Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred
Oprydning i slægtsdatabasen
Indholdsfortegnelse
Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred
Jeg er beslægtet med det halve Odsherred, og det går fremad med oprydningen i de menneskers data. Det er en kæmpe tilfredsstillelse af rydde op, rette fejl og tilføje nye personer. Lige p.t. er jeg i gang med Odden Sogn, hvor kirkebogen desværre først begynder 1731, idet de ældre kirkebøger brændte sammen med præstegården i 1730. Derfor kan jeg ikke komme længere tilbage end til min 6 * tipoldefar Søren OTTOSEN (beregnet 1658 – 1745).
Hvis du følger linket, vil du se hans stamdata øverst, hvor det også fremgår, at han har 100 efterkommere. Dernæst er der familie 1 og 2. “Familie 1” er ægteskabet med Maren CHRISTENSDATTER, og “Familie 2” er ægteskabet med Kirsten MOGENSDATTER, der er min 6 * tipoldemor, som døde i 1739.
Forklaring af visningerne i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)
Ruller du længere ned ad siden med Søren OTTOSEN, finder du et begivenhedskort, som virkelig ikke er den store videnskab, men alligevel er en rimelig illustration af, hvor de forskellige begivenheder fandt sted. Herefter følger en notesektion og nederst en sektion med kilder. Ser du fx på kilde nummer 3, fremgår følgende:
- Jeg bruger salldata: AO Salldata – KB
- Kilden til denne begivenhed er angivet den 17. januar i år
- Den præcise kildeangivelse er: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1731-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 159 af 200 opslag
- Da det er en primærkilde, har den den højeste grad af troværdighed: 4. Troværdigheden angives i Legacy.
- Selve indførslen i kirkebogen: “1746. Dom. 3 Adventus Søren Ottesen 87 Aar.”
- En note som måske i virkeligheden mest er til mig selv: Kirkeåret 1746 = Kalenderåret 1745.
Denne metodik findes på alle personer og er bedst på de 1.801 personer, jeg har gennemgået og/eller tilføjet siden den 4. august 2022.
Kirkebøgerne gemme ofte historier
“Lars PEDERSEN er ægtemand til Inger PEDERSDATTER, som er stedmor til Jens NIELSEN, som er 4. tipoldefar til Hanne B. STEGEMÜLLER.”
Lars PEDERSEN døde af i juli 1787 at falde af en hestevogn på en bakke.
Kilde: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1731-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 180 af 200 opslag
Kirke-Aaret 1787. d. 8de Julij. Dom 5 p. Trin. blev begravet Gaardmand ung. Lars Pedersøn af Yderbye, 53 Aar gl. – Liig-Prædiken holden over Søndags Evangelium. NB han var med heste og Vogn nedfalden af en Backe og slaget til Døde, hvorefter Synsforretning over ham blev holden og Amtmandens Resolution indhentet om hans Begravelse.
Følger du linket til ham, vil du se, at der er noget mere “kød på” data om ham end om Søren OTTOSEN ganske enkelt fordi, vi er længere fremme i tid
ChatGPT: Gennemgangen er færdig om fem år
Jeg er meget begejstret for ChatGPT, fordi man kan skrive i menneskesprog til robotten. Det er en modsætning til fx at google sig frem til et svar. Jeg har fået ChatGPT til at beregne, hvornår jeg omtrentligt vil være færdig med gennemgangen. Et eller andet sted læste jeg, at det kan betale sig, at “tale” pænt til robotten, så det bestræber jeg mig på.
Herunder viser jeg dialogen med ChatGPT, som kommer frem til, at jeg – baseret på de hidtidige resultater – vil være færdig i januar 2030. Det er selvfølgelig behæftet med nogen usikkerhed, men det er bedre end ingenting. Og i hvert fald kunne jeg ikke selv have beregnet det.
Er det ikke bare fascinerende?
Hej igen
Vi har denne meget lange tråd, som handler om min gennemgang af min slægtsfil.
Jeg begyndte på gennemgangen den 4. august 2022. Filen rummer i dag i alt data om 4.641 personer. Jeg har indtil i dag gennemgået 1.801 personer.
Af disse 1.801 er 500 personer nye, fordi jeg har fundet ud af, at jeg manglede nogle (fx dør en kendt person, og så gifter den efterlevende sig igen). Det vil sige, jeg også, inden jeg er færdig med at gennemgå hele filen, vil finde ud af, at der skal tilføjes flere nye personer.
Kan du beregne et cirka-tidspunkt for, hvornår jeg vil være færdig med min gennemgang?
python
# Indtastede data
from datetime import datetime, timedelta
start_date = “2022-08-04” # Startdato for gennemgang
today_date = “2025-02-03” # Dags dato
total_people = 4641 # Samlet antal personer i filen
reviewed_people = 1801 # Antal gennemgåede personer
new_people_found = 500 # Nye personer tilføjet
# Beregning af tid pr. person (historisk tempo)
start_dt = datetime.strptime(start_date, “%Y-%m-%d”)
today_dt = datetime.strptime(today_date, “%Y-%m-%d”)
elapsed_days = (today_dt – start_dt).days # Antal dage brugt hidtil
# Antal personer der stadig mangler gennemgang
remaining_people = total_people – reviewed_people
# Gennemsnitlig hastighed: personer gennemgået pr. dag
review_rate = reviewed_people / elapsed_days
# Skønnet nye personer der vil blive tilføjet, baseret på nuværende rate
new_people_rate = new_people_found / reviewed_people # Andel nye pr. gennemgået person
estimated_new_people = remaining_people * new_people_rate
total_remaining = remaining_people + estimated_new_people # Samlet antal tilbage at gennemgå
# Beregning af forventet færdiggørelsesdato
days_needed = total_remaining / review_rate
completion_date = today_dt + timedelta(days=int(days_needed))
completion_date.strftime(“%Y-%m-%d”)
Baseret på din nuværende hastighed og det skønnede antal nye personer, du vil opdage undervejs, vil du være færdig med gennemgangen omkring den 24. januar 2030.
Dette tager højde for både de personer, du allerede har gennemgået, og det faktum, at du sandsynligvis vil tilføje flere nye personer undervejs. Hvis din hastighed ændrer sig, kan dette tidspunkt selvfølgelig rykkes frem eller tilbage.
Hvis du vil færdiggøre arbejdet hurtigere, kan vi også beregne, hvor mange personer du skal gennemgå pr. måned for at afslutte det tidligere. 😊
Det er super fint sådan. Jeg er glad for dit svar. Det kan være, jeg senere vender tilbage med et ønsket sluttidspunkt.
Tak for hjælpen!
Det var så lidt! Jeg er glad for, at du kunne bruge svaret. 😊 Du siger bare til, hvis du senere vil have beregnet, hvor hurtigt du skal arbejde for at nå et bestemt sluttidspunkt.
Held og lykke med resten af gennemgangen – og god fornøjelse med dit slideshow og din slægtsforskning! 🔍📜✨
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!