Tag Archive for: Klimaforandringer

,

Jubi nu kan vi svine alt det, vi vil

Jubi nu kan vi svine alt det, vil vil

Vores CO2 sejles ud i Nordsøen

Jubi nu kan vi svine alt det, vi vil

Jeg har lige set TV Avisen 18:30, hvor en af tophistorierne handlede om et pilotprojekt, hvor man opsamler CO2, komprimerer det, så det bliver flydende, laster det på skibe i containere, sejler det ud i Nordsøen 200 km fra fra land og sender det ned på havbunden i de tomme olie- og gasfelter. Der er plads til flere hundrede års CO2-udledning.

Jubi, nu behøver vi overhovedet ikke længere tænke på klima, bæredygtighed, overforbrug, CO2-aftryk mv. Vi sender da bare problemet ned på havbunden.

Måske kan vi droppe at sortere vores affald, nu hvor hver husholdning har etableret et utal af affaldsspande?

For at lære mere om det, har jeg besøgt Klimarådets hjemmeside.

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske … Jeg kan ikke finde noget om at sejle CO2-affaldet ud til havbunden. Det er mærkeligt, når det nu er så vigtigt, at selveste Hans Kongelige Højhed Kronprinsen var den, der sagde: Tryk på knappen – sæt i gang (eller noget i den stil).

Jeg bryder mig ikke om det!

Det er naturligvis positivt, at der udvikles teknologier, der kan hjælpe med at løse CO2-problemet, men hvis det har den effekt, at folk bare bliver ligeglade og fortsætter i de gamle skurer, er vi ikke nået et skridt videre. Tværtimod.

CO2-udledningen er det, der blandt andet gør, at temperaturen i verdenshavene stiger, så isbjørne og pingviner snart ikke har et sted at være. Isen ved Arktis smelter, fordi temperaturen stiger. Jeg synes, det er forfærdeligt.

Helt som med atomkraft kender vi ikke langtidsvirkningerne. Hvad betyder det for fødekæderne i havet? Hvad betyder det for det samlede havmiljø? Måske går det først galt om 100 år, og der er vi døde. Jeg er i hvert fald. Hvad betyder det, at isbjørnene måske uddør? Hvorfor skal vi mennesker altid blande os i naturen – hvorfor indordner vi os ikke bare?

PFAS og mikroplast er en anelse i samme skure

Der findes 12.000 forskellige fluorstoffer, der samlet kaldes PFAS. Det findes i drikkevandsboringer, der må lukkes (hver anden drikkevandsboring er forurenet af PFAS eller noget andet), det findes i havskummet, det findes i regnvandet osv. Uanset hvor forskere og Miljøstyrelsen leder, finder de PFAS.

Af Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår blandt andet

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har netop offentliggjort et udkast til en omfattende anvendelsesbegrænsning af PFAS. Forslaget, der er udarbejdet af Tyskland, Nederlandene, Sverige, Norge og Danmark lægger op til helt at forbyde brugen af PFAS i mange anvendelser.

PFAS er problematiske, da de er svært nedbrydelige i naturen. Derudover ved man, at nogle PFAS er skadelige for mennesker.

Det er positivt. Det fremgår dog også, at EU først skal tage stilling til forslaget i 2025. Det er er knapt så positivt. Jeg begriber ikke, hvad de skal bruge al den tid til. Miljøstyrelsen har også lavet denne lille animation med en tidslinje, men den bliver man ikke klogere af.

For kort tid siden (vist en uge eller så) blev det offentliggjort, at der slet ikke er så meget mikroplast i havet, som man tidligere har regnet med. Det er selvfølgelig rart. Så kan vi svine lidt mere med mikroplasten …

Måske kan det medføre større fokus på et andet plastproblem: makroplasten i havene. Det problem er stort, og jeg er ikke klar over, om der er sat initiativer i gang til at modvirke det.

Den politiske forbruger

Jo ældre jeg bliver, jo mere tænker jeg på de børne- og oldebørn, jeg ikke har, men som andre har. Hvad er det for en klode, de skal overtage? Hvad kan jeg selv gøre for at modvirke klimaforandringerne, som ikke er nogle, der kommer. De er her allerede.

Der er mange små ting, man kan gøre. Og som forbrugere har vi meget magt – hvis vi står sammen.

Det hjælper ikke meget, at jeg køber måltidskasser med et rimeligt CO2-aftryk, opvaskebørster med træskaft og bruger både store og små plastposer mange gange. Men hvis vi er mange nok, vil virksomhederne vel på et tidspunkt fatte, at vi ikke gider have deres skrammel?

Jubi nu kan vi svine alt det, vil vil


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Søndag i februar

At stå op til måltidskasser

Søndag i februar

Anne Linnet sang

Søndag i April
Det er en stille morgen
Og solen kigger ind

Det kan også passe på en søndag i februar.

Søndag er “madkassedag” og jeg nyder at pakke måltidskasserne fra Aarstiderne ud. Jeg skal bare åbne entredøren, så står de udenfor.

Der er aftensmad til fire dage plus frugt. Det slår vist til til lidt mere end fire dage. Jeg har tilkøbt lidt udenfor måltidskasserne, da jeg ikke orker at gå i supermarkeder med alt deres skrammel. Et eksempel er, at den lokale KO-OP fylder midtergangene med de særeste ting, de regner med folk gider købe. Og det gør de jo nok, ellers stod det der vel ikke.

Og Aarstiderne har (selvfølgelig) masser af muligheder for tilkøb.

Opbevaring af frugt og grønt

Bananerne

Sidste uge nåede jeg ikke at spise bananerne, før de fik brune pletter, og jeg hader bananer, der er begyndt at blive bløde. Jeg er udmærket klar over, at de så er modne; men jeg spiser dem altså helst umodne. De skal have et vist “bid”.

Det var min egen fejl, at de begyndte at modne, idet jeg lod dem blive i posen sammen med æbler og appelsiner på køkkenbordet. Æbler udskiller stoffet Ethylen, der fremmer modningen af bananerne. Det var jeg ikke klar over.

Køleskab er no go. Den bedste opbevaring af bananer er i virkeligheden ved 12-14°, men det er lidt svært, når jeg – trods alt – også selv skal være her. Næstbedst er det at pakke dem i hver sit ark papir. Det bliver lige bøvlet nok, så i stedet har jeg købt en kasse små stofposer hos Irma for 58 øre pr. styk. De kan vaskes og bruges mange gange. Det bliver interessant at se, om de er lige så gode som papir – en banan pr. pose, da de ellers modner hinanden ret hurtigt.

Opbevaringsguide til frugt og grønt

Aarstiderne har en fin guide til opbevaring. Den vil jeg prøve. Det er interessant, at der er en del kemi bundet til opbevaringen. Det er logisk, jeg havde bare ikke tænkt over det, og så er det maaange år siden, jeg havde fysik og kemi.

Dette er en udmærket anledning til at genopfriske kemi-kompetencerne.

Tilkøbte varer

Søndag i februarFor at få det til at vare hele ugen har jeg i dag tilkøbt:

  • Gullasch
  • Kartoffelmos med smør
  • Surdejsbrød
  • Hønsesalat

Det er ganske vist ikke særlig bæredygtigt, da jeg har bestilt det til på onsdag. Det er helt forkert at bestille så lidt og bede om at få det leveret på en anden dag end de sædvanlige leveringer. Nåh, men det husker jeg til næste uge.

Madglad

I flere år var jeg flintrende ligeglad med, hvad jeg puttede i munden. Jeg spiste udelukkende, fordi det var en nødvendighed for livets opretholdelse. Jeg gad ikke at lave mad, fordi jeg ikke orkede at vaske op bagefter.

Det har ændret sig markant. Nu hygger jeg mig med at lave det og nyder at spise bæredygtige måltider. Nu gør jeg mit til at indfri verdensmålene og opnå den grønne omstilling. Klimaforandringerne er ikke nogen, der kommer; de er her allerede. Og herregud opvasken er jo klaret på 10 minutter … Det når jeg nok.

Selv ser jeg det som sundhedstegn.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Mad må gerne koste kassen

Mad må gerne koste kassen

Jeg bruger mange penge på mad

Mad må gerne koste kassen

Jeg elsker mad – god mad. Jeg har genoptaget mit abonnement hos Aarstiderne. For det første fordi det er økologisk og for det andet fordi, de er billigere end HelloFresh. Og hvad sker der her: Har jeg ikke lige sagt, at “Mad må gerne koste kassen”? Det kunne omskrives til “Mad må gerne koste måltidskassen”.

Hvis jeg selv skulle stå nede i en butik med muzak, fremmede mennesker og andre udefrakommende indtryk og finde på aftenmåltiderne, ville jeg aldrig få noget at spise eller også ville det (igen) ende med de dyre og usunde færdigretter. “Been there – done that”. Jeg nyder at få varerne leveret til døren.

Det er en glæde bare at åbne døren søndag morgen, og så har chaufføren været her, og kasserne står lige uden for døren. Der er trækasser til det grønne. Der er flamingokasser fyldt med is til kød og mejeriprodukter. Der er opskrifter med. Af deres meget informative hjemmeside fremgår, at kasserne kan bruges gennemsnitligt fire gange, før de genanvendes til andre formål.

Man hjælper Aarstiderne meget ved altid at fjerne de selvklæbende etiketter på kasserne. Så skal de ikke bruge dyr arbejdskraft på at gøre det, og det betyder så lidt for den enkelte forbruger, men det betyder meget for firmaet.

Aftenmåltidet i dag

Stegt medister og kogte kartofler plus en skøn salat.

Tomater i fine tern sammen med tynde, tynde skiver chalotteløg, der trak ti minutter med en god fransk æblecidereddike og salt. Væden skulle hældes fra, fintsnittet romainesalat tilsættes og der skulle overhældes med et par skefulde af den vanvittigt gode, spanske olivenolie fra Irma. Hertil et par omdrejninger med “De fem peberkorn”.

Aarstiderne skriver om deres måltider:

Vi forpligter os til at levere varieret, sund og 100% økologisk mad, som overholder 80/20-princippet

Alle de fødevarer du kan købe hos Aarstiderne er økologiske og vil altid være det. Når vi sammensætter vores måltidskasser, sigter vi efter 80/20-princippet; dvs. at mindst 80% af energiindholdet er plantebaseret og max. 20% stammer fra animalske kilder, som fx kød og mejeriprodukter. Det er til gavn for både os mennesker og vores planet.

Klimaaftrykket for en kuvert i BudgetKassen er 950 gram CO2. Det er i den nedre ende af deres måltidskasser. De har kasser med et mindre klimaaftryk, men så har de et eller andet, jeg ikke bryder mig om. Det kan fx være fisk.

Da jeg i min barndom boede i Svaneke, skulle mad være billigt, det brugte man ikke penge på, så den stod ofte på gratis fisk nede fra havnen hentet hjem i en spand. Garanti for friskhed! Jeg har været ret god til at udbene både sild og torsk. Det er kompetencer, jeg heldigvis har glemt.

Jeg har aldrig købt

  • Leverpostej
  • Diverse pølser (rullepølse, leverpølse, tepølse osv.)
  • Kærgaarden og lignende blandingsprodukter – men gerne smørbar Lurpak
  • Bouillonterninger
  • (BT eller Ekstrabladet)

Jeg synes, de produkter er særdeles modbydelige på alle mulige måder. Det værste er næsten, at jeg ikke kan “skille dem ad”. Hvor meget er lever, hvor meget er postej, hvor meget er rulle, hvor meget er te, hvor meget er terning? Og hvad er resten så? Vand, mel og et sojaprodukt?

Jeg foretrækker at vide, hvad jeg putter i munden, og jeg smager på det meste, inden jeg varmebehandler det.

På tallerkenen skal produkterne heller ikke rodes sammen. Grønstager hver for sig og kødet for sig. Sjovt nok var det noget af det, psykiateren spurgte meget til, da hun udredte mig for Aspergers syndrom. Det er et fuldkommen normalt autismetræk, at man vil have det “skilt ad” og at det ikke skal rodes sammen. Faktisk skal det helst heller ikke røre hinanden på tallerkenen.

Mad må gerne koste kassen


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Fossile brændstoffer

Fossile brændstoffer

Dagbladet Information

Jeg faldt over en artikel i Dagbladet Information, hvor de økonomiske vismænd ikke mener, at øget olieproduktion er vejen frem. Nye olieboringer vil derimod stride mod forskerbudskabet om, at 80 pct. af de fossile energireserver bør forblive i undergrunden af hensyn til klimaet.

Der arbejdes – må man forstå hårdt – på en klimaplan i regeringen og dens tre støttepartier, og der bør ikke gives tilladelser til nye olieboringer, før klimaplanen er færdig.

Hvad betyder det?

Hvis man som os “klimatosser” virkelig mener noget med en klimagennemslagskraft er den reducerede olieudvinding en vinder. Det vil simpelthen batte så meget i de mål, vi skal nå i henholdsvis 2030 og 2050. Vismændene anbefaler derfor at vente med udbud i Nordsøen, indtil regeringen har en gennemarbejdet klimaplan. Danmark skal ifølge regeringen og de tre støttepartier være klimaneutral i 2050.

Jeg er spændt på, hvordan Danmark ser ud både i 2030 og 2050. Det må være helt anderledes. Nogle siger, at det kræver investeringer  i milliardklassen, men de samme glemmer at se, hvordan udlandet vil kigge på os og betale os for know how. Man vil ganske enkelt betale Danmark for at “kigge over skulderen” og se, hvordan vi har gjort, for at komme i mål.

I 2050

Der er ikke længe til 2050. Kun 30 år.  Til den tid er jeg en gammel dame på 85 år, men jeg regner med at kunne opleve forandringerne. Og jeg håber at kunne opleve, hvad andre lande har gjort for at bidrage til en mere bæredygtig klode.

Indtil videre er det hele ord på papir, men i hvert fald vil De radikale venstre presse regeringen til at skrive en ambitiøs klimaplan. Det er der, vi  skal starte.