Den udenrigspolitiske situation

Dagens Trump. Kan det snart blive værre?

Hvis du er sød, svarer du “nej”, for jeg orker ikke de næste udmeldinger fra det ovale værelse.

Det er det rene vanvid.

I dag:

• En højtstående anonym kilde fra det hvide hus udtaler, at Trump vil stoppe støtten til Ukraine, indtil Volodymyr Zelenskyj “beder om forladelse” (det er min formulering – jeg kan ikke lige huske den rigtige, men meningen er den samme). Nu venter verden på, at det af- eller bekræftes; forhåbentlig det første.
• Øgede toldsatser på varer fra Canada, Mexico og Kina. Handelskrigen med Canada er brudt ud, idet de svarer igen af skuffe. Det vil koste tusindvis af arbejdspladser i begge lande. Vi kan forudse recession.

Lige nu – kl. 12:48: Meldinger fra det sydøstlige Polen bekræfter, at USA har sat militær støtte til Ukraine på pause. Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, i forbindelse med et regeringsmøde, skriver Reuters.

Forsvarsministeren er i Finland sammen med kongeparret og flere andre regeringsrepræsentanter. Begge udtrykker de stor bekymring, og det gør de ret i.

Sådan fungerer diplomati simpelthen ikke

For snart mange år siden implementerede jeg et tidsregistreringssystem til Udenrigsministeriet. Jeg var glad for at være der, for det var en god arbejdsplads, og det er det sikkert stadig. Kravene var store, men medarbejderne var dygtige, og der var vide rammer for den enkelte, hvis man passede sin butik.

I øjeblikket tænker jeg tit på, at medarbejderne i både Udenrigsministeriet og Statsministeriet må ligge vandret p.t. Godt jeg er pensioneret, for det holdt jeg ikke til.

Fordi jeg har været i Udenrigsministeriet, mens Friis Arne Petersen var direktør, har jeg selvfølgelig lagt mærke til, at han blev interviewet til TV Avisen flere gange i løbet af weekenden i sin egenskab af tidligere at have været Danmarks ambassadør til USA. 

Han gjorde det klart, at verdensfreden er skrøbelig, og at skænderiet mellem Trump og Volodymyr Zelenskyj var et diplomatisk lavpunkt, hvor begge parter begik enormt store fejl. Diplomati fungerer simpelthen anderledes. Man skændes ikke foran den samlede verdenspresse, og man taler pænt til hinanden, for det hjælper ikke at sige, at den anden er en stor idiot. Heller ikke selvom man mener det.

Der er for meget “skolegård” over dette: “Du begyndte, nej det gjorde du”. De gambler med verdensfreden, Trump taler om en tredje verdenskrig, og den store vinder er Putin. Han har opnået lige nøjagtig det, han ville: at udstille Ukraine som den store synder, der startede krigen, og at adskille USA og Europa, der ganske vist står sammen og lige nu har fundet 6.000 milliarder kr. ekstra til forsvar.

Krig avler krig.

“Boots on the ground and planes in the air”

Sådan sagde Storbritanniens premierminister Keir Stamer efter det europæiske krisemøde i Downing Street 10. Mette Frederiksen er åben overfor at bidrage til en fredsbevarende styrke, men Mads Korsager (DR) mener, at vi skal frem til 2027/28, før vi kan bidrage med mere end et fodboldhold. Vi har simpelthen ikke soldater nok.

“Boots on the ground” er sindssyg farligt. Hvem husker ikke Irak-krigen? Skal vi sende unge mænd til slagmarken?

Peter Viggo Jakobsen

Jeg kan rigtig godt lide Peter Viggo Jakobsen, fordi han evner at formidle militære strategier med analogier, så de er til at forstå for os, der ikke har deltaget i forsvar. Danmarks Radio skriver i dag, at han udtaler:

Uden amerikansk hjælp mister Ukraine vigtige øjne og ører på slagmarken.

Det skyldes, at amerikanerne leverer noget elektronik, der bevirker, at de ukrainske soldater kan lokalisere fjenden. Uden de systemer … Tænk selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Bettina Heltberg og “Dagens Trump”

“Hvorfor var man ikke lykkelig, dengang man var det?”

Citatet stammer fra Bettina Heltberg (1942 – 2025), og spørgsmålet, hun stillede, har jeg tænkt over mange svar på i denne tid, hvor verden synes at være af lave. Jeg tænder dagligt for min foretrukne nyhedskanal TV Avisen på Danmarks Radio eller læser nyhedsoverblikket kl. 12:00 fra POV, og op kommer “Dagens Trump”. Hvad har han nu fundet på, mens jeg sov?

Jeg er et lykkeligt menneske. Der er ikke noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes. Jeg står hver dag op, og glæder mig over ikke længere at være syg eller angst for fremtiden. Dengang var det hårde år. Så jo, i min privatsfære er jeg lykkelig.

Problemet er, at jeg ikke tænkte på fraværet af krig, da der var fred, og før der blev indsat en vanvittig mand med orange hår og rødt slips på verdens mest magtfulde plads. Man kan p.t. læse om strategien om “Flod the zone”, der går ud på tjept at overøse alverden med stribevis af sindssyge initiativer og at offentliggøre dem på alverdens nyhedskanaler, sociale medier osv.

Det går så stærkt, at jeg næppe kan nå at synke det ene præsidentielle dekret, før det næste er offentliggjort. Strategien virker, for ingen kan følge med, og mange giver op og passer deres urtehave (eller kirkebøger). Hvorfor tænkte jeg ikke på fraværet af krig? Hvorfor tog jeg det som en selvfølge? Det kunne Bettina Heltberg muligvis have svaret på – og måske gjorde hun det også, jeg er bare ikke klar over det.

Fedt for Frederiksen

“Den var lang tid om at indfinde sig. Men nu slår statsmandseffekten tilsyneladende igennem med fuld kraft,” skriver POV’s politiske redaktør, Frank Korsholm i dag i POV Weekend. Jeg har respekt for Mette Frederiksens penduldiplomati, og jeg er glad for, at vi ikke p.t. har en statsminister fra en af yderfløjene.

Citatet er kopieret fra POV:

Statsministeren står i spidsen for en enorm diplomatisk indsats for at håndtere den største udenrigspolitiske krise siden 2. Verdenskrig og er lykkedes med at samle de 27 EU-ledere med et utvetydigt signal over Atlanten om, at Europa står sammen.

Fred i Ukraine?

Det er jo fuldkommen sindssygt, at ham med orange hår og rødt slips tager telefonen og drøfter fred i Ukraine med Putin og ikke med Volodymyr Zelenskyj, der trods alt må være den nærmeste fremfor aggressoren. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det udover “vanvid”. Hvad kommer den fred/ufred overhovedet ham ved? Hvorfor skal han have en mening om, at Ukraine skal aflevere ca. 20 pct. af sit territorium og gå tilbage til tiden før 2014

Hvorfor f***** skal han blande sig i, om Ukraine skal være medlem af Nato?

Der er mange ting, jeg ikke forstår.

En riviera i Gaza?

USA vil “eje Gaza”, og har fået idéen om, at de over to millioner palæstinensere skal flyttes til nabolande som Egypten og Jordan. Ham med orange hår opg rødt slips ser for sig en riviera, der hvor der lige nu kun er murbrokker og ueksploderede bomber.

Jeg hørte en episode af Genstart (mener jeg, det var), hvor en af gæsterne lavede den analogi, at det med at forflytte palæstinenserne stort set svarer til, at Tyskland mente, at det var lidt besværligt med Danmark og alle de danskere, og derfor foreslog at flytte os til Finland.

Og så er der jo lige det med Grønland

Ham med orange hår og rødt slips ser også for sig, at USA skal udvide sit territorie til også at omfatte verdens største ø. Han sendte en forpost ud i form af sin søn, der rundhåndet delte røde MAGA-kasketter ud. Nogle af indvånerne var ivrige efter at få fingre i en.

Trump mener, at grønlænderne foretrækker USA frem for Danmark. Da de fik kasketterne af, var der flere, der blev beklemte ved situationen.

Billedet herunder er hentet på POV. Billedet er også et link, der fører dig til en virkelig god kommentar af Frank Wiedemann på POV fra den 13. februar i år. Den hedder: “Trump: Er der ikke noget absurd ved det?”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.