Læserundersøgelse 2025

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Indledning

Jeg vil gerne vide, hvem mine læsere er, så jeg kan gøre mine artikler endnu mere relevante for jer.

Det er nu halvanden måned siden, jeg satte min læserundersøgelse i gang, og antallet af besvarelser udgør nu 28. Midt i juni skrev jeg lidt om de første 14 besvarelser. Nu er der kommet 28 besvarelser, så det er tid til en opdatering.

Selvfølgelig er 28 svar ikke nok til at fortælle om den (usikre) verden, vi lever i, men til at fortælle mig om mine læsere, kan det godt bruges. Og denne artikel fortæller jer lidt om hinanden.

Tak til alle jer, der har taget jer tid til at svare – jeres input er virkelig værdifuldt for mig!

Jeg kan se på besvarelserne, at nogle overser sammenhænge i spørgsmålene, og derfor bliver resultaterne herunder sådan set “forkerte”, men nu er dette jo trods alt ingen videnskab, så jeg har ikke korrigeret svarene. De står fuldkommen, som I sendte dem.

Som eksempel på sammenhænge i spørgsmålene kunne være spørgsmålet om brugen af TNG. Hvis man svarer Nej til at bruge det, er det egl. tiltænkt, at man i næste spørgsmål skal fortælle lidt om årsagen, men det sker ikke altid. Bruger man omvendt TNG, bør man jo skrive, at man har en hjemmeside. Det sker heller ikke altid.

Da jeg var studentermedhjælper hos en forsker

Læserundersøgelsen har fremkaldt minder om dengang i begyndelsen af 1980’erne, hvor jeg var studentermedhjælper hos en forsker på Kriminalistisk Institut under Københavns Universitet. 

Forskeren arbejdede med et projekt om gadevold, og vi (dvs. mest jeg) læste bunkevis af politirapporter i fem storkøbenhavnske politikredse. 

Når man hører ordet “Gadevold”, tænker de fleste nok på, at der er tale om en episode, hvor gerningsmand og offer ikke kender hinanden. Så vidt jeg ved, var den samlede konklusion på projektet, at dette var en myte. Det, man vist mest kunne konkludere, var, at der var tale om vold begået på gaden, hvilket jo er noget ganske andet. Offer og gerningsmand kunne fx være ægtefæller, der bare kom op at slås ude i det offentlige rum.

Dengang var der også sammenhænge i spørgsmålene, som helst skulle være korrekte, for at forskeren kunne bruge svarene til noget. Vi tog dog svarene direkte fra politirapporterne og lod dem stå, fuldkommen som de var. Vi korrigerede heller ikke dengang på svarene.

Demografi

Køn: Størstedelen er stadig kvinder, men der er kommet flere mænd til siden sidst.

Alder: Respondenterne er fortsat modne mennesker – de fleste ligger i gruppen 60+ med en pæn spredning helt op til 85 år. I går kom der endda en besvarelse fra en læser under 26 år, så nu hele spektret nu er dækket.

Arbejdsmarkedet: Kun de færreste er på arbejdsmarkedet, hvilket stemmer overens med aldersfordelingen.

Uddannelsesniveau

Flertallet har en mellemlang eller længere videregående uddannelse – mange 3-5 år og enkelte over 8 år. Jeg vil tro, at mine læsere er mere veluddannede end befolkningen som helhed. Der er fortsat også plads til dem med kortere uddannelse — det vidner om en bred målgruppe.

Slægtsforskning

Langt de fleste er stadig aktive slægtsforskere, men nogle få har angivet, at de ikke forsker systematisk. Det bekræfter, at artiklerne rammer det rigtige publikum.

TNG og MyHeritage

Brugen af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) er stadig lav (14 pct.), men flere benytter MyHeritage eller lignende. Nogle nævner, at de laver det i hånden eller bruger andre databaser.

De, der ikke bruger TNG, fortæller af og til om årsagen. Jeg viser svarene herunder; dog har jeg fjernet de svar, der bare lød “Nej”, da dette jo ikke fortæller om årsagen.

Til de, der synes, der synes, det ser indviklet ud, eller at de bare ikke kender det, kan jeg sige, at jeg gerne hjælper dig i gang og støtter dig i hele processen – men du skal selv lave arbejdet. Jeg fungerer “bare” som konsulent, og vi har det sjovt undervejs! Denne artikel er til dig, der ikke ved, hvad TNG er.

• Bruger andre databaser
• Jeg er ikke interesseret i systematisk slægtsforskning. Jeg synes, jeg ved det, jeg har brug for at vide om min egen slægt. Min far slægtsforskede lidt. Men jeg bruger slægtsforskningens kilder – kirkebøger, folketællinger m.v. – stort set dagligt i andre historiske sammenhænge.
• MyHeritage. Og i hånden
• Har ikke data online.
• Kender det ikke
• Deler pt ikke – bruger et simpelt regneark til eget overblik/links til kirkebøger/folketællinger/andre kilder
• Har ikke lyst
• Jeg vil have det hele off-line
• Jeg kender det ikke
• Har ikke prøvet det
• Bruger det ikke
• Har ikke overvejet det som en mulighed eller sat mig ind i, hvad det indebærer – men det burde jeg måske?
• Kender det ikke
• Jeg bruger Legacy, og lægger det på nettet med Webtrees.
• Det ser indviklet ud

Hjemmeside

Omkring halvdelen har deres egen hjemmeside – det er interessant, da det giver mulighed for at udveksle erfaringer om teknik og layout.

Dansk sprog

En stor del (82 pct.) angiver, at dansk i skrift og tale er vigtigt – det glæder mig som sprognørd.

ChatGPT og AI

Flere har nu prøvet at bruge ChatGPT eller andre AI-værktøjer. Nogle har haft sjove engangsforsøg, andre bruger det mere systematisk.

Det er en spændende udvikling, og jeg er glad for, at jeg muligvis kan inspirere nogle af jer til at prøve det af. En årsag til at svarene her er særligt interessante er aldersfordelingen, og man kan måske konkludere, at høj alder ikke er til hinder for at afprøve nye værktøjer.

Nogle af fritekst-svarene ser sådan ud, og jeg synes især det sidste svar er umådeligt interessant. Det lyder: “… få mine ideer samlet til en helhed”. Jeg ved fra mine data, at det stammer fra en læser under 26 år.

• Ja. Meget typisk til lidt “tekniske” ting fx makroer i Excel eller PHP-kode på hjemmesiden. (Dette svar kommer dog fra mig selv).
• Ja, til spørgsmål om historiske ting
• Ja, bruger den til meget forskelligt.
• Ja, jeg fik den til at skrive en historie for mig – den var mega-dårlig!
• Ja det har jeg og syntes at det fantastisk
• Ja, ChatGPT til at lave et skilt, foto og mere uddybende svar på spørgsmål.
• Ja til at få mine ideer samlet til en helhed

Kode og nørderi

Kode (fx VBA eller PHP) er stadig ikke udbredt, men der er en håndfuld, der har prøvet kræfter med det.

Mange (75 pct.) ser sig selv som lidt nørdede – det passer jo helt perfekt til bloggens tone.

Sociale medier

De fleste er på sociale medier, men præcis halvdelen overvejer at forlade dem pga. algoritmer, tonen og tidsforbruget. Det giver stof til eftertanke.

Autismespektret og psykiatri

Enkelte angiver, at de er på autismespektret (de 25 pct. i diagrammet herunder) eller har en psykiatrisk diagnose (21 pct.). Det gør mig glad, at I føler jer trygge ved at dele det – det skaber et rum for gensidig forståelse. Jeg ved altså, at jeg i hvert tilfælde af og til skriver til mennesker, der har en vis lighed med mig selv.

Andet

Nogle bruger feltet “Andet” til at fortælle lidt om sig selv – fx frivilligt arbejde eller musiske interesser. Det giver et fint indblik i, hvem I er som mennesker.

En enkelt skriver endda “Jeg glæder mig hver mandag til at læse dit nyhedsbrev”. Et svar som dette glæder mig naturligvis helt ind i hjertet.

Afslutning

Jeg er meget glad for, at I har lyst til at bidrage. Jeres input hjælper mig med at målrette indholdet, så det giver mest mulig værdi for jer.

Har du ikke svaret endnu? Du kan stadig nå det – jeg holder undersøgelsen åben til udgangen af juli måned.

Som nævnt i indledningen kan 28 svar ikke bruges til at fortælle om verden – det viser billedet herunder også: man skal passe på, når man konkluderer!

Har du kommentarer til resultaterne, eller ser du noget interessant? Skriv gerne en kommentar herunder – jeg elsker at høre fra jer!

(Artiklen fortsætter under billedet)

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]