, ,

Lydbøger

I morgen var jeg altid en løve

Jeg kender op til flere mennesker, der er glade for lydbøger. De kan høre dem, mens de sysler med et eller andet, gør rent eller lægger puslespil mv.

Som en mulig inspiration til bogprojektet anbefalede psykologen mig “I morgen var jeg altid en løve” af Arnhild Lauveng, men da jeg ikke kan læse længere, har jeg besluttet at prøve den som lydbog.

“I ti år var forfatteren Arnhild Lauveng (f. 1972) indlagt som skizofren på psykiatriske afdelinger. Hun var psykotisk og selvdestruktiv. I dag arbejder hun som psykolog uddannet ved Universitetet i Oslo. Arnhild Lauveng overvandt skizofrenien og kan i dag udtale sig som både fagperson og tidligere patient.”

Den findes som lydbog kun hos Nota, der er en særskilt tjeneste under Kulturministeriet med 136.000 brugere og ca. 80.000 titler. De skriver om sig selv: “Nota er et bibliotek og videncenter, der beskæftiger sig med bøger og læsning for mennesker med syns- og læsehandicap”.

Jeg ringede til dem og spurgte, om kognitive problemstillinger og bipolar lidelse også kunne anerkendes som et tilstrækkeligt handicap? Det er der ingen problemer i, de har allerede flere bipolare, der skal bare lidt lægeerklæringer og såd’n til, og så har de fire ugers sagsbehandlingstid, da de modtager 2 – 300 ansøgninger om dagen. Intet af det er et problem.

Indtil papirværket er ordnet, har jeg fundet en version ad omveje, og hørte de første 30 minutter i aftes. Jeg tror, jeg skal øve mig, for tankerne går for let på lange traveture, også selv om jeg prøver at kigge på ingenting. Det er sådan set ikke nogen overraskelse, eftersom jeg heller ikke kan se tv-avisen. Indtil videre forstår jeg ikke, at de andre kan foretage sig alt muligt samtidig.

Det er Helle Sihm, der har indlæst, og hun skulle efter sigende være vældig dygtig. Søger man på hendes navn hos Nota, får man 394 hits, så hun har da prøvet det før 🙂

Jeg tager lige et kapitel mere i aften.

14 replies
  1. Kisser
    Kisser says:

    Når jeg er til foredrag eller lytter til lydbøger (eller ser tv), skal mine hænder foretage sig noget, ellers falder jeg i søvn.
    Til foredragene tager jeg noter (og bruger dem ikke bagefter). Det kan også blive til kruseduller – det samme med lydbøgerne og tvet.
    Måske en ide for dig?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Du har helt sikkert fat i noget! Jeg har nemlig i lang tid bemærket, at jeg fint kan koncentrere mig, hvis jeg selv er aktiv, fx på arbejdet eller herhjemme ved computeren. Derimod kan jeg ikke rigtig se en tv-avis eller lytte til en prædiken, hvor jeg jo er passiv. Det kan da sagtens være, jeg skal tegne lidt kruseduller, for jeg vil jo rent faktisk gerne høre den der bog. Tak for tippet.

      Svar
  2. Katja
    Katja says:

    Jeg holder meget at lydbøger. Jeg er næsten vokset op med dem. 🙂 Du har nok ret i, at det kræver tilvænning. Jeg slapper af, når jeg hører lydbøger. Jeg kan sagtnes lave noget samtidig med, at jeg lytter til bogen. Jeg har hørt om flere, som synes det er svært med lydbøger.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Katja

      Du slutter dig til alle de, jeg kender, der holder af – og har gavn af – lydbøger. Jeg vil sådan set så gerne, idet jeg før 2013 altid var i gang med en bog, og jeg godt kan savne lidt input i stedet for altid selv at skulle levere et output.

      Det er lige før, det glæder mig, at der også er andre, der synes, det er svært. Så er jeg da ikke alene…

      Hav en god dag.

      Svar
      • Katja
        Katja says:

        Nej du er bestemt ikke alene. Jeg hører også mange lydbøger grundet mit synshandicap. Når jeg har det psykisk skidt slapper jeg rigtig godt med en lydbog. Det er min måde, at koble a på, når der sker for meget i mit hoved.

        Svar
  3. Lene
    Lene says:

    Hel dog lykke med projektet, jeg tror det kræver tilvænning. Og så vil jeg bare sige, at det er dejligt at mærke gennem dine ord, hvor meget bedre du har fået det de sidste år.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Jeg er enig i, at det nok kræver tilvænning. Jeg prøvede igen i aftes, og mønsteret er tydeligt: Det meget episke kan jeg ikke holde fokus på; men når det er konkret, går det bedre. Jeg konstaterede også, at det ikke dur, hvis jeg er træt. Læreproces…

      Ja du har ret i, at jeg har fået det meget, meget bedre. Selvom jeg skulle blive ledig igen, medfører det slet ikke de samme dårlige tanker som sidste år. Det går (sgu) nok alt sammen. Jeg har prøvet det, der var værre. Og så: tak for at du er så opmærksom. Et eller andet sted betyder det jo, at jeg får udtrykt mig adækvat – eller hvad vi nu skal kalde det.

      Du må have en god dag.

      Svar
  4. Simon
    Simon says:

    Ja, som du ved Hanne, hører jeg bøger næsten altid og hvor som helst, men det kræver at man har fokus på det der kommer ind i ørerne og videre bearbejdning højere oppe på hovedet. Når jeg kører med bus er det en fortrinlig adspredelse sålænge fokus er på bogen, og ikke på mine omgivelser.
    Samtale tæt på mig gør at jeg må slukke for min bog, men ellers tror jeg blot, at du skal tage den tid det tager at vænne sig til at få bogen serveret på ny måde.

    Go’ fornøjelse med det videre lytteri 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Simon

      Jeg er helt enig med dig i, at det kræver fokus, og det er nok det, jeg skal øve mig i – hvordan jeg end bærer mig ad med det. Jeg kunne selvfølgelig begynde med mindfulness 🙂 Næh det var en joke. Den form for hokuspokus er ikke rigtig noget for mig.

      Tak Simon.

      Svar
  5. mia gerdrup
    mia gerdrup says:

    Jeg følger dit eksperiment!
    Jeg har i mine unge dage været utrolig glad for hørespil, – noget som min mor oplærte mig i.
    Jeg har på mange anbefalinger forsøgt mig med lydbøger. Men jeg kan ikke! Min tanker stryger afsted og lige pludselig har jeg misset flere sider!!!
    Eneste sted, hvor det til dels dur, er når jeg kører i min bil 🙂

    Rigtig god fornøjelse med projektet.
    Bøger/historier/fortællinger er GULD 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Mia

      Du er så hjerteligt velkommen! Åh ja hørespil, dem kan jeg godt huske fra mormors stue. Det var hyggeligt, men jeg lyttede vist ikke selv med.

      Jeg er da næsten helt glad for at du (heller) ikke kan med lydbøgerne. Vi har det helt ens: tankerne gå på langfart. Jeg opdagede dog i aftes, at de meget episke passager var de sværeste, men da hun blev mere konkret og fortalte om fysisk faktiske hændelser gik det bedre. Måske er mit abstraktionsniveau bare ikke tilstrækkeligt højt 🙂

      Pokkers jeg ikke har en bil – end ikke et kørekort 🙂

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Min vej til lydbøgerne har været lang. Den første bog jeg forsøgte at lytte til hed ‘I morgen var jeg altid en løve’. Det var i oktober/november 2017, og det gik slet ikke, for tankerne gik på langfart, og jeg fik intet ud af bogen. Herefter var jeg så trist over at jeg ikke kunne hamle op med lydbøger, at jeg bare gav op. Lagde det så at sige på hylden. […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *