,

Sover De med tæpper eller dyne?

Sover De med tæpper eller dyne?

Grundtvigs psykiatriske udfordringer

Sover De med tæpper eller dyne?

Topbilledet er fra Wikipedia og forestiller Vindbyholt Kro.

Det er en velkendt sag, at Grundtvig (1783-1872) led af bipolar affektiv sindslidelse, og det udfolder Peter Lund Madsen i “Hjernekassen på P1” fra mandag den 18. juni 2024, hvor han forsøger sig med en form for anamnese (sygehistorie). Udsendelsen kan høres i DR Lyd.

Hans gæster i studiet er Sune Auken og Jes Fabricius Møller, som jeg ikke kendte på forhånd, men de var interessante at lytte til.

Sover De med tæpper eller dyne?

Jeg var så optaget af udsendelsen, at jeg kom til at fortælle min nye overlæge (ca. den 27. i rækken …) i Distriktspsykiatrien om Grundtvig, fordi jeg havde hørt udsendelsen på vej derind.

Det skulle jeg nu nok ikke have gjort, for han skrev efterfølgende “pt. skønnes noget mere livligt associerende end habituelt” og “Pt. dog stadig ikke helt euthym”, men ellers var han vældig sød og rar og gift med en af mine tidligere knalddygtige behandlere, så jeg kunne bede ham hilse mange gange derhjemme. Verden er til tider lidt “forsnævret”.

Grundtvig overnatter på et tidspunkt hos en kollega, og der bliver han spurgt af kollegaens hustru, der gerne vil gøre det bedst muligt for ham “Sover De med tæpper eller dyne?”. Grundvig bliver helt perpleks og ved ikke, hvad han skal svare, for sandheden er, at han jo slet ikke sover.

Når alle andre sover, skriver Grundtvig de salmer og sange, vi i dag synger i kirker, på højskoler og mange andre steder. Han er klart manisk, men det kan han jo ikke have været altid. Man veksler, og man har perioder, hvor man er “stemningsneutral”, det vil sige, man er i feltet mellem de to poler.

Fra genial til gal: Grundtvig har sit første sammenbrud ca. 1810/11. 

Det siges ofte, at man kan være genial, og er man for genial, kan det kamme over, så man bliver gal.

Faderen Johan Grundtvig, der er præst i Udby ved Vordingborg, kan ikke længere klare sit kald og vil trække sønnen hjem som kapellan (en kapellan er en hjælpepræst), så han selv kan blive boende i præstegården. Det kommer Grundtvig meget på tværs.

Grundtvig bor på Valkendorfs Kollegium og har en form for stipendieplads for unge lovende litterater. Den tilkaldte læge sender ham hjem til Udby. Undervejs gør de to venner (han følges med vennen Simon) holdt på Vindbyholt Kro. Om natten har Grundtvig et anfald, hvor han kæmper med djævlen i form af en slange.

Da de kommer til Udby og fortæller om episoden, siger faderen, “min søn har anfægtelser”, og det skal forstås som en religiøs krise. Lægen stiller diagnosen “Gigt i hovedet” og udskriver en recept på “Dyvels-dræk“, som er en harpiks, der udvindes af en persisk skærmplante, og som kan bruges mod snart sagt hvad som helst – herunder “noget med nerver”.

Når man tænker kilder og kildekritik, er det interessant, at Simon først skriver om hændelsen på Vindbyholt Kro 30-40 år efter, den fandt sted. Hvor præcist husker han da hændelsen?

“Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt”

Strofen stammer fra vers 6 i “Langt højere bjerge”, som Grundtvig skrev i 1820. Den findes i Højskolesangbogen som nr. 380 (19. udgave)

og da har i rigdom vi drevet det vidt,
Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt

Martin Andersen Nexø siger om de linjer: “Det er jo den rene Socialisme omsat til poesi”.

I samme sang findes i vers 1

ved jorden at blive, det tjener os bedst.

Det er fantastisk, at en enkelt forfatter i en enkelt sang har kunnet skrive strofer, mange af os stadig betjener os af eller i hvert fald kender eller i det mindste har hørt.

Synes du bare en lille smule om Grundtvig, må du helt sikkert høre denne episode af “Hjernekassen på P1”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

11 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    I den seneste tid har jeg tænkt lidt over dette indlæg. Spekulationen er gået på om der er en skarp linje mellem den ene og anden pol i den bipolare lidelse eller om der er et mellemrum, hvor der fx. kan være plads til – på almindelig vis – at udtrykke begejstring for en podcast der er hørt. Og hvad er forskellen på begejstring udtryk i det mulige mellemrum og begejstring udtryk i begyndelsen af det relevante bipolare rum? Jeg er bare en smule nysgerrig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Det er så sundt for et menneske at være nysgerrig, og man må aldrig holde op med at stille spørgsmål. Man må aldrig holde op med at komme i tvivl. Så spørg endelig løs – og gerne her hos mig, så skal jeg forsøge at svare efter bedste evne!

      Til mennesker, der ikke ved så meget om bipolar affektiv sindslidelse: Læg mærke til ordet “bipolar” – “bi” betyder to og “polar” betyder poler altså er der tale om, at den menneskelige hjerne kan være inddelt i to poler.

      Nej, der er ingen skarp linje/sondring mellem de to poler, og det er en af årsagerne til, at selv drevne behandlere (som eksempelvis min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, der er en gammel rotte i faget) kan være i tvivl og sende mig videre til lægen. Nu har psykologen og kontaktpersonen endvidere aftalt at arbejde sammen om at se eventuelle symptomer, og jeg er så utrolig heldig, at jeg har kendt begge i ti år!

      Og jo der er et “mellemrum”, som du kalder det, og i fagsproget kaldes det, at “pt. er stemningsneutral”, og der hælder man hverken mod den maniske eller den depressive pol. Der har man det bare godt og befinder sig i det hele taget vel. Men hvornår har man det “for godt”, for man må da gerne være glad og opstemt. Men altså ikke for meget … Det er vanvittigt svært.

      Jeg talte meget med min psykolog om det, fordi nogle mente, at jeg burde have erfaring nok til selv at opdage, hvornår det er på vej til at tippe. Som altid var hun skarp (på den fede måde), så hun sagde: Det vil være et fuldkommen urimeligt krav til et menneske, at det skal stoppe sig selv fra at være i det vidunderlige flow. Når man bare har det så skønt med et eller andet, kan man da ikke sige til det menneske “Du skal selv hoppe ned fra klippen og få det kedeligt”. Det er simpelthen ikke en mulighed. Og jeg siger dig, når man er retur til normaliteten, så opleves verden som r**kedelig.

      1) “Hæng en seddel på køleskabet med fx fem parametre og tjek dem dagligt” – glem det, for er jeg lige midt i et af de 14 fantastiske projekter, kigger jeg da selvfølgelig ikke på sedlen.
      2) “Indstil alarmen i iPadden, så den ringer, når du skal lave mad” – glem det. Er jeg i et af de 14 … slår jeg den da bare fra, og i øvrigt er jeg ikke sulten.

      Jeg har så et dobbelt problem: Jeg har både bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom. Begge diagnoser medfører, at man til tider er i det vidunderlige flow. Den første kan tippe og blive en indlæggelseskrævende mani. Den anden kan ende i et autistisk kollaps (som jeg ikke ved ret meget om). Den første er sygelig, hvis det bliver for meget. Den anden kan medføre kollapset, men i udgangspunktet er det helt naturligt og bare fyldt med glæde.

      Sig til hvis denne forklaring ikke er tilstrækkelig eller bare uklar.

      Svar
      • Jørgen
        Jørgen siger:

        Tak for det omfattende svar. Det er med andre ord ikke til at vide om din reaktion på Grundtvig-podcasten er en almindelig eller afvigende reaktion. Og det er heller ikke let at vide om almindelig begejstring er stemningsneutral nok til at være netop almindelig.
        Det er nu godt nok at være psykolog emeritus uden at skulle forholde sig til sligt.

        Svar
  2. Kenneth Vejgaard Jørgensen
    Kenneth Vejgaard Jørgensen siger:

    Tak for den særdeles spændende artikel om Grundtvig. Hans skønne salmer har jeg altid holdt meget af, og jeg har hørt og læst meget om hans svære, psykiske lidelse. Stakkels mand.

    Indrømmet, det er første gang i lang tid, at jeg har læst dit nyhedsbrev. Det var skønt. P.g.a. sygdom har tid og overskud været begrænset. Det er skønt, situationen endelig er vendt.

    Svar
  3. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Nu skal den stakkels læge jo faktisk lave en vurdering af, hvordan du lader til at have det. Hvor livlig eller det modsatte, i det hele taget hvor på skalaen af menneskelig ageren, du formodes at være. Folk taler jo mere eller mindre livligt, hurtigt, ledsaget af ansigtsudtryk med mere,

    Mon ikke man kan bruge hans udtryk om din måde at tale på, uanset om du nu taler om Grundtvig eller en malkestol? Jeg ville nok også have forventet, at manden udviste en vis interesse i indholdet af det, du sagde og ikke kun måden, du sagde det på, Men den har han valgt ikke at give udtryk for i din journal. Det er vel egentlig ikke så galt?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg er fuldkommen enig med dig; og som jeg også skrev i mit svar til Jørgen, er det jo rent faktisk det, manden er ansat til og får sin løn for.

      Jeg forsøgte at være lidt sjov i det om “Det skulle jeg nu nok ikke have gjort, for …”

      Svar
  4. Jørgen
    Jørgen siger:

    Det var da et fint lille indlæg om Grundtvig m.fl. Man skal åbenbart ikke være begejstret over noget hørt når man skal til en overlæge, der måske kun hører efter lidelser.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Tak skal du have.

      Nej, det kan godt være lidt vanskeligt med de læger: Jeg sidder og synes, vi har en fin samtale om blandt andet Grundtvig, og bagefter trækker han sådan noget ud af samtalen. Men det er jo selvfølgelig det, han er ansat til og får sin løn for.

      Jeg har gang på gang besluttet mig for, at jeg skal passe på, hvad jeg siger til lægerne. Men det lykkes mig altid at glemme det inden næste konsultation.

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] artikel er inspireret af Jørgens kommentar i dag kl. 9:46, hvor han spurgte, om der er en skarp skillelinje mellem depression og mani? Jeg forsøgte at […]

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *