Indlæg

/i , , /af , ,

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimaet mangler handling

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Alle taler om klimaet, men det forbliver snik snak. Hvornår sker der noget, der sikrer, at isbjørnene fortsat vil have et sted at bo?

Jeg er – af mange grunde – glad for, at jeg ikke har børnebørn, for hvis jeg havde, ville jeg være meget bekymret for den klode, de skulle overtage. Sommeren har budt på blandt andet: “skovbrande, oversvømmelser, stærk storm af næsten orkanstyrke, nedbør i store mængder, havvand med høje temperaturer”. Citatet stammer fra Karen Stæhrs profil på Facebook.

Jeg har i denne uge set et par “Deadline” på DR, der har drejet sig om klimaet, og de har været virkelig gode. Det er saglig, seriøs og uddybende journalistik. Issa Mahmoud Jeppesen stikker ikke sådan op for bollemælk. En af udsendelserne tog fat i en kritik af DR selv. I følge en tidligere “vejrvært” prioriterer DR ikke klimaet tilstrækkeligt, fordi de er bange for, at seertallet vil falde. Det afviste nyhedsdirektøren selvfølgelig.

I studiet var blandt andet meteorolog Jesper Theilgaard, der har været på DR i knapt 30 år. Han havde især ét udsagn, der har bidt sig fast i mig:

Folk skal ikke bare vide, hvad der sker. De skal vide, hvorfor det sker.

Hans erfaring fra egne foredrag er, at folk faktisk er interesserede i baggrundsstoffet, men at de har svært ved at finde og forstå fakta. Hans forslag er derfor, at DR, netop på grund af deres public service-forpligtelse, burde oprette et ugentligt magasinprogram om klimaet og baggrunden for problemerne (ikke “udfordringerne”!).

Ministeren var også i studiet. Issa Mahmoud Jeppesen holdt ham fast på tidligere udtalelser og rapporter og spurgte, hvordan det hænger sammen med den nuværende politik. Ministeren svarede en hel masse om Danmark som foregangsland, klimalov og ambitiøse klimamål, men jeg synes, det var svært at forstå og gennemskue. Det blev for højtravende og floromvundet for mig. Jeg savnede konkrete udsagn om konkrete handlinger. Det ville have været brugbart.

Helt banalt – men måske forståeligt:

  • Hvordan hænger eksempelvis nedprioritering af den kollektive trafik med nedlæggelse af busruter sammen med ambitiøse klimamål? Det tvinger blot flere over i privatbilismen.
  • Et andet eksempel på manglende sammenhæng er planerne om flere motorveje, så det eksempelvis bliver 20 minutter hurtigere at komme fra Aarhus til København. Det rigtige ville være at styrke togdriften.

Den politiske forbruger

Hvis Jesper Theilgaard har ret, og det tror jeg, han har, vil viden om årsagerne bidrage til, at vi griber i egen barm. Det er os som forbrugere, der med vores handlinger skal fortælle politikerne, at nu er det nok. Vi vil i en anden retning.

Vi må spise færre bøffer, cykle mere, flyve mindre, genbruge mere, reparere ting i stedet for at smide dem ud og købe nyt, osv. Tænk på sidstnævnte næste gang din PC er tre år gammel, og du tror, den er til at smide ud. Miljøbelastningen ved at producere nye computere er enorm, og et kompetent værksted kan reparere den.

Selv en radikal folketingskandidat og medlem af partiets forretningsudvalg ved navn Rune Christiansen afviser pure den slags som latterlig venstreorienteret askese. Det er en skuffende melding fra et parti, der gerne vil fremstå progressivt. Jeg er heldigvis ikke medlem længere.

Vi kan naturligvis ikke klare det selv. Der må politisk handling og prioritering til. Der skal færre ord til. Men de ord, der uvægerligt vil komme, må hænge sammen med den førte politik. Det er der en eklatant mangel på.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Turisterne kunne hjælpe

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Gennem flere uger har TV Avisen 18:30 været fyldt med beretninger om det ekstreme vejr, der får Sydeuropa til at stå i flammer. Græske brandfolk kæmper en brav kamp mod ilden. Havet øst for Florida ligger over 35 °C. Nu står også Nordafrika i brand.

Græske erhvervsdrivende ser deres livsværk gå op i røg. De lever af turismen. De kan ikke bare rejse et andet sted hen. Men hvad bekymrer de danske feriegæster sig om? Om hvorvidt TUI m.fl. kan ekspedere dem sikkert hjem til Kastrup. De rejste ellers “ned til varmen”, og det kom de. De kunne få en helt ekstraordinær ferieoplevelse, hvis de hjalp brandfolkene i stedet for at bekymre sig om egen magelighed.

Det ekstreme vejr syd for os hænger uløseligt sammen med de klimaforandringer, nogle ikke “tror på”. Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet (SDU) og en af de danske hovedforfattere bag forårets klimarapport fra FN, fortalte her til aften, at vi p.t. kan måle temperaturstigninger på mere end to grader. Tidligere målte man temperaturstigningerne i halve grader eller mindre.

Klimaforandringerne er ikke et trosanliggende. De er nu med sikkerhed målbare.

At se årsagssammenhænge

For få evner at se sammenhængen mellem flyveturen, klimaforandringerne og skovbrandene overalt i verden. I TV Avisen 18:30 i aftes sagde en gymnasieelev “Vi er med ud fra den tanke, at flyet jo ville flyve, selvom vi ikke var med”. Han burde have sine skolepenge tilbage.

Når man har den indstilling, kan ingenting nogensinde ændres. Hvis vi eksempelvis ikke var en god del tosser, der i årevis har købt økologi, havde butikkerne fortsat kun bugnet af konventionelle varer. Der er behov for “hverdagsaktivisme”, læste jeg hos forfatteren og klimaaktivisten Signe Wenneberg, der blandt andet har dette slogan: “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”. Det er jeg helt enig med hende i. Vi må starte med os selv. Alle må yde et bidrag.

Brundtland-rapporten kom for 36 … år siden

Da Brundtland-rapporten udkom i 1987, gik jeg stadig på universitetet og boede på kollegium. Det er mærkeligt at tænke på. Noget af det mærkelige er, at vi som samfund ikke er blevet ret meget klogere. Noget har vi selvfølgelig lært – men ikke nær nok.

Rapporten advarede blandt andet om, at kortsigtede beslutninger og handlinger kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for miljøet og menneskers velfærd. Det var nødvendigt at tænke på lang sigt og tage hensyn til fremtidige generationers behov.

Arktis smelter nu. Jeg er ikke klar over, om det allerede var i gang i 1987, men det er et godt eksempel på de kortsigtede beslutninger med alvorlige langsigtede konsekvenser.

Konsekvenserne, af at Arktis smelter, er alvorlige og har globale konsekvenser. Når isen smelter, øges vandstanden, og det truer kystområder over hele kloden. Det påvirker også det arktiske økosystem inklusive levestederne for fx isbjørne, sæler og søfugle. Jeg bliver tung om hjertet ved tanken om, at isbjørnene snart ikke længere har et sted at være. Og det har alvorlige konsekvenser for lokalsamfund, som er afhængige af isen.

Måske tager jeg toget, næste gang jeg begiver mig udenlands?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Jubi nu kan vi svine alt det, vi vil

Jubi nu kan vi svine alt det, vil vil

Vores CO2 sejles ud i Nordsøen

Jubi nu kan vi svine alt det, vi vil

Jeg har lige set TV Avisen 18:30, hvor en af tophistorierne handlede om et pilotprojekt, hvor man opsamler CO2, komprimerer det, så det bliver flydende, laster det på skibe i containere, sejler det ud i Nordsøen 200 km fra fra land og sender det ned på havbunden i de tomme olie- og gasfelter. Der er plads til flere hundrede års CO2-udledning.

Jubi, nu behøver vi overhovedet ikke længere tænke på klima, bæredygtighed, overforbrug, CO2-aftryk mv. Vi sender da bare problemet ned på havbunden.

Måske kan vi droppe at sortere vores affald, nu hvor hver husholdning har etableret et utal af affaldsspande?

For at lære mere om det, har jeg besøgt Klimarådets hjemmeside.

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske … Jeg kan ikke finde noget om at sejle CO2-affaldet ud til havbunden. Det er mærkeligt, når det nu er så vigtigt, at selveste Hans Kongelige Højhed Kronprinsen var den, der sagde: Tryk på knappen – sæt i gang (eller noget i den stil).

Jeg bryder mig ikke om det!

Det er naturligvis positivt, at der udvikles teknologier, der kan hjælpe med at løse CO2-problemet, men hvis det har den effekt, at folk bare bliver ligeglade og fortsætter i de gamle skurer, er vi ikke nået et skridt videre. Tværtimod.

CO2-udledningen er det, der blandt andet gør, at temperaturen i verdenshavene stiger, så isbjørne og pingviner snart ikke har et sted at være. Isen ved Arktis smelter, fordi temperaturen stiger. Jeg synes, det er forfærdeligt.

Helt som med atomkraft kender vi ikke langtidsvirkningerne. Hvad betyder det for fødekæderne i havet? Hvad betyder det for det samlede havmiljø? Måske går det først galt om 100 år, og der er vi døde. Jeg er i hvert fald. Hvad betyder det, at isbjørnene måske uddør? Hvorfor skal vi mennesker altid blande os i naturen – hvorfor indordner vi os ikke bare?

PFAS og mikroplast er en anelse i samme skure

Der findes 12.000 forskellige fluorstoffer, der samlet kaldes PFAS. Det findes i drikkevandsboringer, der må lukkes (hver anden drikkevandsboring er forurenet af PFAS eller noget andet), det findes i havskummet, det findes i regnvandet osv. Uanset hvor forskere og Miljøstyrelsen leder, finder de PFAS.

Af Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår blandt andet

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har netop offentliggjort et udkast til en omfattende anvendelsesbegrænsning af PFAS. Forslaget, der er udarbejdet af Tyskland, Nederlandene, Sverige, Norge og Danmark lægger op til helt at forbyde brugen af PFAS i mange anvendelser.

PFAS er problematiske, da de er svært nedbrydelige i naturen. Derudover ved man, at nogle PFAS er skadelige for mennesker.

Det er positivt. Det fremgår dog også, at EU først skal tage stilling til forslaget i 2025. Det er er knapt så positivt. Jeg begriber ikke, hvad de skal bruge al den tid til. Miljøstyrelsen har også lavet denne lille animation med en tidslinje, men den bliver man ikke klogere af.

For kort tid siden (vist en uge eller så) blev det offentliggjort, at der slet ikke er så meget mikroplast i havet, som man tidligere har regnet med. Det er selvfølgelig rart. Så kan vi svine lidt mere med mikroplasten …

Måske kan det medføre større fokus på et andet plastproblem: makroplasten i havene. Det problem er stort, og jeg er ikke klar over, om der er sat initiativer i gang til at modvirke det.

Den politiske forbruger

Jo ældre jeg bliver, jo mere tænker jeg på de børne- og oldebørn, jeg ikke har, men som andre har. Hvad er det for en klode, de skal overtage? Hvad kan jeg selv gøre for at modvirke klimaforandringerne, som ikke er nogle, der kommer. De er her allerede.

Der er mange små ting, man kan gøre. Og som forbrugere har vi meget magt – hvis vi står sammen.

Det hjælper ikke meget, at jeg køber måltidskasser med et rimeligt CO2-aftryk, opvaskebørster med træskaft og bruger både store og små plastposer mange gange. Men hvis vi er mange nok, vil virksomhederne vel på et tidspunkt fatte, at vi ikke gider have deres skrammel?

Jubi nu kan vi svine alt det, vil vil

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Søndag i februar

Søndag i februarStegemüller

At stå op til måltidskasser

Søndag i februar

Anne Linnet sang

Søndag i April
Det er en stille morgen
Og solen kigger ind

Det kan også passe på en søndag i februar.

Søndag er “madkassedag” og jeg nyder at pakke måltidskasserne fra Aarstiderne ud. Jeg skal bare åbne entredøren, så står de udenfor.

Der er aftensmad til fire dage plus frugt. Det slår vist til til lidt mere end fire dage. Jeg har tilkøbt lidt udenfor måltidskasserne, da jeg ikke orker at gå i supermarkeder med alt deres skrammel. Et eksempel er, at den lokale KO-OP fylder midtergangene med de særeste ting, de regner med folk gider købe. Og det gør de jo nok, ellers stod det der vel ikke.

Og Aarstiderne har (selvfølgelig) masser af muligheder for tilkøb.

Opbevaring af frugt og grønt

Bananerne

Sidste uge nåede jeg ikke at spise bananerne, før de fik brune pletter, og jeg hader bananer, der er begyndt at blive bløde. Jeg er udmærket klar over, at de så er modne; men jeg spiser dem altså helst umodne. De skal have et vist “bid”.

Det var min egen fejl, at de begyndte at modne, idet jeg lod dem blive i posen sammen med æbler og appelsiner på køkkenbordet. Æbler udskiller stoffet Ethylen, der fremmer modningen af bananerne. Det var jeg ikke klar over.

Køleskab er no go. Den bedste opbevaring af bananer er i virkeligheden ved 12-14°, men det er lidt svært, når jeg – trods alt – også selv skal være her. Næstbedst er det at pakke dem i hver sit ark papir. Det bliver lige bøvlet nok, så i stedet har jeg købt en kasse små stofposer hos Irma for 58 øre pr. styk. De kan vaskes og bruges mange gange. Det bliver interessant at se, om de er lige så gode som papir – en banan pr. pose, da de ellers modner hinanden ret hurtigt.

Opbevaringsguide til frugt og grønt

Aarstiderne har en fin guide til opbevaring. Den vil jeg prøve. Det er interessant, at der er en del kemi bundet til opbevaringen. Det er logisk, jeg havde bare ikke tænkt over det, og så er det maaange år siden, jeg havde fysik og kemi.

Dette er en udmærket anledning til at genopfriske kemi-kompetencerne.

Tilkøbte varer

Søndag i februarFor at få det til at vare hele ugen har jeg i dag tilkøbt:

  • Gullasch
  • Kartoffelmos med smør
  • Surdejsbrød
  • Hønsesalat

Det er ganske vist ikke særlig bæredygtigt, da jeg har bestilt det til på onsdag. Det er helt forkert at bestille så lidt og bede om at få det leveret på en anden dag end de sædvanlige leveringer. Nåh, men det husker jeg til næste uge.

Madglad

I flere år var jeg flintrende ligeglad med, hvad jeg puttede i munden. Jeg spiste udelukkende, fordi det var en nødvendighed for livets opretholdelse. Jeg gad ikke at lave mad, fordi jeg ikke orkede at vaske op bagefter.

Det har ændret sig markant. Nu hygger jeg mig med at lave det og nyder at spise bæredygtige måltider. Nu gør jeg mit til at indfri verdensmålene og opnå den grønne omstilling. Klimaforandringerne er ikke nogen, der kommer; de er her allerede. Og herregud opvasken er jo klaret på 10 minutter … Det når jeg nok.

Selv ser jeg det som sundhedstegn.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.