Indlæg

/10 Kommentarer/i , /af ,

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Registreringen afhænger af formålet

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Jeg har hverken arvinger eller anden familie, der vil have glæde af mine data – så min forskning vil dø med mig. Det er der ikke noget at gøre ved, og det er længe for sent at anskaffe arvinger 🙂 

Indtil da – og 20 år efter – offentliggør jeg data via min hjemmeside, der drives i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). De 20 år efter min død skyldes, at jeg i mit testamente har bestemt, at min hjemmeside skal betales forlods af boet i 20 år frem.

Derfor ser jeg verden som data, der passer perfekt i tabeller, hvilket stemmer godt med at have Aspergers syndrom: tusindvis af små stykker tekst, tusindvis af datoer, tusindvis af kildehenvisninger osv. Dags dato er status, som billedet viser. Som det fremgår, har jeg ikke en gang 5.000 personer – men jeg håber, jeg har “lidt men godt”.

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvis jeg havde arvinger eller anden familie

Hvis jeg var i besiddelse af sådanne, er det meget tænkeligt, at jeg ville registrere data og kilder på en anden måde.

Som Mette Fløjborg sagde forleden aften om sin måde at registrere kilder på “det gider min familie ikke læse” (citeret frit efter hukommelsen). Jeg mener bestemt, det var en kilde, hun omtalte, og det var vist en jordemoderprotokol, hvor hun vist bare skrev ordet “Jordemoderprotokol”.

Jeg kan sagtens forstå, at hvis ens læserskare, der forhåbentlig er mangfoldig, består af virkelige mennesker, man kender, så dur min metode ikke.

Når data “bare” skal passe ned i tabeller, kan man tillade sig at være meget mere specifik. Nogle vil måske skrive “Adresseforespørgsel” som kilde, mens jeg fx har en kilde, jeg har kaldt: “Adresseforespørgsel via Danske Slægtsforskere”, fordi adresseforespørgslen også kan stamme fra borger.dk, før man kunne købe opslagene i CPR-registeret hos Danske Slægtsforskere. Altså har jeg også en kilde, der hedder “Adresseforespørgsel via borger.dk”

Drejer det sig om kirkebøger, har jeg god erfaring med følgende metode:

  • Kildenavn: “AO Salldata – KB”
  • Detaljeinfo: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag
  • Tekst: “1902 i Lyngby Kirke. Nr. 4. den 6te April. Olga Elisabeth Jensen, Bleggaard, Lyngby. Afdøde Bagerkusk Henrik Ferdinand Jensen og Hustru Olivia Vilhelmine Frederikke Nielsen, Bleggaard, Lyngby. fødte i Lyngby 1887 d 30′ Oktober, døbte i Lyngby Kirke 1888 d. 21. Maj.”

Antallet af kilder kan eksplodere

Som billedet viser, har jeg 229 kilder, og det er vist ikke “gældende ret” i Legacy. Som jeg forstår det, har danmarksmesteren i Legacy, Anne Marie Holck, har mange gange skrevet/fortalt, at kilden eksempelvis skal være: “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag”. Jeg ved ikke, om jeg misforstår noget, men det ville vel medføre, at jeg ville have 20.983 kilder = antallet af henvisninger? Det ville jeg ikke kunne overskue.

Ingen links som kilder

Jeg bruger ikke links som hverken kilder eller henvisninger for hvad så, når fx Rigsarkivet ændrer deres hjemmeside? For det første ville kildeangivelsen ikke længere være noget værd og for det andet, ville det medføre tusindvis af 404-sider på min hjemmeside. En 404-side er en af de irriterende sider, man får vist, når en hjemmesideejer har lavet om på hjemmesidens struktur, så linket ikke længere virker. Jeg håber, at min metode gør henvisningerne robuste også i fremtiden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , /af , ,

Hvorfor elsker jeg data? Et fagligt blik på Aspergers syndrom og systemtænkning

Hvorfor elsker jeg data? Et fagligt blik på Aspergers syndrom og systemtænkning

Når hjernen bliver glad

Hvorfor elsker jeg data? Et fagligt blik på Aspergers syndrom og systemtænkning

Jo ældre jeg bliver, jo mere ser jeg verden som data. Og jeg elsker det.

Mit motto er: Der er meget, jeg kan på grund af diagnosen – ikke på trods af.

Jeg besluttede at finde ud af, hvorfor det er sådan. Jeg har nørdet lidt med kilder til en forståelse af det den seneste uges tid, og du finder mit svar herunder:

Aspergers syndrom, en del af autismespektret, er for mange forbundet med unikke kognitive styrker frem for begrænsninger. Hvor diagnosen tidligere har været opfattet som et handicap, viser nyere forskning og erfaringer, at mange med Aspergers syndrom trives i områder, hvor systematik, detaljer og mønstergenkendelse er centrale elementer (Baron-Cohen et al., 2009).

Jeg betragter Aspergers syndrom som min styrke blandt mine mange svagheder. Min baggrund er juridisk, men mit arbejdsliv har været centreret om økonomistyring og udvikling af ledelsesinformationssystemer og tidsregistreringssystemer. Fællesnævneren i disse fagområder er data – og en systemforståelse, som for mig føles naturlig. Jeg opfatter data som noget intuitivt og meningsfuldt. For mig er det, som om verden kan aflæses som tabeller og datastrukturer, og det giver mig en stor arbejdsglæde.

Nu i min “alderdom” dyrker jeg systematik og detaljearbejde gennem slægtsforskning, som jeg har beskæftiget mig med i mere end 20 år. Det stiller store krav til nøjagtighed, logisk tænkning og evnen til at krydsreferere informationer på tværs af kilder – evner, der er typiske for mange med Aspergers syndrom (Happé & Frith, 2006). Det giver ikke bare en intellektuel stimulans men også en dyb tilfredshed, når komplekse oplysninger falder i hak og danner en sammenhængende helhed. Så bliver hjernen for alvor glad.

Men hvad er det, der gør, at mennesker med Aspergers syndrom ofte har en særlig forkærlighed for data? Det kan forklares gennem blandt andet følgende træk:

Høj systematiseringsevne

Hvorfor elsker jeg data? Et fagligt blik på Aspergers syndrom og systemtænkningSimon Baron-Cohen har introduceret begrebet “systemizing quotient” (SPQ) som et mål for en persons evne til og interesse i at analysere og konstruere systemer (Baron-Cohen et al., 2003).

Mennesker med Aspergers syndrom scorer ofte højt på SPQ-skalaen, hvilket passer med en fascination af logiske strukturer, regler og forudsigelighed – centrale egenskaber ved data og systemer. Denne evne til at systematisere kan bruges effektivt i mange professionelle sammenhænge, herunder softwareudvikling, økonomisk analyse og teknisk dokumentation.

Personer med en klassisk Systemizer-profil får 70+ point

Jeg er en “Klassisk systemizer”, da jeg får 130 – 140 point i testen. 70 havde været tilstrækkeligt til at lande i den højeste/bedste/værste kategori (og jeg har forsøgt adskillige gange – det er ingen tilfældighed). Du har mine testresultater her.

At være klassisk Systemizer betyder, at man har en større evne eller lyst til at løse faglige arbejdsopgaver og en væsentlig mindre evne eller lyst til at tilpasse sig socialt, end de fleste mennesker i befolkningen.

Stærk detaljeorientering og mønstergenkendelse

Flere studier har vist, at personer med autistiske træk har en særlig evne til at identificere detaljer og uregelmæssigheder (Shah & Frith, 1983). Det betyder, at man ofte hurtigere opdager fejl, mangler eller interessante sammenhænge i datasæt. Det er en kognitiv fordel i alle typer af analyse- og informationsarbejde. I praksis betyder det eksempelvis, at man hurtigt kan identificere inkonsistenser i store datasæt eller finde mønstre, som kan føre til værdifulde indsigter.

Uden Aspergers syndrom ville jeg nok ikke finde det morsomt at udvikle Sprogdatabasen måned for måned. Psykologen har ofte sagt “Når en autist ser en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen”. Ergo er det enormt svært for mig at færdes på sociale medier, for jeg ser stort set kun alle de sproglige fejl.

Kognitiv fordybelse og specialisering

Interesser hos personer med Aspergers syndrom er ofte dybe og langvarige snarere end brede og skiftende. Denne fordybelse muliggør specialisering og ekspertise inden for dataanalyse, programmering, statistik, slægtsforskning og beslægtede felter (Winter-Messiers, 2007). Det giver mulighed for at opbygge en dyb faglighed, som kan føre til innovative løsninger og høj kvalitet i arbejdet.

Forudsigelighed og tryghed i struktur

Sociale interaktioner kan ofte være uforudsigelige og energikrævende for mennesker med Aspergers syndrom. For mig er sociale sammenhænge anstrengende. Jeg læste lige, at der var 10.000 gæster til “Historiske dage 2025”; godt jeg ikke var en af dem. Jeg ville have ligget brak en uge efter, selvom jeg gerne ville have været der. Jeg er fuldt ud klar over, at også mange neurotypiske mennesker, vil mene, at 10.000 er et stort antal!

Data, derimod, følger regler og logik. Det skaber en oplevelse af kontrol og stabilitet. Der er en tryghed i det objektive – tallene lyver ikke, og struktur giver overblik. Denne tryghed kan være afgørende for at skabe arbejdsglæde og motivation i professionelle kontekster.

Konklusion

Konklusionen er, at det ikke er tilfældigt, at mange med Aspergers syndrom har en naturlig interesse for data. Det er forankret i måden hjernen bearbejder information på.

Detaljefokus, systemforståelse, fordybelse og præcision gør dataarbejde til et naturligt match. I stedet for at betragte diagnosen som et problem, kan man med rette se den som en ressource i en verden, hvor data spiller en stadig større rolle. Det er derfor afgørende, at både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner forstår og understøtter disse styrker, så potentialet hos mennesker med Aspergers syndrom kan udfoldes fuldt ud.

En arbejdsplads, der har forstået dette til fulde, er GladTeknik.

Kilder:

  1. Baron-Cohen, S., Richler, J., Bisarya, D., Gurunathan, N., & Wheelwright, S. (2003). The systemizing quotient: An investigation of adults with Asperger syndrome or high-functioning autism, and normal sex differences. Philosophical Transactions of the Royal Society B, 358(1430), 361–374.
  2. Baron-Cohen, S. (2009). Autism: The empathizing–systemizing (E-S) theory. Annals of the New York Academy of Sciences, 1156(1), 68–80.
  3. Happé, F., & Frith, U. (2006). The weak coherence account: Detail-focused cognitive style in autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 36(1), 5–25.
  4. Shah, A., & Frith, U. (1983). An islet of ability in autistic children: A research note. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 24(4), 613–620.
  5. Winter-Messiers, M. A. (2007). From Tarantulas to Toilet Brushes: Understanding the Special Interest Areas of Children and Youth with Asperger Syndrome. Remedial and Special Education, 28(3), 140–152.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hvorfor elsker jeg data? Et fagligt blik på Aspergers syndrom og systemtænkning

/8 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Stavning eller kaos – afsnit 133

Stavning eller kaos - afsnit 133

Stave ord …

Stavning eller kaos – afsnit 133

Da jeg gik i skole (dengang man skød med bue og pil), havde vi jævnligt staveord i dansktimerne. Det var vist en gang om ugen. Jeg syntes, det var sjovt, for jeg konkurrerede med mig selv om, hvorvidt jeg kunne gøre det bedre end ugen før. Staveord var ikke bare en øvelse i korrekthed men også en lille intern kamp om forbedring. Når jeg i dag kigger Sprogdatabasen igennem, ser det ud som om, staveord for længst er afskaffet – eller i hvert fald ikke længere har den samme status.

På den ene side kan man mene, at staveord heller ikke længere er nødvendige, da vi i dag har så mange elektroniske hjælpemidler, der kan rette, foreslå og endda skrive for os. Det er nemt at tænke: “Jamen du ved jo, hvad der menes”, og lade det være godt nok. Måske er det også godt nok – nogle gange.

Men på den anden side er det som med en GPS: Du får ikke noget ud af den, hvis du ikke ved, hvor du er. Der skal være en grundlæggende forståelse for sproget, før teknologien bliver en hjælp og ikke en forvirring. Mange af eksemplerne fra marts måned viser netop det: at ord godt kan være stavet korrekt – de findes i ordbogen – men bruges helt forkert. Og så hjælper stavekontrollen ikke.

Et andet “sproghjælpemiddel”, jeg ofte bruger, er oversættelsesmaskiner. Jeg skriver meget på både engelsk og tysk, og da det er 42 år siden, jeg blev nysproglig student, er der meget, der er gået i glemmebogen. Derfor har jeg for længst skiftet Google Translate ud med DeepL.com, som leverer langt mere flydende og nuancerede oversættelser – og hvor jeg ovenikøbet kan finjustere resultatet. Men som dagens nummer 13 viser, så er det heller ikke nogen garanti for sproglig sikkerhed. Selv DeepL kan lave fejl, som kun et menneske kan opdage. Teknologien er et værktøj ikke en erstatning. Den tyske del af min slægtsside er dannet vha. DeepL, men jeg er ikke i stand til at gennemskue de fejl, der måtte være. Jeg må have fat i et menneske.

Og det har jeg fået. Et menneske der er født og opvokset i Tyskland. Vedkommende har løseligt kigget mine/DeepLs tyske tekster igennem inden den egentlige gennemgang. Vi var enige om, at DeepL.com faktisk har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Der vil altid være brug for mennesker. Uanset om vi arbejder med ord eller andre områder, hvor kunstig intelligens er blevet en fast følgesvend. Jeg er fx selv meget begejstret for ChatGPT, som jeg flittigt bruger, når jeg skal lære nye ting med et “teknisk” præg – det kan være funktioner i Excel, databaser eller fif til WordPress (programmet der danner hjemmesiden). Men når det kommer til holdninger, nuancer og den sproglige finmekanik, stoler jeg stadig mest på den menneskelige dømmekraft.

Italia terra est – Sicilia insula est

Stavning eller kaos - afsnit 133

Jeg er som nævnt nysproglig student, og til det hørte faget latin på højeste niveau (dengang arbejdede man ganske vist ikke med niveauer), og hvor jeg dog elskede det fag.

Nu her mange år efter forstår jeg hvorfor. At analysere sætningerne og at lære remserne passer utrolig godt til min autistiske hjerne. Når jeg åbnede Kristian Mikkelsen, var det som om at “nu skal vi lege”.

Der er det herligste system og den skønneste struktur i latin (og det gælder også tysk), og så har jeg det jo nemt. Det svarer til glæden ved data i tabeller.

Selvfølgelig er langt det meste glemt, men faget har givet mig en grundlæggende forståelse for mange sprog, og jeg har stor glæde af det i forbindelse med min slægtsforskning, da mange præster langt op i 1800-tallet yndede at udtrykke sig på latin. Måske gjorde nogle af dem det for at føre sig lidt frem?

Andel Energi har mistet logikken

Her er ikke en sproglig problemstilling. Jeg fandt det bare morsomt, at firmaet sender mig en mail, hvor de spørger, om de har min e-mail-adresse.

Jamen hvis de ikke havde den, kunne de jo ikke sende mig en mail …

Stavning eller kaos - afsnit 133

Pr. 31. marts 2025 rummer Sprogdatabasen 1.346 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov.

Stavning eller kaos – afsnit 133

1) Facebook den 2/3: “Han lod sig lukke i en fælde”.

2) dr.dk den 3/3. Indsendt af PTC, der anser denne som en klassiker, og det er jeg helt enig i, idet der ikke skulle have stået “opførelsen” men “opførslen”, fordi opførsel betyder ‘optræden’ eller ‘adfærd’, og det er netop det (eller mangel på samme!), der er tale om her. “Han blev løsladt efter 2½ år på grund af god opførsel”. Forklaringen har jeg stjålet på Sprogbrevet nr. 61 på sproget.dk. Bygninger og den slags opføres.

“Når kommentarerne får lov til at stå med sproglige angreb, legitimerer de opførelsen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

3) Her er et “r”, der er kommet på afveje: “Hvad var dine største hobbyer og fritidsinteresse r i din barndom?”. Billedet stammer fra FamilySearch.

Stavning eller kaos - afsnit 133

4) Facebook den 6/3. Helt udenfor kategori: “Hold øge med vores hjemme side. De kommer lønne”.

5) dr.dk den 6/3. Men det kan åbenbart ikke lade sig føre at læse korrektur: “Hvis du vil sende et brev til næste år, kan det stadig lade sig føre med PostNord”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

6) Facebook den 6/3. Udenfor kategori: “Hvis nogen tilfældigvis har set noget mistænksomt”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

7) nyheder.tv2.dk den 7/3. Indsendt af PTC. Her er en skøn formulering om soldaterlønninger: “Midt i debatten om fremtiden forsvar har danske soldater fået aflyst en lønstigning, de ellers var steget i udsigt”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

8) Facebook den 8/3. Indsendt af PTC, der skriver: “Disse kasser antræffes mange steder i landet, og det er ofte hjemsendte værnepligtige, der står på dem. De burde egentlig vide bedre.” Og det har han jo ret i.

Alle de øvrige fejl i den lille tekst går vi let henover: “Så er det 50År siden vi mødtes på Høvelte Kasserne hilsen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

9) dr.dk den 8/3. Her kunne stavekontrollen have gjort god gavn, idet det hedder “cyberspace” med “b” og herudover hedder det vel egentlig “til lands” helt analogt med “til vands”; der er ingen grund til at gøre forskel på de to: “Pengene skal gå til at opruste Europa i både rummet, cyperspace, på lands, til vands og i luften …”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

10) dr.dk den 8/3 – samme artikel som ovenfor: “Prisien per styk …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

11) dr.dk 8/3 – samme artikel som ovenfor. Det ser mærkeligt ud, og jeg bliver i tvivl, om hvorvidt det er en fast vending eller en flytype, jeg bare ikke kender. Jeg kan ikke finde eksempler i Den Danske Ordbog (DDO): “… som USA har i frøers mængde …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

12) DRs tekst-tv den 8/3. Indsendt af PTC. “Kronprisen havde besøg på kasernen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

13) Den 9/3. Af og til forsøger jeg at lære lidt GIMP, der er et potent, gratis alternativ til Photoshop, men det går ikke særlig godt. Jeg er simpelthen ikke klog nok til GIMP.

I dag ville jeg forsøge at tegne en streg under nogle ord, og jeg begyndte naturligvis med det allestedsnærværende Google, hvorefter jeg stødte ind i denne hjemmeside, der tydeligvis er maskinoversat.

Det er et herligt eksempel på, hvor galt det kan gå, når man bruger maskiner til at oversætte. Adresselinjen afslører, at det er ordet “strokes”, der skulle have været “streg” men blev til “slagtilfælde”: “add-strokes-to-shapes-in-gimp”. “Tegn dit slagtilfælde”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

14) Officiel nyhedsmail fra Hvidovre Kommune den 10/3. De kan heller ikke finde ud af det med mellem rum: “Det er et VI, hvor vi arbejder helheds orienteret til gavn for borgere, foreninger og erhvervsliv”.

15) TV Syds hjemmeside den 11/3. Indsendt af PTC. Hvis dette ikke var fra en journalist, ville det fint havne i præsens participium/lang tillægsform: “Begrundelsen er, at det er færdselsloven, der gælder på strandende …”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

16) Fra https://viborg-folkeblad.dk den 11/3. Indsendt af PTC. Det er kun kort tid siden, vi har haft en lignende med sådan udvidet anatomilærdom og -viden: “Mand stak sig selv flere gange med kniv i midtbyen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

17) Fra https://viborg-folkeblad.dk den 11/3. Indsendt af PTC. Anders Agger hviskede heldigvis ikke; jeg har også selv fulgt udsendelserne: “… grænsen mellem fængsel og sygehus synes at være hvisket væk …”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

18) Facebook den 13/3. Mange mennesker er utrolig glade for at bruge præsens participium/lang tillægsform, hvor det ikke er meningen: “En af grundende til, vi netop ikke har nær så markante problemer …”.

Stavning eller kaos - afsnit 13319) Facebook den 4/3. Jeg troede ikke, vi var så begejstrede for blandede ægteskaber her i landet; men det var et billigt bryllup: “Mus og rotte gift”. Det er et godt eksempel på, hvor stor betydning bindestreger og mellem rum har.

20) TV Avisen kl. 12:00 den 17/3. Jeg tror, det skal gå rigtig stærkt, når de skal skrive deres tekster, så det manglende “at” her er en undskyldelig petitesse: “F-35 meldes klar til afvise fjendtlige fly”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

21) Annonce på Viborg Stifts Folkeblads hjemmeside den 17/3. Indsendt af PTC, der skriver, at denne annonce må have sneget sig uden om både korrektur og stavekontrol, og det har han helt ret i: “Som abbonent af avisen får du en særlig fordelspris”.

Jeg må tilstå, at lige netop “abonnent” er et af de ord, jeg altid kommer i tvivl om og derfor slår op. Det vigtigste er dog ofte at komme i tvivl.

Herudover abonnerer man “på” en avis – ikke “af”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

22) Indsendt af PTC. Kilden er Viborg Nyt den 19/3. Denne hører bare til blandt de sjove misforståelser, når vi nu partout vil misforstå. 🙂 PTC skriver: “En meget lille stalinistisk celle i Bjerringbro? Jeg ville nok have skrevet “Foredrag i Gudenåhuset om stalinismen”. Gudenåhuset er Bjerringbros kulturhus.”

“Foredrag om stalinismen i Gudenåhuset”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

23 Indsendt af PTC. Kilden er Viborg Stifts Folkeblad den 20/3, bagsiden. Så heller ikke længere: “… i længden var for vild til Karup i det lange løb”. En herlig pleonasme:

Stavning eller kaos - afsnit 133

24) dr.dk – jeg fik desværre ikke noteret datoen; jeg stjal den bare. Stakkels fyrværker: “To sigtet for affyring af fyrværker mod fængsel”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

25) Gengivet på Facebook af en bruger – jeg fik desværre ikke noteret datoen; jeg stjal også bare denne. Det er en god idé med et forbud, når nogen kører stangberusede rundt på Storebæltsbroen: “Kraftig blæser udløser forbud på Storebæltsbroen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

26) Fra skat.dk. Men efter 1. maj kan årsopgørelsen åbenbart være forkert. Heldigvis ejer jeg ikke fast ejendom, for det er der, de har såkaldte “udfordringer”, som jeg nok ville kalde for problemer. Jeg vil skynde mig at få mit tilgodehavende inden 1. maj.

Her burde nærmere have stået: Frem til 1. maj kan du tjekke, om den er korrekt: “Din årsopgørelse er klar. Du kan tjekke, om den er korrekt frem til 1. maj”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

27) dr.dk den 25/3. Manglende konsekvens. Enten hedder det ‘gentagende’, eller også hedder det ‘gentagne’, og her burde det i begge tilfælde hedde “gentagne”, da de er ens: hvilket man kan læse om på sproget.dk: “… ligesom senator Tommy Tuberville, gentagende gange siger ting, som er ‘direkte forkerte’ …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

28) Indsendt af PTC. Kilden er https://nyheder.tv2.dk den 26/3. PTC skriver, at det nærmer sig respektløshed overfor vores kongehus, når en ellers velestimeret journalist laver den samme fejl to gange: “… kongeriet …”. 

Lotte Mejlhede er muligvis en smule undskyldt, for eksempelvis reagerer min stavekontrol i WordPress (programmet der danner hjemmesiden) ikke, men den reagerer altså i Word.

Jeg kan tilføje, at kongeriget ikke skal med stort, selvom det evt. udtrykker en vis form for underdanighed!

Stavning eller kaos - afsnit 133

29) Indsendt af PTC. Kilden er https://nyheder.tv2.dk den 30/3. Jamen Jesper altså … Har du aldrig lært reglen om, at “lægge tager genstandsled”? Selv kommer jeg til at tænke på ikke at lægge gaverne under juletræet: “Men de ønsker ikke at lægge under …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

30) dr.dk den 25/3. Det var godt J. D. Vance og hans kone fik lavet et tilbagetog fra det der hund-eslædeløb. En så fjollet orddeling stammer sikkert fra kunstig intelligens (AI), hvor der ikke har været et menneske inde over: “… besøg ved hund-eslædeløb er aflyst”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

31) Facebook den 31/3. Her er en af dem, der næsten kan give mig højt hår og som lander i kategorien “Udenfor kategori”: “Priserne er lidt billigere”. Nej en pris er ikke billig, den er lav. Det finder man nemt ud af ved at tænke over, hvad man siger om en pris i den modsatte ende af skalaen. Her siger man ikke, at prisen er dyr, den er høj; derfor er en pris lav.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Hvis “Historiske dage 2025” ikke var så velbesøgt, var jeg der også

Hvis "Historiske dage 2025" ikke var så velbesøgt, var jeg der også

At være lykkelig med Aspergers syndrom

Hvis “Historiske dage 2025” ikke var så velbesøgt, var jeg der også

“Historiske dage 2025” har et utrolig flot program, og jeg ville elske at deltage. Jeg er nærmest ked af ikke at være der.

Jeg ville i virkeligheden gerne have min egen lille stand, hvor jeg fortalte om The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG), som mange flere kunne have glæde af. Du kan se min TNG-side her. Jeg ville fortælle, at det ikke er svært, fordi det er så utrolig logisk men også, at TNG kun kan vise det, du har i dit slægtsforskningsprogram. Hvis du har rod der, vil din TNG-side – selvfølgelig – også blive rodet.

Lene har bygget denne side, og jeg har været hendes “konsulent” forstået på den måde, at hun selv har lavet arbejdet, mens jeg bare har fortalt, hvordan det kunne/skulle gøres.

Når jeg ikke er tilstede hverken som helt almindelig besøgende eller som havende en stand, skyldes det, at Historiske dage er så stor en succes, og at der forventes 10.000 besøgende. Var jeg der, ville jeg skulle lade op i en uge efter. Bare jeg har været ude til frokost med en enkelt ven eller veninde, er jeg nærmest udmattet et par dage efter, fordi alle indtryk lagrer sig i min hjerne. For mig er fem deltagere i en aktivitet mange. Det er fuldkommen naturligt, når man har Aspergers syndrom.

En medvirkende årsag kan selvfølgelig være, at jeg er ude af træning med det sociale. Psykologen siger ret klart, at jeg må tage mig sammen, for ellers risikerer jeg på et tidspunkt, at jeg slet ikke kan være i en social sammenhæng men bare sidder og taler med fjernsynet – og hun plejer jo at have ret. Så det må jeg hellere, jeg ved bare ikke, hvordan jeg gør.

Nærmest lykkelig

Sædvanligvis siger man, at lykke er noget, der opstår momentant. Det er ikke noget vedvarende. Jeg er bare ikke enig, for jeg synes, jeg har været nærmest lykkelig siden den dag i marts 2021, det var den 13., hvor vi (psykologen og jeg) var til møde med Hvidovre Kommunes rehabiliteringsteam, og hvor de ikke var i tvivl om, at jeg var berettiget til pension.

Det var under Coronaen, så det foregik online. Vi sad på psykologens kontor i Høje Taastrup, og hun havde gentagne gange forud for mødet sagt: “Hvis du ikke får pensionen, går vi i Aftenshowet”. Det gav selvfølgelig håb, men alligevel turde jeg ikke tro på det, så jeg mødte op forberedt til fingerspidserne. Jeg tror, jeg kunne de fleste bilag udenad.

Jeg glemmer aldrig, da teamet kom tilbage efter en kort votering og formanden blandt andet sagde: “Er der nogen, der har kæmpet, så er det dig”. Jeg bliver stadig berørt, når jeg tænker på det. Med et slag var alle bekymringer om fremtid, bolig, arbejde, økonomi osv. forsvundet. Siden da har der ikke været noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes. Der er mange mennesker, der aldrig oplever noget sådant.

Oplevede min “mor” det?

Ja, jeg tror, hun levede i et lykkeligt ægteskab med min far. Jeg har ikke noget indtryk af hendes ægteskab med psykopaten; det kan nemt have været momentvist lykkeligt, selvom jeg ikke ved noget om det og – selvfølgelig – heller ikke kan forestille mig det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.