Indlæg

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Bidrag til grøn omstilling

Jeg havde engang en ven, der mente, at økologi er noget pjat, og at de konventionelle gulerødder er flottere. Den samme ven ønskede, at der kom fisk tilbage i de indre danske farvande …

Så mangler man evnen til at se kausaliteten. Det forventer jeg, at højtuddannede mennesker kan.

Vi må alle yde vores lille bidrag, og jeg tror på, at vejen frem er de personlige CO2-kvoter. Det er for nemt at mene, at de andre må gøre noget. Personlige CO2-kvoter kan anses for vor tids rationeringsmærker men hvorfor ikke? Hvad er hindringen?

Et lille bidrag kan være at købe et genanvendeligt kaffefilter.

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Det lyder måske tåbeligt, men man kan faktisk købe et genanvendeligt kaffefilter. Jeg har købt mit hos Aarstiderne for 87,30 kr. Hvis det er sandt med de 3.000 brygninger, vil jeg have glæde af det i ca. 8,2 år. Altså ca. en tier årligt, da jeg kun laver kaffe en gang om dagen. Det kan næppe gøres billigere.

Jeg har aldrig ejet en kaffemaskine og kommer heller aldrig til det, blandt andet fordi vandet ikke kommer op at koge i en kaffemaskine, og det synes jeg, det skal, selvom nogle mener, at kaffen skal brygges ved 92-96°. Ved 100° skoldes kaffebønnerne, hvilket giver god mening. Jeg synes dog alligevel, min kaffe smager fint.

Jeg var lidt spændt på, om det var besværligt at gøre det genanvendelige filter rent, og om “gennemløbstiden” var ændret.

  • Rengøringen er på ingen måde besværlig. Jo tættere på brygningen jo nemmere. Jeg rengør mit, når jeg alligevel er i køkkenet for at hælde kop nummer to op.
  • Gennemløbstiden ved den sidste påhældning er måske en anelse længere.

Kaffegrumset skal skrabes ud i spanden med madaffald, som bliver til biomasse. Mit lille bidrag betyder selvfølgelig ingenting, men hvis vi alle yder et lille bidrag, betyder det alligevel noget.

Vedligeholdelsen af kaffefilteret

Selvfølgelig skal kaffefilteret holdes vedlige, hvis det skal holde lidt mere end otte år.

Aarstiderne skriver:

  • Rengør filtret under rindende vand eller i en skål med vand efter brug.
  • I nogle tilfælde kan kogning af filteret i under 1 minut være påkrævet for at få kaffefedtet ud.
  • I sjældnere tilfælde kan filteret lægges i meget varmt vand med eddikesyre eller citronsyre over natten.

Hvor forsvinder strømmen hen?

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygningerJeg abonnerer på tips fra Bolius, og de har faktisk mange gode tips. Strømforbrug er CO2-udledning. De anbefaler, at man prøver at måle på sit strømforbrug.

Jeg undrer mig over, at mit strømforbrug er stigende, når:

  • der ikke er ændringer i forhold til tidligere år
  • jeg kun har lys tændt i de rum, hvor jeg er, som typisk er ved skrivebordet
  • alle pærer er udskiftet med LED
  • alle standbyfunktioner er dræbt
  • jeg har tjekket, at der ikke er en sammenhæng med det nye køleskab og den nye computerskærm

Derfor har jeg nu bestilt en strømmåler. Den kostede godt nok 588 kr. Men kan jeg fange strømtyvene er beløbet hurtigt tjent ind.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jeg flyver ikke mere

Jeg flyver ikke mere

Oprør fra midten

Jeg flyver ikke mere

Selvfølgelig kommer jeg så ikke så langt, men der har jeg jo også været!

I sommer var jeg i Tyskland med Snälltåget. Jeg stod på i Høje Taastrup en sen aften og vågnede op i Berlin ret tidligt næste morgen. Jeg var noget træt efter en nat i en sovevogn, og jeg havde betalt det tredobbelte og brugt fem gange så lang tid, men jeg havde god klima-samvittighed.

Jeg flyver ikke mereJeg kan ikke holde dobbeltmoralen ud – folk taler så meget om CO2-aftrykket og den grønne omstilling, og alligevel flyver de på efterårsferie. Jeg synes, det er forkert.

Jeg køber hovedparten af min mad hos Aarstiderne, der ikke flyver varerne ind.

En aften viste TV Avisen, hvordan der skulle beregnes forskellige zoner i Limfjorden, hvis ålegræsset skulle leve samtidig med at muslingefiskerne skulle have en fangst med ind. Der er da noget helt galt. Før i tiden var der da ikke nogen, der regnede på sådanne zoner. Det fungerede alligevel. Når det ikke fungerer nu, skyldes det så overforbrug, overfiskeri og rovdrift?

Hvis vi alle gør lidt?

Jeg forstår mere af krigen i Mellemøsten end af »Den grønne trepart«, der vist er noget med køernes prutter og bøvser. Men jeg tror på, at det nytter, hvis vi alle bidrager bare lidt, fordi jeg er nødt til at tro på det. Det må da være sådan, at det du og jeg selv gør har betydning? Det kan ikke altid være de andres ansvar?

  1. Hold op med at flyve
  2. Sørg for at din mad ikke er fløjet ind
  3. Hold op med at spise kød, det er alligevel unødvendigt. Du behøver ikke blive hverken vegetar eller veganer af den grund. Du kan stadig få mælk i kaffen og smør på brødet
  4. Køb varer der kan repareres, selvom de koster det dobbelte i indkøb – og det kunne man så sørge for, at de ikke gjorde
  5. Støt repair-caféerne
  6. Undgå i videst muligt omfang plastik. Der er masser af muligheder. Det er fx nemt at købe en opvaskebørste med træskaft, men hvorfor skal den koste det tredobbelte?
  7. Plastikposer kan bruges mange gange
Jeg flyver ikke mereEt hverdagseksempel

I forbindelse med renoveringen af min bolig opdagede jeg, at mit lys fra Asger BC ikke længere fungerede. Asger Bay Christiansen tegner lys ikke lamper!

Der sad en bajonetfatning i, som elektrikeren rev ud, da jeg ikke selv turde rode med det. Der sad et telefonnummer på foden af lampen, og det ringede jeg til. Firmaet hedder ikke længere Asger BC men er nu Danish Lighting.  Vi blev enige om, at det kunne betale sig at reparere lampen for ca. 1.800 kr., da nyprisen er 5.495 kr.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg købte den, men det er herrens mange år siden, og nu har jeg lys i vinduet i resten af min levetid.

Genskabelse af balancen

En gruppe radikale har skrevet en super spændende kronik, der kan læses her – endda uden betalingsmur. De kalder den »Seks principper for, hvordan vi skal genskabe balancen, så kloden ikke knækker under presset fra menneskeheden«. Kronikken er lang, men det er nødvendig læsning. Jeg har ikke børn og børnebørn – ergo kommer der heller ingen oldebørn. Men hvis jeg havde efterslægt, ville jeg være enormt bekymret for den klode, vi efterlader dem med. Af kronikken fremgår fx

Hvis verden fortsætter med at vækste som de seneste år (2,8 procent årligt), vil det globale ressourceforbrug til at producere varer være 16-doblet om 100 år. Forestil dig lige det: At vi trækker 16 gange så mange mineraler, planter og dyr ud af vores allerede forpinte jorde, skove og have.

Det vi er i gang med må simpelthen stoppe. Det går ikke.

Jeg flyver ikke mere

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Affaldssortering contra drop i havet

Affaldssortering contra drop i havet

Miljøministeriet blåstempler Cheminovas svineri

Affaldssortering contra drop i havet

I DR Lyd er der mange fine ting. Jeg fandt eksempelvis “Et giftigt hensyn” hvor den dygtige, undersøgende journalist Jesper Tynell i tre udsendelser afdækker, at Miljøministeriet skriver reglerne i “vejledninger” og ikke i selve lovgivningen, for så har EU smart nok ikke kompetence til holde dem i ørerne.

Både professor Frederik Waage og professor emerita Ellen Margrethe Basse har bistået Jesper Tynell med gennemgangen af tusindvis af sider – og de giver ham ret!

DR skriver om udsendelserne:

Under vandet på Danmarks vestkyst lurer fortidens gifte fra kemifabrikken Cheminova. Den er én blandt flere store danske virksomheder, der står over for at få fornyet deres miljøgodkendelser til at udlede spildevand i havet. Men den tilladelse skal vise sig ikke at være helt nem at give, hvis Miljøministeriet ønsker at overholde miljølovgivningen.

I denne Genstart Dox kan vi afsløre, at Miljøministeriet – ifølge flere eksperter – med åbne øjne har blåstemplet ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer. Og tilmed forsøgt at skjule det. Alt sammen i et forsøg på at sikre, at virksomheder som Cheminova, kan fortsætte som hidtil. Genstart besøger Cheminovas hjemegn sammen med forfatter Kim Blæsbjerg og udlægger historien med undersøgende journalist Jesper Tynell.

Cheminova må gerne svine, men jeg må ikke

Jeg hørte udsendelserne på en af mine gåture. Da jeg kom hjem, så jeg på mine hjemlige affaldsdeponier og undrede mig over, at jeg skal sortere mit husholdningsaffald, mens Cheminova – med Miljøministeriets velsignelse – kan smide alt deres lort i Vesterhavet, for nu at sige det lige ud. Det er da mærkeligt.

Det er til gengæld ikke så mærkeligt, at der efterhånden ikke er flere fisk i havet eller i fjordene. Eksempelvis har fiskeriforeningen på Bornholm nedlagt sig selv.

Jeg må vist have fat i Miljøministeriet og få skrevet en vejledning, hvoraf det fremgår, at jeg ikke behøver at sortere mit affald.

Da jeg for mange år siden læste, hed forfølgelse af ulovlige formål “magtfordrejning”. Jeg vil også kalde Miljøministeriets håndtering af denne sag for magtfordrejning.

Minister Magnus Heunicke var i TV Avisen en aften om netop disse problemer, og han blev vel spiddet af journalisten, der for en gangs skyld ikke var den rene mikrofonholder.

  • Ministeren har ret, når han siger, at fiskedøden ikke er ny, men har eksisteret også før han blev minister. Det kan han selvfølgelig ikke holdes ansvarlig for.
  • Men den magtfordrejning, Jesper Tynell har gravet frem, har fundet sted i Magnus Heunickes ministertid. Så her er han pinedød ansvarlig. Der er ikke noget at sige til, at ministeren stammede noget i det.

Erindringer

Affaldssortering contra drop i havet

Affaldssortering contra drop i havet

Jeg er så gammel, at jeg husker både Høfde 42 og Grindstedværket og alle de mennesker, der måske var blevet syge af at arbejde de to steder. At rydde op tog årevis. Og Høfde 42 er man åbenbart ikke færdig med og er også ligeglad med. Det er det, Kim Blæsbjergs bog “De bedste familier” handler om.

Min far var direktør på en tekstilvirksomhed i Brande, der befinder sig i Vestjylland. Der blev ikke sparet på appreturen. Han døde i 1972, og det var ikke kemikalierne, der kostede ham livet men dels en nyresygdom, dels en sprængt aorta.

Jeg er kommet til at tænke på, at tønderne med appretur mv. var blå med sorte låg. Vi legede med og i dem nede på fabrikken, og jeg fik dem hjem i haven for at fortsætte legen. Nu til dags er blå tønder med sorte låg en indikator for, at her opbevares farligt gods, såsom diverse syrer, baser og kemikalier. Var det ligesådan dengang?

Det er mærkeligt at tænke tilbage på, og jeg føler mig som en fortidslevning.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Et mareridt med en HP-printer

Et mareridt med en HP-printer

Lettere at finde noget i 1700-tallet

Et mareridt med en HP-printer

Lige p.t. hygger jeg mig – som led i oprydningen – med min 4*tipoldefars Ramus HANSEN WENTZELs afkom og forslægt. De er slet ikke kedelige, men de er også svære, da de hedder henholdsvis Wenzel og Wengel, så det er let at tage fejl. Og de er alle tobaksspindere udi den kongelige residensstad. På en eller anden måde er familierne gift ind i hinanden på en måde, jeg endnu ikke har klarhed over.

Ved min 4*tipoldefars dåb i Sankt Peders i Slagelse står der fx:

Anno 1738. Onsdagen d. 2 April blev Anne Kirstine Petersdatters u=ægte Sön paa u=ægte Sön paa Bierbyegade døbt Kl. 12, og kaldet Rasmus. Karin Wentzels (Jordemoder) bar ham; Maren Møllers gik for. Fad.er. Ingen. – Samme Qvinde=Menniske bekiendte at være kommen fra Odense i Fÿen, fra Vor Frue Sogn; Ved Daaben blev udlagt til Barnefader en Rÿtter nafnl Hans Lauritzen; Men af hvad Regiment, eller Compagnie, vidste hun ikke.

Så der er jo nok ikke så meget mere at komme efter, når det er en udlagt barnefader og en moder med et så almindeligt navn, og som stammer fra en stor by, men det er en direkte ane …

På Danskernes Historie Online findes et prægtigt værk på 90 sider, som Mia gjorde mig opmærksom på. Titlen er “Hans Jørgen Wengels slægt”. Mange tak.

Heri fandt jeg fx nemt Rasmus HANSEN WENTZELs hustru Karen KIØGE død i januar 1816 i Ulkegade. Det havde taget lang tid at finde selv. Selvfølgelig kontrollerer jeg alt ved selvsyn, men det sparer meget tid at blive guidet i den rigtige retning.

Jeg kan ikke overskue 90 sider på skærmen, så jeg ville printe værket, for der er mange små unøjagtigheder, der skal tjekkes  – og jeg vil gerne vide, hvor langt jeg er kommet. Det er ikke så nemt at sætte flueben på min skærm, der (også) er gammel og ikke er trykfølsom. Men jeg er glad for den! 32″ er da også en sjat.

I lørdags gik det op for mig, at det er lettere at finde noget i 1700-tallet end at gøre en HP-printer opmærksom på en ny router og et nyt password.

Kampen mod printeren

Et mareridt med en HP-printer

Jeg kæmpede et par timer i lørdags, men jeg kunne simpelthen ikke finde et sted hverken på computeren eller på printeren, hvor jeg kunne taste de nye oplysninger ind. Jeg fjernede printeren, installerede den igen, genstartede PC og router og de andre tøsetricks, jeg kender. Intet hjalp.

I dag kontaktede jeg HPs support. Flinke mennesker – men idet garantien udløb i 2019, måtte jeg købe for 186 kr. support på en anden side, dog stadig drevet af HP.

Jeg synes egl., det er fornuftigt at købe en laserprinter, der holder mere end fem år. Det er god kvalitet, og jeg har masser af toner tilbage, fordi jeg ikke printer ret meget. Jeg er stadig på den første patron, og har to stående uåbnet. Men det er som om, de ikke helt bryder sig om en “gammel” printer. De vil tydeligvis hellere sælge mig en ny.

Det er ikke en bæredygtig strategi. Det kan ikke være sandt, at fordi to parametre skal ændres, skal man smide en i øvrigt velfungerende printer til storskrald. Det ville de aldrig anbefale hos GladTeknik. Her kan du læse deres grønne politik, som er en af årsagerne til, at jeg handler hos dem.

Det er vældig svært at slippe udenom brug og smid væk-kulturen. Det er simpelthen svært at få ting repareret. Og lykkes det endelig, er det ofte eksorbitant dyrt. P.t. leder jeg fx efter en skomager, men det er slet ikke så let. Jeg synes bare, der er en idé i at reparere et par sko til 1.600 kr. i stedet for at købe nye.

Da jeg havde betalt de 186 kr., kunne jeg ringe op igen, lytte til ventetonen igen, GDPR-meddelelserne igen osv. Jeg fik fat i et venligt og (næsten) tålmodigt menneske, som vist ikke helt forstod, at jeg havde prøvet alt det, der er nemt. Ellers ville jeg jo ikke betale ham for det vanskelige.

Samlet set tog det vel omkring en time i dag. Så samlet har jeg vel brugt tre timer på cirkusset. Men det virker …

Det, der reddede dagen, var formentlig, at jeg for årevis siden købte et fire meter langt USB-kabel, der kan forbinde printeren med computeren.

Jeg ved ikke helt, hvorfor det fungerer nu, og jeg er også ligeglad, for jeg har fået printet de 90 sider ud. Nu kan jeg fortsætte, hvor jeg slap.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.