Indlæg

, , ,

Dataobservationer baseret på i alt 50 svar

Konklusioner på læserundersøgelsen

Dataobservationer baseret på 50 svar

For noget tid siden lancerede jeg en lille læserundersøgelse for at blive klogere på jer, der læser med her på siden. Først lavede jeg en opsamling baseret på 14 svar, og senere på 28 svar. Nu er vi oppe på 50 besvarelser, og derfor synes jeg, det er tid til en endelig status og en tak til jer, der har deltaget.

Det glæder mig, at så mange har taget sig tid – og jeg sætter pris på både ærlige, overraskende og eftertænksomme svar.

Demografi og livssituation

Af de 50 respondenter er 27 kvinder og 23 mænd. Det er en forholdsvis ligelig fordeling, hvilket overrasker mig lidt, da jeg havde forventet en overvægt af kvinder. Men det er jo stort set ligeligt …

Aldersmæssigt er der en klar overvægt af modne læsere. Størstedelen befinder sig i aldersgrupperne 61–65, 66–70 og 71–75 år, og enkelte er i 80’erne. Der er dog også nogle i fyrrerne og halvtredserne. Det vidner om, at hjemmesiden tiltrækker et publikum med livserfaring – og måske med mere tid og refleksion.

(Gruppen “Under 26” skulle selvfølgelig have stået forrest, men jeg kan ikke få Excel til at flytte den; så nu står den bagest). 

Ikke overraskende er de færreste på arbejdsmarkedet (30 pct.). Nogle er gået på pension, andre er førtidspensionister, og enkelte er stadig aktive på arbejdsmarkedet. Mange har tilkendegivet, at de er glade for nu at kunne bruge tiden på fordybelse i slægtsforskning og andre nørdede interesser.

Uddannelsesniveau

Uddannelsesbaggrunden blandt deltagerne er generelt ret høj. Mange har angivet, at de har en uddannelse på 3–5 år, og en pæn del har mere end 8 års uddannelse bag sig. Det forklarer måske den store interesse for sprog, struktur og dybde, som præger mange af de mails og kommentarer, jeg får.

Slægtsforskning og tekniske værktøjer

Langt størstedelen (72 pct.) af respondenterne angiver, at de er aktive inden for slægtsforskning. Det var også min fornemmelse – og det bekræfter, at mange finder min hjemmeside via mine artikler om TNG, originale kilder og tips til slægtsforskning med TNG og Legacy.

Til gengæld er det stadig kun et mindretal, der bruger TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding). Flere (34 pct.) svarer, at de bruger MyHeritage eller Ancestry, mens andre klarer det hele i hånden eller i Excel. Det fortæller mig, at mange gerne vil have overblik, men ikke nødvendigvis kaste sig ud i tekniske løsninger.

På spørgsmålet om, hvorfor min læsere ikke bruger TNG, fik jeg disse svar:
  1. Bruger andre DB
  2. Jeg er ikke interesseret i systematisk slægtsforskning. Jeg synes, jeg ved det, jeg har brug for at vide om min egen slægt. Min far slægtsforskede lidt. Men jeg bruger slægtsforskningens kilder – kirkebøger, folketællinger m.v. – stort set dagligt i andre historiske sammenhænge.
  3. MyHeritage. Og i hånden
  4. Har ikke data online.
  5. Kender det ikke
  6. Deler pt ikke – bruger et simpelt regneark til eget overblik / links til kb / ft / andre kilder
  7. Har ikke lyst
  8. Jeg vil have det hele off-line
  9. Jeg kender det ikke
  10. Har ikke prøvet det
  11. Har ikke overvejet det som en mulighed eller sat mig ind i, hvad det indebærer – men det burde jeg måske?
  12. Kender det ikke
  13. jeg bruger Legacy, og lægger det på nettet med Webtrees.
  14. Det ser indviklet ud
  15. Kender det ikke
  16. Påtænker at begynde
  17. Jeg har ikke tid nok med arbejde og bijob samt frivilligt arbejde
  18. Ancestry.com er til mine slægtstræer
  19. Fordi jeg først hører om det her. Skal lige tjekke det ud først, så måske.
  20. Ikke tænkt på det før
  21. Har ikke overskud til at skifte program.
  22. Kender ikke programmet/sigtet.
  23. Så meget interesserer jeg mig heller ikke for det.
  24. Overvejer det
  25. Jeg er lidt usikker på at dele mine slægtsdata via hjemmesider. Det virker som et stort arbejde.

Hjemmeside og digitale vaner

32 pct. af deltagerne har egen hjemmeside. Det kom en smule bag på mig, når man indtænker aldersprofilen, men det viser, at flere har mod på selv at publicere og/eller dokumentere deres projekter.

De fleste er stadig på sociale medier, men en del har skrevet, at de overvejer at forlade dem – især på grund af algoritmerne, den negative tone, den amerikanske indblanding og tidsforbruget. Flere nævner, at de allerede har forladt Facebook og ikke savner platformen. Selv overvejer jeg det stadig.

Sprog, AI og kode

Det glæder mig at se, hvor mange der lægger vægt på det danske sprog. 84 pct. svarer, at dansk i skrift og tale er vigtigt. Det er jo musik i mine ører – især fordi jeg ofte skriver indlæg om korrekt sprogbrug og sproglig klarhed. Sprogdatabasen, hvor der udkommer en ny artikel hver den første i måneden kl. 12:00, er et eksempel på det.

Hvad angår AI og ChatGPT, har mange prøvet det – men med blandede oplevelser. Nogle svarer, at de har brugt det en enkelt gang. Andre har haft sjove eksperimenter med at få genereret en sang eller noget kode. En del er nysgerrige men afventende – det forstår jeg godt. Det er en ny teknologi, og man skal selv finde balancen.

Der er kun få, der arbejder med kode som VBA eller PHP – men det gør det jo bare endnu sjovere for mig at nørde løs i mine egne små projekter og dele erfaringerne med jer. Generelt er jeg ikke særlig god til det, og jeg har lige opgivet at låse af for robotters indtrængen mine TNG-sider, selvom om jeg brugte tre dage på at prøve at lære det og faktisk prøvede at få beslutningsstøtte fra ChatGPT. Efter tre dage savnede jeg de originale kilder for meget … Jeg slapper først virkelig af, når jeg nørder med kirkebøger mv.

Og apropos nørdet, så angiver 66 pct. at de er lidt “nørdede”. Det er spændende, at mine læsere selvangiver sig sådan, for det er ikke mange år siden, “nørdet” var et skældsord. Vi er vist flere, der er glade forat

Autisme og psykiatri

Et mindre antal respondenter har angivet, at de er på autismespektret eller har en psykiatrisk diagnose. Jeg vil bare sige: Tak for jeres åbenhed. Det betyder meget for mig, at I har lyst til at dele det. Jeg skriver selv åbent om mine erfaringer med Aspergers syndrom og bipolar affektiv sindslidelse, og det gør godt at vide, at vi er flere herude. En enkelt svarede i et fritekstfelt, at hun var vældig glad for at læse om mine erfaringer med de to diagnoser. Jeg har skrevet min historie om Aspergers syndrom her..

Tak og perspektiv

Jeg er virkelig glad for den respons, jeg har fået. Besvarelserne bekræfter, at jeg skriver til mennesker med nysgerrighed, erfaring, respekt for sproget og interesse for slægten, livet og teknologien. Det passer perfekt til det, jeg gerne vil skabe med min hjemmeside.

Undersøgelsen er nu lukket, men du er som altid velkommen til at sende mig en mail eller en kommentar, hvis du har input eller idéer – eller bare tanker om dette eller hint. 

Og endnu en gang: tak fordi du er med!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Trænger børnebørnene til ferie efter ferien?

Skal børn altid stimuleres?

Trænger børnebørnene til ferie efter ferien?

Denne artikel er skrevet med det store forbehold, at jeg hverken har børn eller børnebørn og således slet ikke ved, hvad jeg skriver om. Et andet forbehold er, at det måske kun er børn med diagnosen Aspergers syndrom, der foretrækker hverdagens forudsigelighed. Det ved jeg heller ikke noget om. Jeg undskylder på forhånd, hvis jeg træder nogen over tæerne!

Jeg lytter p.t. til mine veninder, der bruger lidt af sommerferien på at være sammen med børnebørnene, og de arrangerer – af ren kærlighed – mange oplevelser for dem. Der skal hele tiden ske noget.

Men er der egl. nogen, der har spurgt børnene, om det er det, de gerne vil? Måske har de i virkeligheden bare behov for at slappe af med en sodavand og et Anders And-blad, lave hule i et træ eller en farmor, der læser højt af Astrid Lindgren?

Nu til dags har børn jo også en travl hverdag, som de kan have behov for at koble af fra? De skulle jo nødigt komme tilbage til skolen og SFO’en og være stressede.

Egne erindringer

Det er helt sikkert et alderstegn, men erindringerne om min tidlige barndom, hvor der var orden i verden, står stadigt klarere.

Vi (min far, min “mor” og jeg) boede i Brande på heden. Hvert år var jeg en uge på sommerferie hos tante Kis (1919 – 1985) og onkel Sigvard (1913 – 2001) i Aarhus. Tante Kis var i virkeligheden faster Kirsten, men sådan kaldte vi hende altså ikke.

Jeg elskede at være der, men jeg håbede altid på, at de ikke havde arrangeret for meget, jeg forventedes at deltage i. Allerede som barn havde jeg det som Dan Turell i “Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen”. Med min nuværende indsigt kan jeg sagtens forstå, det var sådan. Det er fuldkommen naturligt for et menneske med Aspergers syndrom, for hverdagen rummer en høj grad af forudsigelighed, og så bliver min hjerne glad.

Vi var fx i Cirkus Benneweis (det kom ikke nede på heden), i Tivoli Friheden og Den gamle By, og det var selvfølgelig sødt af dem, at de havde tænkt på alt det for min skyld. Men jeg ville hellere have været hjemme i deres kæmpe hus på Provstebakken (vist nr. 17), hvor alt var tilladt. Det eneste, der var forbudt, var at støje, når tante Kis sov til middag og at flytte skumgummidørstopperne, der var beklædt med sort- og hvidternet stof, som sørgede for, at misserne kunne bevæge sig frit rundt i hele huset.

Jeg havde ikke brug for alle mulige oplevelser ud af huset. Jeg var tilfreds med:

  • Den lille grå rejseskrivemaskine, der var så fuldstændig håbløs, at man selv måtte dreje på farvebåndet, for det kørte ikke af sig selv. Jeg kan stadig huske lyden, når man spolede det fra venstre mod højre. Jeg har skrevet mange håbløse breve til imaginære personer på den skrivemaskine, der end ikke var elektrisk.
  • Fætter Svends (1945 – 1988) enorme Märklin-jernbane i kælderen. Der var tilknyttet en grøn transformer og drejemekanismen var rød. Jeg var for lille til selv at køre med det, men når han kom hjem, legede han tålmodigt med mig.

Når tante Kis var færdig med middagsluren, lagde hun kabaler ved bordet i spisestuen, og cigaren var på plads i mundvigen. En af misserne så på fra sin plads på bordet.

Jeg spillede deres “tårn-spil”, som var en anordning med mange træringe stablet oven på hinanden. Hver træring havde et hul. Man stoppede en lille træ-kugle i foroven og så drejede det sig om at få træringene til at stå i det rette forhold til hinanden, så kuglen kunne komme hele vejen igennem og falde ud for neden. Det er lidt vanskeligt at forklare, men jeg har brugt hundredvis af timer på det.

Hvad jeg ellers fik tiden til at gå med, husker jeg ikke, men jeg var helt sikkert glad for at være der, for jeg så frem til den uge år efter år. Bare de ikke havde arrangeret for meget for min skyld.

(Under billedet af Kirsten Stegemüller, Jette Marianne Kaae, Sigvard Kaae og Svend Steffen Kaae finder du både kommentarfelt og læserundersøgelse).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

, ,

De farlige polariseringer

Hvem tør lytte?

De farlige polariseringer

Jeg synes, der bliver flere og flere af dem, og derfor bliver der i stigende grad behov for rummelighed overfor det uforståelige og “de andre”.

Slår man ordet “polarisering” op i Den Danske Ordbog, får man følgende at vide

proces eller udvikling hvor noget, fx holdninger, udtryk eller sociale grupper, splittes op i skarpe modsætninger

Polarisering nr. 1: Israel ctr. Hamas

Jeg havde en bekendt, der vedblev at sige, at krigen i Gaza ville være slut, så snart Hamas frigav gidslerne, selvom jeg kunne bevise, at Netanyahu allerede for meget længe siden har sagt, at han vil have hele Gaza, koste hvad det ville.

Vedkommende ville overhovedet ikke høre om de døde børn i Gaza men vedblev at sige, at Israel har ret til at forsvare sig. Jeg vil aldrig komme til at forstå, hvordan små børn kan udgøre en trussel for staten Israel. Jeg vil aldrig bifalde, at man opererer børn uden bedøvelse.

Det endte med, at jeg afbrød relationen. Jeg blokerede vha. en firewall vedkommendes adgang til mit website, jeg sørgede for at mails fra vedkommende aldrig vil nå frem til min indbakke, og jeg blokerede vedkommende på telefonen. Jeg kunne ikke udholde hans holdninger.

Debatten Israel ctr. Hamas udgør i høj grad en polarisering. Forstår man palæstinensernes lidelser i Gaza, er man en venstreorienteret Hamas-tilhænger – evt. kommunist eller det, der er værre. Siger man, at Hamas’ angreb i Israel den 7. oktober var en brutal svinestreg, er man Zionist.

Polarisering nr. 2: Ulvediskussionen

Ulve-diskussionen er blevet en debat mellem jyder og sjællændere (københavnere især).

På Østerbro sidder københavnerne på café og spiser speltboller og drikker chaite, mens barnevognen trygt kan stå udenfor. I Jylland kan man ikke gå tur med hunden, uden den er i snor. For der lurer en ulv på hvert af de imaginære gadehjørner.

Jyderne skriver på Facebook til københavnerne, at lovgivningen er, som den er, fordi de ikke ved noget om naturen og de invasive arter. Selvom der gives en økonomisk kompensation for de hegn, der skal sættes op rundt om fårene, er det et indgreb i den personlige frihed – måske ligefrem overtrædelse af nogle grundlovssikrede rettigheder.

Polarisering nr. 3: Neurodivergente versus neurotypiske

Som neurodivergent har man hele livet fået at vide, at man var anderledes, mærkelig eller i sidste instans dum, og at det var de neurotypiske, der var de “rigtige”. Min egen skolegang var et mareridt, blandt andet fordi jeg har gået på fem forskellige folkeskoler, eftersom jeg er fra en nomadefamilie. Det er slet ikke godt for et barn med Aspergers syndrom, men da jeg var barn i 1960’erne/1970’erne, havde man jo ikke “opfundet” diagnoserne; man havde dårligt nok opfundet barndommen. Man måtte bare tage sig sammen.

Selv kom jeg fx aldrig over i højdespring, for selvom jeg stod sidst i rækken og således kunne se, hvordan alle de andre før mig gjorde, kunne jeg simpelthen ikke regne ud, hvordan jeg skulle hoppe op i luften og deroppe parallelforskyde min krop ind over stangen for at lande på madrassen. Utallige er de gange, jeg landede på asfalten foran madrassen. Det gjorde pokkers ondt. Jeg ramte heller aldrig bolden i rundbold.

Til gengæld læste jeg helt frivilligt fysikbøger, fra jeg gik i femte klasse, og jeg elskede at sætte bøger på plads på skolebiblioteket hos frk. Christensen. For der var ro og forudsigelighed – og duften af bøger var andeledes dejlig end stanken af madpakker i klasseværelset efter spisefrikvarteret.

Os på autismespektret har ofte kæmpet for at være i verden. Gudskelov er der langsomt – men sikkert – ved at opstå en opblødning i denne polarisering. Virksomheder vågner op og diagnoser er ikke længere fremmedord. De fleste ved lidt om, hvad autismespektret er for en størrelse, og de har måske hørt om “popcornhjerner”, når de skal prøve at forstå mennesker med ADHD/ADD.

I går hørte jeg en fantastisk episode af GladPodcast, hvor Bo Rygaard fortæller om den gryende forståelse i “Fremtidens teams kræver forskellige hjerner”, men også at det ikke er nok at være ih så forstående, man skal også gide at være med, når det bliver lidt besværligt, at en enormt dygtig medarbejder ikke kan møde kl. 8 og ikke trives i en kantine.

Polarisering nr. 4: Traktordemonstrationerne

Traktordemonstrationerne når landmænd – ligesom Trump – mener, at det der med klimaforandringer og CO2-reduktioner er noget venstreorienteret pjat. Det er nok noget, de dovne DJØF’ere har skabt i de regneark, der er en del af alt det overflødige bureaukrati, vi har her i landet. Sandheden er, at landmændene slet ikke har råd til at betale en klimaafgift. [Her håber jeg, du forstår ironien.]

Lyt for pokker

Nu blev denne artikel lidt lang, fordi jeg faldt ned i erindringerne i “Polarisering nr. 3”, og det var jo egl. ikke meningen.

Min pointe er bare, at vi mangler redskaber til at lytte og forstå “de andre”. Sådanne redskaber udvikler Özlem Cekic i Brobyggerne – Center for dialogkaffe. Et af Özlems centrale statements er, at vi skal turde dialogen med dem, vi er mest uenige med. Jeg synes, hun har fat i noget centralt, for det er enormt svært. Som polarisering nr. 1 viser, er jeg ikke selv for god.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

, , ,

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Læserundersøgelse 2025

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Indledning

Jeg vil gerne vide, hvem mine læsere er, så jeg kan gøre mine artikler endnu mere relevante for jer.

Det er nu halvanden måned siden, jeg satte min læserundersøgelse i gang, og antallet af besvarelser udgør nu 28. Midt i juni skrev jeg lidt om de første 14 besvarelser. Nu er der kommet 28 besvarelser, så det er tid til en opdatering.

Selvfølgelig er 28 svar ikke nok til at fortælle om den (usikre) verden, vi lever i, men til at fortælle mig om mine læsere, kan det godt bruges. Og denne artikel fortæller jer lidt om hinanden.

Tak til alle jer, der har taget jer tid til at svare – jeres input er virkelig værdifuldt for mig!

Jeg kan se på besvarelserne, at nogle overser sammenhænge i spørgsmålene, og derfor bliver resultaterne herunder sådan set “forkerte”, men nu er dette jo trods alt ingen videnskab, så jeg har ikke korrigeret svarene. De står fuldkommen, som I sendte dem.

Som eksempel på sammenhænge i spørgsmålene kunne være spørgsmålet om brugen af TNG. Hvis man svarer Nej til at bruge det, er det egl. tiltænkt, at man i næste spørgsmål skal fortælle lidt om årsagen, men det sker ikke altid. Bruger man omvendt TNG, bør man jo skrive, at man har en hjemmeside. Det sker heller ikke altid.

Da jeg var studentermedhjælper hos en forsker

Læserundersøgelsen har fremkaldt minder om dengang i begyndelsen af 1980’erne, hvor jeg var studentermedhjælper hos en forsker på Kriminalistisk Institut under Københavns Universitet. 

Forskeren arbejdede med et projekt om gadevold, og vi (dvs. mest jeg) læste bunkevis af politirapporter i fem storkøbenhavnske politikredse. 

Når man hører ordet “Gadevold”, tænker de fleste nok på, at der er tale om en episode, hvor gerningsmand og offer ikke kender hinanden. Så vidt jeg ved, var den samlede konklusion på projektet, at dette var en myte. Det, man vist mest kunne konkludere, var, at der var tale om vold begået på gaden, hvilket jo er noget ganske andet. Offer og gerningsmand kunne fx være ægtefæller, der bare kom op at slås ude i det offentlige rum.

Dengang var der også sammenhænge i spørgsmålene, som helst skulle være korrekte, for at forskeren kunne bruge svarene til noget. Vi tog dog svarene direkte fra politirapporterne og lod dem stå, fuldkommen som de var. Vi korrigerede heller ikke dengang på svarene.

Demografi

Køn: Størstedelen er stadig kvinder, men der er kommet flere mænd til siden sidst.

Alder: Respondenterne er fortsat modne mennesker – de fleste ligger i gruppen 60+ med en pæn spredning helt op til 85 år. I går kom der endda en besvarelse fra en læser under 26 år, så nu hele spektret nu er dækket.

Arbejdsmarkedet: Kun de færreste er på arbejdsmarkedet, hvilket stemmer overens med aldersfordelingen.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Uddannelsesniveau

Flertallet har en mellemlang eller længere videregående uddannelse – mange 3-5 år og enkelte over 8 år. Jeg vil tro, at mine læsere er mere veluddannede end befolkningen som helhed. Der er fortsat også plads til dem med kortere uddannelse — det vidner om en bred målgruppe.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Slægtsforskning

Langt de fleste er stadig aktive slægtsforskere, men nogle få har angivet, at de ikke forsker systematisk. Det bekræfter, at artiklerne rammer det rigtige publikum.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

TNG og MyHeritage

Brugen af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) er stadig lav (14 pct.), men flere benytter MyHeritage eller lignende. Nogle nævner, at de laver det i hånden eller bruger andre databaser.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

De, der ikke bruger TNG, fortæller af og til om årsagen. Jeg viser svarene herunder; dog har jeg fjernet de svar, der bare lød “Nej”, da dette jo ikke fortæller om årsagen.

Til de, der synes, der synes, det ser indviklet ud, eller at de bare ikke kender det, kan jeg sige, at jeg gerne hjælper dig i gang og støtter dig i hele processen – men du skal selv lave arbejdet. Jeg fungerer “bare” som konsulent, og vi har det sjovt undervejs! Denne artikel er til dig, der ikke ved, hvad TNG er.

  • Bruger andre databaser
  • Jeg er ikke interesseret i systematisk slægtsforskning. Jeg synes, jeg ved det, jeg har brug for at vide om min egen slægt. Min far slægtsforskede lidt. Men jeg bruger slægtsforskningens kilder – kirkebøger, folketællinger m.v. – stort set dagligt i andre historiske sammenhænge.
  • MyHeritage. Og i hånden
  • Har ikke data online.
  • Kender det ikke
  • Deler pt ikke – bruger et simpelt regneark til eget overblik/links til kirkebøger/folketællinger/andre kilder
  • Har ikke lyst
  • Jeg vil have det hele off-line
  • Jeg kender det ikke
  • Har ikke prøvet det
  • Bruger det ikke
  • Har ikke overvejet det som en mulighed eller sat mig ind i, hvad det indebærer – men det burde jeg måske?
  • Kender det ikke
  • Jeg bruger Legacy, og lægger det på nettet med Webtrees.
  • Det ser indviklet ud
Hjemmeside

Omkring halvdelen har deres egen hjemmeside – det er interessant, da det giver mulighed for at udveksle erfaringer om teknik og layout.

Dansk sprog

En stor del (82 pct.) angiver, at dansk i skrift og tale er vigtigt – det glæder mig som sprognørd.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

ChatGPT og AI

Flere har nu prøvet at bruge ChatGPT eller andre AI-værktøjer. Nogle har haft sjove engangsforsøg, andre bruger det mere systematisk.

Det er en spændende udvikling, og jeg er glad for, at jeg muligvis kan inspirere nogle af jer til at prøve det af. En årsag til at svarene her er særligt interessante er aldersfordelingen, og man kan måske konkludere, at høj alder ikke er til hinder for at afprøve nye værktøjer.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Nogle af fritekst-svarene ser sådan ud, og jeg synes især det sidste svar er umådeligt interessant. Det lyder: “… få mine ideer samlet til en helhed”. Jeg ved fra mine data, at det stammer fra en læser under 26 år.

  • Ja. Meget typisk til lidt “tekniske” ting fx makroer i Excel eller PHP-kode på hjemmesiden. (Dette svar kommer dog fra mig selv).
  • Ja, til spørgsmål om historiske ting
  • Ja, bruger den til meget forskelligt.
  • Ja, jeg fik den til at skrive en historie for mig – den var mega-dårlig!
  • Ja det har jeg og syntes at det fantastisk
  • Ja, ChatGPT til at lave et skilt, foto og mere uddybende svar på spørgsmål.
  • Ja til at få mine ideer samlet til en helhed
Kode og nørderi

Kode (fx VBA eller PHP) er stadig ikke udbredt, men der er en håndfuld, der har prøvet kræfter med det.

Mange (75 pct.) ser sig selv som lidt nørdede – det passer jo helt perfekt til bloggens tone.

Sociale medier

De fleste er på sociale medier, men præcis halvdelen overvejer at forlade dem pga. algoritmer, tonen og tidsforbruget. Det giver stof til eftertanke.

Autismespektret og psykiatri

Enkelte angiver, at de er på autismespektret (de 25 pct. i diagrammet herunder) eller har en psykiatrisk diagnose (21 pct.). Det gør mig glad, at I føler jer trygge ved at dele det – det skaber et rum for gensidig forståelse. Jeg ved altså, at jeg i hvert tilfælde af og til skriver til mennesker, der har en vis lighed med mig selv.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Andet

Nogle bruger feltet “Andet” til at fortælle lidt om sig selv – fx frivilligt arbejde eller musiske interesser. Det giver et fint indblik i, hvem I er som mennesker.

En enkelt skriver endda “Jeg glæder mig hver mandag til at læse dit nyhedsbrev”. Et svar som dette glæder mig naturligvis helt ind i hjertet.

Afslutning

Jeg er meget glad for, at I har lyst til at bidrage. Jeres input hjælper mig med at målrette indholdet, så det giver mest mulig værdi for jer.

Har du ikke svaret endnu? Du kan stadig nå det – jeg holder undersøgelsen åben til udgangen af juli måned.

Som nævnt i indledningen kan 28 svar ikke bruges til at fortælle om verden – det viser billedet herunder også: man skal passe på, når man konkluderer!

Har du kommentarer til resultaterne, eller ser du noget interessant? Skriv gerne en kommentar herunder – jeg elsker at høre fra jer!

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]