Indlæg

,

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Den udenrigspolitiske situation

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Hvis du er sød, svarer du “nej”, for jeg orker ikke de næste udmeldinger fra det ovale værelse.

Det er det rene vanvid.

I dag:
  • En højtstående anonym kilde fra det hvide hus udtaler, at Trump vil stoppe støtten til Ukraine, indtil Volodymyr Zelenskyj “beder om forladelse” (det er min formulering – jeg kan ikke lige huske den rigtige, men meningen er den samme). Nu venter verden på, at det af- eller bekræftes; forhåbentlig det første.
  • Øgede toldsatser på varer fra Canada, Mexico og Kina. Handelskrigen med Canada er brudt ud, idet de svarer igen af skuffe. Det vil koste tusindvis af arbejdspladser i begge lande. Vi kan forudse recession.

Lige nu – kl. 12:48: Meldinger fra det sydøstlige Polen bekræfter, at USA har sat militær støtte til Ukraine på pause. Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, i forbindelse med et regeringsmøde, skriver Reuters.

Forsvarsministeren er i Finland sammen med kongeparret og flere andre regeringsrepræsentanter. Begge udtrykker de stor bekymring, og det gør de ret i.

Sådan fungerer diplomati simpelthen ikke

For snart mange år siden implementerede jeg et tidsregistreringssystem til Udenrigsministeriet. Jeg var glad for at være der, for det var en god arbejdsplads, og det er det sikkert stadig. Kravene var store, men medarbejderne var dygtige, og der var vide rammer for den enkelte, hvis man passede sin butik.

I øjeblikket tænker jeg tit på, at medarbejderne i både Udenrigsministeriet og Statsministeriet må ligge vandret p.t. Godt jeg er pensioneret, for det holdt jeg ikke til.

Fordi jeg har været i Udenrigsministeriet, mens Friis Arne Petersen var direktør, har jeg selvfølgelig lagt mærke til, at han blev interviewet til TV Avisen flere gange i løbet af weekenden i sin egenskab af tidligere at have været Danmarks ambassadør til USA. 

Han gjorde det klart, at verdensfreden er skrøbelig, og at skænderiet mellem Trump og Volodymyr Zelenskyj var et diplomatisk lavpunkt, hvor begge parter begik enormt store fejl. Diplomati fungerer simpelthen anderledes. Man skændes ikke foran den samlede verdenspresse, og man taler pænt til hinanden, for det hjælper ikke at sige, at den anden er en stor idiot. Heller ikke selvom man mener det.

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Der er for meget “skolegård” over dette: “Du begyndte, nej det gjorde du”. De gambler med verdensfreden, Trump taler om en tredje verdenskrig, og den store vinder er Putin. Han har opnået lige nøjagtig det, han ville: at udstille Ukraine som den store synder, der startede krigen, og at adskille USA og Europa, der ganske vist står sammen og lige nu har fundet 6.000 milliarder kr. ekstra til forsvar.

Krig avler krig.

“Boots on the ground and planes in the air”

Sådan sagde Storbritanniens premierminister Keir Stamer efter det europæiske krisemøde i Downing Street 10. Mette Frederiksen er åben overfor at bidrage til en fredsbevarende styrke, men Mads Korsager (DR) mener, at vi skal frem til 2027/28, før vi kan bidrage med mere end et fodboldhold. Vi har simpelthen ikke soldater nok.

“Boots on the ground” er sindssyg farligt. Hvem husker ikke Irak-krigen? Skal vi sende unge mænd til slagmarken?

Peter Viggo Jakobsen

Jeg kan rigtig godt lide Peter Viggo Jakobsen, fordi han evner at formidle militære strategier med analogier, så de er til at forstå for os, der ikke har deltaget i forsvar. Danmarks Radio skriver i dag, at han udtaler:

Uden amerikansk hjælp mister Ukraine vigtige øjne og ører på slagmarken.

Det skyldes, at amerikanerne leverer noget elektronik, der bevirker, at de ukrainske soldater kan lokalisere fjenden. Uden de systemer … Tænk selv.

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Tanker om den skrøbelige verden

Tanker om den skrøbelige verden

Trump og Putin smadrer min verden

Tanker om den skrøbelige verden

Jeg har aldrig tænkt over det tidligere, men det er gået op for mig, hvor skrøbelig verden og verdensfreden egentlig er. Lige p.t. er det tydeligt, at verdens ledere udtaler sig med stor forsigtighed for ikke at fornærme nogen. Og det har de måske altid gjort, jeg har bare aldrig tænkt over det.

Tidligere har jeg tænkt, at nu måtte Mette Frederiksen, Macron, Olaf Scholz m.fl. da træde i karakter og sige til Rusland og/eller USA, at de ikke ville finde sig i dette eller hint og ellers måtte samarbejdet få en anden drejning. Det er nu gået op for mig, at sådan fungerer verden(-sfreden) bare ikke.

Som bekendt er jeg ikke socialdemokrat, men jeg har stor respekt for Mette Frederiksens aktuelle linedans, som var meget tydelig i gårsdagens “21 Søndag”. Jeg kan godt lide programmet, for her er rum og plads til de længere indslag.

I programmet gik Mette Frederiksen så langt, hun overhovedet kunne overfor Trump, uden at dagens danske ambassade i USA afskæres mulighederne for samarbejde. Amerikanerne er fortsat vores allierede, men efter kun en måned på magten, har Trump smadret relationen og verden. Der er kun 47 måneder tilbage … Og jeg synes, det var ganske udmærket, at statsministeren bad Kåre Quist om lov til at tale ud, eftersom de spørgsmål, han stillede, ikke kunne besvares med “ja” eller “nej”. Hun blev afbrudt konstant. Selv ville jeg have slået ham i gulvet.

Krigen i Ukraine

I dag er det tre år siden, russerne invaderede Ukraine. Mon ikke vi altid vil huske datoen den 24. februar?

Danmark støtter og målt i pct. af BNP, er vi den største støtte. Vi støtter, fordi vi står bag Ukraine, men lur mig om der ikke også er en høj grad af egoisme i det? Gør vi det ikke også fordi, at så længe Putin er travlt optaget i Ukraine, rulles krigen i det mindste ikke ud i resten af Europa? Og der er jo egl. ikke så langt fra Moskva til København?

Vi har taget imod 37.000 ukrainske flygtninge, og 70 pct. af dem ønsker at blive her, når den midlertidige Lov nr. 324 af 16. marts 2022 “Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine” løber ud i marts 2026.

Den andel er vokset støt og roligt med et procentpoint år for år. Det skyldes, at færre og færre har en familie at vende hjem til i Ukraine, børnene går i skole, har kammerater og taler godt dansk og forældrene er i arbejde. Hvis jeg var flygtet fra Ukraine, ville jeg også foretrække at blive her.

Det tyske valgresultat: AfD har fået hver femte stemme

Tanker om den skrøbelige verdenDet højreekstremistiske “Alternative für Deutschland” har fået hver femte stemme, hvilket er uhyggeligt.

Man behøver ikke have læst sociologi for at forstå hvorfor: Merkels “Wir schaffen das” er for alvor død. Tyskland har enorme problemer med immigration og landets økonomi er i ruiner. De fleste af AfD’s stemmer kommer fra det tidligere Østtyskland. Den del af landet er her 35 år efter murens fald stadig ikke ordentligt assimilerede i det tyske samfund. De føler sig stadig som andenrangsborgere, og så er det naturligt at stemme på et protestparti.

Det skal blive interessant at følge regeringsdannelsen. Uanset hvad – fx at ingen vil samarbejde med AfD; det kaldes “Brandmuren” – har landet taget et stort skridt til højre. Og er det egl. rigtigt, at et parti, der har fået hver femte stemme, ikke får del i regeringsmagten? Det synes jeg faktisk ikke. Det er ikke videre demokratisk. Sten Nørskov mente dog, at de vil få stor indflydelse på udvalgsarbejderne.

Fællesskaber mod frygt

Jeg talte med en veninde, der havde et virkelig godt råd mod frygten, som ikke må tage over: søg ind i fællesskaber. Det kan være fællesskaber om hvad som helst. Kolonihaveforeningen, vinterbadeklubben, slægtsforskerne … Uanset hvad så handler det om at søge sammen og at stå sammen, fordi sammenhold gør stærk.

Jeg synes, hun har ret.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hvorfor var man ikke lykkelig, dengang man var det?

Hvorfor var man ikke lykkelig, dengang man var det?

Bettina Heltberg og “Dagens Trump”

“Hvorfor var man ikke lykkelig, dengang man var det?”

Citatet stammer fra Bettina Heltberg (1942 – 2025), og spørgsmålet, hun stillede, har jeg tænkt over mange svar på i denne tid, hvor verden synes at være af lave. Jeg tænder dagligt for min foretrukne nyhedskanal TV Avisen på Danmarks Radio eller læser nyhedsoverblikket kl. 12:00 fra POV, og op kommer “Dagens Trump”. Hvad har han nu fundet på, mens jeg sov?

Jeg er et lykkeligt menneske. Der er ikke noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes. Jeg står hver dag op, og glæder mig over ikke længere at være syg eller angst for fremtiden. Dengang var det hårde år. Så jo, i min privatsfære er jeg lykkelig.

Problemet er, at jeg ikke tænkte på fraværet af krig, da der var fred, og før der blev indsat en vanvittig mand med orange hår og rødt slips på verdens mest magtfulde plads. Man kan p.t. læse om strategien om “Flod the zone”, der går ud på tjept at overøse alverden med stribevis af sindssyge initiativer og at offentliggøre dem på alverdens nyhedskanaler, sociale medier osv.

Det går så stærkt, at jeg næppe kan nå at synke det ene præsidentielle dekret, før det næste er offentliggjort. Strategien virker, for ingen kan følge med, og mange giver op og passer deres urtehave (eller kirkebøger). Hvorfor tænkte jeg ikke på fraværet af krig? Hvorfor tog jeg det som en selvfølge? Det kunne Bettina Heltberg muligvis have svaret på – og måske gjorde hun det også, jeg er bare ikke klar over det.

Fedt for Frederiksen

“Den var lang tid om at indfinde sig. Men nu slår statsmandseffekten tilsyneladende igennem med fuld kraft,” skriver POV’s politiske redaktør, Frank Korsholm i dag i POV Weekend. Jeg har respekt for Mette Frederiksens penduldiplomati, og jeg er glad for, at vi ikke p.t. har en statsminister fra en af yderfløjene.

Citatet er kopieret fra POV:

Statsministeren står i spidsen for en enorm diplomatisk indsats for at håndtere den største udenrigspolitiske krise siden 2. Verdenskrig og er lykkedes med at samle de 27 EU-ledere med et utvetydigt signal over Atlanten om, at Europa står sammen.

Fred i Ukraine?

Det er jo fuldkommen sindssygt, at ham med orange hår og rødt slips tager telefonen og drøfter fred i Ukraine med Putin og ikke med Volodymyr Zelenskyj, der trods alt må være den nærmeste fremfor aggressoren. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det udover “vanvid”. Hvad kommer den fred/ufred overhovedet ham ved? Hvorfor skal han have en mening om, at Ukraine skal aflevere ca. 20 pct. af sit territorium og gå tilbage til tiden før 2014

Hvorfor f***** skal han blande sig i, om Ukraine skal være medlem af Nato?

Der er mange ting, jeg ikke forstår.

En riviera i Gaza?

USA vil “eje Gaza”, og har fået idéen om, at de over to millioner palæstinensere skal flyttes til nabolande som Egypten og Jordan. Ham med orange hår opg rødt slips ser for sig en riviera, der hvor der lige nu kun er murbrokker og ueksploderede bomber.

Jeg hørte en episode af Genstart (mener jeg, det var), hvor en af gæsterne lavede den analogi, at det med at forflytte palæstinenserne stort set svarer til, at Tyskland mente, at det var lidt besværligt med Danmark og alle de danskere, og derfor foreslog at flytte os til Finland.

Og så er der jo lige det med Grønland

Ham med orange hår og rødt slips ser også for sig, at USA skal udvide sit territorie til også at omfatte verdens største ø. Han sendte en forpost ud i form af sin søn, der rundhåndet delte røde MAGA-kasketter ud. Nogle af indvånerne var ivrige efter at få fingre i en.

Trump mener, at grønlænderne foretrækker USA frem for Danmark. Da de fik kasketterne af, var der flere, der blev beklemte ved situationen.

Billedet herunder er hentet på POV. Billedet er også et link, der fører dig til en virkelig god kommentar af Frank Wiedemann på POV fra den 13. februar i år. Den hedder: “Trump: Er der ikke noget absurd ved det?”.

Hvorfor var man ikke lykkelig, dengang man var det?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Forberedt på kriser

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Jeg hverken kender nogen eller forbereder mig selv på kriser. Måske er det forkert af mig?

Bortset fra at »at preppe« er et lidt fjollet udtryk, der nemt kunne erstattes af »at forberede« eller lignende, så kender jeg virkelig ingen, der tager myndighedernes anvisninger alvorligt. Og jeg gør det heller ikke selv.

Mine egne begrundelser for ikke at gøre det er:

  • Den næste krig, vi kommer til at opleve i Danmark, bliver en krig med kernevåben, og den er ikke overstået på tre dage. Vi kan ikke gå på gaden efter tre dage
  • Hvis Putin (også) kommer her, bliver hans tropper mere end tre dage. Nu har de snart været i Ukraine i tre år
  • Jeg tror simpelthen ikke på, det bliver nødvendigt
  • Jeg har svært ved at tage det alvorligt

Når man læser Beredskabsstyrelsen pjece fremgår det, at det også er vores hjælp til myndighederne, så de bedre kan hjælpe andre borgere, der har et større hjælpbehov. Det vil jeg på den anden side set naturligvis gerne bidrage til.

Barndommens beskyttelsesrum

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Indtil jeg var ca. otte og et halvt år, boede jeg i Vestjylland. Og jeg husker tydeligt folderen »Hvis krigen kommer«, der var udgivet af Statsministeriet i 1962, og at min far viste mig det stedlige beskyttelsesrum og sagde: »Det er her, vi skal sidde, hvis der bliver krig igen«. Det har været i ca. 1969-70, og der var anden verdenskrig ikke så langt væk. Faktisk var det kun 25 år siden, han havde lagt sit frihedskæmperarmbind på hylden.

Beskyttelsesrummet havde form som en kælder med en lille betonsilo, der stak op over jorden. Jeg havde på ingen måde lyst at være i det beskyttelsesrum, for der lugtede af mug, der var mug på væggene, og bænkene langs væggene var smalle og hårde. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at vi evt. skulle sidde der i længere tid. Det kan jeg stadig ikke.

Det er ikke længe siden, jeg så et indslag i TV Avisen om, at man ikke har styr på antallet af beskyttelsesrum/sikringsrum. Man ved ikke, hvor de ligger, og man ved ikke, om de er fyldt med regnskaber eller andet. Billedet herunder stammer fra borger.dk, og der fremgår det tydeligt, at rummene helt legalt kan bruges til andre formål, når de ikke skal anvendes som beskyttelsesrum.

Hvis de pludselig skal bruges som beskyttelsesrum/sikringsrum, må man håbe, at regnskaberne hurtigt får ben at gå på. Man er muligvis blevet klogere efter det omhandlede indslag, for af linket fremgår:

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med kommunerne og Vurderingsstyrelsen udarbejdet en opgørelse pr. 19. juni 2024 over pladser i beskyttelsesrum. Af opgørelsen fremgår bl.a. at der er ca. 3,4 mio. pladser i sikringsrum, som kan klargøres, hvis behovet opstår. Dertil kommer et antal pladser i offentlige beskyttelsesrum samt supplerende rum til beskyttelse, herunder underjordiske garageanlæg med videre.

Kender du nogen, der »prepper«? Jeg gør ikke

Læser man lidt mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, finder man ud af, at det er rum, der skal beskytte os mod luftangreb men hvad med de øvrige farer?

Beskyttelsesrum og sikringsrum er en betegnelse, der dækker alle typer af forstærkede rum, hvis formål er at beskytte befolkningen mod luftangreb.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.