Tag Archive for: Klimaforandringer

,

Affaldssortering contra drop i havet

Affaldssortering contra drop i havet

Miljøministeriet blåstempler Cheminovas svineri

Affaldssortering contra drop i havet

I DR Lyd er der mange fine ting. Jeg fandt eksempelvis “Et giftigt hensyn” hvor den dygtige, undersøgende journalist Jesper Tynell i tre udsendelser afdækker, at Miljøministeriet skriver reglerne i “vejledninger” og ikke i selve lovgivningen, for så har EU smart nok ikke kompetence til holde dem i ørerne.

Både professor Frederik Waage og professor emerita Ellen Margrethe Basse har bistået Jesper Tynell med gennemgangen af tusindvis af sider – og de giver ham ret!

DR skriver om udsendelserne:

Under vandet på Danmarks vestkyst lurer fortidens gifte fra kemifabrikken Cheminova. Den er én blandt flere store danske virksomheder, der står over for at få fornyet deres miljøgodkendelser til at udlede spildevand i havet. Men den tilladelse skal vise sig ikke at være helt nem at give, hvis Miljøministeriet ønsker at overholde miljølovgivningen.

I denne Genstart Dox kan vi afsløre, at Miljøministeriet – ifølge flere eksperter – med åbne øjne har blåstemplet ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer. Og tilmed forsøgt at skjule det. Alt sammen i et forsøg på at sikre, at virksomheder som Cheminova, kan fortsætte som hidtil. Genstart besøger Cheminovas hjemegn sammen med forfatter Kim Blæsbjerg og udlægger historien med undersøgende journalist Jesper Tynell.

Cheminova må gerne svine, men jeg må ikke

Jeg hørte udsendelserne på en af mine gåture. Da jeg kom hjem, så jeg på mine hjemlige affaldsdeponier og undrede mig over, at jeg skal sortere mit husholdningsaffald, mens Cheminova – med Miljøministeriets velsignelse – kan smide alt deres lort i Vesterhavet, for nu at sige det lige ud. Det er da mærkeligt.

Det er til gengæld ikke så mærkeligt, at der efterhånden ikke er flere fisk i havet eller i fjordene. Eksempelvis har fiskeriforeningen på Bornholm nedlagt sig selv.

Jeg må vist have fat i Miljøministeriet og få skrevet en vejledning, hvoraf det fremgår, at jeg ikke behøver at sortere mit affald.

Da jeg for mange år siden læste, hed forfølgelse af ulovlige formål “magtfordrejning”. Jeg vil også kalde Miljøministeriets håndtering af denne sag for magtfordrejning.

Minister Magnus Heunicke var i TV Avisen en aften om netop disse problemer, og han blev vel spiddet af journalisten, der for en gangs skyld ikke var den rene mikrofonholder.

  • Ministeren har ret, når han siger, at fiskedøden ikke er ny, men har eksisteret også før han blev minister. Det kan han selvfølgelig ikke holdes ansvarlig for.
  • Men den magtfordrejning, Jesper Tynell har gravet frem, har fundet sted i Magnus Heunickes ministertid. Så her er han pinedød ansvarlig. Der er ikke noget at sige til, at ministeren stammede noget i det.

Erindringer

Affaldssortering contra drop i havet

Affaldssortering contra drop i havet

Jeg er så gammel, at jeg husker både Høfde 42 og Grindstedværket og alle de mennesker, der måske var blevet syge af at arbejde de to steder. At rydde op tog årevis. Og Høfde 42 er man åbenbart ikke færdig med og er også ligeglad med. Det er det, Kim Blæsbjergs bog “De bedste familier” handler om.

Min far var direktør på en tekstilvirksomhed i Brande, der befinder sig i Vestjylland. Der blev ikke sparet på appreturen. Han døde i 1972, og det var ikke kemikalierne, der kostede ham livet men dels en nyresygdom, dels en sprængt aorta.

Jeg er kommet til at tænke på, at tønderne med appretur mv. var blå med sorte låg. Vi legede med og i dem nede på fabrikken, og jeg fik dem hjem i haven for at fortsætte legen. Nu til dags er blå tønder med sorte låg en indikator for, at her opbevares farligt gods, såsom diverse syrer, baser og kemikalier. Var det ligesådan dengang?

Det er mærkeligt at tænke tilbage på, og jeg føler mig som en fortidslevning.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Et mareridt med en HP-printer

Et mareridt med en HP-printer

Lettere at finde noget i 1700-tallet

Et mareridt med en HP-printer

Lige p.t. hygger jeg mig – som led i oprydningen – med min 4*tipoldefars Ramus HANSEN WENTZELs afkom og forslægt. De er slet ikke kedelige, men de er også svære, da de hedder henholdsvis Wenzel og Wengel, så det er let at tage fejl. Og de er alle tobaksspindere udi den kongelige residensstad. På en eller anden måde er familierne gift ind i hinanden på en måde, jeg endnu ikke har klarhed over.

Ved min 4*tipoldefars dåb i Sankt Peders i Slagelse står der fx:

Anno 1738. Onsdagen d. 2 April blev Anne Kirstine Petersdatters u=ægte Sön paa u=ægte Sön paa Bierbyegade døbt Kl. 12, og kaldet Rasmus. Karin Wentzels (Jordemoder) bar ham; Maren Møllers gik for. Fad.er. Ingen. – Samme Qvinde=Menniske bekiendte at være kommen fra Odense i Fÿen, fra Vor Frue Sogn; Ved Daaben blev udlagt til Barnefader en Rÿtter nafnl Hans Lauritzen; Men af hvad Regiment, eller Compagnie, vidste hun ikke.

Så der er jo nok ikke så meget mere at komme efter, når det er en udlagt barnefader og en moder med et så almindeligt navn, og som stammer fra en stor by, men det er en direkte ane …

På Danskernes Historie Online findes et prægtigt værk på 90 sider, som Mia gjorde mig opmærksom på. Titlen er “Hans Jørgen Wengels slægt”. Mange tak.

Heri fandt jeg fx nemt Rasmus HANSEN WENTZELs hustru Karen KIØGE død i januar 1816 i Ulkegade. Det havde taget lang tid at finde selv. Selvfølgelig kontrollerer jeg alt ved selvsyn, men det sparer meget tid at blive guidet i den rigtige retning.

Jeg kan ikke overskue 90 sider på skærmen, så jeg ville printe værket, for der er mange små unøjagtigheder, der skal tjekkes  – og jeg vil gerne vide, hvor langt jeg er kommet. Det er ikke så nemt at sætte flueben på min skærm, der (også) er gammel og ikke er trykfølsom. Men jeg er glad for den! 32″ er da også en sjat.

I lørdags gik det op for mig, at det er lettere at finde noget i 1700-tallet end at gøre en HP-printer opmærksom på en ny router og et nyt password.

Kampen mod printeren

Et mareridt med en HP-printer

Jeg kæmpede et par timer i lørdags, men jeg kunne simpelthen ikke finde et sted hverken på computeren eller på printeren, hvor jeg kunne taste de nye oplysninger ind. Jeg fjernede printeren, installerede den igen, genstartede PC og router og de andre tøsetricks, jeg kender. Intet hjalp.

I dag kontaktede jeg HPs support. Flinke mennesker – men idet garantien udløb i 2019, måtte jeg købe for 186 kr. support på en anden side, dog stadig drevet af HP.

Jeg synes egl., det er fornuftigt at købe en laserprinter, der holder mere end fem år. Det er god kvalitet, og jeg har masser af toner tilbage, fordi jeg ikke printer ret meget. Jeg er stadig på den første patron, og har to stående uåbnet. Men det er som om, de ikke helt bryder sig om en “gammel” printer. De vil tydeligvis hellere sælge mig en ny.

Det er ikke en bæredygtig strategi. Det kan ikke være sandt, at fordi to parametre skal ændres, skal man smide en i øvrigt velfungerende printer til storskrald. Det ville de aldrig anbefale hos GladTeknik. Her kan du læse deres grønne politik, som er en af årsagerne til, at jeg handler hos dem.

Det er vældig svært at slippe udenom brug og smid væk-kulturen. Det er simpelthen svært at få ting repareret. Og lykkes det endelig, er det ofte eksorbitant dyrt. P.t. leder jeg fx efter en skomager, men det er slet ikke så let. Jeg synes bare, der er en idé i at reparere et par sko til 1.600 kr. i stedet for at købe nye.

Da jeg havde betalt de 186 kr., kunne jeg ringe op igen, lytte til ventetonen igen, GDPR-meddelelserne igen osv. Jeg fik fat i et venligt og (næsten) tålmodigt menneske, som vist ikke helt forstod, at jeg havde prøvet alt det, der er nemt. Ellers ville jeg jo ikke betale ham for det vanskelige.

Samlet set tog det vel omkring en time i dag. Så samlet har jeg vel brugt tre timer på cirkusset. Men det virker …

Det, der reddede dagen, var formentlig, at jeg for årevis siden købte et fire meter langt USB-kabel, der kan forbinde printeren med computeren.

Jeg ved ikke helt, hvorfor det fungerer nu, og jeg er også ligeglad, for jeg har fået printet de 90 sider ud. Nu kan jeg fortsætte, hvor jeg slap.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimaet mangler handling

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Alle taler om klimaet, men det forbliver snik snak. Hvornår sker der noget, der sikrer, at isbjørnene fortsat vil have et sted at bo?

Jeg er – af mange grunde – glad for, at jeg ikke har børnebørn, for hvis jeg havde, ville jeg være meget bekymret for den klode, de skulle overtage. Sommeren har budt på blandt andet: “skovbrande, oversvømmelser, stærk storm af næsten orkanstyrke, nedbør i store mængder, havvand med høje temperaturer”. Citatet stammer fra Karen Stæhrs profil på Facebook.

Jeg har i denne uge set et par “Deadline” på DR, der har drejet sig om klimaet, og de har været virkelig gode. Det er saglig, seriøs og uddybende journalistik. Issa Mahmoud Jeppesen stikker ikke sådan op for bollemælk. En af udsendelserne tog fat i en kritik af DR selv. I følge en tidligere “vejrvært” prioriterer DR ikke klimaet tilstrækkeligt, fordi de er bange for, at seertallet vil falde. Det afviste nyhedsdirektøren selvfølgelig.

I studiet var blandt andet meteorolog Jesper Theilgaard, der har været på DR i knapt 30 år. Han havde især ét udsagn, der har bidt sig fast i mig:

Folk skal ikke bare vide, hvad der sker. De skal vide, hvorfor det sker.

Hans erfaring fra egne foredrag er, at folk faktisk er interesserede i baggrundsstoffet, men at de har svært ved at finde og forstå fakta. Hans forslag er derfor, at DR, netop på grund af deres public service-forpligtelse, burde oprette et ugentligt magasinprogram om klimaet og baggrunden for problemerne (ikke “udfordringerne”!).

Ministeren var også i studiet. Issa Mahmoud Jeppesen holdt ham fast på tidligere udtalelser og rapporter og spurgte, hvordan det hænger sammen med den nuværende politik. Ministeren svarede en hel masse om Danmark som foregangsland, klimalov og ambitiøse klimamål, men jeg synes, det var svært at forstå og gennemskue. Det blev for højtravende og floromvundet for mig. Jeg savnede konkrete udsagn om konkrete handlinger. Det ville have været brugbart.

Helt banalt – men måske forståeligt:

  • Hvordan hænger eksempelvis nedprioritering af den kollektive trafik med nedlæggelse af busruter sammen med ambitiøse klimamål? Det tvinger blot flere over i privatbilismen.
  • Et andet eksempel på manglende sammenhæng er planerne om flere motorveje, så det eksempelvis bliver 20 minutter hurtigere at komme fra Aarhus til København. Det rigtige ville være at styrke togdriften.

Den politiske forbruger

Hvis Jesper Theilgaard har ret, og det tror jeg, han har, vil viden om årsagerne bidrage til, at vi griber i egen barm. Det er os som forbrugere, der med vores handlinger skal fortælle politikerne, at nu er det nok. Vi vil i en anden retning.

Vi må spise færre bøffer, cykle mere, flyve mindre, genbruge mere, reparere ting i stedet for at smide dem ud og købe nyt, osv. Tænk på sidstnævnte næste gang din PC er tre år gammel, og du tror, den er til at smide ud. Miljøbelastningen ved at producere nye computere er enorm, og et kompetent værksted kan reparere den.

Selv en radikal folketingskandidat og medlem af partiets forretningsudvalg ved navn Rune Christiansen afviser pure den slags som latterlig venstreorienteret askese. Det er en skuffende melding fra et parti, der gerne vil fremstå progressivt. Jeg er heldigvis ikke medlem længere.

Vi kan naturligvis ikke klare det selv. Der må politisk handling og prioritering til. Der skal færre ord til. Men de ord, der uvægerligt vil komme, må hænge sammen med den førte politik. Det er der en eklatant mangel på.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Turisterne kunne hjælpe

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Gennem flere uger har TV Avisen 18:30 været fyldt med beretninger om det ekstreme vejr, der får Sydeuropa til at stå i flammer. Græske brandfolk kæmper en brav kamp mod ilden. Havet øst for Florida ligger over 35 °C. Nu står også Nordafrika i brand.

Græske erhvervsdrivende ser deres livsværk gå op i røg. De lever af turismen. De kan ikke bare rejse et andet sted hen. Men hvad bekymrer de danske feriegæster sig om? Om hvorvidt TUI m.fl. kan ekspedere dem sikkert hjem til Kastrup. De rejste ellers “ned til varmen”, og det kom de. De kunne få en helt ekstraordinær ferieoplevelse, hvis de hjalp brandfolkene i stedet for at bekymre sig om egen magelighed.

Det ekstreme vejr syd for os hænger uløseligt sammen med de klimaforandringer, nogle ikke “tror på”. Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet (SDU) og en af de danske hovedforfattere bag forårets klimarapport fra FN, fortalte her til aften, at vi p.t. kan måle temperaturstigninger på mere end to grader. Tidligere målte man temperaturstigningerne i halve grader eller mindre.

Klimaforandringerne er ikke et trosanliggende. De er nu med sikkerhed målbare.

At se årsagssammenhænge

For få evner at se sammenhængen mellem flyveturen, klimaforandringerne og skovbrandene overalt i verden. I TV Avisen 18:30 i aftes sagde en gymnasieelev “Vi er med ud fra den tanke, at flyet jo ville flyve, selvom vi ikke var med”. Han burde have sine skolepenge tilbage.

Når man har den indstilling, kan ingenting nogensinde ændres. Hvis vi eksempelvis ikke var en god del tosser, der i årevis har købt økologi, havde butikkerne fortsat kun bugnet af konventionelle varer. Der er behov for “hverdagsaktivisme”, læste jeg hos forfatteren og klimaaktivisten Signe Wenneberg, der blandt andet har dette slogan: “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”. Det er jeg helt enig med hende i. Vi må starte med os selv. Alle må yde et bidrag.

Brundtland-rapporten kom for 36 … år siden

Da Brundtland-rapporten udkom i 1987, gik jeg stadig på universitetet og boede på kollegium. Det er mærkeligt at tænke på. Noget af det mærkelige er, at vi som samfund ikke er blevet ret meget klogere. Noget har vi selvfølgelig lært – men ikke nær nok.

Rapporten advarede blandt andet om, at kortsigtede beslutninger og handlinger kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for miljøet og menneskers velfærd. Det var nødvendigt at tænke på lang sigt og tage hensyn til fremtidige generationers behov.

Arktis smelter nu. Jeg er ikke klar over, om det allerede var i gang i 1987, men det er et godt eksempel på de kortsigtede beslutninger med alvorlige langsigtede konsekvenser.

Konsekvenserne, af at Arktis smelter, er alvorlige og har globale konsekvenser. Når isen smelter, øges vandstanden, og det truer kystområder over hele kloden. Det påvirker også det arktiske økosystem inklusive levestederne for fx isbjørne, sæler og søfugle. Jeg bliver tung om hjertet ved tanken om, at isbjørnene snart ikke længere har et sted at være. Og det har alvorlige konsekvenser for lokalsamfund, som er afhængige af isen.

Måske tager jeg toget, næste gang jeg begiver mig udenlands?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.