Tag Archive for: Ukraine

/4 Kommentarer/i , /af ,

Dilemma: Oprustning og krigen i Ukraine

Dilemma: Oprustning og krigen i Ukraine

Vi skal hjælpe Ukraine

Dilemma: Oprustning og krigen i Ukraine

Dilemma: Oprustning og krigen i Ukraine

Jeg har lige siddet og set TV Avisen 18:30, hvor det fremgik, at G7-landene sender mere hjælp til Ukraine, der indføres endnu flere sanktioner mod Rusland mv., og det glæder jeg mig over.

I går forlød det, at USA har åbnet for, at F16-jagere må sendes til Ukraine. De kan være klar til kamp i løbet af 3 – 6 måneder, da de ukrainske soldater først skal lære at betjene dem. Det er svaret på præsident Volodymyr Zelenskyjs bønner i umindelige tider.

Selvfølgelig skal vi fra Vestens side hjælpe Ukraine alt det, vi overhovedet kan, og kineserne og inderne må se at finde ud af, hvor de står.

Jeg har respekt for et folk, der – meter for meter – kæmper for deres land, og som på mange måder kæmper vores kamp, så vi selv slipper for at få blod på hænderne, leve med lutalarmerne og at bo i ruinerne.

Jeg har respekt for en præsident, der konsekvent optræder i sin armygrønne T-shirt; også når han møder verdens ledere med slips og i jakkesæt.

Jeg ser gerne Putin hængt langsomt i en strik med fødderne syv alen over jorden. Han minder mig med sit despoti alt for meget om både Stalin og Hitler. To herrer der ikke gjorde noget godt for menneskeheden.

Nu håber jeg, det er tilstrækkeligt tydeligt: Jeg er ikke Putinist! Får du en anden opfattelse, så læs venligst ovenstående igen – og gerne langsomt.

Dilemmaet

Krigen i Ukraine har nu varet i 1 år; 2 måneder; 3 uger; 6 dage eller 451 dage. Millioner af mennesker er flygtet til tryghed og bort fra bombardementerne, enten til os i Danmark, mange til Tyskland, men langt de fleste til Polen.

Billederne, af vandrende kvinder med et barn i venstre hånd og transportkassen med katten i højre hånd, har gjort stort indtryk på mig. Der har været oprettet evakueringskorridorer, der mindede lidt om “De hvide busser”, men flere af forsøgene var mislykkede. Der har været spagfærdige forsøg på fredsmægling med tyrkiske Erdogan og franske Macron i spidsen. Ingen af parterne ønsker at give sig bare en tøddel. Jeg forstå godt, at Zelenskyj siger “Gu’ vil jeg da ej. Det er mit land og mit folk”.

Det minder mig bare alt for meget om den kolde krig. Øst og Vest oprustede hver for sig, men det førte ikke til fred. Det minder mig om min ungdom. Det minder mig om “Dobbeltbeslutningen“, hvor man ville opstille 572 atombårne missiler i Vesteuropa, primært i Vesttyskland, (tjah, sådan hed det dengang), som svar på Sovjetunionens opstilling af SS-20-raketter i Østeuropa. Det minder mig om min frygt for atomkrigen, truslen der konstant rumlede i horisonten. Begge parter stod på deres. Oprustningen førte ikke til fred. Det minder mig om mit eget spagfærdige engagement i fredsbevægelsen og om “Next Stop Sovjet”.

Vi åndede lettede op, da Sovjetunionen faldt i 1991. Fra 1991 til 22. februar 2022 har jeg, måske en anelse naivt, troet på, at nu var vi færdige med at slå hinanden ihjel i Europa. Vi behøvede ikke længere et regelsæt, der kaldes “krigens love”. Been there, done that. Nu kunne vi løfte ansigtet og se fremad til et Europa i fred og frihed. Vi kunne rejse rundt bare med det rødbedefarvede danske pas. Verden lå åben for vores fødder.

Også nu rumler truslen for et atomart modtræk fra Putins side, når vi støtter alt det, vi kan fra vestlig side. Hvor skal det ende, når ingen vil give sig? Putin ønsker naturligvis ikke at tabe ansigt og opgive sin “specialoperation” i Ukraine. Og Zelenskyjs soldater kæmper for deres land. Hvor mange unge drenge og mænd skal miste livet i dette fuldkommen absurde teater? (I parentes bemærket så jeg i aftes filmen “Under sandet”. Den endte godt, men jeg måtte flere gang holde hånden over skærmen, når en dreng fik sprængt armene af).

Jeg bliver kun opmuntret, når jeg hører på Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet. En aften sagde han om alle de unge, tvangsudskrevne russiske soldater: “Tjah, de ved, hvad vej geværet skal vende”. Så havde han sagt, hvad han mente om dem.

Man vænner sig til det …

I krigens første dage var jeg meget bange og næsten grædende over at se ødelæggelserne i Ukraine og de, der vandrede med katten i transportkassen i højre hånd. Nu har jeg vænnet mig lidt til det. Det er også et dilemma.

Jeg kan ikke gøre hverken fra eller til bortset fra at tale lidt med den ukrainske kvinde, jeg mødte i S-toget en dag og byde hende velkommen i vores land. Det er måske nok lidt latterligt, men jeg kunne ikke lade være.

Nogle siger, at så skal jeg bare undlade at se TV Avisen; men jeg ved godt, at to plus to er fire, og at folk dør i Ukraine, selvom jeg slukker for mit TV.

Dilemma: Oprustning og krigen i Ukraine

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Store Bededag er til at forstå men resten …

Store Bededag er til at forstå men resten …

Danskerne skal arbejde lidt mere

Store Bededag er til at forstå men resten …

Det er pudsigt: der er nu nedsat en “reformivrig regering”, som vil reformere alt, hvad den kan få øje på, og det er ikke så lidt.

Men hvad debatteres? Det gør fjernelsen af (formentlig) Store Bededag. Det kan man nemlig forstå. Resten er noget sværere.

Nationaløkonomi giver ikke sig selv. Jeg havde i 1984/85 en fantastisk underviser – ved navn Preben Etwil – i det fag. Jeg elskede økonomi og hadede arveret. De andre på holdet havde det modsat. Jeg skulle have taget konsekvensen og skiftet studie til polit.

Store Bededags oprindelse mv.

Store Bededag blev indført af Chr. den 5te ved denne forordning fra 27. marts 1686. Forordningen findes her i sin fulde ordlyd.

“Vi Christian den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmarck og Norge etc. Giøre alle vitterligt, at Vi allernaadigst hafver for got anseet at anordne og paabiude, (…), at udi begge Vore Riger og tilhørige Lande, Aarligen paa dend fierde Fredag som efter Paaske Helligdage indfalder, een extraordinarie Bede-Dag skal holdis (…)”

Herved koncentrerede kongen adskillige andre helligdage i én stor. Det var smart af kongen og betegner den tids reformer og ønske om produktivitetsstigninger: “Vi smækker det hele sammen og sparer lidt hid og did.” Der er jo en grund til, at det kaldes “Store Bededag”

En afskaffelse af Store Bededag må derfor betyde, at nogle andre helligdage automatisk genindføres.

Nogle peger på Mariæ bebudelsesdags genkomst, men det er vist ikke en helligdag, selvom Wiki udnævner dagen til en “Bevægelig helligdag”. Dagen er bare en kirkelig mærkedag, som fortæller om, at ærkeenglen Gabriel kom til jomfru Maria og bebudede Jesu fødsel den førstkommende juleaften.

Næh, dem vi skal have tilbage må være 3. juledag, 3. påskedag og i hvert fald Sankt Hans-dag. Muligvis er der flere helligdage, der blev bortrationaliserede ved reformen i 1686, vi nu får krav på.

Jeg ser “min præst” i morgen kl. 16. Hun er meget dygtig, meget intellektuel og teoretisk velfunderet, så jeg har bebudet hende, at hun inden mødet skal have sin kirkeret frem for at se på danskernes retsstilling, hvis Store Bededag virkelig afskaffes.

I øvrigt må det antages også at gælde andre end danske statsborgere her i landet, men det er blevet meget moderne for samtlige politikere på alle fløje at sige “danskerne” og “Danmark” i hver anden sætning.

Udkommet af den sparede Store Bededag

Salget af Store Bededag skal finansiere den øgede krigsindsats – først og fremmest i Ukraine. Hvordan sammenhængen helt præcist er, forstår jeg ikke rigtig, men der skulle gerne komme 4.000 årsværk (1 årsværk er 1.924 timer, fordi 37 timer pr. uge i 52 uger = 1.924) ud af det, og de årsværk må så have en værdi, og for den værdi kan vi købe nogle af de yderligere kugler, kanoner og krudt mv., som vi kan sende til Ukraine? “Nogle af” fordi der ikke er så mange af de 4.000 årsværk, der tjener en million, og der skal bruges 4½ mia., jfr. herunder.

Når Putin så engang er smidt ud af Ukraine, skal vi vel så have Store Bededag retur?

Nu gør jeg lidt grin med et emne, der overhovedet ikke er morsomt, for det drejer sig om menneskers liv og død; mennesker der er flygtet fra deres hjem måske med katten i en transportkasse i højre hånd og et barn i venstre hånd. Men det er virkelig det, der står i “Ansvar for Danmark”, som regeringsgrundlaget officielt hedder.

Se blot:

Side 11: “Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa. Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024. Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed.”

Side 36: “Regeringen vil derfor fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030 svarende til 4½ mia. kr. mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Danskerne bidrager til styrkelsen af vores fælles sikkerhed ved afskaffelsen af en helligdag.”

Som jeg husker det, var resultatet af det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik 18 mia. kr. ekstra i 2033 ff. Nu lægges der så 4½ mia. oveni og det allerede fra 2030. Det kan vel ikke betyde andet end at vi årligt skal have forøgede forsvarsudgifter på 22½ mia. Det er godt nok mange penge og kan næppe kaldes andet end oprustning!

Det demagogiske element

Der er lidt regerings-demagogi her: Hvem vil sige nej til at hjælpe Ukraine (hverken danskere eller andre nationaliteter)? Og det med Store Bededag mærker vi jo ikke så meget. Den kan vi hver især godt bidrage med. Det gør ikke ondt andet end i Facebookdebatterne.

Til sammenligning når den samlede psykiatri op på 4½ mia. ekstra qua regeringsgrundlaget og så er 10-årsplanen fuldt finansieret. Vi kunne altså gøre psykiatrien lidt over fem gange bedre for det beløb, vi nu skal købe krudt og kugler for. Vi kunne belægge alle sygeplejerskerne og værelserne med guld. Men det er så mange penge, at psykiatrien slet ikke kan bruge dem. Og det siger ikke så lidt efter årevis udsultning. Psykiatrien klarer 10-årsplanen med 4½ mia.

Jeg elsker tal og tallenes magi, og dette er måske eksempler på at få milliarderne til at blive til menneskepenge. Til noget der er til at forstå. Det er årsagen til, at vi taler om afskaffelsen af Store Bededag. Den er nemlig håndgribelig!

Store Bededag er til at forstå men resten …

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Hvis krigen kommer

Hvis krigen kommer

For 14 dage siden regnedes ikke med A-våben

Hvis krigen kommer

Jeg er meget bekymret for den aktuelle udvikling Ukraine ctr. Rusland, som måske ikke længere “bare” er en konflikt mellem dem, men som nu mere og mere er en konflikt mellem Nato-landene på den ene side og Putin på den anden side. Det ligner mest af alt lyn-oprustning:

  • Gasledninger, der sprænges
  • Såkaldte folkeafstemninger
  • Nato-landene samles og fordømmer
  • Danmark vil intensivere samarbejdet med Sverige, Norge og Tyskland
  • EU-landene samles og fordømmer
  • Danmark vil bidrage med yderligere 1,8 mia. i hjælp til Ukraine i form af våben

For 14 dage siden sagde man “Der kommer ikke en krig med anvendelse af A-våben, for Putin slår derved også sin egen befolkning ihjel”.

Nu siger man nærmere: “Det er ikke umuligt, at Putin trykker på knappen, men det bliver med anvendelse af taktiske A-våben, for der rammer han ikke sin egen befolkning”.

Hvis krigen kommer

Hvis krigen kommer

Min barndoms pamflet “Hvis krigen kommer …”

Det minder mig om min barndoms pamflet “Hvis krigen kommer”. Jeg tænker efterhånden “Når krigen kommer “. I min barndom fyldte frygten for tredie verdenskrig meget.

Min far havde været i modstandsbevægelsen kun 18 år før, jeg blev født og 21 år før, de hentede mig fra børnehjemmet “Dear Home” i Hellerup. Så gammel er jeg altså.

Selvfølgelig ville min far gerne beskytte sin familie, og derfor havde vi tjek på, hvor beskyttelsesrummene lå, da vi boede i Brande.

Jeg husker, at “min mor” og jeg var nede at se på et af dem. Der var fyldt med grøn mug på væggene, der var hårde træbænke langs væggene, og der lugtede grimt.

Der ville jeg ikke hen.

Peter Viggo Mortensen i TV Avisen 7:00

Jeg så Peter Viggo Mortensen 03:50 inde i TV Avisen kl. 07:00 til morgen. Og ham er jeg jo vild med.

Han sagde, at “”Moder Rusland” ikke har lært af sine nederlag i Donbas-regionen. De smider ikke flere soldater ind på kamppladsen, så de kan ikke forsvare det land, de gerne vil tage. Ukrainerne har fx taget den vigtige by Liman tilbage. Men har de tilstrækkeligt mange soldater til at blive ved at holde det? Det ved vi ikke.

Det hjælper ikke at mobilisere 300.000 russiske mænd, hvis man ikke er i stand til at smide dem ind på kamppladsen. Og det er de jo ikke. Hvis russerne vurderer, at de ikke kan klare sig med de konventionelle soldater, kan de måske finde på at gøre noget andet.”

Og så må vi som seere selv tænke os til, hvad “noget andet” er … Jeg er ikke i tvivl. Putins retorik er klippet ud i pap for os alle i Vesten. Selv de mest imbecile kan forhåbentlig forstå det.

Jeg kan alligevel ikke gøre noget

Mange (inkl. Distriktspsykiatrien) siger nærmest til mig: “Lad være at tænke på det, du kan alligevel ikke gøre noget. Kommer A-bomben, så komme den. Du kan højst gå indendørs og lukke alle vinduer. Sig til dig selv – som led i metakognitiv terapi – at du kun må tænke på det mellem 18 og 19.”

Og det har I alle selvfølgelig ret i. Sådan fungerer min hjerne bare slet ikke. Jeg ved, at mennesker fortsat slår hinanden på slagmarkerne – måske i henhold til det absurde begreb “Krigens love” – selv om jeg slukker for TV. Når jeg tænder næste gang kl. 21:00, er tabstallene på enten ukrainsk eller russisk side bare steget. Er de stagnerede, kan jeg glæde mig.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Du er fuldkommen anonym og alt vedr. GDPR overholdes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Fra atomtrusler til nyt skrivebord

Fra atomtrusler til nyt skrivebord

Hvor meget kan man rumme?

Fra atomtrusler til nyt skrivebord

Hvor mange spænder så vidt? Gør jeg overhovedet selv? Er det overhovedet godt, at jeg prøver? Jeg ved det ikke, men det er helt klart at:

  1. Google, der jo “rules the world”, ikke kan lide min side, selvom jeg har enormt mange besøgende, som jeg sætter meget stor pris på, og at
  2. Google Search Console er forvirret.

Jeg har haft kontakt til folk, der ved meget mere om diverse Googletjenester end mig. Og hvis de overhovedet gider svare, siger de, at jeg “spænder for vidt”, og det bliver Google Search Console forvirret over.

Så må jeg bare gentage mit evindelige: “Jeg skriver for mennesker, ikke for robotter”. Ja, jeg er et menneske, der spænder vidt. Jeg skriver om det, der optager mig lige nu, og så må robotterne stå af. Jeg er fuldstændig ligeglad.

Selvfølgelig vil jeg gerne have et væld af besøgende på min hjemmeside; jeg skriver naturligvis for at blive læst, men jeg kommer aldrig til at skrive fx. “flødekaramel” både i titlen og fem gange i teksten, fordi Googles robotter kan lide det sådan! I f***** don’t care! Så må robotterne bare stå af.

Lige p.t. er jeg bekymret over Putin

Jeg er ganske enormt bekymret over og bange for Putin og hans advarsler, trusler eller hvad de nu skal kaldes. Manden er jo fuldkommen sindssyg. Seks millioner mennesker er drevet ud af deres hjem i Ukraine, og lige nu evakueres de sidste fra Donbas-regionen, med mindre de da vil stemme “Ja” til indlemmelse i Rusland i den i al hast organiserede folkeafstemning i den kommende weekend.

Danmark har masser af gode folk ansat i Forsvarsakademiet. Den bedste er simpelthen Peter Viggo Jakobsen, der blev interviewet til TV Avisen i går morges kl. 07:00. Han siger sin oprigtige mening ligeud, og han er vist ligeglad, om det falder i god eller dårlig jord. Derved ligner han Støjsenderen på Skive-egnen. Hvis du ikke allerede har set det, kan du utvivlsomt streame det.

Han havde den skønnest formulering om de 300.000 russere, der vil blive indkaldt til despotens angrebshær: “De ved hvad vej, geværet skal vende”.

Nyt skrivebord

Jeg glæder mig helt vildt til ca. den 17. oktober, hvor jeg bør få leveret mit nye skrivebord, der er i netop de mål, jeg vil have, og som passer i mit hjem. Jeg tilbringer dagligt adskillige timer ved skrivebordet, så nu vil jeg have noget, der passer fuldkommen i størrelsen.

Min nuværende løsning er et tidligere spisebord, jeg købte brugt og billigt. Den største ulempe ved det er faktisk, at det er i ubehandlet træ, der suger alt til sig, og derfor ser det efterhånden forfærdeligt ud. Andre gik muligvis i gang med rystepudser og lak, men der ligger ingen håndværker gemt i mig.

Jeg vil have plads, så det bliver 160 * 90, og jeg vil udnytte den uproduktive “luft”, der lige nu findes i begge ender. Så må jeg da kunne være der. Overfladen bliver af linoleum, så det er nemt at holde pænt, da det bare kræver en hårdt opvredet klud.

Farven bliver olivengrøn, som jeg tror vil passe godt til resten af rummet.

Jeg har handlet hos Domusnord, der har nogle meget  lækre ting. Priserne er ikke så lækre, og der løber yderligere på, når man også skal have hjælp til opbæring til 1. sal, montering af ben samt bortskaffelse af det gamle bord. Når man ikke har bil, smutter man jo ikke lige på genbrugspladsen, og det er ikke nemt at tage bussen med et skrivebord.

Nåh, men nu får jeg en løsning, der holder min tid ud, sådan ±

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Fra atomtrusler til nyt skrivebord

Fra atomtrusler til nyt skrivebord