Indlæg

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Irritationsmomenter

Irritationsmomenter

Internettet er fyldt af irritationsmomenter

Irritationsmomenter

Så længe to millioner mennesker i Gaza er ved at dø af sult, mens Israel dræber børn, fordi staten Israel har “ret til at forsvare sig” (jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan det hænger sammen), Ukraine har mistet omkring en million soldater, og jeg stort set hver morgen vågner op til Trumps vanvid, burde jeg ikke være irriteret.

Det er evigt ligegyldigt set i den store sammenhæng. Her får du alligevel et udpluk af irritationsmomenterne. Kender du dem – eller bare nogle af dem?

Digitale afbrydelser

Mange mennesker vil gerne have, at man forbliver på deres hjemmeside. Derfor sørger de for, at et eller andet popper op, når man enten scroller op eller ned eller er på vej til at forlade  siden. Ofte drejer det sig om, at man kan tilmelde sig et nyhedsbrev.

Jeg skal nok selv finde ud af, om en side er så interessant, at jeg ønsker deres nyhedsbrev, og hvor det i givet fald er.

I det hele taget er jeg træt af at forholde mig til ligegyldige “ting”, eksempelvis “reals” på Facebook, som jeg kraftigt overvejer at forlade, da der er for få søde mennesker tilbage på platformen, da 99 pct. af venneanmodningerne er falske, og der deles hjernedøde beskeder til Meta om, at man ikke ønsker, at de må anvende ens billeder mv. Herre Jemini. Selv mennesker, jeg anser for mere end kloge, har i den forløbne uge delt sådant indhold.

Når jeg alligevel stadig er der, er det fordi, jeg bruger platformen til at informere om eksempelvis denne nye artikel. Og hvem vil ikke gerne have læsere?

Overflødige klik og “Clickbait”

Hvis man vil slette indhold, trykker man på “slet”. Man mødes af en besked om fx “Vil du vil slette dette?” Ja, jeg trykkede jo på “Slet”. Tror de, jeg er helt idiot? Der er millioner af overflødige klik. Måske kunne vi lave en sammenslutning til bekæmpelse af dem?

“Clickbait” er en betegnelse for sensationelle eller iøjnefaldende overskrifter, der bruges online for at tiltrække klik og generere mere trafik til en side. Overskrifterne er typisk designede til at pirre læserens nysgerrighed og få dem til at klikke på et link, selv om indholdet kun uhyre sjældent lever op til forventningerne.

Netikette

Jeg begyndte at lave hjemmesider i 2005, og da jeg ikke anede en brik om, hvordan man gjorde, købte jeg en række bøger om det. Dengang var nettet jo dårlig opfundet, så man kunne ikke blive ret meget klogere der. Dengang kunne man ikke finde indhold med – ikke på – Google.

Du får lige en af mine mange yndlingsaversioner: Google har jo ikke selvstændigt indhold, og alverdens hjemmesider ligger selvfølgelig ikke på Google. Google er et værktøj, man bruger til at finde indhold med.

Min bibel var  – og er – Jørgen Farum Jensens “Webdesign”; jeg har desværre mistet den. Han skrev fx om læsbarhed, der blandt andet indebar at lave afsnit. Og han skrev om, at man vha. title=”hvad sker der her” bør informere brugeren om, hvad der vil ske, når man klikker på et link, og at man bør sørge for, at siden, man gerne vil se, åbner i et nyt link. Det er vanvittigt irriterende at blive ført væk fra siden, man oprindeligt var på.

Information om noget jeg allerede ved

Jeg er så træt af mails – og især tre bippende SMS’er – om alt det, der allerede står i min kalender. Det drejer sig fx om beskeder fra tandlægen, frisøren, optikeren m.fl. om, at jeg har en tid. Det ved jeg da godt, for jeg skrev det i kalenderen, da vi indgik aftalen. Den form for beskeder har aldrig nogensinde oplyst mig om noget, jeg ikke ved i forvejen. Jeg har bare bøvlet med at slette alt det overflødige indhold her og der.

Hos Distriktspsykiatrien kan man heldigvis sige, at man ikke gider have de tåbelige beskeder.

Andel Energi sender en mail og tre SMS’er om, at min regning er blevet betalt. Ja, det havde jeg da så sandelig også forventet, eftersom jeg har tilmeldt mig Betalingsservice. Herudover er de så “kvikke”, at de sender en mail om, at man skal sørge for at oplyse sin mail-adresse, da de ellers ikke kan sende mails. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Ændring af aftaler

Lidt i forlængelse af ovenstående: Min frisør klipper godt, og han er sød at slukke for muzakken, så jeg kan holde ud at være der, men jeg er træt af, at han altid ringer og laver om på mine aftaler. Når jeg ser ham igen, vil jeg spørge, om han også ændrer på alle de øvrige kunders tider, eller om det kun er mine?

Hvad er det mon, der får ham til at tro, at jeg kan ændre aftalerne? Kan han ikke styre sin kalender?

Herudover overvejer jeg konsekvent at sige “nej” til enhver ændring. Så kan det være, det “går over”.

Når jeg ikke allerede har fundet en anden frisør, skyldes det, at det er meget svært at finde en, der vil slukke for baggrundsstøjen. Men når man er på autismespektret, er det utrolig udmattende at skulle bruge kræfter på at prøve at ignorere det. Det går simpelthen ind i ens hjerne, og det kan tage meget lang tid, at få det til at forsvinde igen.

Tåbelige svar

Tåbelige svar kan fx være:

  • Så er det din PC, der er noget galt med (nej, der er overhovedet ikke noget galt med min PC)
  • Så er det din browser, der er noget galt med (fx DSB, når man ikke kan købe billetter via deres hjemmeside vha. Firefox, som er en anerkendt browser)
  • Har du tjekket dit spam-filter? (Ja, jeg har styr på mit spamfilter, som jeg tømmer hver dag), når man spørger, hvorfor man ikke har fået svar på en e-mail. Jeg begyndte naturligvis med at tjekke dette filter.
Døde links på min side

Folk og firmaer ændrer links lige så ofte, som jeg skifter undertøj (og det sker ret tit) , ergo er jeg indehaver af sider, der henviser til en 404-side. Når man linker til en side, er det jo faktisk udtryk for, at man mener, siden har noget at byde på, så det er venligt ment og godt for deres SEO. 

(SEO står for Search Engine Optimization, som på dansk betyder søgemaskineoptimering. Det handler om at optimere en hjemmeside, så den får en højere placering i søgeresultaterne på søgemaskiner som Google. Dette kan gøres gennem tekniske ændringer på hjemmesiden, optimering af indhold og ved at opnå links fra andre hjemmesider.)

En 404-fejl er en fejlkode på en hjemmeside. 404-fejlkoden angiver, at den side, du ønskede at besøge, ikke kan findes eller ikke længere eksisterer. En 404-fejl er også kendt som ‘404 ikke fundet’, ‘HTTP 404-fejl’ eller ‘404-fejlkode’.

Jeg er ved at være så træt af døde links, at jeg overvejer helt at holde op med at linke til andre sider end mine egne, for de bliver, hvor de er.

Tak er kun et fattigt ord

I forskellige grupper og på Facebook generelt efterspørges ofte hjælp til det ene og det andet. Bag det barske ydre er jeg i virkeligheden et venligt og hjælpsomt menneske, så jeg bruger ofte tid på at besvare sådanne opslag eller finde information frem til spørgeren, hvis der nu skulle være et eller andet, jeg ved noget om.

Jeg overvejer at holde op med at spilde min tid på det, for det sker meget ofte, at der ikke en gang returneres et “tak for hjælpen”.

Manglende respekt for min tid

Manglende respekt for min tid er ikke bare irriterende; det gør mig rasende.

Jeg tilbyder – i øvrigt gratis og omfattende – support til oprettelse af TNG-sider. TNG står for The Next Generation of Genealogy Sitebuilding. Det vil sige, at jeg assisterer med at oprette hjemmesider, hvor man kan vise sine slægtsdata. Det er tydeligt beskrevet, hvordan man får hjælp. Det kan du fx se her. Det er starten på en længerevarende proces, hvor du lærer en masse om at generere en dynamisk hjemmeside til dine data. Det er ikke gjort på en for- eller eftermiddag. Er det ønsket, er MyHeritage nok en bedre løsning.

Jeg vil enormt gerne hjælpe, men det er altså på mine betingelser. Man kan booke en tid i min kalender via hjemmesiden, og hvis jeg overhovedet har mulighed for det (og det har jeg som oftest), besvarer jeg straks forespørgslen og accepterer aftalen.

Det er ingen hemmelighed, at jeg konsekvent ikke besvarer hverken e-mails, SMS’er eller henvendelser via Messenger.

Alligevel sker det meget ofte, at jeg bliver kontaktet via disse kanaler. Jeg besvarer simpelthen ikke sådanne henvendelser. Det er ikke for at være et væmmeligt menneske, men spørgeren bliver nødt til at acceptere den support-form, jeg har valgt, for jeg skal jo også lave noget selv.

Besvarede jeg fx en SMS, ville brugeren (helt berettiget) have et nyt spørgsmål fem minutter senere. Og så er jeg fanget i en fælde. Det gider jeg ikke. Derfor tager vi en 60 minutters samtale om det, der driller. Og det kan vi gøre et fuldkommen ubegrænset antal gange. Det er sgu da god kundeservice.

Der er flere

Jeg kunne liste adskilligt flere irritationsmomenter, men jeg stopper her for ikke at skræmme (endnu) flere læsere væk. For det er jo egentlig ikke hensigten.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

På vej ind i rytmen igen

På vej ind i rytmen igen

En Asperger ude af rytme

På vej ind i rytmen igen

Når man har Aspergers syndrom og har det godt, er det fuldkommen normalt, at man fungerer supergodt i sin rytme med dagens naturlige udsving.

Jeg sætter mig med min elskede morgenkaffe, tænder den ditto computer, løser dagens tilbagevendende opgaver, besvarer nattens e-mails, tænder slægtsprogrammet Legacy, bladrer i arkivalierne, slukker computeren, går min tur og sørger for at nå de minimum 5.500 skridt, skriver måske en artikel, laver mad osv. Det er alt sammen godt, og jeg har det godt.

Men kommer der udsving og måske adskillige peaks på en uge, er jeg fuldkommen kvæstet og kan ikke andet end at lægge mig under kugledynen kl. 20:00 og se et eller to afsnit af “Forsvundne arvinger”. Jeg orker ikke en gang at spise. Så er det slemt.

Billedet herunder søger at illustrere situationen. Der var fire peaks på en uge, men de kunne ikke alle være på billedet. (Artiklen fortsætter under billedet).

På vej ind i rytmen igen

Jeg havde det som om, jeg havde løbet fire marathon på en uge, for der skal meget til, før jeg ikke orker at tænde Legacy og transskribere skiftet efter min tiptipoldefars bror Peder BENTSEN (1800 – 1850) fra januar 1855.

Man kan også sige, at det er som at ville stå ud af sengen men på ingen måde at kunne finde kræfterne til at slå benene ud over sengekanten. Det kan bare ikke lade sig gøre. Når der er så mange peaks på en uge, er udmattelsen total, og det tager meget lang tid at komme tilbage til normalen.

Det har taget mig seks dage at finde tilbage til normalen. I dag har jeg skam både fået købt ind, gjort rent og kigget på skiftet. Jeg nåede lige netop de 5.500 skridt. I morgen bliver en god (og helt normal) dag. Åh hvor jeg glæder mig.

Det værste er frygten

Når jeg ikke kan foretage mig andet end at se “Forsvundne arvinger” under min kugledyne, bliver jeg så bange for igen at være på vej til psykiatrisk afdeling. Er der pludselig en ny depression på vej?

Jeg overser, at det intet har med sygdom at gøre. Det tog psykologen lang tid at overbevise mig om, at andre mennesker jo heller ikke kan ændre så meget på deres daglige rytme på en gang. Men har man været meget syg, bliver man nok nemt bange for at blive det igen.

Jeg er ikke “i form” til at være social, og jeg fik planlagt alt, alt for dårligt, så jeg skulle møde fem nye mennesker på en uge herunder en heldagstur til Odense. Jeg fik endnu en gang taget alt for meget ind. Jeg tror, jeg kan, fordi jeg synes, jeg har det godt. Nu står det lysende klart for mig, at det kan jeg ikke. Der er jo i øvrigt en grund til, at man har opfundet kalenderen! Jeg burde altså have gennemskuet det noget før.

Fra dags dato har jeg forbudt mig selv at bryde min normale rytme mere end to gange pr. uge. Og så bliver det måske den nye normal; måske kommer jeg på et tidspunkt i bedre “form”. Og i modsat fald har jeg det jo faktisk ret godt, som jeg har det!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Jeg er fuldkommen udmattet

Jeg er fuldkommen udmattet

At møde nye mennesker

Jeg er fuldkommen udmattet

Jeg har haft en dejlig uge, men nu er jeg fuldkommen udmattet, så de kommende dage skal der ikke ske andet end min elskede slægtsforskning. Jeg slapper af, når jeg bladrer.

Ugen har vist, at jeg er lidt bedre til at møde nye mennesker, end jeg går og bilder mig selv ind, men eftersom jeg ikke er i træning, er det bare enormt anstrengende.

Psykologen siger tit, at jeg må gøre noget ved “det sociale”, for ellers ender jeg med at sidde og tale med fjernsynet. Det har hun sikkert ret i, men heldigvis har jeg ikke noget TV, så helt så galt kan det ikke gå. Jeg ser TV Avisen og “Forsvundne arvinger” på min iPad.

Mange med Aspergers syndrom har det svært med “det sociale”. Det har jeg også, og til tider synes jeg, det er utrolig svært at være i verden, som den jeg er.

En veninde fra Jylland

En veninde fra Jylland, som jeg har lært at kende via hendes TNG-side, som jeg har været konsulent på, var sød at invitere på frokost, og det var utrolig hyggeligt at mødes IRL (in real life), efter vi  har lært hinanden at kende gennem et par år via mails og telefon. Vi kom rundt om mange emner på de ca. fire timer, vi var sammen, og maden var perfekt.

Jeg gik hjem og kom til kræfter i nogle timer under kugledynen.

Respons via Boblberg

Jeg har oprettet “en boble” på platformen Boblberg. Jeg skrev

Hej. Jeg søger et menneske, der vil være interesseret i at gå en tur om Damhussøen en gang pr. uge og få en god samtale undervejs. Den kunne fx dreje sig om den aktuelle verdenssituation. Jeg interesserer mig for historie og slægtsforskning.

Jeg er fuldkommen udmattetEn sød kvinde, der også bor i nærheden af Damhussøen, svarede, og vi har gået den første tur. Det var den dag, jeg nåede lige knapt 17.000 skridt. Vi har også lavet en ny aftale, idet den første var en succes. Så langt så godt.

Turen til Odense

For mere end 20 år siden mødtes jeg med en masse slægtsforskere på Odder Højskole. Det var hyggeligt, og jeg lærte et sødt menneske at kende. Hun var en utrolig dygtig slægtsforsker, der kunne alt det, jeg så gerne ville kunne. Jeg var dybt fascineret.

Vi var også en uge i Rom sammen. Altså er hun slet ikke rigtig “ny”, men når der er gået 20 år, så føles det lidt sådan.

Kontakten gled på et tidspunkt ud – jeg tror, det var da jeg blev syg og lagde slægtsforskningen på hylden grundet manglende kognitiv kapacitet.

Pludselig en dag for ikke så længe siden, dukkede hun op på min Facebook. Hun er nu 92 år, og alt med iPad, MitID osv. er svært. Det var jeg i ugen, der gik, på en dagsrejse for at hjælpe lidt med, for jeg tænker på, hvordan jeg vil have det, hvis jeg selv bliver 92. Så vil jeg også gerne have en, der kommer og hjælper. Det var utrolig hyggeligt at mødes igen, vi har slet ikke forandret os, og vi fik også løst en del af problemerne.

Jeg er kommet mig

For et stykke tid siden talte jeg lidt med min kontaktperson i Distriktspsykiatrien om, at jeg savner kontakter/relationer. Hun spurgte, om jeg havde lyst at tale med deres recoverymentor, og det svarede jeg selvfølgelig “Ja tak” til. Det ville da være dumt at sige nej.

Recovery betyder “at komme sig”.

Ham mødtes jeg med i går, og det gik for alvor op for mig, at jeg er kommet mig, og at mødet var skudt helt ved siden af. Men det var jo ikke til at vide på forhånd. Jeg har ikke længere behov for at mødes med mennesker og tale sygdom. Jeg har behov for kontakter.

Han var sød og flink, men jeg var en ond kælling og kom ikke med “lytte-lyde” i de første syv minutter, hvor han talte om sig selv. “Lytte-lyde” har blandt andet til formål at få samtalepartneren til at føle sig tryg. Han fortalte, at han selv brugte fysisk træning meget og agiterede for en forening, der kaldes “Håb i psykiatrien”. Der er mange fine tilbud, og man kan deltage i fysisk træning, komme på en tur til Haslev, hvor man går op i et rundt tårn (jeg aner ikke, hvad det er for noget). Man kan komme i Tivoli og Zoologisk Have. Jeg fik næsten kvalme bare af pamfletten.

Jeg spurgte til antal deltagere og til, om der var muzak under træningen, for det går bare ikke. Jeg kender da mig selv. Jeg skal ikke til Haslev, i Tivoli eller i Zoologisk Have. Jeg er slet ikke til noget med fysisk træning, svømmehal og den slags.

Eftersom jeg bor i Hvidovre, har hele psykiatrien et autosvar, der hedder “Kender du ‘Samleren?'”. Ja tak, jeg har været der en gang for mange år siden. Og jeg har ikke lyst at komme igen.

Jeg prøvede at fortælle kort om mig selv, da jeg fandt det relevant. Han var jo nødt til at vide lidt om mig.

Efter 29 minutter ud af de i alt 36, spurgte han til, hvad der kunne være det fedeste for mig, og hvad jeg gerne ville. 

Hvis det nu var mig, der var ansat som recoverymentor i psykiatrien, ville jeg nok have vendt det hele om og startet med at spørge brugeren, hvad jeg kunne gøre for vedkommende, og hvad vedkommende gerne ville. Jeg synes simpelthen, han var en klaphat.

Vi har ganske vist lavet en ny aftale, men jeg har aflyst. Der er vist ingen grund til, at vi spilder mere af hinandens tid.

Det bedste der kunne ske for mig

Jeg vil så gerne have lidt flere kunder i min “TNG-butik”, men det lykkes ikke rigtig for mig. TNG, der står for The Next Generation of Genealogy Sitebuilding, er et program, man bruger til at præsentere sin slægtsforskning på sin hjemmeside.

Og det kunne jeg tænke mig hjælp til. På denne side kan du se, hvad min konsulentbistand går ud på. Jeg hjælper gerne, men du skal prøve selv først. Det er learning by doing.

Her har du en videoguide, der fører dig gennem den grundlæggende installation af TNG. Den er ret længe om at komme frem på skærmen, uden at jeg ved hvorfor.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Om at gå

Om at gå

Den daglige aktivitet

Om at gå

Herunder to meget kendte citater af Søren Kierkegaard:

Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.

 

Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.

Jeg er ikke klar over, hvornår de er fra, men det er også ligegyldigt, for det drejer sig om at gå. Når man først har vænnet sig til det, er det som en daglig vitaminindsprøjtning, jeg kun dårligt kan undvære. Det er godt mod alskens dårligdomme, herunder demens, Alzheimers sygdom, Osteoporose, Diabetes 2 (tidligere kaldet “Gammelmandssukkersyge”) og meget andet, jeg ikke ønsker mig. Så jeg går.

Man behøver ikke bevæge sig mere end 30 minutter om dagen, men det er lidt for lidt for mig, så jeg vil gerne op på en times tid og 5.500 skridt, der er målet, fordi det giver 38.500 skridt pr. uge. Jeg motiveres af at samle på tal, så jeg har (“selvfølgelig” fristes nogle måske til at sige) lavet et lille regneark, hvor jeg taster dagens værdier ind. Data kommer fra telefonen/uret.

Om at gå

  • Første kolonne viser antal skridt, og regnearket sætter selv en grøn prik, hvis jeg når målet på 5.500 skridt eller flere. Det klarer Excel ved hjælp af betinget formatering.
  • Så kommer kalorier, distance i km. og forbrugt tid. Jeg kan godt lide, hvis der står lidt over en time.
  • Noterne fortæller “undskyldningen” for ikke at have nået målet, hvis jeg har en. Det fremgår fx, at jeg nogle dage efter at være gået godt til og sat pulsen op, fik noget bøvl med mit venstre knæ, så jeg ikke kunne komme afsted.
  • Den yderste kolonne har to farvemarkeringer, der også opstår automatisk ved hjælp af lidt betinget formatering.
    • Hvis den er grøn og med en smiley: Jeg er på de 5.500 eller mere og hvor meget over.
    • Hvis den er guld-farvet og tildeler en pokal: jeg er på 6.500 eller mere og hvor meget over.

Fredag var jeg kropsdoven og opsat på i stedet at gennemgå Herning kirkebog. Det blev kun til 921 skridt, og jeg bevægede mig kun 9 minutter. Det er alt for lidt. Ergo måtte jeg lørdag indhente det tabte. Dog er det godt nok, hvis ugen ender på de 38.500 skridt, for så er gennemsnittet, som det skal være. Men lørdag blev en fin dag med 9.136 skridt og 6,5 km. på 1:26 tm.

Jeg har opdaget, at jeg skal afsted, og selv om “så gik der tid med det …”, så arbejder jeg faktisk hurtigere og mere koncentreret, når jeg kommer hjem igen. Jeg indhenter nemt det tabte. Det er som om, “hjernen lader op” af at gå. Og når jeg kommer hjem igen, bliver den glad, hvis der er forskellige farvekoder i Excelarket.

Når man går den samme rute hver dag

Jeg går den samme rute hver dag. Det er der noget rart ved. Nu er Hvidovre ikke det (s)kønneste sted på jorden, men jeg bor i det ‘pæne’ Hvidovre Nord, som på den anden side set ikke er den grimmeste. Min rute leder mig gennem et væld af villakvarterer og ned omkring Rebæk Sø, hvor der er masser af aktivitet.

Når det er godt vejr, spiller børnene fodbold på de enorme plæner eller klatrer i aktivitets-halløjet af træ, der er pænt stillet op. Man kunne have valgt noget af jern, men det er rarere at se på træet, og det er sikkert også rarere at bruge. Folk sidder på bænkene to og to, og mange får en øl eller flere.

Lige for tiden er det fantastisk at iagttage, hvordan gåsefamilierne går tur: To voksne gæs og så 5 – 7 gæslinger mellem dem. De passer åbenbart på ynglet eller lærer dem at gå.

Hvidovre Kommune har været så søde at så nogle vilde blomster i forskellige indhegnede bede rundt om søen. Gæssene tager godt for sig af de nysåede frø. Sidste år så det rigtig pænt ud med alle de pseudovilde blomster, som tiltrak mange bier. Den slags små tiltag er med til at sikre biodiversiteten; vi må – af mange årsager – håbe, at Trump ikke kommer på besøg i Hvidovre Nord. Men risikoen er nok ikke så stor.

Jeg lytter godt, når jeg går

Jeg lytter til podcasts fra DR Lyd, mens jeg går, da jeg ellers ville kede mig.

Jeg hører “Genstart”, “Stjerner og striber”, “Tiden”, “Verden i følge Gram”, “Slotsholmen” og “Hjernekassen på P1”. Så er jeg nogenlunde opdateret om verdens gang og lidt mere. Man kan sige, at jeg får tygget nyhederne, men det fungerer altså vældig godt, for jeg ville aldrig sætte mig til at lytte til dem herhjemme. Her foretrækker jeg selv at være aktiv med et eller andet, der starter med “S”, og oprydningen fører mig vidt omkring.

Jeg har tænkt over, hvad jeg skal lave, når jeg er færdig med at rydde op, men jeg finder nok på noget. Min far sagde”Intelligente mennesker keder sig aldrig”, og så må jeg jo se, om jeg kan leve op til det. (Artiklen fortsætter under billedet).

Om at gå

Jeg hører også gerne “Radio Ligevægt”, hvor to læger taler om vægt, vægttab og nytteløse slankekure. Det er en virkelig god serie.

Især kan jeg vældig godt lide deres tredie episode, som de har kaldt “Tæl ikke kilo – tæl kilometer”. De er helt enige med Søren Kierkegaard (og mig). Det er godt at gå, og så længe ens fedtprocent eller BMI ikke ligefrem er eksploderet, så er det tindrende ligegyldigt, bare man er aktiv på en eller anden måde.

April var på en måde en god måned, men maj skal blive bedre. Billedet herunder stammer fra en app kaldet “Steps App”. Prikkerne, der er udfyldt med blå farve, er dage, hvor jeg nåede målet på 5.500, men der er for mange, der ikke er udfyldt.

Det blev til næsten 115.000 skridt, lidt over 83 km og lidt over 18 timer. Det er en fascinerende tanke, at bare man går lidt hver dag, er summen pdas. betragtelig.

Om at gå

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.