Intet fund er også et fund

Intet fund er også et fund

Havde jeg bare sat kilder på alt for 18 år siden

Intet fund er også et fund

I dag fandt jeg denne note under Carl Christian THOMAS og ægtefællen Laura THOMAS, (født SØRENSEN:)

Lever i ca. 1956, hvor Jytte og Jørgen Stegemüller boede hos Jørgens mor Karen Stegemüller (født Sørensen) for en periode på tre mdr., og de i fællesskab havde besøg af Carl Christian og Laura. Laura er søster til Karen.

Jeg gad nok vide, hvor det kommer fra. Hvem kan have fortalt det?

Havde jeg dog bare sat kilder på alt også for 18 år siden. Jeg fik vel nok at vide, da jeg startede på slægtsforskning, at jeg skulle notere alt. Alligevel er der oplysninger, jeg ikke har fundet det nødvendigt at notere. Det er ærgerligt, men der er ikke rigtig noget at gøre ved det.

Nu er jeg begyndt at gå meget mere systematisk til værks. Fx. noterer jeg nu “ikke-fund” således:

11/11-2021:
Ved både Niels og John Thomas’ dåb bor han Guldbergsgade 123. Gaden hører til Simeons Sogn.
Ikke død:
1) Københavns amt, Sokkelund, Simeon, 1955-1961, KM, Døde
2 Københavns amt, Sokkelund, Simeon, 1961-1967, KM, Døde
3) Københavns amt, Sokkelund, Simeon, 1967-1973, KM, Døde

Indførsler efter 31/12-1969 er ikke tilgængelige.

Systematik som ovenstående vil gøre, at jeg ikke vedbliver at bruge tid på at lede efter det samme igen og igen. Jeg vil tro, det er effektivt.

Man må gerne vise data om levende, men jeg gør det ikke

Datatilsynet har i sin praksis udtalt, at “slægtsforskere som udgangspunkt godt må offentliggøre stamtræer med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels- og dødsår uden
samtykke fra de registrerede. Dette skyldes, at slægtsforskernes legitime interesser i at offentliggøre stamtræet i disse situationer som udgangspunkt overstiger de registreredes interesser.”

Altså man gerne offentliggøre banale oplysninger også om nulevende, men jeg gør det alligevel ikke, da jeg ikke gider have noget bøvl om Persondataloven/GDPR mv. Derfor lader jeg bare programmerne skrive “Nulevende” om personer, jeg ikke har fundet døde, og hvor der ikke er gået 100 år fra deres fødsel eller fordi jeg ganske enkelt ved/håber, de er i live.

Udokumenterede oplysninger

Der findes virkelig mange udokumenterede informationer på nettet. Af og til tager jeg mig til hovedet. Et eksempel er, at det altid har været kendt, at min fars ungdomskærestes far, Birthe Hanne RASMUSSEN, født JENSEN, var ukendt. Hendes mor har en lidt speciel kombination af navne, så hun var let at finde. En slægtsforsker angiver en far, hvor den oplysning så end stammer fra, for kilder er ikke noteret. Og for det andet skulle den pågældende far så være født samme dag som min fars ungdomskæreste. Hrm…

Jeg tror, jeg vil skrive til ejeren af hjemmesiden og spørge til hans kilder. Jeg er allerede spændt på svaret.

Selvfølgelig skal jeg ikke gøre mig for god, da jeg også har (gamle) udokumenterede oplysninger, men jeg gør alt, hvad jeg kan for at få ryddet ud i dem. Nu overdriver jeg måske nok, men man kan få rigtig meget ud af en dåbsinskription. Det er typisk folk fra familien, der står faddere, og tit er disses adresser angivet. Tidligere har jeg ikke gjort så meget ud af at nyttiggøre adresserne. Det gør jeg fra nu af, fordi de jo kan være ganske nyttige fx til at give et hint om, hvor man skal lede efter dødsfald, jf. eksemplet ovenfor.

Intet fund er også et fund

Intet fund er også et fund

De købte slægtsbøger

Jeg kan godt huske, jeg har harceleret over dem før, da de oftest har form som en ambolt (en lille fod der svarer til forslægten, og en stor bred flade øverst der betegner efterslægten, da det er sidstnævnte, der skal betale, og da det er vældig dyrt, skal der jo helst være mange).

I går fandt jeg et herligt eksempel på denne påstand: Carl Christian SCHIØTT her til højre er omtalt i slægtsbogen, min morfar var med til at betale. Der står, han døde som ung.

Det passer imidlertid ikke, idet han findes i folketællingen 1940 (5. november) for Kongens Lyngby, Lyngby Hovedgade nr. 13, som 58-årig bademester. Hertil kommer at han er noteret som død i Kongens Lyngby den 17. maj 1960 med efterfølgende kremering og urnenedsættelse. Altså blev han da 78 år, hvilket vel næppe kan betegnes som “ung”.

Jeg ledte efter noget helt andet i folketællingen 1940 for Kongens Lyngby, så det er virkelig noget af det, der må betegnes som et “tilfældighedsfund”, og som er så skønne.

Slægtskabet til mig er vist grafisk her.

Datafascinationen

Jeg bliver ved at være fascineret af data og af det forhold, at alt skal passe sammen. Det er som at lægge et enormt stort puslespil, hvor alle brikkerne tilsammen skal danne det samlede billede.

Det, præsterne finder for godt at skrive, skal stemme med de informationer, jeg i forvejen har. Stemmer det ikke, må der være noget galt et sted (enten hos mig eller hos præsten).

Det skal siges, at ikke alle præster har fulgt lige godt med på pastoralseminariet. Nogle kirkebøger er så rodede, at det er næsten umuligt at finde rundt i dem; det gælder især de sogne, hvor der er en fødeklinik. Der var fx en fødeklinik i Virum og der var en fødeklinik i Betlehems sogn her i København.

I de sogne er der naturligvis mange dåbsinskriptioner, men de står hulter til bulter, så man skal bladre et par år frem for at være sikker på, at man virkelig får det hele med og at man har set ordentligt efter.