Indlæg

, ,

Mad må gerne koste kassen

Mad må gerne koste kassen

Jeg bruger mange penge på mad

Mad må gerne koste kassen

Jeg elsker mad – god mad. Jeg har genoptaget mit abonnement hos Aarstiderne. For det første fordi det er økologisk og for det andet fordi, de er billigere end HelloFresh. Og hvad sker der her: Har jeg ikke lige sagt, at “Mad må gerne koste kassen”? Det kunne omskrives til “Mad må gerne koste måltidskassen”.

Hvis jeg selv skulle stå nede i en butik med muzak, fremmede mennesker og andre udefrakommende indtryk og finde på aftenmåltiderne, ville jeg aldrig få noget at spise eller også ville det (igen) ende med de dyre og usunde færdigretter. “Been there – done that”. Jeg nyder at få varerne leveret til døren.

Det er en glæde bare at åbne døren søndag morgen, og så har chaufføren været her, og kasserne står lige uden for døren. Der er trækasser til det grønne. Der er flamingokasser fyldt med is til kød og mejeriprodukter. Der er opskrifter med. Af deres meget informative hjemmeside fremgår, at kasserne kan bruges gennemsnitligt fire gange, før de genanvendes til andre formål.

Man hjælper Aarstiderne meget ved altid at fjerne de selvklæbende etiketter på kasserne. Så skal de ikke bruge dyr arbejdskraft på at gøre det, og det betyder så lidt for den enkelte forbruger, men det betyder meget for firmaet.

Aftenmåltidet i dag

Stegt medister og kogte kartofler plus en skøn salat.

Tomater i fine tern sammen med tynde, tynde skiver chalotteløg, der trak ti minutter med en god fransk æblecidereddike og salt. Væden skulle hældes fra, fintsnittet romainesalat tilsættes og der skulle overhældes med et par skefulde af den vanvittigt gode, spanske olivenolie fra Irma. Hertil et par omdrejninger med “De fem peberkorn”.

Aarstiderne skriver om deres måltider:

Vi forpligter os til at levere varieret, sund og 100% økologisk mad, som overholder 80/20-princippet

Alle de fødevarer du kan købe hos Aarstiderne er økologiske og vil altid være det. Når vi sammensætter vores måltidskasser, sigter vi efter 80/20-princippet; dvs. at mindst 80% af energiindholdet er plantebaseret og max. 20% stammer fra animalske kilder, som fx kød og mejeriprodukter. Det er til gavn for både os mennesker og vores planet.

Klimaaftrykket for en kuvert i BudgetKassen er 950 gram CO2. Det er i den nedre ende af deres måltidskasser. De har kasser med et mindre klimaaftryk, men så har de et eller andet, jeg ikke bryder mig om. Det kan fx være fisk.

Da jeg i min barndom boede i Svaneke, skulle mad være billigt, det brugte man ikke penge på, så den stod ofte på gratis fisk nede fra havnen hentet hjem i en spand. Garanti for friskhed! Jeg har været ret god til at udbene både sild og torsk. Det er kompetencer, jeg heldigvis har glemt.

Jeg har aldrig købt

  • Leverpostej
  • Diverse pølser (rullepølse, leverpølse, tepølse osv.)
  • Kærgaarden og lignende blandingsprodukter – men gerne smørbar Lurpak
  • Bouillonterninger
  • (BT eller Ekstrabladet)

Jeg synes, de produkter er særdeles modbydelige på alle mulige måder. Det værste er næsten, at jeg ikke kan “skille dem ad”. Hvor meget er lever, hvor meget er postej, hvor meget er rulle, hvor meget er te, hvor meget er terning? Og hvad er resten så? Vand, mel og et sojaprodukt?

Jeg foretrækker at vide, hvad jeg putter i munden, og jeg smager på det meste, inden jeg varmebehandler det.

På tallerkenen skal produkterne heller ikke rodes sammen. Grønstager hver for sig og kødet for sig. Sjovt nok var det noget af det, psykiateren spurgte meget til, da hun udredte mig for Aspergers syndrom. Det er et fuldkommen normalt autismetræk, at man vil have det “skilt ad” og at det ikke skal rodes sammen. Faktisk skal det helst heller ikke røre hinanden på tallerkenen.

Mad må gerne koste kassen


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Fossile brændstoffer

Fossile brændstoffer

Dagbladet Information

Jeg faldt over en artikel i Dagbladet Information, hvor de økonomiske vismænd ikke mener, at øget olieproduktion er vejen frem. Nye olieboringer vil derimod stride mod forskerbudskabet om, at 80 pct. af de fossile energireserver bør forblive i undergrunden af hensyn til klimaet.

Der arbejdes – må man forstå hårdt – på en klimaplan i regeringen og dens tre støttepartier, og der bør ikke gives tilladelser til nye olieboringer, før klimaplanen er færdig.

Hvad betyder det?

Hvis man som os “klimatosser” virkelig mener noget med en klimagennemslagskraft er den reducerede olieudvinding en vinder. Det vil simpelthen batte så meget i de mål, vi skal nå i henholdsvis 2030 og 2050. Vismændene anbefaler derfor at vente med udbud i Nordsøen, indtil regeringen har en gennemarbejdet klimaplan. Danmark skal ifølge regeringen og de tre støttepartier være klimaneutral i 2050.

Jeg er spændt på, hvordan Danmark ser ud både i 2030 og 2050. Det må være helt anderledes. Nogle siger, at det kræver investeringer  i milliardklassen, men de samme glemmer at se, hvordan udlandet vil kigge på os og betale os for know how. Man vil ganske enkelt betale Danmark for at “kigge over skulderen” og se, hvordan vi har gjort, for at komme i mål.

I 2050

Der er ikke længe til 2050. Kun 30 år.  Til den tid er jeg en gammel dame på 85 år, men jeg regner med at kunne opleve forandringerne. Og jeg håber at kunne opleve, hvad andre lande har gjort for at bidrage til en mere bæredygtig klode.

Indtil videre er det hele ord på papir, men i hvert fald vil De radikale venstre presse regeringen til at skrive en ambitiøs klimaplan. Det er der, vi  skal starte.

Flyafgifter

flyafgifter

Regeringen træder vande

Regeringen træder vande i spørgsmålet om de flyafgifter – i form af CO²-afgifter – som Klimarådet i dag foreslår, der lægges på den enkelte rejse.

Det mener Klimarådet:

Når vi fremover booker en flytur sydpå eller over Atlanten, så skal billetten være dyrere, end den er i dag. Det mener Klimarådet.

– Flyrejser er et stort og voksende problem for klimaet. Det er vokset med 50 procent siden 1990, og det kommer til at vokse yderligere frem mod 2050, siger Peter Møllgaard, som er formand for Klimarådet.

Derfor er det vigtigt, at man gør noget fra dansk side, der kan hjælpe klimaet på vej, mener formanden og foreslår, at man lægger en CO2-afgift på flyrejserne.

Kilde: Klimarådet.

Danskerne flyver mere og mere

Grafen herunder viser antallet af flyrejser: frem til 2018 er det de de faktiske tal og de resterende tal frem til 2050 er en prognose:

flyrejser

Kilde: Danmarks Statistik og IATA.

Det vil sige at miljøbelastningen vil være kraftigt stigende frem til minimum 2050.

De andre lande

Sverige, Norge og Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Storbritannien, Italien, Frankrig og Grækenland har allerede indført flyafgifter. Det svarer til, at halvdelen af EU-landene har afgifter.

Partierne

Alle i rød blok – undtagen Socialdemokratiet – er enige om en dansk flyafgift på brændstoffet. Socialdemokraterne synes vist nærmest det er synd for dem, der skal på den årlige chartertur til Gran Canaria.

Alle i blå blok er imod en flyafgift, men det er ikke overraskende. Energi-, forsynings- og klimaministeren Lars Christian Lilleholt var i TV avisen 18:30 i dag og sagde nøjagtig det samme, som han har holdt befolkningen hen med i flere år senest ved et §20-spørgsmål den 13. marts i år, hvor Enhedslisten stillede spørgsmålet.

Et § 20-spørgsmål er et spørgsmål om et offentligt anliggende stillet af et folketingsmedlem til en minister.

Her svarede ministeren blandt andet om flyafgifter:

Tak for det. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen for spørgsmålet. Som jeg tidligere har understreget, er det helt afgørende, at vi får taget effektivt hånd om udfordringen med stigende udledninger fra luftfarten, hvis vi skal have nået klimaneutralitet senest i 2050. For mig er det vigtigt, at vi finder de løsninger, som driver branchen i en mere grøn retning, og som ikke bare gør det dyrere for borgerne at flyve. For helt at fjerne udledninger fra luftfart skal vi have udviklet og fremmet mere klimavenlige flybrændstoffer. For at skubbe på den udvikling skal vi i EU målrette vores forsknings- og udviklingsindsats, men jeg er også positiv over for, at vi i EU undersøger andre muligheder, der kan fremme grøn omstilling af flytransporten.

Luftfarten er i dag omfattet af EU’s kvotehandelssystem, der sætter en pris på udledningen af CO 2 , og jeg ser frem til fortsat at drøfte med mine kollegaer i EU, hvordan vi kan styrke kvotesystemet yderligere. Jeg er heller ikke afvisende over for, at vi i EU drøfter muligheden for eventuelt at indføre en europæisk brændstofafgift. Endelig vil vi arbejde videre for, at der tages hånd om udledningerne fra fly til og fra lande uden for EU. Her er FN’s regelsæt en god start, men vi må som sagt også se på, om det kan styrkes yderligere. Regeringen er således optaget af at finde de løsninger, der kan tage hånd om udledningerne fra lufttransporten, og jeg ser frem til at arbejde videre med dette i EU.

Selvom man læser det flere gange, står det klart, at han ikke rigtig siger noget. Han træder vande, men flyafgifter er han vist ikke interesseret i.

DRs hjemmeside

DR har på deres hjemmeside en lille webfeature, hvor man kan beregne, hvor meget CO² man udledte på sin seneste flyrejse. Træk i flyet og test dig selv.

Klimalov

Klimalov

Skriv under

Lige nu kan man skrive under på et såkaldt borgerforslag om, at vi skal have en klimalov, og det jo før jo bedre. Et borgerforslag kræver minimum 50.000 underskrifter for at komme i folketingssalen. I aftes var der indsamlet ca. 35.000 underskrifter, så det skal let nok lykkes, da der er seks måneder til at nå det i. Bag forslaget står 11 organisationer herunder Folkekirkens Nødhjælp, som bl.a. skriver:

Klimaforandringer er ikke længere noget, vi tror, vil ramme os en dag. De har ramt os. Nu handler det om at begrænse temperaturstigningerne så meget som muligt – og det kræver en langt mere ambitiøs indsats.

Hvorfor en lov?

Man kan spørge sig selv, hvad vi skal med en lov, når det drejer sig om, at vi alle hver og en ‘bare’ skal ‘svine’ mindre. Vi udleder ca. ti tons CO² pr. år pr. dansker. I de fattigste lande udledes ca. et ton CO² pr. indbygger pr. år.

Lovgivning prioriterer, sætter retning og fokus. Lovgivning fortæller, hvad vi synes er vigtigt. Regeringen vil med 50.000 underskrifter – og gerne mange flere – blive tvunget til at fremrykke mange af klimamålene eller at gøre dem meget mere realistiske. Hvor mange elbiler var det nu der skulle være i 2025? Jeg kan ikke huske det, men tallet faldt i hvert fald drastisk i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, fordi den slags ikke interesserer Dansk Folkeparti.

Med lovgivning kan man forhåbentlig inddrage områder, der i dag unddrager sig fokus pga. dygtige lobbyvirksomheder. Jeg tænker selvfølgelig på landbruget, som har fået lov at svine. Det er næppe en rettighed, de har tiltaget sig selv. Senest var det fremme, hvor tæt på vandboringer, der må sprøjtes. Det er der vist ikke noget nyt i, men det nye er trods alt, at zonen er blevet større – men de har to år til at undlade det, og ellers kan de betale sig fra det efter aftale med kommunen. Det er ikke videre ambitiøst.

Flere partier formulerer, at vi er den første generation, der oplever klimaforandringerne, og vi er den sidste, der kan gøre noget ved dem.

Hvad med mig?

Jeg bor til leje i en dejlig ejendom, der er ejet af min pensionskasse, så der burde være styr på tingene. Nede på parkeringspladsen er de grønne affaldscontainere da også linet op, så man kan sortere alt det, der ikke må komme i skakten: glas, pap, papir, jern, metal osv. Problemet er, at kapaciteten er alt for lille, så det flyder med fx flasker og pap. Beboerne vil altså gerne sortere affaldet og gør det også, men de ‘stationer’, der skal modtage det, har slet ikke den rette dimensionering. Når skraldemændene kommer en gang om ugen, tømmer de containerne og lader resten ligge, og det kan man ikke fortænke dem i! De skal jo holde, til de er 74 🙂

Jeg har taget fat i viceværten, fortalt om problemet og spurgt om vi kunne få flere containere? Svaret var, at det var for dyrt. Så er det svært at være klimabevidst forbruger. Men jeg har alligevel skrevet under på borgerforslaget!