, , ,

Overtrædelser af lov om ophavsret

Overtrædelser af lov om ophavsret

Det koster 4.500 kr. pr. gang

Overtrædelser af lov om ophavsret

Jeg har fået en over snuden et par gange, fordi jeg har overtrådt lov om ophavsret. Det formastelige var, at jeg har brugt billeder af (typisk) ministre og andre kendte personer, hvor en fotograf har ophavsretten til billedet. Det må man selvfølgelig ikke, så der vanker en afgift på ca. 4.500 kr. pr. billede. Selvom man betaler, får man ikke rettigheden til billedet. Det skal under alle omstændigheder slettes. Og man får ingen advarsel først.

Jeg fik firmaet, der hjælper rettighedshaverne med at scanne nettet (hvordan de så end bærer sig ad med det?) til at undlade at scanne min side i seks måneder, så jeg kunne få tid til at rydde op. Firmaet hedder Copyrightagent.com.

Og det har jeg så endelig fået gjort i dag, hvor det lykkedes at finde en indstilling i mediebiblioteket, hvor det var nemt at se, hvilke billeder der muligvis indeholdt en overtrædelse af lov om ophavsret. De seks måneder er ved at være gået, så det var på tide at komme i gang. Der røg lige 134 billeder ud af de i alt 2.188 billeder, som det jo altså tog nogle timer at gå igennem. Herudover har jeg slettet samtlige billeder fra min kopi-side, så jeg ikke skal gennem opgaven en gang mere. Næste kloning (kopiering) vil sørge for, at de tilbageværende lovlige billeder vil blive overført.

Jeg er glad for endelig at have fået det gjort, og jeg håber inderligt, at jeg har fanget alle de ulovlige billeder. Fra nu af kommer der ikke flere ulovlige billeder. Det er for dyrt!

Kunne firmaet have hjulpet?

Jeg har faktisk haft spurgt firmaet, om ikke de kunne hjælpe med en scanning, når de nu er så gode til det, men det ville de ikke. Det er selvfølgelig forståeligt nok, da det ville kunne reducere rettighedshavernes indtjening, men alligevel … Lidt konduite fra firmaets side ville have været passende.

Løsningen er Pixabay

Der findes en meget fin billeddatabase ved navn Pixabay. Her ligger tonsvis af billeder, man kan bruge lovligt og gratis. Har man lyst og råd, findes der også en samling af billeder, men kan betale sig fra at bruge. Jeg synes nu, de gratis er helt fine til mit formål, som bare er illustrativt.

ChatGPT kan også bruges til at skabe lovlige billeder

Jeg har valgt at betale for ChatGPT ($ 20 pr. måned), og så kan man få tjenesten til at generere billeder. Det var jeg ikke klar over, så jeg startede med følgende spørgsmål: “Når jeg nu har ChatGPT4, kan du så lave et billede til mig?”

ChatGPT: “Selvfølgelig, jeg kan skabe et billede for dig! Beskriv venligst, hvad du gerne vil have billedet skal indeholde eller forestille.”

“Det lyder dejligt. Jeg vil gerne bede om et billede, der forestiller nogle paragraftegn §§ på en baggrund med efterårsfarver.”

Og så fik jeg top-billedet leveret i min browser; det skulle bare tilpasses i størrelsen. Næste gang vil jeg bede om den korrekte størrelse på 665 px * 530 px fra starten. Det kan sikkert sagtens lade sig gøre.

Det er altså fascinerende, hvad ChatGPT kan bidrage med. For alle de penge jeg sparer til Copyrightagent, kan jeg nemt finansiere ChatGPT.

Overtrædelser af lov om ophavsret


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Skriv så det fænger

Skriv så det fænger

Om at beregne Lixtal mv.

Skriv så det fænger

“Skriv så det fænger” er titlen på den bog, jeg læser i øjeblikket. Forfatteren hedder Teddy Petersen. Første udgave er fra 1992 fra forlaget “Frydenlund”, men den er blevet en klassiker, så der er flere udgaver. Hans budskaber er vigtige, for de handler om at gøre ens tekster mere læsbare. Målgruppen er elever på journalisthøjskolen.

Bogen er en irriterende øjenåbner, for jeg begår mange af de fejl, han skriver, man bør undgå. For ham er det fejl at lege med sproget og af og til at bruge u-almindelige ord. Man må ikke bruge “papirord”, men jeg kan godt lide dem. Man må heller ikke putte for meget information ind i én sætning.

Uh ha, der er så meget galt; men det betyder ikke, at jeg ikke lærer noget af at læse bogen, ellers havde jeg jo for længst lagt den til side. Og det betyder ikke, at jeg ikke fisker noget ud hist og her.

Måske ville det være en god idé at aflive nogle verbalsubstantiver hist og her (det er typisk dem, der ender på -ing eller -else; eller sagt på en anden måde: det er verber (udsagnsord), der er lavet til substantiver (navneord)), antallet af parenteser kan reduceres, måske ville det være en god idé en gang imellem at lave to sætninger fremfor tre indskud osv.

Det hele handler om at blive læst og forstået uden alt for stort besvær for læseren. Jeg skriver jo både for at blive læst og fordi jeg hygger mig med det. Så her er lidt arbejde til det kommende år.

Eksemplet herunder stammer fra en webshop, hvor jeg lige har købt en lampe. Det er helt Anders And og sådan skriver jeg trods alt ikke. Lixtallet er 63, der betyder “Meget svær”, jfr. afsnittet “Lixtallet”.

Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må stilles går pakken tilbage til den nærmeste central – der vil derfor være en ekstra omkostning for genudkørsel.

Når man vil rette på andre, må man også selv lytte!

Vil du (egl. skrev jeg “man” men ændrede det i overensstemmelse med Teddy Petersens anvisninger) have bogen som en form for maggiterning, altså som et koncentrat, findes der denne korte og omskrevne version om at skrive godt fra EVA, der står for “Danmarks Evalueringsinstitut”.

Lixtallet

Jeg er endnu ikke nået til afsnittet om lixtal, men det må komme. Ud fra, hvad jeg hidtil har læst, regnede jeg med, at mit lixtal var langt fra anbefalingerne.

Niels Gamborg har en fin side, der kan beregne lixtal. Jeg tog mod til mig og kørte artiklen “Af og til er webmaster glad” gennem beregneren. Resultat: 32 der betyder: “Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne”. Det var rart og så er jeg nok ikke helt galt afmarcheret.

Samtidig undrede jeg mig over resultatet, der kunne skyldes, at jeg har brugt tøveprikker, dvs. tre punktummer efter hinanden … Jo flere punktummer, der er i en tekst, jo lavere bliver lixtallet. Det kunne være, tøveprikkerne snød beregneren.

Prøver jeg i stedet indeværende (papirord for “denne”) tekst til og med dette ord, er resultatet igen 32 med tøveprikker. Fjerner jeg prikkerne ændres resultatet til 33. Det er stadig i orden og tøveprikkerne har kun marginal betydning.

LIX formel

LIX = (antal ord/antal punktummer) + (lange ord * 100/antal ord)
(lange ord er 7 bogstaver eller mere)

  • 55 >:  Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
  • 45 – 54: Svær, saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
  • 35 – 44: Middel, dagblade og tidsskrifter.
  • 25 – 34: Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne
  • 24 <:  Let tekst for alle læsere, børnelitteratur

Om semikolon og citationstegn

“Vi” har også berørt det for lige knapt et år siden: semikolon og citationstegn, som en journalist belærte mig om er håbløst antikverede tegn. Samme fortalte, at ca. halvdelen af danskerne (og udlændingene her i landet) ikke forstår tekster, de læser på nettet. Det er uhyggeligt, men det er klart, at hvis man selv primært kommunikerer ved hjælp af figurer (emotikons mv.), så har man jo aldrig lært at skrive, og kan man ikke skrive, kan man heller ikke læse.

Jeg giver mig ikke og forbeholder mig retten til fortsat at bruge begge tegn, fordi de netop øger læsbarheden. Om Teddy Petersen har en anden mening, ved jeg endnu ikke. Det kommer sikkert.

Semikolon

Semikolon er sådan en mellemting mellem punktum og komma. Jeg sætter semikolon, når jeg ikke kan beslutte mig for hverken det ene eller det andet. Så er det praktisk, for det bryder en sætning op på en mere “kontant” måde end et komma, læseren kan trække vejret (en smule) og samtidig skal man netop ikke starte ikke en ny sætning, når betydningsindholdet hører til den første sætning. Jeg synes, det er logik for perlehøns.

Citationstegn

Skriv så det fængerBilledet til højre viser med al ønskelig tydelighed, hvad der kan ske, når man udelader citationstegnet. Men som tidligere konstateret bruges det næsten ikke mere, og det er vanvittigt irriterende, for så skal jeg som læser selv finde ud af, at her kommer titlen på en film, et teaterstykke, en bog eller lignende. Det er da lige præcis at reducere (papirord for “nedsætte”) læsbarheden.

Noget helt andet: Opfølgning på spørgeskemaet

En læser skrev 07:53 i dag: “Det er ikke altid lige til at finde ud af, hvor man skriver en kommentar til en artikel. Bør måske være lige under artiklen.”

Man skal ikke bede læserne komme med deres mening, hvis man ikke er rede til at handle på det i det omfang, det er muligt. Vedkommende havde fuldkommen ret, så det er nu ændret. Jeg vil gerne have flest mulige kommentarer til artiklerne – ikke på Facebook, og så skal læserne ikke sidde og lede efter feltet, for det øger helt sikkert ikke antallet af kommentarer.

Lige nu er ændringen ikke helt tydeligt, fordi spørgeskemaet “er i vejen”, men det forsvinder 1. januar, og så bliver ændringen tydelig.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Nu er der styr på kablerne

Nu er der styr på kablerne

Er det ikke bare pænt?

Nu er der styr på kablerne

Jeg har en ven med mere praktisk håndelag end mig selv (der skal nu heller ikke meget til), og han har i dag været her og ordnet samtlige kabler, der bare lå og flød under skrivebordet. Det har de gjort i 15 år uden egentlig at genere mig, men efter jeg købte mit sidste skrivebord, der vil holde min tid ud, hvorfor det er “sidste”, kunne selv jeg se, at der manglede sammenhæng. Jeg kunne ikke have verdens smukkeste skrivebord fra Domusnord og så have det kabelhelvede nedenunder.

Kabelhelvede er synonym med “ormegård”, der måske er et lidt pænere udtryk.

Jeg købte to “D-Line stor kabelskjuler” i sort, for at de kunne passe med kabinettet til PC’en, og så kom John og fiksede det hele for mig. Er det ikke bare pænt?

På videoen ses

  • Slægtsprogrammet Legacy med overblik over mine (adoptiv-)forældre.
  • Den uundværlige “Sogn, Herred, Amt” fra Danske slægtsforskere.
  • To printere: En til farve og scanning samt en laser til sort/hvid.
  • Pæne lamper over arbejdsstationen boret ind i den nederste hylde. Desværre er de 15 år gamle, og derfor ikke LED.
  • Bordskåner til kop/glas da der nødigt skulle ske noget med det nye skrivebord.
  • Skærmen er en gammel 32″ fra Acer – som fungerer upåklageligt. Af og til overvejer jeg en to-skærms-løsning, men jeg synes egentlig ikke, jeg behøver det. Det fungerer fint med en skærm, som jeg er vant til. Og jeg tror bare, jeg vil blive forvirret af to skærme, selvom jeg nu har plads til det.
  • Kabelskjulerne i funktion.
  • Der er synlige kabler tilbage, men et eller andet sted skal de jo være. “Ormegården” er dog reduceret til en tiendedel.

Videoen er 55 sekunder lang og viser mit “hjemmekontor”, der nu endelig er, som jeg gerne vil have det.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jeg har bestilt et Apple Watch

Jeg har bestilt et Apple Watch

Forbrugertider og kunstigt skabte behov

Jeg har bestilt et Apple Watch

Jeg har bestilt et Apple WatchMit nuværende Skagen-ur, som jeg har haft længere, end jeg kan huske, og hvor jeg end ikke kan finde kvitteringen, er endeligt afgået ved døden efter at have “hostet” i lang tid: så ville det gå, så ville det ikke gå, det var ligeglad med nye batterier i flere forsøg og glasset var flækket. Det ville koste 50 pct. af hele urets pris at udskifte glasset. Det går ikke med et minimum ti år gammelt ur.

Jeg har været utrolig glad for det, men det er tid at prøve noget andet.

I lang tid har jeg haft et godt øje til Apple Watch, jeg har bare ikke kunnet finde en undskyldning for at købe et. Og når nu elpriserne stiger til vanvittige højder, er det rart at have reserver, og så skal man ikke formøble pengene på unødvendige gadgets med unødvendige funktioner. Det behøver man ikke være hverken cand.polit eller budgethaj for at regne ud.

Moderne mennesker bruger telefonen, når de vil vide, hvad klokken er, men eftersom jeg ikke kan henregnes til den kategori, og ikke altid har telefonen i nærheden, er jeg nødt til at have et ur. Faktisk synes jeg, en telefon er til at tale i og kunne sikkert klare mig med en Doro.

Så jeg gjorde det (sgu) alligevel …

Resultatet af besøget på apple.com

Jeg har bestilt et Apple WatchDet endte med et “Apple Watch SE • GPS + Cellular • Urkasse i aluminium i farven midnat, 40 mm • Milanorem i sølvfarve”. Det er Apples mellemklasse.

Mine valg: Ikke for dyrt, ikke på vej til udfasning, ikke beregnet til “dykning, vandski eller andet, der involverer høj hastighed igennem vand eller nedsænkning i dybere vand” endsige bjergbestigning, men alligevel fyldt med spændende ting og sager.

Med GPS + Cellular kan man ringe og sende beskeder, selv når man ikke har sin iPhone i nærheden. Det er helt perfekt til mig

De har hundredvis af kombinationer; alt kan vælges til og fra og sættes sammen, så man får det, man gerne vil have.

Efter lang betænkningstid og ud fra en nogenlunde kombination af pris og behov fandt jeg det helt rette ur, som jeg nu glæder mig til at få leveret om ca. to uger.

Det med behov er måske ikke helt sandt. For det kan en masse, som jeg ikke ved, om jeg nogensinde får brugt. Eksempelvis hører jeg hverken Apple-music eller løber, så den moderne verden skaber også kunstige behov.

Jeg er også alt for gammel til at få at vide, hvornår jeg har den største chance/risiko for at blive gravid …

Men det kan bede mig rejse mig fra skrivebordet, hver gang, det registrerer, at jeg har siddet ned en time. Det er nok en god idé. Det kan registrere søvn (længde og kvalitet), hvilket nok også er en god idé – og så kan man sikkert sende data til Excel …

Med appen “Medicin” kan man modtage praktiske og diskrete påmindelser, så man hurtigt kan registrere, om man har taget sin medicin. Det vil også være en god idé, selvom min nuværende “træskoløsning” klarer opgaven fint.

AppleCare+

I virkeligheden bryder jeg mig ikke meget om forsikringer og anser dem for unødvendige på produkter af høj kvalitet og til høj pris; for hvis produktet virkelig er så godt, som prisen tilsiger, det skal være, så er en forsikring unødvendig og bare penge ned i lommen på profitmagere.

På den anden side set har jeg virkelig gode erfaringer med AppleCare. De har en god og udvidet support, hvis man kontakter dem, og er der det mindste med varen, bytter de den uden videre.

Jeg fik på et tidspunkt byttet en iPad efter at have talt med et venligt menneske, der ikke kunne løse problemet, da der var en hardwarefejl (og det kunne han faktisk gennemskue pr. telefon). De betalte selvfølgelig også fragten med GLS både frem og tilbage. Inden for en uge havde jeg den nye  iPad i hånden leveret til døren.

Derfor kom ordren i denne omgang også til at omfatte en: “AppleCare+ til Apple Watch SE (2. generation)”. Prisen er 24,13 pr. måned i de to år, forsikringen dækker. Det er rimeligt nok.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Du er fuldkommen anonym og alt vedr. GDPR overholdes:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.