Indlæg

Flyafgifter

flyafgifter

Regeringen træder vande

Regeringen træder vande i spørgsmålet om de flyafgifter – i form af CO²-afgifter – som Klimarådet i dag foreslår, der lægges på den enkelte rejse.

Det mener Klimarådet:

Når vi fremover booker en flytur sydpå eller over Atlanten, så skal billetten være dyrere, end den er i dag. Det mener Klimarådet.

– Flyrejser er et stort og voksende problem for klimaet. Det er vokset med 50 procent siden 1990, og det kommer til at vokse yderligere frem mod 2050, siger Peter Møllgaard, som er formand for Klimarådet.

Derfor er det vigtigt, at man gør noget fra dansk side, der kan hjælpe klimaet på vej, mener formanden og foreslår, at man lægger en CO2-afgift på flyrejserne.

Kilde: Klimarådet.

Danskerne flyver mere og mere

Grafen herunder viser antallet af flyrejser: frem til 2018 er det de de faktiske tal og de resterende tal frem til 2050 er en prognose:

flyrejser

Kilde: Danmarks Statistik og IATA.

Det vil sige at miljøbelastningen vil være kraftigt stigende frem til minimum 2050.

De andre lande

Sverige, Norge og Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Storbritannien, Italien, Frankrig og Grækenland har allerede indført flyafgifter. Det svarer til, at halvdelen af EU-landene har afgifter.

Partierne

Alle i rød blok – undtagen Socialdemokratiet – er enige om en dansk flyafgift på brændstoffet. Socialdemokraterne synes vist nærmest det er synd for dem, der skal på den årlige chartertur til Gran Canaria.

Alle i blå blok er imod en flyafgift, men det er ikke overraskende. Energi-, forsynings- og klimaministeren Lars Christian Lilleholt var i TV avisen 18:30 i dag og sagde nøjagtig det samme, som han har holdt befolkningen hen med i flere år senest ved et §20-spørgsmål den 13. marts i år, hvor Enhedslisten stillede spørgsmålet.

Et § 20-spørgsmål er et spørgsmål om et offentligt anliggende stillet af et folketingsmedlem til en minister.

Her svarede ministeren blandt andet om flyafgifter:

Tak for det. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen for spørgsmålet. Som jeg tidligere har understreget, er det helt afgørende, at vi får taget effektivt hånd om udfordringen med stigende udledninger fra luftfarten, hvis vi skal have nået klimaneutralitet senest i 2050. For mig er det vigtigt, at vi finder de løsninger, som driver branchen i en mere grøn retning, og som ikke bare gør det dyrere for borgerne at flyve. For helt at fjerne udledninger fra luftfart skal vi have udviklet og fremmet mere klimavenlige flybrændstoffer. For at skubbe på den udvikling skal vi i EU målrette vores forsknings- og udviklingsindsats, men jeg er også positiv over for, at vi i EU undersøger andre muligheder, der kan fremme grøn omstilling af flytransporten.

Luftfarten er i dag omfattet af EU’s kvotehandelssystem, der sætter en pris på udledningen af CO 2 , og jeg ser frem til fortsat at drøfte med mine kollegaer i EU, hvordan vi kan styrke kvotesystemet yderligere. Jeg er heller ikke afvisende over for, at vi i EU drøfter muligheden for eventuelt at indføre en europæisk brændstofafgift. Endelig vil vi arbejde videre for, at der tages hånd om udledningerne fra fly til og fra lande uden for EU. Her er FN’s regelsæt en god start, men vi må som sagt også se på, om det kan styrkes yderligere. Regeringen er således optaget af at finde de løsninger, der kan tage hånd om udledningerne fra lufttransporten, og jeg ser frem til at arbejde videre med dette i EU.

Selvom man læser det flere gange, står det klart, at han ikke rigtig siger noget. Han træder vande, men flyafgifter er han vist ikke interesseret i.

DRs hjemmeside

DR har på deres hjemmeside en lille webfeature, hvor man kan beregne, hvor meget CO² man udledte på sin seneste flyrejse. Træk i flyet og test dig selv.

Klimalov

Skriv under

Lige nu kan man skrive under på et såkaldt borgerforslag om, at vi skal have en klimalov, og det jo før jo bedre. Et borgerforslag kræver minimum 50.000 underskrifter for at komme i folketingssalen. I aftes var der indsamlet ca. 35.000 underskrifter, så det skal let nok lykkes, da der er seks måneder til at nå det i. Bag forslaget står 11 organisationer herunder Folkekirkens Nødhjælp, som bl.a. skriver:

Klimaforandringer er ikke længere noget, vi tror, vil ramme os en dag. De har ramt os. Nu handler det om at begrænse temperaturstigningerne så meget som muligt – og det kræver en langt mere ambitiøs indsats.

Hvorfor en lov?

Man kan spørge sig selv, hvad vi skal med en lov, når det drejer sig om, at vi alle hver og en ‘bare’ skal ‘svine’ mindre. Vi udleder ca. ti tons CO² pr. år pr. dansker. I de fattigste lande udledes ca. et ton CO² pr. indbygger pr. år.

Lovgivning prioriterer, sætter retning og fokus. Lovgivning fortæller, hvad vi synes er vigtigt. Regeringen vil med 50.000 underskrifter – og gerne mange flere – blive tvunget til at fremrykke mange af klimamålene eller at gøre dem meget mere realistiske. Hvor mange elbiler var det nu der skulle være i 2025? Jeg kan ikke huske det, men tallet faldt i hvert fald drastisk i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, fordi den slags ikke interesserer Dansk Folkeparti.

Med lovgivning kan man forhåbentlig inddrage områder, der i dag unddrager sig fokus pga. dygtige lobbyvirksomheder. Jeg tænker selvfølgelig på landbruget, som har fået lov at svine. Det er næppe en rettighed, de har tiltaget sig selv. Senest var det fremme, hvor tæt på vandboringer, der må sprøjtes. Det er der vist ikke noget nyt i, men det nye er trods alt, at zonen er blevet større – men de har to år til at undlade det, og ellers kan de betale sig fra det efter aftale med kommunen. Det er ikke videre ambitiøst.

Flere partier formulerer, at vi er den første generation, der oplever klimaforandringerne, og vi er den sidste, der kan gøre noget ved dem.

Hvad med mig?

Jeg bor til leje i en dejlig ejendom, der er ejet af min pensionskasse, så der burde være styr på tingene. Nede på parkeringspladsen er de grønne affaldscontainere da også linet op, så man kan sortere alt det, der ikke må komme i skakten: glas, pap, papir, jern, metal osv. Problemet er, at kapaciteten er alt for lille, så det flyder med fx flasker og pap. Beboerne vil altså gerne sortere affaldet og gør det også, men de ‘stationer’, der skal modtage det, har slet ikke den rette dimensionering. Når skraldemændene kommer en gang om ugen, tømmer de containerne og lader resten ligge, og det kan man ikke fortænke dem i! De skal jo holde, til de er 74 🙂

Jeg har taget fat i viceværten, fortalt om problemet og spurgt om vi kunne få flere containere? Svaret var, at det var for dyrt. Så er det svært at være klimabevidst forbruger. Men jeg har alligevel skrevet under på borgerforslaget!