ikke gøre mere.

Den lille lækre Anker kan oplade tre USB-enheder op en gang.

Så hvis jeg altid sørger for, at den er fuldt opladet, kan jeg da i det mindste komme på nettet, når russerne (eller hvem det nu måttet være) kommer og ødelægger infrastrukturen.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Nu har jeg "preppet", jeg mangler bare nogle kontanter
Det kunne egl. være sjovt at vide, om forhandlerne af nødradioer, powerbanks mv. oplever en større efterspørgsel nu. Mit gæt er, at det gør de nok.

Dobbeltbeslutningen fra 1979

Jeg prøvede at spørge min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, om andre af hendes patienter er bange eller bare bekymrede, men der var ikke nogen, der havde nævnt det. Selv mente hun, at det måske skyldtes, at de fleste af hendes patienter var unge. Det giver selvfølgelig god mening.

Hun og jeg er omtrent jævnaldrende, og vi har af og til talt om, hvordan vi hver især huskede den kolde krig.

  • Hun havde travlt med ungdomslivet og tænkte ikke rigtig over det.
  • Jeg stod på Rådhuspladsen og demonstrerede mod, at de 572 Nato-raketter skulle opstilles på Europæisk jord = “Dobbeltbeslutningen”

I 1979 vedtog NATO at opstille 572 nye atomraketter i Vesteuropa som svar på Sovjetunionens opstilling af SS-20-raketter. Dette var kendt som “dobbeltbeslutningen”. I Danmark udløste beslutningen en stor debat og protester fra fredsbevægelsen.

Ak ja, det var en anden tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i /af

USA bomber atomanlæg i Iran

USA bomber atomanlæg i Iran

Indgår Iran i forhandlinger?

USA bomber atomanlæg i Iran

Jeg er bange for, hvad det kan føre til.

Hele morgenen har jeg hørt analyserne på DR1 fra solide folk som Peter Viggo Jakobsen (jeg er vild med ham), Isabel Bramsen fra Lunds Universitet, Hans Henrik Fafner, POV og Steffen Gram, International korrespondent hos DR.

De er alle seriøse mennesker, man kan regne med. Peter Viggo Jacobsen var vist blevet taget på sengen men pyt med det. Hans hjerne var i vågen tilstand. Både han og Isabel Bramsen stillede spørgsmål ved, om Iran ville indgå i forhandlinger. Det forstår jeg godt.

Hvad skulle få en nation, hvis nukleare anlæg formentlig (vi ved det ikke med sikkerhed) er smadret “til atomer”, for nu at blive i billedet, til at indgå i forhandlinger? Hvad er der at forhandle om? Skulle taberen, der ligger ned, sige “Vi vil gerne forhandle”? Det har jeg svært ved at se. De vil måske forhandle, hvis de kan se, at deres situation kan blive endnu værre. Men kan det blive værre? Det kan jeg heller ikke se.

Israel takker Trump, og Trump takker piloterne og Gud for det veloverståede angreb. Han gik blandt andet til valg på “America first”, men allerede efter fem måneder i præsidentstolen er han fraveget det. Han har truffet beslutningen på egen hånd, men kongressen burde have været adspurgt. Hvad bliver det næste?

Jeg har haft atlasset fremme for at se præcis, hvor Hormuzstrædet ligger. Det kan blive Iranernes næste træk. Fortæl mig hvorfor de skulle lade være at blokere det?

Jeg er bange.

Jeg har rejst i Israel og min tandlæge er fra Irak

Det er så længe siden, at jeg ikke kan huske hvornår, men jeg har rejst i Israel, og det var en positiv oplevelse. Jeg traf kun venlige mennesker, men jeg skulle lige vænne mig til, at den unge kvinde, jeg var på café med, lagde sin maskinpistol på den tredje stol. Ved en fodgængerovergang i Jerusalem ventede jeg sammen med (andre) unge; de havde alle en maskinpistol på ryggen. Det kan vi ikke forestille os i Danmark, men det siger noget om, hvordan de ser verden omkring sig. Og det var endda før, Netanyahu kom til magten.

Jeg har mødt palæstinensere på den ulovligt besatte Vestbred. De inviterede på aftensmad og fortalte om deres liv og deres families tragedier siden 1948.  

Forleden var jeg hos tandlægen. Allerede før jeg gik derhen, havde jeg tænkt på ham, og om det var fra Iran, han kom. Det var det ikke, det var Irak. Men det forhindrede ham ikke i at have gjort sig tanker om situationen. Vi talte om det bekymringsvækkende, hvis USA blandede sig – og det gjorde de så i nat.

Nogle sagde engang, at verden var blevet mindre. Tænk jeg synes, den var blevet større. Den foldede sig ud; man kunne rejse, træffe nye mennesker, spise deres mad og høre deres historie. Det er alt sammen i datid. Hvem har lyst til at rejse nogen steder lige nu? Det er da højst til Samsø – og det er selvfølgelig også et dejligt sted.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]