,

Min mest besværlige ane: Morten Toustrup

Morten Toustrup AKA Tømmermand

Min mest besværlige ane: Morten Toustrup

Morten Pedersen fra Brande var min mest besværlige ane at få hold på – og måske netop derfor en af dem, der blev mest levende. Han var stavnsbundet, fik fripas, lærte snedkerhåndværket i København og endte som gårdmand i Snejbjerg. Men historien handler også om hans hustru Anne Jensdatter, der efter brand og tab endte sine dage i fattighuset.

Dette er fortællingen om et almindeligt menneskeliv, der alligevel rummer både frihedstrang, fald og forunderligt stærke spor i kilderne.

Der findes aner, man næsten kommer til at holde af, fordi de har været så vanskelige at få hold på.

For mig er Morten Pedersen en af dem.

Han blev født omkring 1744, formentlig i Brande, og døde i 1810 i Snejbjerg. Undervejs i kilderne gemmer han sig bag flere navne: Morten Pedersen, Morten Tømmermand, Morten Toustrup og Morten Pedersen Kiersgaard.

Det lyder måske som fire forskellige mænd, men det er den samme.

Netop derfor blev han min mest besværlige ane.

Drengen fra Brande

Brandes kirkebog begynder først i 1774, og derfor kan hans fødsel ikke findes dér. Men et senere dokument fortæller det afgørende: Morten Pedersen var født i Brande.

Som lille kom han med sin mor, Anne Mortensdatter, til Sejrup under Hastrup Gods, da hun giftede sig anden gang med Mads Pedersen i Sejrup.

Dermed blev Morten knyttet til Hastrup Gods. Han gik i skole, blev konfirmeret og lærte snedkerhåndværket.

Men han ville videre.

Fripasset fra Hastrup

I 1771 fik Morten Pedersen sit fripas af Anders Bagger til Hastrup. Morten var da 27 år.

Det var ikke et lille dokument. Det var hans adgangsbillet til et andet liv.

I fripasset står, at Morten var født i Brande, at han var kommet til Hastrup Gods med sin mor, og at han ønskede at søge “sin Lykke og Brød paa Andre Steder” for at dygtiggøre sig yderligere i snedkerhåndværket.

Senere lod Morten fripasset tinglyse. Det var klogt gjort. Netop derfor er ordlyden bevaret, og netop derfor kan vi i dag følge ham videre.

Han kom til København og lærte snedkerprofessionen. Da han døde mange år senere, skrev præsten i Snejbjerg kirkebog:

“En meget sindig, forstandig og retskaffen Mand. I adskillige Aar havde han været i Kiøbenhavn, hvor han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej.”

Det er en usædvanlig smuk karakteristik i en kirkebog.

Morten Tømmermand

Efter tiden i København dukker Morten op i Brande og på Thyregod-egnen.

Her kaldes han flere gange “Morten Tømmermand”. Han står fadder ved dåb, og sporene viser, at han ikke bare var en tilfældig mand i sognet. Han bevægede sig i et netværk af familie, håndværkere, hosekræmmere og gårdfolk.

Navnet “Tømmermand” passer godt med det, vi ellers ved om ham: Han var uddannet i snedkerfaget, men gjorde det ikke senere til sin egentlige levevej.

Hans liv tog en anden retning.

Gårdmanden i Snejbjerg

Omkring 1785 købte Morten gården Store Toustrup i Snejbjerg Sogn af Jens Ahle. Derfor møder vi ham også som Morten Toustrup.

Han havde Store Toustrup i omkring 20 år.

I 1806 købte han derefter Kiersgaard i Snejbjerg. Det blev den gård, hans navn til sidst blev knyttet til. Ved sin død i 1810 kaldes han “Gaardmand Morten Pedersen i Kiersgaard”.

Han nåede kun at bo der få år.

Men på de få linjer i kirkebogen står der noget, der får ham til at træde frem som menneske: sindig, forstandig og retskaffen.

Anne Jensdatter

Morten var gift med Anne Jensdatter, født omkring 1755, også formentlig i Brande.

Hun overlevede ham i 28 år.

Og hendes historie er på sin vis endnu mere tragisk end hans.

Efter Mortens død sad Anne tilbage som enke. I 1815 gik det galt. Hun var gået til Albæk for at besøge slægtninge, og sønnen Peder Mortensen arbejdede i engen, da gården brændte.

Ifølge Johan Sulkjær opstod ilden efter bagning. Folk strømmede til fra Snejbjerg og Herning, men da brandfogeden endelig kom frem, var det hele forbi. Husene var faldet.

En enkelt gnist ændrede hendes liv.

Hun havde været gårdmandskone og gårdmandsenke. Men da hun døde i 1838, skrev præsten:

“Almisselem i Fattighuset. Enke efter Gaardmand Morten Pedersen Kiergaard, født i Brande. 83 Aar.”

Det er en voldsom social deroute samlet i få ord.

Fra gård til fattighus.

Hvorfor han var så svær at finde

Morten var svær, fordi han skiftede navn efter sted, funktion og gård.

Han kunne være:

  • Morten Pedersen
  • Morten Tømmermand
  • Morten Toustrup
  • Morten Pedersen Kiersgaard
  • Morten Toustrup Pedersen

Desuden mangler Brandes kirkebog for den periode, hvor han blev født. Derfor skulle hans oprindelse findes ad omveje.

Det tog omkring tre år at finde frem til, at han var fra Brande. Den 29. marts 2006 kom det afgørende gennembrud i en mail fra Christian Tirsgaard fra Give Egnens Museum. Her fremgik det, at Morten som lille var kommet med sin mor til Sejrup, og at han derfor blev stavnsbundet under Hastrup Gods.

Det var et af de store øjeblikke i min tid som slægtsforsker.

Hjælpen fra andre

Denne historie er ikke fundet af mig alene. I min spæde begyndelse som slægtsforsker var jeg på ingen måde kompetent til det.

Dygtige slægtsforskere hjalp med hver deres brik: Arne Feldborg, Villy Sørensen, Christian Tirsgaard, Ole Bech Knudsen og flere andre. Nogle fandt spor i kirkebøgerne. Andre i skøde- og panteprotokoller. Andre igen hjalp med at forstå forbindelserne mellem Brande, Thyregod, Snejbjerg og de mange mennesker omkring Morten.

Arne Feldborg pegede blandt andet på hosekræmmermiljøet omkring Morten. Jens Ahle, som Morten købte Toustrup af, havde været hosekræmmer. Andre i kredsen havde samme baggrund. Teorien kan ikke bevises fuldt ud, men den giver mening.

Ole Bech Knudsen fandt Mortens ejendomshandler i Hammerum Herreds skøde- og panteprotokoller. De viser en mand, der købte, solgte, lånte og investerede. Ikke bare en løsarbejder eller tilfældig håndværker, men en mand med jord, gård og økonomisk handlekraft.

Det vi ikke fandt

Noget blev aldrig fundet.

Der er ikke fundet noget skifte efter Morten Pedersen. Det skyldes formentlig, at Anne Jensdatter sad i uskiftet bo.

Vi har heller ikke fundet ham i Tømmerlaugets protokoller i København eller som snedkerlærling i svendenes regnskabsbøger.

Men fripasset og præstens ord ved hans død er stærke nok til at vise hovedlinjen: Han lærte snedkerhåndværket, kom til København og vendte senere tilbage til det midtjyske, hvor han blev gårdmand.

Hvorfor Morten stadig interesserer mig

Morten Pedersen er ikke spændende, fordi han var berømt. Han var hverken herremand, embedsmand eller historisk hovedperson.

Han er spændende, fordi hans liv viser, hvor meget et almindeligt menneske kunne rumme.

Han blev født i Brande, kom som barn under Hastrup Gods, fik fripas, søgte ud, lærte et håndværk i København, vendte tilbage, blev gårdmand i Snejbjerg og efterlod sig en enke, hvis liv endte langt hårdere, end det begyndte.

Han er også spændende, fordi han viser, hvad slægtsforskning kan, når den er bedst.

Den handler ikke kun om navne og årstal. Den handler om at finde et menneske i sporene efter ham.

Morten Pedersen var længe min mest besværlige ane.

Måske er det derfor, han også blev en af de mest levende.

Har du kommentarer til historien?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i historiens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og historien jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til historien til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

“Død før 1798”? Ja måske, men havde jeg dog bare begrundet ræsonnementerne

Skriv hvorfor du mener det

“Død før 1798”? Ja måske, men havde jeg dog bare begrundet ræsonnementerne

Når jeg rydder op i 23 års slægtsforskning, støder jeg igen og igen på notater som “Død før 1798” og “Født efter 1801”. Oplysningerne kan være korrekte, men uden en kort forklaring på, hvordan jeg nåede frem til konklusionen, bliver de næsten værdiløse. Oprydningen har lært mig, at selv en enkelt note om ræsonnementet kan spare mange timers arbejde senere – både for mig selv og for dem, jeg gerne vil formidle min slægts historie til.

På den lange vej gennem oprydningen i min slægtsdatabase støder jeg ofte på udsagn som “Død før 1798” eller “Født efter 1801”. Nu – op til 23 år efter – sidder jeg og tænker “Ja det kan da godt være, men hvorfor?”

Nu ser jeg kritisk på alle data, så havde jeg dog bare skrevet hvorfor dit og hvorfor dat.

  • Den med “død før 1798” viser sig efter nogen søgen og graven i diverse noter, at han ikke optræder i skiftet efter sin søster.
  • “Født efter 1801” er åbenbar for slægtsforskere, men for dem, jeg gerne vil formidle mine resultater til, er det ikke selvindlysende.

Bare en kort note om det, der for mere end 20 år siden var åbenlyst, ville have sparet meget tid i nutiden. Og havde jeg familie, jeg gerne ville fortælle historien til, ville det måske være godt at have skrevet fx “I 1801 blev der holdt en folketælling, og Maren optræder ikke sammen med resten af vores familie”.

Selv vil jeg meget gerne, at andre end slægtsforskere finder glæde i mine data, hvilket de kan gøre på min TNG-side og måske via tagget “Små slægtshistorier”. Sandsynligheden er dog nok ret ringe.

I 2022 lavede jeg en læserundersøgelse, der viste, at ca. halvdelen af respondenterne selv var slægtsforskere. Det er på tide at gentage undersøgelsen, for billedet kan have forrykket sig på de ca. fire år, der er gået.

Begynderfejl og dumme mig

Der er mange glæder ved at rydde op i de gamle data, og da jeg kommer et lille stykke vej hver dag, kan jeg heldigvis snart se en ende på projektet, som jeg begyndte på den 22. august 2022.

Utallige er de fejl, jeg lavede i begyndelsen. Det gør jeg sikkert stadig – men nu er de knapt så åbenlyse:

Husmændene, der blev til gårdmænd, forældrene var forkerte, der manglede kilder, hvem lånte mig billeder og hvornår? Fejl i transskriptioner eller “Ulæseligt” om en indførsel i en kirkebog.

Som en lille trøst har jeg besluttet, at fejl er formidable, for så kan de rettes.

I går stødte jeg på en Boel Madsdatter, der var født i år 1700 (naturligvis ingen kilde), og jeg havde tildelt hende en far, der hed Christen til fornavn. Nu kan jeg sidde og tænke over, hvor ubegavet jeg var, for selvfølgelig skulle hun så have heddet Christensdatter. Og hvorfor havde jeg overhovedet ment, at hun var født i år 1700, når der ikke var angivet en kilde til dåben, og det ikke ved vielsen var angivet, hvor gammel hun var? Og i øvrigt døde hun før den første egentlige folketælling i 1787.

Jeg ved det virkelig ikke, og det er umuligt at huske 23 år tilbage. Jeg tror, fællesnævneren var Stårup i Højby Sogn, der ligger i Ods Herred. Ved vielsen boede hun i Stårup, hun fik alle otte børn der, ægtefællen døde der, og det gjorde hun også selv. Og ham Christen boede i Stårup.

Hovedreglen er, at der, hvor folk bor ved vielsen, er de også født, men det behøver jo ikke være sådan. Selv i fortiden flyttede folk. Lige nu vil jeg mene, hun er født i Nyrup i samme sogn. Om nye 23 år, og forhåbentlig holder jeg så længe, sidder jeg måske og ser andre muligheder?

Når oprydningen er tilendebragt

Der er mange muligheder for, hvad jeg skal foretage mig, når jeg er færdig med at rydde op. ChatGPT har beregnet, at det vil ske den 16. juni – i år. Jeg glæder mig.

  • Sikkert er det, at jeg vil lave flere episoder til Danske Slægtsforskeres podcast! Statistikkerne viser, at vi har fat i noget, folk er interesserede i. Klikker du på billedet herover, kommer du til podcasten.
  • Lægdsruller? Måske grundet en vis dovenskab har jeg aldrig knækket koden, og det vil altid undre mig, at en velfungerende arabisk talrække er erstattet af bogstaver.
  • DNA-slægtsforskning? Måske men mit biologiske ophav optager mig ikke ret meget, for eftersom jeg er adopteret og slægtsforsker med følelserne, bliver den biologiske familie kun til rå data. Pdas. ville det måske være sjovt med en levende slægtning?
  • Foreningsarbejde? Kan jeg bistå Danske Slægtsforskere med noget af det, jeg er god til?

MyHeritage

Helt sikkert er det, at jeg skal læse gamle aviser og optimere mit Omni-abonnement hos MyHeritage. De ringede i den forgangne uge og tilbød 60 pct. rabat. Jeg var afvisende og sagde ærligt, hvad jeg mente om firmaets kvalitet og metoder herunder om at alt er gratis, lige til man skal bruge det, og at de har en temmelig mærkværdig holdning til kilder. De skriver åbent, at kilder er for entusiaster. I min verden er firmaet dermed en israelsk pengemaskine, der intet har med slægtsforskning at gøre.

I samtalens forløb sendte de en mail med et tilbud, der var gældende i to timer (en usympatisk revolvermetode), og hvor jeg kunne afprøve mulighederne herunder de gamle aviser.

Jeg forsøgte for sjov at skrive Stegemüller i søgefeltet, og det væltede op med 196 resultater. Det er noget nemmere at hedde Stegemüller end enten Nielsen eller Jørgensen, som var de oprindelige muligheder.

Det gjorde, at jeg hostede op med 1.300 kr. og lovede mig selv, at det er sidste gang, jeg bruger penge på det firma.

Pauline-Gertrude og Hr. Wyss herunder “kender” jeg, idet en fjern Stegemüller fortalte om dem for mange år siden. Naturligvis har jeg ikke angivet hvem, der fortalte det … Men det var vist Rudolfo.

Pauline er mine tipoldeforældres barnebarn og lokaliteten La Chaux-de-Fonds i Schweiz stemmer med det, jeg fik fortalt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Den mest besværlige ane – in casu Morten Pedersen (ca. 1744 – 1810) fra Brande

Morten Toustrup AKA Tømmermand

Morten Pedersen fra Brande var min mest besværlige ane at få hold på – og måske netop derfor en af dem, jeg næsten er kommet til at holde af. Han optræder som Morten Tømmermand, Morten Toustrup og Morten Pedersen Kiersgaard, og sporene efter ham fører fra Brande over Thyregod til Snejbjerg, fra stavnsbånd og fripas til snedkerlære i København, gårdkøb, brand og social deroute for enken Anne Jensdatter. Artiklen samler 20 års efterforskning, hjælp fra dygtige slægtsforskere og glæden ved endelig at finde en ane, der længe nægtede at lade sig indfange.

Den mest besværlige ane – in casu Morten Pedersen (ca. 1744 – 1810) fra Brande

Selvom denne historie ikke hører til blandt de korte, lander den alligevel i kategorien “Små slægtshistorier”.

På et tidspunkt spurgte jeg en meget dygtig slægtsforsker, om der var aner, hun holdt mere af end andre? Svaret kom prompte: “Ja, dem der var mest besværlige at få hånd om”. Og jeg giver hende helt ret.

I mit tilfælde er det min tip2-oldefar Morten Pedersen, der nok var fra Brande i Nørvang Herred, Vejle Amt. Det kan man ikke helt vide, da Brandes kirkebog først begynder i 1774. Men det er helt sikkert, at han døde i 1810 i Snejbjerg, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt.

Når jeg læser både Brande, Thyregod og Snejbjergs kirkebøger, er det som at “komme hjem”, for det var i de sogne, jeg begyndte at slægtsforske i 2003.

Jeg kunne også tænke mig at skrive om Morten som led i at formidle min slægtsforskning. Jeg synes, jeg kender ham rigtig godt.

Denne artikel er resultatet af 20 års arbejde, hvor dygtige slægtsforskere har hjulpet både mig og hinanden.

Hvad der også er helt sikkert er, at han altid vil interessere mig, for jeg er næsten kommet til at holde af ham og ikke mindst hans hustru Anne Jensdatter (ca. 1755 – 1838). Hun var også fra Brande, og derfor er fødeåret omtrentligt.

For så vidt angå hende er hun ude for en social deroute af dimensioner, alt sammen fordi der springer en gnist, der bevirker, at hun – som gårdmandsenke i 28 år – ender sin dage i Snejbjergs Fattighus.

Ved Annes død i 1838 skriver præsten:

Almisselem i Fattighuset. Enke efter Gaardmand Morten Pedersen Kiergaard, født i Brande. 83 Aar.

Johan Sulkjær skriver i  bogen “Snejbjerg Sogn” bind 2 side 71:

Den 4. August 1815 da Enkekonen Anna Jensdatter var gaaet til Albæk for at besøge sine Slægtninge og Sønnen Peder Mortensen arbejdede i Engen østligst i Marken, brændte Gaarden aldeles. Ilden opstod efter Bagning. Der strømmede folk til fra Snejbjerg og Herning, men da Brandfogeden, Jens Pedersen i Nørgaard, som havde været ude at stakke Hø i sin Eng S.V. for O Amtrup, endelig kom til Stede, var alt forbi og Husene faldne.

Den detaljerede søgning – 20 års arbejde

Nederst i denne artikel kopierer jeg den detaljerede efterforskning efter Morten ind, ikke fordi detaljerne er videre interessante for andre end dem, der er beslægtede med Morten, men fordi metoderne er lærerige.

Jeg nævner med vilje også ved navn alle de mange dygtige slægtsforskere, der for mange år siden hjalp mig med at finde frem til Morten Pedersen/Tømmermand/Toustrup/Kiersgaard, for det var jeg bestemt ikke selv i stand til på det tidspunkt.

Søgningen begyndte kort efter, jeg begyndte at slægtsforske i 2003. Jeg spurgte Arne Feldborg, der ikke er blandt os mere, der stod bag hjemmesiden Hammerum Herred, hvor man kan finde stort set alt om Hammerum Herred.

Siden driftes nu af Danske Slægtsforskere. De driftede sider er noget af alt det, foreningens medlemmer er med til at sikre eksistensen af – og som alle andre kan bruge kvit og frit.

Den 21. april 2025 Mortens fripas fra Hastrup

Billedet herunder er Mortens fripas udstedt af Anders Bagger på Hastrup i 1771.

Jeg havde aldrig før prøvet at lede efter noget i en Skøde- og panteprotokol, men jeg vil se tingene selv, så jeg gik i gang 2. påskedag 2025, og det lykkedes.

Kilde: Nørvang-Tørrild Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol, Nørvang-Tørrild opslag 58/66:

“Anno 1772, dend 27de November (Fredag), blev følgende Documenter læst og lyder saaledes:

No. 20, C 7tinus, 24 skl. ’96 Jeg Anders Bagger til Hastrup kiendes og herved vitterliggør, at Nærværende Morten Pedersen, føed i Brande og med sin Moder inkommen paa mit Gods, da hun intraadte i andet Ægteskab med min Bonde Mads Pedersen i Sejrup, og hvor han derefter har været til Ophold udi 9de Aar og der gaaet til Skole og Confirmation og saaledes bleven mit Gods tilhørende, af mig har været sit frie Pas begierende, da han agter at søge sin Lykke og Brød paa Andre Steder, og for at perfectionere sig viidere udi det allerede lærte Snedker Haandværk, saa har jeg ikke villet nægte ham samme, uden min og Arvingers eller Efterkommende Hastrup Gods Eieres Tiltale og Pretention i nogen Maade, maae opholde sig, bygge og boe udi Hans Kongelige Maistæts Riiger og Lande, hvor Gud og Lykken vil unde ham Brød.

Og som her har Opført sig ærlig og skikkelig, saa vil jeg have hannom til alle Forekommende paa bæste recommenderet og i sær til hans Siæle Sørger velærværdige og Høiædle Hr. Paludin i Thyregod Præstegaard, at hand herpaa trogivet paa Forlangende vil meddele ham Skudsmaal hands Saligheds Sag bekræffende.

I øvrigt maae hand dette sit frie Pas til Tinge lade læse og protocollere, hvor nødig skulle eragtes, uden nogen Kald eller Varsel derom til mig at give.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Siegl.
Datum Hastrup dend 13de April 1771
A. Bagger.”

Det næste billede stammer fra Snejbjergs kirkebog ved Mortens død i 1810. Teksten er:

“Løverdagen den 10de November blev Gaardmand Morten Pedersen i Kiersgaard begravet gl. 68 Aar. En meget sindig, forstandig og retskaffen Mand. I adskillige Aar havde han været i Kiøbenhavn, hvor han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej.”

Min mest eftersøgte ane overhovedet

Det tog ca. tre år at finde frem til, at Morten var fra Brande. Den 29. marts 2006 (se senere) dumpede hele historien ned i min mailboks. Det var – på det tidspunkt – det foreløbige højdepunkt i min karriere som slægtsforsker.

Morten kaldes skiftevis Morten Pedersen, Morten Tømmermand, Morten Toustrup og Morten Toustrup Pedersen. I flg. bogen “Snejbjerg Sogn” af Johan C. Sulkjær, bind 2 (side 53), køber han gården ‘St. Toustrup’ af Jens Ahle ca. 1785 og har den til ca. 1805. I 1806 køber Morten Pedersen dernæst ‘Kjærsgaard’ af Poul Hus (samme bog, side 71). Han boede der dog kun få år, idet han døde i 1810.

Det viser sig af Mortens tinglyste Fripas fra Hastrup Gods, hvor han var stavnsbundet, at han allerede havde en uddannelse som snedker, men at han ønskede at videreuddanne sig – og det skulle være i en købstad. Det endte med at blive i København.

Der er en fejllæsning af Mortens erhverv i folketællingen for 1787. Indtaster tvivler på Herredsretsskriver, og det er en berettiget tvivl (ikke opklaret af mig selv), for der står i virkeligheden at han var Haandværker. Det passer også langt bedre med præstens inskription ved Mortens begravelse i Snejbjerg i 1810.

Arne Feldborg m.fl.

“Jens Ahle, som Morten købte Toustrup af, havde været hosekræmmer. Niels Graversen (Christensen?) Søndergaard, som han købte Kjærsgaard af, havde været hosekræmmer. En anden kendt hosekræmmer var Niels Kjærsgaard i Brande. Og der har måske været flere andre i hans omgangskreds.”

Hertil kan jeg føje, at ved datteren Sophie Mortensdatters dåb er Hosekræmmer Niels Langkjær fra Brande fadder. Jeg tror, der er meget hold i Arnes teori om hosekræmmerne! Men det er ikke bevist.

Og hvem var så Jens Ahle?

Det fremgår af Agnete Laustsens artikel “En hosekræmmerslægt fra Hammerum Herred” (Personalhistorisk Tidsskrift 1984, side 97-108), at:

“Jens Nielsen Ahle var gift med Karen Christensdatter Royen (ca. 1738 – 1810, død i Brande, begravet den 12. august under navnet Karen Alle (Brande, C449-2, kort 2 af 3, fol. 165)). Jens Nielsen Ahle var født 27. Juli 1730 på Store Alle i Vorgod – begravet i Brande 17. februar 1810 (Brande, C449-2, kort 2 af 3, fol. 164). Jens Ahle var hosekræmmer. Forpagter, senere ejer, af gården Toustrup i Snejbjerg Sogn. Jens Ahle var søn af Niels Pedersen Alle og hustru Kiersten Nielsdatter. De flyttede senere til Assing, hvor de har ejet kirken, som de købte af Md. Hedevig Haderup, enke efter pastor Lund i Skarrild. Begge forældre døde på Toustrup 1760. Ved folketællingen 1787 boede Jens Ahle og Karen i Over Kirkegård i Assing sogn. Det gik efterhånden tilbage for dem, og til sidst døde de i et lille hus ved Brande præstegårds have.”

Folketælling 1787 Assing:

Jens Nielsen Alle, 57 år, gift, mand, kirketjener
Karen Christensdatter, 50 år, gift, kone

Folketælling 1801 Brande Bÿe

Jens Alle, 71, Gift, Mand, Huusmand, Ophold af Venner.
Karen Christensdatter, 61, Gift, Hans Kone.

Det store øjeblik for mig

Det store øjeblik, den 29. marts 2006, hvor der dumpede en mail ind fra Christian Tirsgaard, der arbejder på Give Egnens Museum, der også huser lokalarkiver for Thyregod og Give:

Kilde: Ejnar Bjerre Jørgensen – “Matr. nr. 6 Sejrup, Østergård.

Man hører første gang om Østergård d. 3. febr. 1649, da Marie Below på Hastrup pantsatte gården sammen med 2 andre, fæsteren hed Niels Thomsen. Et par år efter, da Marie Below solgte Hastrup til oberst Jørgen Kaas, kaldes fæsteren Jens Thomsen, måske har 2 brødre fæstet gården, begge navne bruges også senere, men ikke samtidigt. I Hastrups jordebog fra 1661 står der igen Jens Thomsen, gårdens hartkorn var 5 tdr. 2 skp. 2 fkr., og den årlige landgilde opgives til 1 td. rug, 1 fjerding smør, 1 svin, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre og 2 høns. Gården hørte under Hastrup i de 150 år, den kan følges som fæstegård, og der er ingen vanskelighed i at følge den fra 1649 til nu.

I matriklen fra 1662-64 er det igen Niels Thomsen, der står som fæster. Htk. var ændret til 5 tdr. 3 skp. 2 alb., og der skulle ydes 1 rd. gæsteri. Der kunne sås 1½ td. rug og ½ td. byg, og der avledes 6 læs hø. I matriklen er der indføjet navne på 2 nye fæstere efter Niels Thomsen, nemlig Anders Andersen og Peder Andersen, der kunne være brødre. Kirkebogen giver ingen oplysninger om dem, den begyndte først i 1713. Anders Andersen er nok den samme som Anders Tornvig, der er nævnt i Hans Kaases pantebrev af 3. apr. 1672 til forvalter Peder Hansen på Palsgård. Som navnet viser må han være hentet udefra, men Hastrup havde fæstere vidt omkring. Ejerlavet kaldes Øster Sejrup, da Vester Sejrup stadig brugtes om Dørken.

Jørgen Grubbe Kaas må have haft part i gården, da den også nævnes i et af hans pantebreve. I 1683, da den ny matrikel blev forberedt, var Anders Andersen stadig fæster. Hartkornet blev omvurderet til 3 tdr. 6 skp. 1 alb. 1 penning. Jorden kaldes skarp, der avledes 6 læs mosefoder, og der var græsning til 2 høveder. I den endelige matrikel, der blev færdig i 1688 blev hartkornet fastsat til 4 tdr., der var det største htk. i Sejrup. Anders Andersen står i matriklen, men i en skatteliste fra 1687 er Christen Pedersen fæster, han er nok den rigtige. Han opgav sin besætning til 1 fole under 3 år. Der var en Christen Pedersen mere i Sejrup, men han brugte tilnavnet Naldal.

Da amtmand Knud Gedde havde købt Hastrup på auktion i 1697, udstedte han et pantebrev, dateret 18. marts 1697, og der står Anders Thornvig og Christen Nielsen som fæstere på Østergård. Det må være forældede navne, for en jordebog fra samme år havde stadig Christen Pedersen, men Chr. Nielsen har altså været fæster sammen med A. Tornvig. På en af de andre gårde var der en Lille Christen Nielsen.

Omkring 1700 var der en fæster, der hed Rasmus Sørensen, men han var der kun i få år. I 1705 eller måske et par år før kom Peder Jensen, også kaldt Peder Skærhoved, og han var en kendt mand. Han har nok været født omkring 1650, da han kort efter 1687 blev birkedommer ved Hastrup birk. Den stilling beholdt han, efter at han blev fæster på Østergård. Han optrådte også som stokkemand ved herredstinget i Givskud og som vidne ved handler og andre forretninger. Hans medarbejder ved birket birkeskriveren Christen Graversen var også blevet gårdfæster i Sejrup, så hele retsvæsenet var samlet der.

Peder Jensen var gift med Karen Madsdatter, der var født i 1660, hun var muligvis fra Sejrup, siden præsten vidste så god besked med hendes alder. Da Peder Jensen døde i 1722 og blev begravet d. 2. april, står der ikke noget om hans alder, og ikke en gang hans navn er nævnt, det skal findes i andre kilder. Der er nok ingen tvivl om, at han var søn af Jens Nielsen, der var fæster i Skærhoved, Give sogn, i sidste halvdel af 1600-årene.

Karen Madsdatter overtog fæstet, og hun stod som fæster til 1733, så blev det overtaget af hendes søn Mads Pedersen, kaldt Mads Østergaard, der var født i 1701. Antagelig er han samme år blevet gift med Maren Lassdatter fra Ejstrup, hvor der ikke findes kirkebøger fra den tid, men hun var helt sikkert datter af gårdfæster Lass Andersen i Hedegård. De fik 10 børn, men i 1751 døde Maren Lassdatter, da hun fik det sidste, hun blev begravet d. 16. dec. 41½ år gl.

Mads Pedersen blev straks efter gift med enke Anne Mortensdatter, der var født i Hesselbjerge i 1707, datter af Sidsel og Morten Christensen.

Hun havde været gift med Peder Madsen i Brande, der var død omkring 1750, og med til Sejrup havde hun en lille søn Morten på 4 år, han blev derved stavnsbundet under Hastrup. Da han blev voksen, blev han uddannet som snedker og ønskede at videreuddanne sig i en købstad. Han søgte derfor fripas fra Hastrup og fik det også bevilget af Anders Bagger. Ordlyden er bevaret, fordi Morten Pedersen for en sikkerheds skyld lod det tinglyse.

Han boede senere hos sin svoger Troels Jørgensen i Store Sandfeld, men blev så gårdfæster i Ejstrup. Anne Mortensdatters søster Mette var gift med Jens Hansen Borup i Thyregodlund, Thyregod-slægtens stamfar. Hendes datter Zidsel var gift med Jens Christensen, Haurballegård i Lindet, og den anden datter Mette var gift med Troels Jørgensen.

Peder Jensens enke Karen Madsdatter døde i 1739 og blev begravet d. 15. marts. Mads Pedersen havde en søn Peder, der var født i 1734 og døbt d. 26. apr. Han blev gift med Lene Mathiasdatter fra Dørken d. 11. okt. 1761, hun var født i 1743 og døbt d. 30. juni, datter af Mathias Frandsen. Peder Madsen blev fæster sammen med faderen i 1761. Mads Pedersens datter Anne døde hos familien i Hedegård i 1762, i kirkebogen er hun indført som Peder Madsens datter, men det var hans søster. En anden søster var død året før, deres alder i kirkebogen passer ikke. Anne Mortensdatter døde i 1770 og blev begravet d. 12. dec. Mads Pedersen døde i 1772 og blev begravet d. 25. okt. Der boede en husmand Peder Madsen i Sejrup fra ca. 1762, det ser ud til, at han havde nogle agre fra Søndergård, han må ikke forveksles med manden på Østergård, men det ser ud til, at han er rejst før 1770.

Østergård måtte afgive 4 skp. htk. til de andre gårde, da de blev gjort lige store efter 1760, fra den tid havde den 3 tdr. 4 skp. htk. som de andre. Lene eller Malene Mathiasdatter døde i 1773 og blev begravet d. 31. jan. 29½ år gl. D. 19. marts 1773 blev Peder Madsen trolovet med Kirsten Pedersdatter Fuglsang, der tjente i Hastrup mølle ved Johan Raun Bering. Hun var født i Kokborg i 1729 og døbt d. 11. dec., datter af Peder Pedersen Hole den yngre. Inden vielsen døde Peder Madsen og blev begravet d. 26. maj 1773, som før nævnt var der ualmindelig mange dødsfald det år. Trolovelsen var retsgyldig, og Kirsten blev på gården, det blev senere hendes søn Peder, som hun havde før trolovelsen, der kom til at overtage gården.

D. 30. juni 1773 blev Kirsten trolovet med Peder Sørensen, født i 1744, døbt d. 22. nov., søn af Søren Pedersen i Ålbæk. De blev gift d. 24. okt. 1773. Peder Sørensen overtog fæstet af Østergård. De 4 andre gårde i Sejrup gjorde halv hoveri og betalte 3 rd. 2 mk. i landgilde. Ved Østergård nævnes ægt og arbejde, men landgilden var 6 rd. Under Anders Baggers tid på Hastrup blev landgilden for alle 5 gårde sat op til 7 rd. 2 mk. Indfæstningen eller stedsmål var 32 rd., når der kom en ny fæster.

I 1792 fik Sejrup sin jord udskiftet, alle gårdene var lige i hartkorn, men det betød ikke, at de var lige store i areal. Jorden blev vurderet i alle fald eller åse i en skala fra 1 til 24, hvis en gård fik for lidt i ager og eng, fik den et større areal i hede og krat. Vurderingen blev foretaget af udenbys, upartiske bønder, opmålingen blev foretaget af Hans Christensen, Fløjstrup, og for selve udskiftningen stod stiftslandinspektør Haar fra Århus.

Udskiftningen blev tilendebragt, men dokumenterne blev væk, muligvis på Hastrup, og det var meningen, at der skulle ske en ny udskiftning. Alle bønderne i Sejrup, også den ene selvejer, skrev under på en erklæring, hvor de frabad sig en ændring, da de var tilfredse med de lodder, de havde fået tildelt. Erklæringen blev tinglyst og taget til følge i 1796.
Østergård fik sin lod fra byen mod øst og sydøst til Ø. Nykirke skel. Ved matrikuleringen, der blev afsluttet d. 1. jan. 1844, fik gården matr. nr. 6. Den første parcel, der blev frasolgt, fik selvstændigt matr. nr. 12.

D. 14. juni 1798, skøde fra Jens Schoutrup på Hastrup til fæster Peder Sørensen på hans iboende fæstegård i Sejrup med htk. 3 tdr. 4 skp., som den nu var udskiftet af fællesskabet. Købesum 370 rd. Samme dag udstedte Peder Sørensen en obligation på 298 rd. til justitsråd de Thygeson på Mattrup. Der gik 27 år, inden skødet blev tinglæst.

D. 26. apr. 1800, skøde fra Peder Sørensen til Peder Pedersen, som han kalder sin søn, på sin ejendomsgård i Sejrup, købesum 298 rd. Det blev påtalt, at det tidligere skøde endnu ikke var tinglæst. Peder Pedersen var født på anneksgården i Vester i 1759 og døbt d. 11. maj., søn af Kirsten Pedersdatter, men blev altså betragtet som søn af Peder Sørensen. Han blev d. 20. sept. 1788 trolovet med Maren, der var født i 1764, døbt d. 22. juli, datter af Christen Vorgod Iversen, Vestergård i Thyregod. De blev gift d. 9. nov., og i en del år var de fæstere på den gård i Thyregod by, der senere gik under navnet “Ths. Grynderups Gaard” efter en velstående mand, der ejede den. D. 25. juni 1806 lånte Peder Pedersen 75 rd. af farver Christian Brandt i Horsens. Da var hans eget skøde ikke tinglæst endnu. Han havde d. 13. juni 1803 købt gårdens tiender af nævnte Thomas Grynderup, der havde købt hele Thyregod sogns tiender af Jens Schoutrup. Peder Pedersen måtte betale 200 rd. for sine tiender. Peder Sørensen døde som aftægtsmand i 1808 og blev begravet d. 7. febr. Kirsten Pedersdatter døde i 1813 og blev begravet d. 26. aug.

Peder Pedersen døde d. 21. marts 1819, og Maren Christensdatter overtog gården ved skiftet. D. 3. maj 1823 fik hun bevilling fra rentekammeret til at udstykke gården. D. 6. juli 1825 solgte hun parcel nr. 2 til sin søn Peder Pedersen med htk. 1 td. Købesum 50 rbd. sedler. Der var endda bygninger på parcellen, der blev til matr. nr. 12 Sejrup. Der manglede attest fra skifteretten, så man kunne se, at hun havde ret til at sælge parcellen.

D. 11. juli 1825, skøde fra Maren Christensdatter til søn Johan Pedersen på hovedparcellen med htk. 2 tdr. 4 skp. Købesum 175 rbd. sedler. Aftægtskontrakt blev oprettet samtidigt. Begge skøder blev skrevet med hendes lavværge pastor Rahbeks samtykke, og Anders Nielsen Kartborg skrev dem, og Marens bror Morten Christensen i Kokborghuse var vidne. Johan Pedersen var født i 1793 og døbt d. 22. sept., han var gift med Ane Marie, født i 1802 og døbt d. 29. aug., datter af Thomas Laursen og Ane Nielsdatter på Anesminde. De blev gift d. 15. jan. 1822.

D. 9. juli 1823 kvitterede Johan Pedersen for arv 205 rbd., der var tilfaldet hans kone efter hendes forældre og hendes morfar Niels Pedersen på Anesminde. Aftægtskone Maren Christensdatter døde d. 25. maj 1831, 67 år gl. Ane Marie Thomasdatter døde d. 24. sept. 1845, men først d. 23. juli 1853 var der skifte efter hende. Johan Pedersen blev i 1853 gift med Mette Marie Pedersdatter fra Lønå. Hans umyndige børn Marius Christian og Laurs Ingo fik hver tillagt 300 rbd. i arv, og deres morbror Niels Peter Thomsen i Hornborg blev beskikket som værge for dem.

D. 23. dec. 1853 skødede Johan Pedersen hovedparcellen matr. nr. 6a til sin søn Peder Johansen, htk. 2 tdr. 1 fkr. 2½ alb. Købesum 1200 rbd. D. 5. jan. 1854 lånte Peder Johansen 600 rbd. i overformynderiet. Johan Pedersen havde frataget parcel matr. nr. 6b, og der byggede han.

Peder Johansen var født d. 2. marts 1826, og d. 18. sept. 1852 var han blevet gift med Ane Marie, født d. 13. febr. 1828 og datter af gmd. Jens Peter Thomsen i Lindet. Der var 9 børn i ægteskabet: Jens Peter, født d. 6. febr. 1853. Johan, født d. 23. febr. 1857. Cæcilius, født d. 21. marts 1859. Thomas Peder, født d. 31. dec. 1866. Marie Kirstine, født d. 25. febr. 1861. Thomasine, født d. 19. jan. 1863. Petrea Marie, født d. 12. maj 1864. Ane Marie, født d. 13. aug. 1869. Mette Marie, født d. 13. jan. 1872. Ane Marie Jensen døde d. 1. nov. 1876. Derefter klarede Peder Johansen sig med sønnen Cæcilius og en pige, men de yngste børn var også hjemme.

D. 30. aug. 1889, skøde fra Peder Johansen til søn Thomas Peder Pedersen, der i 1892 blev gift med Anne Jensen, født d. 28. juni 1866 i Grædstrup, Ring sogn. Foruden deres egne børn havde de plejesønnen Jens Jensen Veng, der blev udlært som snedker. Deres eneste søn Peder Johannes Pedersen, der var født d. 5. sept. 1904, døde som ung.

D. 17. apr. 1929, skøde fra Thomas Peder Pedersen til svigersøn Hans Larsen Hansen, gift med Kathrine Marie Pedersen, født d. 20. jan. 1899. Den næste ejer var deres svigersøn Henning Andersen.
1993: ejer Søren B. Holm, Kollemortenvej 63, Sejrup.

Morten Pedersen som fadder i henholdsvis Thyregod/Vester og Brande:

09-03-1770 “No 836. Jens Christensen af Lindet fik en datter døbt Anne Maria. Fadderne vare Sr. Sejer paa Rørbeck, Sr. Joh. R. Bering i Hastrup Mølle, Morten Pedersen af Lindet, Madme. Paludin, Jomfr. Brockman af Præstegaarden.”
Mortens rolle: Han er barnets morbror.

29-03-1773 Thyregod Vester “No. 883. Wester. Dom. Miseric. Peder Jensen Kreibergs Datter af Westerlund døbt, kaldet Anne Christine. Mette Christine Sørensdatter bar hende. Faddere: Peder Nielsen i Westerlund. Niels Møller Svend i Rørbech Mølle. Morten Pedersen tiendende paa Rørbech. Jens Christensens Hustrue i Lindet bar hende.”

19-06-1774 Vester Sogn “No 899. Dom III post Trin. Niels Christensens Datter i Skouhuuset Døbt, kaldet Anne. Mette Chirstine Sørensdatter paa Rørbech bar hende. Faddere vare: Peder Christensen i Vesterlund. Niels Møllersvend. Morten Pedersen tienende paa Rørbech. Peder Jensens hustru og Christen Nielsens datter Mette (Marie) Vesterlund”

25-03-1776 Vester Sogn “No. 930. Wester. Dom. Miseric. Peder Jensen Kreibergs og Hustr. Anne Christensdatter i Westerlund deres Søn kaldet Jens. Jomfru Cathrine Sejer bar ham. Faddere vare: Jens Kreiberg fra Rønslunde, Christen Nielsen i Westerlund. Morten Pedersen Avlskarl paa Rørbech. Peder Jensens Hustrue i Westerlund. Christen Nielsens Datter Maren ibid.”

29-03-1778 Vester Sogn “No. 961. Wester. Die eod, Niels Hansen og Anne Kirstine Sørensdatter i Westerlund deres Datter, tilforn Dom. 5 post Epiph. hiemmedøbt kaldet Johanne Kirstine, confirmeret i hendes Daab. Jomfr. Ide Sophie Sejer paa Rørbech bar hende. Faddere vare: Peder Jensen i Westerlund. Stephan Madsen ibid. Morten Pedersen paa Rørbech, Jomfru Johanne Sejer paa Rørbech. Hans Jensens Hustru i Westerlund.”

07-11-1779 Vester Sogn. “No. 986. Wester. Festi omn. Sanct. loco Dom. 23. post Trin. Niels Christensen og Hustru Maren Pedersdatter i Skouhuuset deres Datter, forhen Hiemmedøbt kaldet Abelone, som skeede d. 7de Oct., confirmeret i hendes Daab. Peder Jensens Hustr. i Westerlund bar hende. Faddere vare: Peder Jensen. Peder Christensen ibid. Morten Pedersen tienende paa Rørbech. Abelone Nielsdatter ibid.”

28-05-1780 Vester Sogn “No. 992. Dom. 1. post Trin. Niels Hansen og Mette Kirstine Sørensdatter af Westerlund deres Søn confirmeret i hans Daab, tilforn in case necessitatis døbt af Jordemoderen kaldet Hans. Jomfr. Johanne Sejer paa Rørbech frembar ham. Faddere vare Hans Jensen. Stephan Madsen, begge i Westerlund. Morten Pedersen tienende paa Rørbech. Peder Jensens Hust. Anne Christensd. tienende Christen Nielsen, begge af Westerlund.”

29-10-1780 Brande Sogn “23 p: Trinit: havde Poul Riisberg og Hustru, Mette Nilsdatter en Søn til Daaben kaldet Nils, baaret af Søren Breinhoveds kone. Fadderne vare Søren Breinhoved, Morten Tømmermand, Lars Riisbergs kone Lars Riisbergs Pige.”

26-11-1780 Brande Sogn “27. p: Trinit: havde Jørgen Skræder i Lund og Hustru Karen Jens Datter en Datter til Daaben kaldet Karen baaret af Thomas storgaards kone i Eistrup. Faddere vare Peder Nedergaard i Lund, Morten Tømmermand, Jens Vævers kone, Jens Vævers Datter Zidsel”

08-04-1781 Brande Sogn “Samme Dag havde og Nils Pedersen i store Sandfeld og Hustru Kiesten Troels Datter en Datter til Daaben kaldet Mette baaret af Troels Sandfelds Datter Anna. Faddere vare Peder Pedersen i Uhre, Morten Tømmermand, Peder Jørgensens kone, Nils Lille Sandfels Datter Anne Kierstine.”

10-04-1783 Brande Sogn “9. ds: 5 i Faste havde Peter Petersen i Uhre af sin hustru Anna Chrens Datter en Søn til Daaben kaldet Peter baaret af Nils store Sandfels kone. Fadderne vare Jens Petersen, Hendrik Petersens kone, Jens Petersens Datter, Peter Petersen Pundgaard, Morten Tømmermand, Morten Hesselbierre.”

20-11-1783 Brande Sogn “22. p T: havde Peter Petersen Brande af sin kone Mariane en Datter til Daaben kaldet Anna Katrine: baaret af Fiken Østergaard. Fadderne vare Truls Brande, Morten Tømmermand, Anna Østergaard, Mette Brande.”

07-03-1784 Brande Sogn “Anden Søndag i Faste havde Nils Lassen Borup af sin 1ste kone Karen en Datter til Daaben kaldet Marthe baaren af Maren i Præstegaarden, Fadder var Jens Boel og Kone, Morten Tømmermand, Lars Nedergaard.”

Morten som forlover

Min tipoldefar Bertel Sørensen fra Brande (ca. 1771 – 1832) gifter sig i 1808 i Snejbjerg med Marie Sophie Mortensdatter fra Snejbjerg (1786-1854). Morten er forlover.

Arne Feldborg igen:

“Allerede for en 2 – 3 år siden spurgte du mig om denne mand. På det tidspunkt kendte jeg egentlig ikke selv så meget til ham, og gav dig derfor et om ikke forkert – så i hvert fald mangelfuldt – svar.

Jeg har sammen med Villy Sørensen, som sidder dernede i München et sted, været ude i nogle teorier, der godt nok ligger ret så langt ude, men som måske kunne interessere dig. I modsætning til tiden i Snejbjerg arbejder han åbenbart som tømrer i Brande, hvor han bor ‘ved Kirken’. I hvert fald står han ofte fadder under navnet Morten Tømmermand. Men tilsyneladende bare som en tjeneste til venner og bekendte. I flg. Villy Sørensen er der ikke noget, der tyder på, at han har familie blandt de folk, hvis børn han står fadder til.”

Her fik Arne og Villy dog ikke ret. Morten står nemlig fadder hos familiemedlemmer. Troels Jørgensen er Mortens svoger fra Store Sandfeld. Og Jens Hans Borup i Thyregodlund var gift med Mette Mortensdatter, der var søster til Mortens Mor Anne Mortensdatter.

Ole Bech Knudsen:

Ole Bech Knudsen underdriver meget, da han skriver, at han har set “lidt” på Mortens ejendomshandler:

“Jeg har set lidt på Morten Pedersens ejendomshandler i Hammerum Herreds skøde- og panteprotokoller.Desværre er de først bevaret fra 1790, dog med et bevaret navneregister tilbage til 1772.

Følgende steder (gengivet i min meget korte ekstrakt) har jeg truffet Morten Pedersen:

1) 16. maj 1792 låner Morten Pedersen, boende i Toustrup, 150 rdl. af højædle og velbårne hr. capitaine de Linde til Møltrup.
Sikkerhed med 1. prioritet i MPs “påboende og efter i hænde havende skøde ejende gård, Toustrup kaldet”, med hartkorn 5 td. 4 skp. 3 fjk. 2 alb.
Tinglæst 26. maj 1792.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1790-97, fol. 222a-223a. (B79, SP15).

2) 9. juni 1795 skøde udstedt af Poul Pedersen Huus, nu boende i Laulund i Herning sogn, på 2 engskifter fra hans forhen påboende gård i Over Amtrup i Snejbjerg sogn, til velagte Morten Pedersen i Toustrup.
Hartkorn 3 skp. 3 fjk. 1½ alb. Købesum 130 rdl.
Tinglæst 13. juni 1795.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1790-97, fol. 588a. (B79, SP 15).

3) 8. november 1798 skøde udstedt af Christen Olesen af Neder Amtrup, på
VIIIde parcel af hans påboende gård, til velagte Morten Toustrup i Toustrup.
Hartkorn 1 fjk. 2 3/8 alb. Købesum 36 rdl.
Tinglæst 29. juni 1799.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1797-1807, fol. 100b-101a. (B79, SP 16).

4) 26. juni 1806 skøde udstedt af Poul Pedersen Huus i Neder Amtrup, på den ham tilhørende gård, Kiersgaard kaldet, i Snejbjerg sogn, til velagte Morten Pedersen fra Toustrup.
Poul Pedersen Huus har tidligere købt gården af Knud Mikkelsen.
Hartkorn 4 td. 1 skp. 3 fjk. 1 alb. Købesum 2.000 rdl.
Tinglæst 21. februar 1807.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1797-1807, fol. 654b. (B79, SP 16).

5) 28. juni 1806 skøde udstedt af Morten Pedersen, nu boende i Kiersgaard,
på hans tilhørende gård, Toustrup kaldet, til velædle hr. Johannes Nyeboe fra Lindtorp.
Desuden engstykker og parceller købt under nr. 2 og 3.
Hartkorn i alt 6 td. 1 skp. 2 7/8 alb. Købesum 2.600 rdl.
Gården ansat i Brandkassen for 730 rdl.
Tinglæst 12. juli 1806.
Retsanmærkning: Adkomst findes ikke til det solgte. [ !! ]
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1797-1807, fol. 618b-619a. (B79, SP 16).

6) 24. maj 1808 skøde udstedt af Caspar Møller til Højris, landvæsenskommissær i Ringkøbing Amt, herredsfoged og -skriver over Hammerum Herred, til selvejer Morten Pedersen på Kiersgaard, på hans (MPs) gårds konge og kirke korn- og kvægtiender, tillige med ret og anpart i Snejbjerg Kirke, følgelig mod at deltage i kirkens vedligeholdelse og afgifter.
Købesum 340 rdl. Alt efter vilkår af 18. august 1807, etc.
Tinglæst 25. juni 1808.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1807-09, fol. 164a. (B79, SP 17).

7) 26. maj 1818 skøde udstedt af Anne Jensdatter, enke efter afdøde selvejergårdmand Morten Pedersen, på hendes ejende og påboende gård, Kiersgaard kaldet, til hendes søn Peder Mortensen Toustrup.
Hartkorn 4 td. 1 skp. 3 fjk. 1 alb. Købesum 1.200 rbd. navne værdi.
Peder Mortensen har desuden ved aftægtskontrakt af dags dato sikret sin moder husværelse og underholdning mv. i hendes levetid.
Tinglæst 30. maj 1818.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1813-18, fol. 568a-b. (B79, SP19).

Vi får altså ikke nogen præcis oplysning om Morten Pedersens køb af Toustrup, som han i følge Johan C. Sulkjær: Snejbjerg Sogn. II. 1927. s.53, var ejer af i 1787. (Må være udledt af folketællingen).
Jens Ahle ejede Toustrup til 1785. (Kilde ??).

Morten Pedersen har tilsyneladende ikke fået tinglæst sit skøde, som heller ikke nævnes i det ovennævnte navneregister til skøde- og panteprotokollerne fra 1772.

Der findes ikke noget skifte efter Morten Pedersen 1810 i Hammerum Herreds skifteprotokol, så enken Anne Jensdatter har formodentlig siddet i uskiftet bo.

Mvh.
Ole Bech Knudsen”

Note:

Mads Pedersen kaldet Mads Østergaard var født i 1701, hans moder hed Karen Madsdatter, og hans fader var muligvis Peder Jensen (Birkedommer). Han var først gift med Maren Lassdatter (1710 ’96 1751), hans anden kone, Morten Pedersens moder hed Anne Mortensdatter, hun var datter af Morten Christensen den ældre i Hesselbjerge, hun havde først været gift med Peder Madsen i Brande. Hun var søster til Jens Hansen Borups kone Mette Mortensdatter. Der er noget der tyder på, at hun var svigermor til Jens Christensen i Lindet og Troels Jørgensen den ældre i St. Sandfeld. Anne Mortensdatter døde i 1770, og Mads Østergaard døde i 1772.”

Nogle af mine ikke-fund:

Alt det der ikke er grund til at andre atter prøver at lede efter:

“1. Skifte efter Morten Pedersen. Anne Jensdatter har formentlig siddet i uskiftet bo, og det er så årsagen til, at hverken Ole Bech Knudsen eller jeg har kunnet finde et skifte.
2. Morten indtegnet i Tømmerlaugets Laugsprototoller i København.
3. Morten som Snedkerlærling i København i Svendenes regnskabsbøger
4. Skifter efter Mortens forældre. Hastrup Gods indeholder alene et “General Hoveri-Reglement”

14/12-2023
HBS”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg tager på Vestjyllands Højskole til “Skriv dit liv”

Højskoleliv og energiregnskab

Jeg tager på Vestjyllands Højskole til “Skriv dit liv”

At tage på højskole er for mange ren sommeridyl – for mig er det også et spørgsmål om energi, mod og vilje. Med en forfatterdrøm, der ikke vil slippe, og et nøje planlagt energiregnskab i bagagen, tager jeg springet og drager til Vestjyllands Højskole for at skrive mit liv.

Åh, hvor jeg allerede glæder mig til igen at være på højskole. Jeg elsker at synge fra Højskolesangbogen til morgen- og aftensamlingerne. Det er mange år siden sidst. Jeg har ikke turdet – men nu skal det være.

Jeg har ikke noget imod andre mennesker, jeg har bare ikke så meget behov for dem. Og for mig er fem mange – men nu vil jeg altså på højskole igen.

Marie Østergaard Knudsen, der har skrevet bogen, jeg p.t. (gen-)læser:

“Skriv om din slægt – sådan fortæller du om andre og bliver læst”,

holder kurset “Skriv dit liv” i juni måned på Vestjyllands Højskole. Og min forfatterdrøm vil ikke dø.

På side 87 skriver hun bl.a., “Min målgruppe for denne bog er slægtsforskere, der gerne vil skrive om deres aner.” Det er lige noget for mig, og jeg er nødt til at lære det. Historierne står i kø, men jeg ikke finde ud af det.

Psykologen ville juble over, at jeg drager ud fra mit eksil.

Jeg plejer ikke at holde sommerferie, for jeg kan bedst lide, når dagene er, som de plejer, men i år skal det være. Jeg har bestilt enkeltværelse, så jeg kan trække mig tilbage, når det er nødvendigt af hensyn til energiregnskabet.

Masser af “greb”

Jo mere, jeg læser i bogen, jo flere idéer har jeg til “greb”, som man måske også bare kunne kalde udgangspunkter. Steder i menneskers liv, hvor der sker noget livsforandrende, eller hvor de træffer eksistentielle valg:

  • Oldefar beslutter at rejse fra Frankfurt for at arbejde som hattemagermester på Brede
  • En af hans sønner og en svigersøn stjæler 20.000 hatte og 4 kilometer hattebånd fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg
  • En anden søn melder sig til Frikorps Danmark og kæmper på Østfronten på tysk side
  • Morfar går “på tvang” med det lille husmandssted i 1925. Han tænker, at de, der overværer auktionen, mener, at han nu har sat det over styr, hans forældre havde bygget op
  • Far flytter fra Kgs. Lyngby til Vestjylland og skriver i et af sine breve “hjem”, at det bliver rart at komme til Sjælland i ferien, for “her siger de kun a’ og do”

Energiregnskabet

Jeg var til Danske Slægtsforskeres generalforsamling, fordi der var mange mennesker, jeg gerne ville træffe i den virkelige verden. Vi har kun skrevet sammen – nogle i 15-20 år.

Det var en lørdag, og først tirsdag fungerede min hjerne normalt igen. Jeg var fuldkommen udmattet. Da jeg gik hjem derfra, tænkte jeg “Det gør jeg aldrig mere”, selvom jeg havde forberedt mig grundigt: var udhvilet, stået tidligt op, drukket den gode morgenkaffe med den gode mælk, kørt med DSB 1. klasse, stillekupé osv.

Jeg havde dog ikke forudset, at anden deltager gerne ville følges fra stationen og derhen og samtalede hele vejen, og at en tredje deltager gerne ville underholde på stationen efter generalforsamlingen, lige til mit tog kom og reddede mig ud af kniben. Jeg havde mest lyst til at sige “Åh, vil du ikke godt tie stille”, men det gør man jo ikke, og der var ikke et sted, jeg kunne flygte hen.

Men nu tænker jeg, at det alligevel var det hele værd. Nu ved jeg, at det koster noget, og at depoterne langsomt fyldes op igen efterfølgende. Det tager bare nogle dage, men sådan er det at have Aspergers syndrom. Verden bliver god igen, jeg klarer det, men det tager sin tid.

Man skal ikke spørge en autist “Hvad kan du?”. Man skal spørge “Hvad koster det?”, hørte jeg Christina Sommer sige i en video. Og det koster noget at være sammen med andre, også selvom man gerne vil.

Men jeg skal altså på højskole.

Jeg glæder mig allerede helt vildt!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.