Tag Archive for: Grundtvig

,

Sover De med tæpper eller dyne?

Sover De med tæpper eller dyne?

Grundtvigs psykiatriske udfordringer

Sover De med tæpper eller dyne?

Topbilledet er fra Wikipedia og forestiller Vindbyholt Kro.

Det er en velkendt sag, at Grundtvig (1783-1872) led af bipolar affektiv sindslidelse, og det udfolder Peter Lund Madsen i “Hjernekassen på P1” fra mandag den 18. juni 2024, hvor han forsøger sig med en form for anamnese (sygehistorie). Udsendelsen kan høres i DR Lyd.

Hans gæster i studiet er Sune Auken og Jes Fabricius Møller, som jeg ikke kendte på forhånd, men de var interessante at lytte til.

Sover De med tæpper eller dyne?

Jeg var så optaget af udsendelsen, at jeg kom til at fortælle min nye overlæge (ca. den 27. i rækken …) i Distriktspsykiatrien om Grundtvig, fordi jeg havde hørt udsendelsen på vej derind.

Det skulle jeg nu nok ikke have gjort, for han skrev efterfølgende “pt. skønnes noget mere livligt associerende end habituelt” og “Pt. dog stadig ikke helt euthym”, men ellers var han vældig sød og rar og gift med en af mine tidligere knalddygtige behandlere, så jeg kunne bede ham hilse mange gange derhjemme. Verden er til tider lidt “forsnævret”.

Grundtvig overnatter på et tidspunkt hos en kollega, og der bliver han spurgt af kollegaens hustru, der gerne vil gøre det bedst muligt for ham “Sover De med tæpper eller dyne?”. Grundvig bliver helt perpleks og ved ikke, hvad han skal svare, for sandheden er, at han jo slet ikke sover.

Når alle andre sover, skriver Grundtvig de salmer og sange, vi i dag synger i kirker, på højskoler og mange andre steder. Han er klart manisk, men det kan han jo ikke have været altid. Man veksler, og man har perioder, hvor man er “stemningsneutral”, det vil sige, man er i feltet mellem de to poler.

Fra genial til gal: Grundtvig har sit første sammenbrud ca. 1810/11. 

Det siges ofte, at man kan være genial, og er man for genial, kan det kamme over, så man bliver gal.

Faderen Johan Grundtvig, der er præst i Udby ved Vordingborg, kan ikke længere klare sit kald og vil trække sønnen hjem som kapellan (en kapellan er en hjælpepræst), så han selv kan blive boende i præstegården. Det kommer Grundtvig meget på tværs.

Grundtvig bor på Valkendorfs Kollegium og har en form for stipendieplads for unge lovende litterater. Den tilkaldte læge sender ham hjem til Udby. Undervejs gør de to venner (han følges med vennen Simon) holdt på Vindbyholt Kro. Om natten har Grundtvig et anfald, hvor han kæmper med djævlen i form af en slange.

Da de kommer til Udby og fortæller om episoden, siger faderen, “min søn har anfægtelser”, og det skal forstås som en religiøs krise. Lægen stiller diagnosen “Gigt i hovedet” og udskriver en recept på “Dyvels-dræk“, som er en harpiks, der udvindes af en persisk skærmplante, og som kan bruges mod snart sagt hvad som helst – herunder “noget med nerver”.

Når man tænker kilder og kildekritik, er det interessant, at Simon først skriver om hændelsen på Vindbyholt Kro 30-40 år efter, den fandt sted. Hvor præcist husker han da hændelsen?

“Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt”

Strofen stammer fra vers 6 i “Langt højere bjerge”, som Grundtvig skrev i 1820. Den findes i Højskolesangbogen som nr. 380 (19. udgave)

og da har i rigdom vi drevet det vidt,
Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt

Martin Andersen Nexø siger om de linjer: “Det er jo den rene Socialisme omsat til poesi”.

I samme sang findes i vers 1

ved jorden at blive, det tjener os bedst.

Det er fantastisk, at en enkelt forfatter i en enkelt sang har kunnet skrive strofer, mange af os stadig betjener os af eller i hvert fald kender eller i det mindste har hørt.

Synes du bare en lille smule om Grundtvig, må du helt sikkert høre denne episode af “Hjernekassen på P1”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Grundtvig

Mystisk

Jeg har en ven, der har det rigtig svært. Hans liv er væltet, og alt er gået galt. Han er kommet ind i den mølle, hvor én ting går galt, og det medfører, at det næste også går galt og så videre. Så ruller rouletten. Fx har han om kort tid ikke en adresse, og har han ikke en adresse, kan han ikke se sin seksårige søn.

Han har derfor spurgt, om han må have sin adresse hos mig. Han skal på ingen måde bo hos mig. Jeg har lagt kortene på bordet over for kommunen, og så må vi se, hvad de svarer. Jeg er måske lidt vel velgørende og naiv; jeg vil gerne hjælpe en ven i nød, men det skal ikke gå ud over mig selv.

I nat ringede han kl. 04:45 og havde fået en “åbenbaring” mht. sin fortid. Det vil jeg ganske enkelt ikke finde mig i, uanset om jeg skal op og på arbejde eller ej. Det har jeg skrevet til ham, og nu må jeg så se, hvad/om han svarer. Jeg er naiv og godtroende, men der går grænsen altså! Faktisk er jeg rasende.

GrundtvigGrundtvig

Jeg synes, Grundtvig er svær at tage ind, men det går langsomt op for mig, at mange af de smukkeste salmer udgik fra hans hånd. Han har skrevet ca. halvdelen af salmebogen.

Han var stærkt bipolar og skrev formentlig sin smukkeste musik i manierne, mens han var præst ved bl.a. Vartov Kirke. En af dem er “Julen har englelyd”, som er min yndlingsjulesalme. Jeg har jo et sygeligt savn efter min far, det er 45 år siden, han døde, og han elskede også netop den salme. Den spilles ikke så ofte, og den kan være vanskelig at synge, men lægger man mærke til teksten, løfter den en op på et højere niveau!

Lige p.t. lytter jeg blandt andet til den og til “Er lyset for de lærde blot?”.

Sidstnævnte giver mening for min oldefar og morfar, der tog på Rødding Højskole, den første folkehøjskole og lod de fem eller seks stude passe af andre, mens de selv uddannede sig. De kom fra små kår på den jyske hede (Skærlund i Brande Sogn, Nørvang Herred), men de havde modet til at komme videre. Min morfar investerede (for stort) i landbrugsmaskiner og gik på tvangsauktion i 1925, hvor han var 26 år gammel. Han ville mekanisere sit landbrug, men det ville kreditorerne ikke.

Billedet herunder forestiller min morfar på en “aflægger”, der blev brugt til at samle negene efter høsten. Jeg holder meget af billedet og kalder det “Morfar høster”.

Og nu går turen til den sidste dag i Folkekirkens Nødhjælp…

Grundtvig