Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

I anledning af 80-året for befrielsen

I anledning af 80-året for befrielsen

Om værdirelativisme

I anledning af 80-året for befrielsen

Det var en særlig dag i går. I år havde vi en særlig anledning til at sætte lys i vinduerne den 4. maj. Det har jeg altid gjort, for jeg har altid ment, det er vigtigt at mindes.

Jeg tudede mig igennem “Hvidstengruppen”, hvilket jeg også gjorde første gang, jeg så den.

Jeg lavede et kort opslag på Facebook, hvor jeg skrev

I taknemmelig erindring om min elskede far Jørgen Stegemüller og den modstandskamp, han deltog i.

Måske er det vigtigere end nogensinde at sætte lys i vinduerne i aften?

Hidtil har 41 mennesker reageret på det. Jeg er ikke forvænt med, at så mange reagerer på mine opslag, da jeg ikke – med alle mine ord og ingen figurer – passer ind på platformen, men jeg må jo have ramt en åre el.lign.

Da jeg var barn, var jeg fuldstændig overbevist om, at hvis der atter blev krig i Danmark, ville jeg gå ind i modstandsbevægelsen. Og sådan har jeg det stadig, hvis der nu skulle opstå en krig og en modstand.

Jeg har bare gået og tænkt på, at min far – Jørgen Stegemüller – måske ikke var så fornuftig, for han må jo have fortalt noget om det, da jeg ikke ellers kunne have fået den tanke. Måske skal man ikke fortælle et barn, der end ikke er fyldt ni år, om sådan noget? Jeg husker ikke, hvad han fortalte.

I anledning af 80-året for befrielsenOm at videregive værdier

Jeg kan derimod huske, at min “mor” og han talte om, at han havde en pistol “fra krigens tid”, og det brød hun sig ikke om, hvilket vel egentlig er forståeligt nok, når man har et barn i huset.

Det var noget, de talte om, når de troede, jeg ikke hørte det, men små krukker har store ører. Jeg så aldrig pistolen, der hed en Mauser, [udtales “Movser”] og jeg ved ikke, hvad der blev af den, efter hans død. Man kan i øvrigt købe en sådan på nettet for 769,00 kr. og betale i op til ti rater med Viabill …

Ja, måske var det forkert, men jeg kan på den anden side set godt forstå, han gjorde det. Han har villet videregive sine værdier. Og jeg er stolt af ham, for han gjorde det rigtige.

Vers to i “Det haver så nyligen regnet” lyder:

Det har regnet – men regnen gav grøde,
det har stormet – men stormen gjorde stærk.
Som de tro’de, at skoven alt var øde,
så de vårkraftens spirende værk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,
de vil møde, hver gang der bliver kaldt.

Måske er det nationalromantisk, men jeg identificerer mig med den sidste linje.

Der er forskel på værdier

I flere år har jeg i relation til politik tænkt på, at jeg er mindre interesseret i partipolitik end i partiernes værdier. Jeg er snart hverken “blå” eller “rød”, hvilket er nogle ret tåbelige etiketter. Faktisk kan jeg se noget fornuftigt hos både Det Konservative Folkeparti (men ikke længere mod højre!), Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten. Den dag, de laver “Værdipartiet” med det rette udvalg af værdier, stemmer jeg på det parti.

Alting er ikke lige godt.

Jeg synes efterhånden, der hersker en form for værdirelativisme, der gør, at man ikke behøver at tage stilling, og hvor alle værdier er lige gode. Nej de er ej. Der er stadig noget at kæmpe for. Der er stadig noget, der er rigtigt og noget, der er forkert.

Værdirelativismen medfører en rodløshed, hvor man ikke hører til nogen steder. Det tror jeg ikke er særlig sundt. Man har brug for at høre til et sted, for hvad skal man ellers?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Volodymyr Zelenskyj om jantelov og stearinlys

Volodymyr Zelenskyj om jantelov og stearinlys

Bevægende tale til Folketinget

Volodymyr Zelenskyj om jantelov og stearinlys

I dag holdt Zelenskyj en bevægende tale til Folketinget, hvor stort set alle medlemmer var samlede i Landstingssalen. Jeg så hele TV Avisens transmission inkl. de mest perifere politikere, der mente et eller andet bagefter.

Den værste var Morten Messerschmidt, der på sin sædvanlige ucharmerende facon fik flettet ind, at flygtningene fra Ukraine tilkendegiver, at de hurtigst muligt vil “rejse hjem og bygge deres land op igen”. En slet skjult henvisning til andre flygtninge. Jeg kaster op over den konstante sammenligning mellem forskellige flygtninge.

Det er en usædvanlig grim krig, der føres – ikke alene af politikere på tinge men nærmest værre af velmenende individer på de sociale medier, der har taget mennesker fra Syrien, Afghanistan, Yemen m.fl. under deres beskyttende vinger og benytter enhver tråd til at spille flygtninge ud mod hinanden. En tråd kan fx starte med fakta om de stigende forbrugerpriser og afspores af de rystende forhold i udrejsecentrene. Jeg begriber ikke, at man ikke kan holde fokus.

Zelenskyj talte blandt andet om:

Er der en grænse for, hvor længe de ca. 100.000 resterende beboere i Mariupol må lide? Hvornår griber Vesten ind mod denne forbrydelse mod menneskeheden? Nu er sneen næsten smeltet; den sne der har været en kilde til en form for drikkevand. Hvad skal de mennesker nu gøre? Skal de vente på at dø af sult og tørst? De er fanget i en middelalderlig belejring i et antal kældre, jf. at aggressorer har brugt belejringstaktikken siden middelalderen, fortalte en militærstrateg i går. Nødhjælp kan ikke komme ind i Mariupol. Mennesker kan ikke komme ud af Mariupol, og de humanitære korridorer er en by i Rusland.

Volodymyr Zelenskyj om jantelov og stearinlys

Volodymyr Zelenskyj om jantelov og stearinlys

Puk Damsgård havde i Søndagsavisen fremragende samtaler med mennesker, der var sluppet ud. De havde taget chancen i personbiler. Hun forstår at spørge og få svar, uden at det bliver til følelsesporno, men man røres. På samme måde er jeg begejstret for Anna Gaarslev. Er det tilfældigt, at DR kun har sendt kvindelige journalister til Ukraine? Michael S. Lund er retur i Tyrkiet.

Zelenskyj bad ikke om flere våben, flyforbudszone og hvad, han ellers har bedt om ved de øvrige taler, han har holdt til forskellige regeringer. Han bad derimod om, at sanktionerne mod Rusland styrkes, så krigsforbrydelserne stopper med det samme og Putin retsforfølges ved en international krigsforbryderdomstol.

Han bad om, at det skal være slut med voldtægter af kvinder og småpiger. Han bad om, at vi frigør os fra den russiske gas og olie og fokuserer på grøn omstilling vel vidende, at omstillingen ikke kommer fra den ene dag til den anden. Han bad os holde op med at tillade anløb af russiske skibe i danske havne.

Han talte om de børn, der står i vejkanten ved deres døde forældre, men samles op af fremmede. Der smeltede mit hjerte – og det var også hans mening. Det kan jeg godt regne ud. Men det virkede alligevel.

Det var en emotionel tale

Zelenskyj mindede os om både jantelov og stearinlys. Sidstnævnte var selvfølgelig en henvisning til 4. maj 1945, hvor stearinlysene ikke bare var til for den danske hygges skyld, men fordi de symboliserede, at vi endelig havde fået fred, frihed og demokrati tilbage efter de fem forbandede år. Lige nu kæmper enhver ukrainer for fred, frihed og demokrati. Tænd et lys i aften og tænk på dem, der ofrede deres liv for Ukraines fred og frihed.

Trods alt et håb om en fremtid

På imponerende vis talte han også om en fremtid. Når man kan det, selv om man billedligt talt står blandt de faldne og midt i ruinerne, skyldes det, man har et håb. Han opfordrede Danmark til at stå for genopbygningen, når – ikke hvis – freden kommer.

Danmark er heldigvis ikke helte på slagmarken, men vi kan noget andet. Vi kan gå forrest i EU, når det kommer til forhandlingerne om – og implementeringen af – en “Marshallplan” for Ukraine.

Han talte om “Københavnskriterierne”, så han er godt orienteret af sin taleskriver/spindoktor. “Københavnskriterierne” er en række politiske og økonomiske betingelser, som ansøgerlande skal opfylde for at blive medlem af EU.

Alt imens han talte, mødtes forhandlerne i Istanbul – og Erdogan soler sig ikke kun i det tyrkiske solskin – men også i det internationale lys som en slags mediator. Travlt har han desværre ikke. dr.dk skriver blandt andet:

Russerne sagde, at de nu skal tilbage til Putin og have undersøgt de forslag, ukrainerne kom med. Så jeg tror desværre stadigvæk, at man er meget langt fra en egentlig fredsaftale, siger Michael S. Lund og tilføjer:

De blev altså heller ikke enige i dag om bare at lave en midlertidig våbenhvile.

dr. dk skriver også:

Regeringen tilbyder at sende kampbataljon på 800 soldater til de baltiske lande

Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop sagt på et pressemøde, at regeringen vil tilbyde at sende 800 soldater til Natos fremskudte tilstedeværelse i de baltiske lande – Estland, Letland og Litauen. Bataljonen befinder sig i Slagelse og vil blive udsendt, hvis Folketinget beslutter det. Samtidig kræver det formelt en henvendelse fra Nato, før det bliver aktiveret.

Det er klart, at vi sætter ikke arbejdet i gang, hvis ikke vi har en forventning om, at vi kommer til at gøre brug af den beslutning, der er truffet, siger Mette Frederiksen.

Jeg synes ikke, det ligner en fredelig løsning lige om hjørnet.

/5 Kommentarer/i /af

Lys i vinduerne

Det er 4. maj

Det er den 4. maj 2010 og dermed 65 år siden befrielsesbudskabet med “Her er London, her er London…. Det meddeles i dette øjeblik, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig” (citeret frit efter hukommelsen).

Jeg skal have lys i vinduerne, som jeg altid har det den 4. maj. Det er en smuk tradition og skik, der vidner om, at vi ikke kan tage frihed og frihedsrettigheder for givet. Det har ikke altid været sådan, at vi har haft forsamlings-, ytrings- og talefrihed. Masser af steder i verden er det stadig noget, man drømmer om – tænk på Kina, Burma, Nordkorea for blot at nævne nogle få. Vi har alle de frihedsrettigheder, vi kan ønske os og jeg kan skrive på min blog eller i avisen, at jeg synes, statsministeren er dum. Folk vil højst ryste undrende på hovedet. I Kina bliver man henrettet med nakkeskud for mindre.

Det undrer mig altid, at der er så mange, der ikke har lys i vinduerne den 4. maj. Engang troede jeg, det havde noget med alder at gøre, men det viste sig, at de “mørke” ofte var ældre end mig selv. Jeg drøftede det engang med min mor – hun syntes ikke, der var nogen grund til at gå og huske på den gamle sag, og hun havde ikke lyst til at blive mindet om “de fem forbandede år” hele tiden. Det er en holdning, jeg ikke forstår.

I år har der – sikkert på grund af det halvrunde tal – været en del omtale af besættelsens ophør, og jeg håber, at det bringer flere lys, men ellers har det gennem nogle år været sådan, at der var mere snak, end der var lys. Lad os prøve at gøre det anderledes i aften.