,

Fortidens følelser

Fortidens følelser

Familien GØRTZEN i København

Fortidens følelser

Jeg sidder med familien GØRTZEN (der kan staves på mange interessante måder). Det er fine folk, som jeg slet ikke er vant til.

Sjældent gifter børn og børnebørn sig under stand. Det skulle da lige være Signe Cathrine Gørtzen, der gifter sig med en Hendrich Peter HECHT, som ved vielsen er skomagermester i Vordingborg, senere bare skomager og ved hans død står der “Forhen Skomager nu Fattiglem i Vordingborg (fraskilt)”.

Det er et af de tilfælde, hvor der er en reel værditilvækst ved at notere flere beskæftigelser. De, der er brændevinsbrændere, husmænd eller hosekræmmer hele livet, er selvfølgelig ikke så interessante i den forbindelse. Men det ved man jo først, når man har noteret det hele …

Signeur Jacob Giørtzen er min 5*tipoldefar, der var gift (2. gang) med Mette Christine Pedersdatter. Sr. Jacob bliver far i alt 11 gange, og 5 af børnene dør i løbet af ret kort tid. De når ikke at blive to år.

Fortidens følelser

Jeg tænker tit på, hvad forældre følte dengang, når halvdelen af børnene døde og ikke nåede at blive konfirmeret. Følelser er jo ikke noget, der er opfundet til senere brug for os.

Var det bare “Business as usual”? Skyndte man sig at få en masse børn i håbet om, at i det mindste nogle af dem ville overleve? Til det kan man selvfølgelig indvende, at præventionen ikke var opfundet, og alligevel ønskede folk naturligt nok at have sex.

Man skyndte sig til kirke for at få børnene døbt, så man var sikker på at, hvis de døde, kunne de komme i indviet jord. Jeg er ikke klar over, hvor man begravede dem, hvis de ikke nåede at blive døbt. Det må vel så være uden for kirkemuren?

Fristerne for dåb gennem tiden

Fortidens følelserI “Find din slægt og gør den levende” 2. udgave af Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen (bør ligge på alle slægtsforskeres og familiehistorikeres bord) fandt jeg side 64 flere interessante ting om dåben, og der var flere ting, jeg ikke vidste:

  • I år 1539: Dåben skulle finde sted første eller anden søndag efter fødslen.
  • I år 1643: Chr. IV indskærpede, at dåben skulle finde sted senest otte dage efter fødslen.
  • I år 1771: Chr. IV’s krav blev frafaldet på grund af de uopvarmede kirker. Dåben kunne vente til moderens kirkegang senest seks uger efter fødslen.
  • I år 1828: Fristen blev sat til otte uger efter fødslen.
  • Indtil grundloven af 1849 havde alle pligt til at lade deres børn døbe.
  • Indtil 1854 var et barn kun arveberettiget, hvis det var døbt.
  • Indtil 1857 kunne man tvangsdøbe børn af folkekirkemedlemmer.

De kolde kirker, den manglende arveret, den store børnedødelighed og det faktum, at u-døbte børn ikke kunne komme i indviet jord, bevirkede, at mange lod deres børn døbe hjemme. Måske kan man heri også indfortolke ønsket om at undgå traumet, hvis barnet døde? Men det kan sagtens være det, psykiatrien kalder “privat logik”, når de ikke forstår, hvad jeg siger 🙂

Hvis man lå børnene ihjel i Karlebo …

Vi havde tidligere en interessant “samtale” om det med at forældrene lå børnene ihjel.

Mike sendte i går aftes et interessant link til Karlebo kirkebog: Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg, Karlebo, 1692-1767, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde.

I Jesu Nafn
De, som ligger deris børn ihiel, oc derfor staaer aabenbare skrifte

Mike skrev videre: “To sider, hvor der i kirkebogen er skrevet om forældre, der i tung søvn er kommet deres barn for nær og kvalt det. Den reelle dødsårsag kan være andet end barnet er ligget ihjel, men det var den tids sandhed. Flere af forældrene erkender det.”

Selv har jeg aldrig haft held til at finde en sådan liste, men Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen skriver faktisk om det på side 74 afsnit 6.8 Så det har været en form for gældende ret. Måske er jeg bare ikke langt nok tilbage i tid.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Familiehistorie eller slægtsforskning

Familiehistorie eller slægtsforskning

Hvad er det, vi dyrker?

Familiehistorie eller slægtsforskning

Læs gerne denne artikel som en (lang) art kærlighedserklæring til et håndværk.

Jeg havde en spændende samtale med et meget dejligt menneske, der også har slægtsforsket i mange år. Samtalen var en smule teoretisk; den slags kan min hjerne godt lide 🙂 Jeg elsker at blive udfordret på mine kognitive evner og ditto deficitter.

Vi talte om, hvorvidt der er forskel på “familiehistorie” og “slægtsforskning”. Det var vi enige om, at der er stor forskel på. Når MyHeritage tilbyder at farvelægge oldemors plusfors, er det et led i familiehistorien. Det har intet med slægtsforskning at gøre.

For snart mange år siden lærte jeg følgende: “Slægtsforskning er ikke en hobby, det er en lidelse”. Det passer godt til mig. Men hvad hvis jeg bare led af “familiehistorie”?

Lad os starte med ordene

Som oversætter bruger jeg selv DeepL, som er mere nuanceret end Googles oversættelsesværktøj. De følgende eksempler viser, at der er forskel på familiehistorie og slægtsforskning, da DeepL ellers ikke ville sondre og tilbyde flere muligheder.

Beder man om at få “familiehistorie” oversat, får man fx:

  • Family history
  • Geschichte der Familie

Beder man om at få “slægtsforskning” oversat, får man fx:

  • Genealogy research
  • Genealogie-Forschung

Der er tale om relaterede begreber

Familiehistorie og slægtsforskning er to relaterede begreber, der involverer at undersøge ens forfædres og familiers historie, men de fokuserer på forskellige aspekter og har forskellige mål.

Her er forskellene mellem de to:

1. Familiehistorie:
  1. Familiehistorie refererer generelt til undersøgelsen af en families historie, herunder dens livsstil, traditioner, kultur, og begivenheder gennem tiden.
  2. Det omfatter ofte personlige erindringer, breve, fotografier og historier om familiemedlemmer.
  3. Formålet med familiehistorie er ofte at bevare og dele familiens historie og arv, så den kan videregives til kommende generationer.
  4. Familiehistorie kan være mere bredt fokuseret og kan omfatte alle aspekter af familiens historie uden nødvendigvis at spore slægtninge tilbage i tid.
2. Slægtsforskning:
  1. Slægtsforskning, også kendt som genealogi, er den mere specifikke praksis med at spore ens forfædres og slægtninges linjer gennem tid.
  2. Det indebærer at identificere og dokumentere specifikke slægtninge, herunder deres navne, fødsels- og dødsdatoer, ægteskaber og børn, så langt tilbage i tid som muligt.
  3. Formålet med slægtsforskning er primært at opbygge en stamtavle eller slægtstræ, der viser forholdet mellem familiemedlemmer gennem generationer.
  4. Slægtsforskning fokuserer mere på at finde konkrete dokumenterede oplysninger og beviser om ens forfædre og slægtninge.
Her lapper begreberne over:

I praksis overlapper de to begreber ofte, da familiehistorie ofte inkluderer elementer af slægtsforskning, især når man undersøger længere tilbage i tiden. Men det væsentlige skel mellem dem er, at familiehistorie er bredere og mere fokuseret på familiens historie som helhed, mens slægtsforskning er mere specifik og sigter mod at opbygge en nøjagtig stamtavle.

I min verden er de kursiverede ord centrale. Man skal ikke have arbejdet længe med familiehistorien, før man bliver slægtsforsker. Det skyldes, at det er vanskeligt at finde input til familiehistorien mere end fx 100 år tilbage i tid, og det er endda flot.

Man siger bredt, at 100 år svarer til ca. tre generationer. Der må slægtsforskningen tage over, for der er ikke meget mere at komme efter i familiehistorien.

For mit eget vedkommende kan jeg dyrke lidt familiehistorie i min adoptivfamilie, mens min biologiske familie forbliver ren slægtsforskning.

  • I adoptivfamilien kender jeg historier og skrøner fx den om mormor, der løb grædende op ad markvejen efter bilen, der kom og hentede hendes første uægte barn. Om det er sandt ved ingen.
  • Jeg husker min far, min mormor og min morfar.
  • I min biologiske familie må jeg stort set “nøjes med”, hvad jeg kan finde i de skriftlige kilder også inden for de seneste tre generationer.

Læreprocessen for de nye slægtsforskere

Fokus for de kommende afsnit er slægtsforskning, da jeg definerer mig som slægtsforsker.

Vi gamle og dedikerede slægtsforskere har en pokkers “pligt” til at hjælpe de nye i gang – og de starter ofte med familiehistorie. Det gjorde vi også selv, og meget ofte rådes de nye til at starte med sig selv og gå baglæns. Det er den rette vej, der sikrer mod for mange fejl.

Der er meget, der er blevet nemmere end for 20 år siden. Dengang var internettet jo knapt opfundet, og man skulle skynde sig på nettet, når klokken slog 20:00, for der loggede alle de andre nørder også på. Og så måtte man vente på, at telefonmodemmet ringede op til en server, mens man sad og lyttede til ringetonerne. Dengang var der ingen originale kilder på nettet. Det er i dag utænkeligt.

Dansk Data Arkiv (DDA) var på vej med Dansk Demografisk Database (DDD), men KIP-projektet var langt fra de (så vidt jeg husker) 34 millioner indtastede poster fra folketællingerne, som fantastiske frivillige har indtastet. KIP står for “KildeIndtastningProjektet”.

Men starten for de nye er vanskelig, for de originale kilder findes som hovedregel kun online til og med 1960, med mindre der er tale om dødsfald, som vi må se online op til 1970. Her må man tage fat i nulevende slægtninge/familiemedlemmer og spørge dem ud. Man skal bare huske, at de som hovedregel husker ret dårligt. I Legacy tildeler jeg dem kun troværdighedsniveau 1, der betyder “Usikkert”. Får jeg en dag adgang til den originale kilde, kan det nemt ændres til 4, der står for “sikkert”.

  • Jeg synes, vi skal lære dem metoden.
  • Vi skal ikke levere resultaterne, for ellers lærer de aldrig selv håndværket og kilderne.
  • Det er et håndværk, og vi har alle stået i mesterlære i en eller anden form.

Jeg bidrager p.t. ikke selv til at lære de nye noget, da jeg har nok at gøre med mit eget. Så jeg kan jo sagtens kloge mig! Undskyld til de der måtte blive fornærmede.

I formiddag så jeg imidlertid et godt eksempel på det med at starte fra bunden og arbejde sig baglæns: En deltager havde arvet nogle optegnelser og kunne lige tænke sig at vide noget om en præst fra ca. 1645. Det var vist noget med tip-9. Jeg sendte ham et link til Wibergs Præstehistorie, som han formentlig ikke kendte. Så må han selv slå efter, og han har lært om en vigtig kilde, når man har præster i slægten.

Flere var så søde at levere ham en række resultater. Det er forkert og lærer ham intet. Og man kan simpelthen ikke starte i 1645 eller ca. deromkring.

Min egen mesterlære

Min mesterlære fandt ofte sted på trappen i Ll. Sct. Hans Gade i Viborg og foran døren på Jagtvej lørdag 8:45 – eller i Rigsdagsgården ved det daværende Rigsarkiv. Man præsenterede et problem, og de erfarne sagde “Har du forsøgt at …” eller “Jeg ville nok kigge i …”.

Dengang var der ikke en fantastisk Facebookgruppe ved navn “Slægtsforskning”, hvor man kunne bede om hjælp.

Det daværende DIS-Danmark (DIS stod for “Databehandling i Slægtsforskning”) drev hjemmesiden i version 1.0 – det er den, der nu findes i en professionaliseret version 10.5.5 eller noget lignende. Der kunne man også dengang bede om hjælp til tydning. Men det forudsatte jo, at man havde nogle kilder, der skulle tydes … Og dem skaffede man sig på arkivet. Verden så altså meget anderledes ud.

Noget af det, jeg i dag ærgrer mig gul og grøn over, er, at jeg ikke tog tilstrækkeligt ved lære af, var de erfarnes “Skriv alting ned”. Der er ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere. Et banalt eksempel er “Jeg har lånt billedet af …”. Jeg har modtaget mange gamle billeder, som jeg hæger om, men her 20 år efter har jeg ingen anelse om, hvor de kommer fra. Fandens også – for nu at sige det, som det er.

Databehandling i Slægtsforskning

Jeg har altid været medlem, helt på samme måde som jeg altid har stået i fagforening. For mig er der ingen forskel. Jeg kan ikke huske, hvorfor foreningen skiftede navn, men der har sikkert været vægtige grunde til det. Dengang var der måske mere fokus på data, og for nogle var det muligvis også nyt at have en PC. Det var dengang, mange stadig kaldte det for “EDB”.

Der er imidlertid stadig behov for at behandle data i felter.

Det er tydeligt, når man prøver at gøre orden i databasen. Et eksempel er stedregisteret. Mit stedregister tager udgangspunkt i krabsen.dk, og jeg betragter verden, som den så ud før kommunalreformen 1. januar 1970, for det er sådan, man kommer baglæns. Regioner og postnumre har intet at gøre i stedregisterets datafelter.

Transskriptionerne derimod kan indeholde hvad som helst. Mit favoriteksempel er Thyregod. Det skrev fortidens gejstlige og andre fornemme personer på mange interessante måder, fx Tÿregod og Tyregod. Arbejder man seriøst med slægtsforskning, transskriberer man bogstavret, der også kaldes “kildetro”.

I datafelterne har de to varianter imidlertid intet at gøre. Brugte man dem i datafelter, ville man havne med fx tre varianter, der dækkede over nøjagtig den samme lokalitet. Jeg har rigeligt at gøre med mine 3.000 steder – jeg behøver ikke 9.000.

Kildekritik og “kan det passe-prøven”

Jeg ser meget dårlig såkaldt “slægtsforskning” på MyHeritage og Geni. Resultater derfra kan være fingerpeg i den rigtige retning men heller ikke mere. Det kan af og til ske, jeg finder noget brugbart, der legitimerer prisen, men det er ikke ret tit.

  • Kan det passe, at en person født midt i 1700-tallet blev 108 år gammel?
  • Kan det passe, at ægtefællerne døde samme dag?
  • Kan det passe, at en person født engang i 1700-tallets Brande døde i Oregon?
  • Og videre i den dur.

Det ser af og til ud som om, adgangen til originale kilder er omvendt proportional med kildekritikken. Det forstå jeg ganske enkelt ikke. Det er blevet så uendeligt let at verificere og validere data. Hvorfor gør man det så ikke?

Arbejder man seriøst med slægtsforskning, holder man data op mod de originale kilder. Og man angiver sine kilder. Slægtsforskning uden kildeangivelser er mytologi, der er uanvendelig – i hvert fald for andre. Det kan være, man selv synes, det er sjovt.

Disse var ordene – jeg håber, du kunne lide at læse med. Det blev lidt langt, men kærligheden til håndværket er stor.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

“Bedre kilde” og “Bedre tydning”

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Rygklapperi og fra Adelgade, Trinitatis, til Horsens

“Bedre kilde” og “Bedre tydning”

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Advarsel: Denne artikel indeholder lidt “praktisk nørderi”.

Jeg har lavet et regneark, hvor jeg kan registrere data fra oprydningen.

Det hjælper med overblik over, hvad jeg har foretaget mig med hver person og hvor langt jeg i det hele taget er nået. Det er også nyttigt for ikke at fare vild: “Hvem kom jeg nu fra?”, når man har bevæget sig et stykke op eller ned.

Da jeg havde gennemgået de første ca. 100 personer, havde jeg et ret godt billede af hvilke data, der var brug for. Det er sjældent, der er behov for nye.

Billedet til højre viser et udpluk af listen. Den reelle liste (fx med alle folketællingerne) med forklaringer til forkortelserne er vist nederst i denne artikel.

Det er jo ingen videnskab, og der er helt sikkert inkonsistens i, hvordan jeg bruger dem. Fx kunne der helt sikkert stå fejlrettelse adskillige steder; men sådan kan man blive klogere.

Gennem et stykke tid har jeg alligevel tænkt på, at der manglede to:

  • “Bedre kilde”.
    • Jeg gider ikke opdatere alle de gamle henvisninger til mikrokortene.
    • Vil andre kigge mig i (mikro-)kortene, må de selv slå efter; men af og til er det fordelagtigt for mig selv, og så opdaterer jeg kilden.
  • “Bedre tydning”. Den er der af naturlige årsager i høj grad behov for. Det er jo det, der gør det sjovt, og det der gør, at jeg bliver klogere og finder nye sammenhænge. Men det er også det, der tager tid.
  • Nu skal jeg jo heldigvis ikke stå til regnskab for mit tidsforbrug og min produktivitet overfor en chef eller andre, men af og til tænker jeg over, hvorfor jeg kun har registreret at have færdiggjort fem personer på en dag. Det er måske fordi, jeg har bikset med tydninger fra fx Trinitatis eller Helliggeist? Så man kan sige, at jeg bare klapper mig selv lidt på ryggen, altså ren og skær rygklapperi.
  • Men altså ville jeg oprette to nye.

Området for datavalidering

Det er en makro, der sørger for, at rullelisten/dropdownlisten fungerer. Jeg har tidligere uden problemer lavet ændringer i listen, men jeg kunne simpelthen ikke få de to nye “Bedre kilde” og “Bedre tydning” (som selvfølgelig er en fejlrettelse …) til at fungere. De ville bare ikke blive vist i dropdownlisten.

Jeg spurgte en ven, der – i modsætning til mig – er meget dygtig til makroer og VBA, og jeg spurgte ChatGPT i flere omgange. Og det endte såmænd med, at det var ChatGPT, der kom med løsningen: Det område, som dropdownlisten henter sine data fra, var forkert. Så banalt var det. Det var datavalideringen, der var forkert.

Når det ikke uden videre lykkedes denne gang, skyldtes det, at jeg havde indsat de to felter for oven, dvs. udvidet området. De andre gange, jeg har rettet i listen, har jeg indsat noget inde i det område, der allerede var defineret. Og det registrerer Excel ganske af sig selv.

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Og fra Adelgade i Trinitatis Sogn til Horsens i Nim Herred

Af og til kan MyHeritage noget – ikke via brugernes data men via deres originale kilder.

Rasmus Hansen WENTZEL er en 4 * tipoldefar (grafisk fremstilling af slægtskabet her – og hvis du klikker på en person, kommer du til hans/hendes egne data) og det er fra ham al morskaben med Adelgade og Trinitatis stammer. Han er far til Danmarks største slavehandler Jens Adolph KIØGE, så ham/dem gør jeg af naturlige årsager mere ud af.

Jeg synes, først personerne er rigtig “færdige”, hvis de har en dødsdato, når de er født i 1700- eller 1800-tallet, så jeg besluttede at se, om MyHeritage kunne byde på noget. De sagde: “Død i Horsens”, og jeg sagde højt ud i rummet til mig selv “Nej, nu må I altså stoppe”, men der var en henvisning til en original kilde, så jeg tjekkede. Og det var sandt!

Anmærkningerne kunne fortælle, at han var død hos en svigersøn Sandberg. Kilde: Skanderborg Amt, Nim, Horsens – Vor Frelser, 1829-1846, KM, Døde mænd – opslag: 6 af 26 opslag.

Folketællingen 1834 kunne fortælle, at Adolphine Helene WENTZEL var enke efter SANDBERG; og han var helt korrekt død som Told- og Konsumptionsbetjent efter svigerfaderen men før folketællingen 1834. Og i øvrigt var han gift med Adolphine Helene i Holmen Sogn i 1816. Også der var han Told- og Konsumptionsbetjent.

Og så passede pengene. Det kunne ikke være bedre. Den aften gjorde MyHeritage sig fortjent til sine skyhøje priser. Jeg havde da aldrig drømt om at lede i Horsens efter en mand fra Adelgade i Trinitatis.

Nu forestår at finde 4 * tipoldemor Karen KIØGE død  (vel i Adelgade, Trinitatis?) …

Data til rulleliste/dropdown

Evt. forklaring til rulleliste/dropdown

Bedre kilde  
Bedre tydning  
Begr. Begravelse
Begr.sted Kirkegård
Besk. Beskæftigelse
Bopæl  
Data kunne ej verificeres -> slettet  
Dsted Dødssted
Dåb  
Dåb ikke fundet  
Død  
Død ej fundet  
Dødsattest  
Dødsårsag  
Enavn Efternavn
Fadd. Faddere
Fader Far
Fejlrettelse  
Fmåned Født måned
Fnavn Fornavn
Forskningsnote  
Fsted Født sted
Flere FT Adskillige nye folketællinger
FT 1771  
FT 1787  
FT 1801  
FT 1834  
FT 1840  
FT 1845  
FT 1850  
FT 1855  
FT 1860  
FT 1870  
FT 1880  
FT 1885  
FT 1890  
FT 1901  
FT 1906  
FT 1911  
FT 1916  
FT 1921  
FT 1925  
FT 1930  
FT 1940  
Får Fødselsår
Generel note  
Gravsten  
Img. Billede
Introd. Introduceret dato
Irrelevant person-> Slettet  
Konf. Konfirmeret
Konf. ikke fundet Konfirmation ikke fundet
Lysning Lysning til ægteskab
Medicinsk note  
Medicolegal Ligsynsattest  
Moder Mor
Navneændring  
Opgives Der skal ikke gøres mere. Bruges, hvis noget er fundet, og der ikke kan findes mere.
Politiets Registerblade  
Skifteattest dato Typisk foruds. for nyt ægteskab
Skilsmisse  
Statstidende tjekket for død  
Trolovelse  
Vacc. Vaccination
Vielse  
Vielser  
Ægtefælle tilføjet  
,

Fra gift i februar til Gigtfeber

Fra gift i februar til Gigtfeber

Gotisk skriftlæsning er en træningssag

Fra gift i februar til Gigtfeber

Det vanvittige projekt er til tider virkelig sjovt, og Trinitatis kirkebog (Sokkelund Herred) er vanskelig.

Jeg rydder op til den store guldmedalje, og til tider morer jeg mig storartet over mine gamle fejl; behovet for oprydning er tydeligt. Det er også tydeligt, at gotisk skriftlæsning er en træningssag. Hvor er der dog mange husmænd, jeg har gjort til gårdmænd, fordi jeg ikke kunne se forskel på et gotisk H og G. Og det kan af og til stadig drille.

I perioder, hvor jeg har været lidt borte fra genealogien, har jeg også kunnet mærke, at jeg lige skulle “ind i rytmen igen”.

En 4*tipoldefar var gift tre gange – og jeg havde noteret, at de var gift i februar (underforstået 1770). Andet stod der ikke, og det lever slet ikke op til mine nuværende kvalitetskrav. Men hvor kom det fra?

Fra gift i februar til GigtfeberDet stammede fra hans første hustrus død den 4. maj 1770, så det var et kortvarigt ægteskab, men jeg kunne ikke finde vielsen i Trinitatis. Så jeg måtte tilbage til udgangspunktet: hendes død. Det viste sig, at der stod “Gigt.Feber” som dødsårsag 🙂 Der er immervæk en forskel.

Når jeg ser på det igen, bliver jeg faktisk i tvivl, om det overhovedet er rigtigt. Klikker du på billedet, kommer du til kirkebogen:

  1. Gigtfeber er i et ord.
  2. Hvad laver det punktum der? Det sættes normalt for at vise, at der er tale om en forkortelse. Det passer ikke med “Gigt.Feber”.
  3. Ligner det ikke meget mere “st” foran punktummet?

Nuvel, jeg synes, Trinitatis er svær, for der blev sparet på papiret. Det er ikke en kirkebog, man nemt får overblik over. Jeg tilgiver mig selv, at jeg i 2007 læste det som “Gift Februar”.

Som billedet viser, er der tale om en af de meddelsomme præster, der fortæller dødsårsagen for hver eneste person. Det viser også et udvalg af, hvad man nemt døde af i 1770: Brystsyge, Colik, Gigtfeber(?), Kopper, Slag og Tæring.

En lang trolovelse (ca. 10 år)

En enkelt tastefejl i et årstal bevirkede, at trolovelsen var i 1741 og vielsen i 1751. Den slags er rart at få korrigeret. Der skal meget lidt til, før resultatet bliver noget frygteligt vrøvl.

Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke fanger alt; det bliver ikke perfekt, men det bliver meget bedre. Og det er fantastisk så mange detaljer, der nu kan tilføjes fra originale kilder hjemme ved skrivebordet. Der er sket meget på 20 år.

Andre detaljer

Fra gift i februar til Gigtfeber

  • Nu, hvor tiden er til det, tilføjer jeg også mere end en beskæftigelse for at vise livets op- og nedture. Af og til er der ingen ændringer: en indsidder forblev indsidder. Andre gange startede han som gårdmand og endte som indsidder. Altså en social deroute. Kan de forskellige kilder fortælle om årsagen? Eller omvendt: Han starter som indsidder og arbejder sig op til enten husmand eller måske helt til gårdmand. Den slags, synes jeg, er spændende, for det fortæller en historie om et menneske.
  • Jeg har modtaget mange transskriptioner og har været meget glad for dem. Jeg tjekker dem for at se, om jeg er enig. Og det gælder ikke altid. Jeg foretrækker kildetro transskriptioner, hvorefter det er op til brugeren (evt. mig selv) at fortolke dem. Som eksempel skal store bogstaver være store, og “Peders Dat.” skal ikke blive til “Pedersdatter”. Det er ikke kildetro.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.