Sarah Davies

Sarah Davies

En utrolig spændende mail

En utrolig interessant mail om Sarah DAVIES 1843 – 1877

I går fik jeg denne mail via min TNG-side:

Good afternoon, I was intrigued by your family story especially as I believe Sarah Davies b 1843 is my 2xgreat aunt. I have taken a DNA test to help with my family research but don’t think there are any living descendents from the relevant line (apart from my direct family) so unable to use this as proof. Would you be interested in me sharing more information? I would value your input as you are obviously more of an expert than I am! Hope to hear back from you.
Kind regards
Amanda Sale

Georg Christian Kastrup Nissen gift med Sah DaviesDet sker utrolig sjældent, at der er tilbagemeldinger på TNG-siden, så selvfølgelig svarede jeg Amanda, at jeg er interesseret i mere information. Selv har jeg ikke kunnet finde mere end arvesagen i Udenrigsministeriet, idet familien dør i Indien.

Hi Amanda

Thank you very much for your interesting e-mail.

Sorry for my late reply, but I have just started working on a time consuming project: SEO, which stole some hours from my day.

I also had to read a little bit backwards about Sarah DAVIES, as it is many years since I worked with that part of my family. It dates back to 2009.

I am related to Sarah this way: “Hanne B. STEGEMÜLLER is the 2 x cousin 4 times removed of the husband of Sarah NISSEN (Born DAVIES)”  meaning not very close 😎 but it was great fun to work with a young genealogist, who was very creative. This is a graphical view of the relationship between Sarah and me.

I send you some images without watermarks that might be nice for you to have in your own database. The names on the files makes it easy to tell who is who. I have spend many hours renaming files…

If I can be of any help with for instance translating or something alike please tell me. I’ll be happy to assist.

Yes for sure: I would be really happy, if you will share some information. That would be great!

I have been thinking about DNA-test as well, but I think I am a very traditional genealogist and prefer data that I can find in parish registers, censuses and somewhere in the archives. I know that  this might be an old fashioned way of doing genealogy.

I hope to hear from you again.

Kind regards,
Hanne,
Denmark

Relationen til Sarah Davies

Nærtstående kan man ikke kalde hende “Hanne B. STEGEMÜLLER er 2 x kusine 4 gange forskudt til ægtemand til Sarah NISSEN (Født DAVIES)” men det var sjovt at arbejde sammen med Simon Vind Petersen tilbage i 2009, hvor vi fandt virkelig meget. Han var utrolig dygtig og kreativ. Selv er jeg mere traditionel.

Sarah døde i barselsseng den 14. september 1877 i Dhari, Gujaråt, Indien.

Manden på billedet ovenover er Georg Christian Kastrup NISSEN, gift med Sarah i oktober 1867, født i Simmerbølle på Langeland i 1837, død i Baroda, Gujaråt, Indien i juli 1897.

Han gjorde rejsen til Indien sammen med sin bror Eli Frederik Ferdinand NISSEN, og de to langelændere blev berømte:

Eli Frederik Ferdinand Nisssen

DNA-tests i slægtsforskningen

Der er flere og flere, der tager en DNA-test som led i deres slægtsforskning. Her er en kort forklaring fra Danske Slægtsforskere på, hvordan det foregår. Som jeg læser det, kan det primært bruges til at opspore nulevende slægtninge. Og så er der vist nogle firmaer, der tjener helt godt på det.

I mit tilfælde ville det jo selvfølgelig vise noget om min biologiske familie, og jeg kunne være interesseret i at få viden om den via de halvsøskende, jeg er klar over, jeg har. Bortset fra det har levende efterslægt aldrig rigtig interesseret mig, og min primære interesse er min adoptivfamilie, idet det er der, jeg føler, jeg hører til.

 

 

,

Carl Frederik Kristensen 122 år i dag

Carl Frederik Kristensen 122 år i dag 4

Jeg holdt af min morfar

Jeg har  ikke glemt, jeg har skrevet om ham før…

I har også set billedet før, jeg holder bare af det. Maskinen, han sidder på, kaldes en aflægger.

Min morfar Carl Frederik Kristensen kunne være fyldt 122 år i dag. Han havde det, man helt igennem kan kalde et møg-liv. Han var født på den jyske hede (Skærlund i Brande Sogn) i 1899.

Faderen døde, da morfar var 18 år og moderen af den spanske syge, da han var 24 år. Han overtog fødehjemmet “Schiøttsminde” i Skærlund, knoklede igennem sammen med søsteren Thora som hjælp, men det gik ikke. Han gik på tvangsauktion som 26-årig i 1925, fordi han ville mekanisere landbruget, der var på 54 tdr. land. Faderen Bertel Kristensen havde drevet det med heste, men morfar ville have moderne landbrugsmaskiner blandt andet selvbindere. Han fik imidlertid forkøbt sig på maskinerne. Forskellige profitmagere gjorde udlæg i ejendommen og tjente godt på det, og morfar måtte til sidst give op.

I 1977 blev der udarbejdet en slægtsbog af “Dansk Slægtsforskning, Fredericia”, og til den fortæller morfar selv:

Det var ikke rart på auktionsdagen at stå til skue for dem, der var kommet for at overvære auktionen, det var, som man kunne mærke, at de tænkte: “Nu har han da fået sat det over styr, som hans forældre har slidt for”. Det er ikke nogen rar fornemmelse at få, det har på en måde haft stor indflydelse på mig, det gik også ud over min søster Thora, der havde slidt i det for at hjælpe mig og intet fik ud af det. Jeg havde jo prøvet for lidt og var for selvklog.

Jeg kan næsten blive trist over at læse den passus.

Efter tvangsauktionen

Årene fra 1926 – 1933 gik med skiftende arbejde rundt om i landet. I 1933 traf han min mormor Mary, og de giftede sig i november 1933 og bosatte sig i en lille toværelses lejlighed.

Carl fik nu igen arbejde hos Alfred Nielsen dels i et mergelleje, dels i mosen, og selv om arbejdslønnen var lille, blev der efterhånden samlet lidt møbler til det lille hjem. I 1935 får de min mor.

I 1937 fik Carl influenza, efterfulgt af lungebetændelse og dobbeltsidet bughindebetændelse, og da det var næsten umuligt at få nogen form for hjælp, blev det et økonomisk hårdt slag for familien.

Efter sygdommen gik det fremad igen med skiftende arbejde ved dræning, mergling, tørveæltning mv., resulterende i, at de kunne købe en lille ejendom på 11 tdr. land ved Blåhøj Mejeri, som han drev nogle år samtidig med arbejdet ude.

Mormor vil til Højby i Ods Herred, hvor hun er fra

Ca. 1950, hvor min mor er 15 år gammel, rykker familien til Ellinge Lyng i Højby, men morfar skal stadig tjene pengene ved forefaldende arbejde rundt omkring i landet. Det går selvfølgelig ikke i det lange løb, og det ender med skilsmisse.

Han får endelig fast arbejde på Specialbeton i Odense som cementstøber (fra 1952 – 1968). Følgende gør mig rasende – jeg kan godt huske uret, et elektrisk vækkeur efter 16 års knokleri:

I 1968 måtte Carl ophøre med arbejdet og gå på folkepension. Den sidste dag på virksomheden takkede ledelse ham for lang og tro tjeneste, og han fik overrakt et elektrisk ur.

Kolonihaverne

Carl Frederik Kristensen 122 år i dag 6Selv husker jeg morfar have det allerbedst, når han var i sin lille kolonihave i Odense. Den første have var ret lille, og huset på den var tilsvarende småt – men der var hyggeligt! Haven var fyldt med frugtbuske – især stikkelsbær, som blev lavet til stikkelsbærgrød. Det smagte glimrende og morfar var dygtig til at lave mad.

På et tidspunkt solgte han det lille kolonihavehus, og fik en større grund med flot helt nyopført hus på i haveforeningen “Skytteløkken” i Odense. Da var han desværre bare blevet for gammel til at kunne holde det. Som en slags arveforskud gav han det derfor til Jytte og hendes mand (psykopaten), der solgte det og brugte pengene til udbetalingen på gården i Hårby på Sydfyn.

Sådan endte det

  • 1976/77 bor han i en lille etværelses pensionistbolig i Odense
  • 1979 (juli) flytter han ind hos min mor m.fl. i Svaneke – og her bliver han ikke behandlet ret godt men som en klods om benet. Han kan ingenting, helbredet vil ikke mere, så han sidder dag ud og dag ind i et baglokale til en slags  skobutik og kigger ud i luften eller på fjernsynet.
  • Efter juli 1980 (for jeg er flyttet), flytter han ind på Svaneke plejehjem.
  • 1982, 3. november dør han på plejehjemmet og bliver begravet på Olsker kirkegård.

Jeg har på fornemmelsen, at min sociale indignation stammer fra denne historie!

Kilder, kilder, kilder, kilder

Kilder, kilder, kilder, kilder 8

Sig mig lige om kilderne er hemmelige

Jeg undrer mig over, at mange slægtsforskere ikke angiver deres kilder. Det nedsætter troværdigheden af ellers fine oplysninger.

  • Hvad kan grunden være?
  • Hvorfor lægger man udokumenterede oplysninger på sin hjemmeside eller i  en af de store – typisk amerikanske – databaser?

En fremragende database – uden kilder

Jeg har fundet en fremragende database med mange fornemme indgange til min biologiske slægt herunder min biologiske fars navn (jeg kendte det i forvejen), men databasen rummer ikke en eneste kildeangivelse, selvom der er registreret mere end 204.000 personer… Til sammenligning har jeg selv registreret lidt over 4.400 personer. Jeg har aldrig forsøgt at samle et enormt stort antal personer men koncentreret mig om at fortælle historierne. Stamdata skal være korrekte, men de er bare en forudsætning for at fortælle historierne. Jeg forstår overhovedet ikke dem, der samler over fx 100.000 personer. Hvad vil de med dem?

Jeg har skrevet til ejeren af databasen med min fars navn og spurgt, hvad hans kilder til oplysningen er og hvilken relation, han har til ham. Desværre har jeg ikke fået svar. Det ville ellers være utrolig spændende, at komme nærmere på ham.

Oplysningerne i databasen er rigtige. Med udgangspunkt i den har jeg kunnet gå til de originale kilder og få informationerne verificeret. Det har givet adskillige gode timer. Således er jeg blevet meget klogere på min biologiske fars side.

De manglende kilder er ikke noget problem, så længe vi er i fortiden, for der kan jeg jo bare selv kontrollere oplysningerne, hvilket jeg gør under alle omstændigheder, men hvis der fx er tale om dødsfald efter ca. 1960/70, er det umuligt at verificere dem på nuværende tidspunkt og derfor vil jeg ikke bruge dem direkte i min egen slægtsfil. Jeg har fundet en mellemløsning: jeg skiver oplysningen i notefeltet, men angiver at det er usikkert, da der mangler kilder. Så har jeg oplysningen og kan verificere den, når de relevante kirkebøger engang bliver tilgængelige, men den “forurener” ikke databasen.

Det er blevet så nemt at angive kilder

Da jeg startede for 18 år siden, var jeg selv ikke omhyggelig nok med at angive kilderne; det gælder fx angivelser af nyere dødsfald, hvor kommer billederne fra, hvornår holdt jeg et interview med en slægtning osv. Det svider til mig selv nu og jeg ærgrer mig gul og grøn. Men der er ikke noget at gøre ved det andet end at forsøge at samle op på det – og det er grunden til, jeg på et tidspunkt vil gennemgå Legacy-filen fra A til Å og perfektionere det, jeg allerede har fremfor at finde nyt. Det vil tage flere år, men så hænger jeg da ikke på gadehjørnerne så længe 🙂

Jeg mangler ikke angivelser af kirkebøger og folketællinger. De er angivet, men de er fra tiden med mikrokort, altså nærmest forhistorisk tid, men de skulle være gode nok. Jeg havde eget mikrokortapparat og brugte mange penge på mikrokort. Meget er forandret og det er dejligt. Jeg gav både mikrokortapparatet og mikrokortene væk for snart en del år siden.

Nu om dage er det blevet så nemt. Man kan sidde hjemme og angive kilder fx sådan:

AO Salldata – KB, “Kirkebog”. Reg. dato: 3 Sep. 2021, Odense Amt, Odense, Odense – Sankt Hans, 1729-1756, EM, Fødte, Viede og Døde – opslag: 143 af 297 opslag. Udarb. dato: 9 Sep. 2021. No. 2. Copulerede d 1te Dec: 1738. Torsdagen den 23de Octobr. hafde hæderlige og velagtbare Mand Hans Pedersen hands Kongel. Maytets., Skoele Holder udi Hunderup Skoele Troelovelse med ærlige og Gudelskende Pige Bodil Jespersdatter Bolter. Forloverne vare for ham Jochim Henric Foss, og for hende Madz Jespersen Bolter. Og Vidner velbemeldte Forlovere, at indbemeldte mands tilstand for hands mange smaae og uopfødte Börn icke tillod ham længere at sid(d)e ugift.

Jeg lægger det hele i TNG, så kan brugerne selv vurdere kvaliteten og evt. komme videre med deres egne undersøgelser.

Når jeg søger med Google efter indgange til en person, er jeg for længst holdt op med at klikke på resultater fra fx geni.com, da de altid er uden kilder, man skal til lommerne, hvis man vil vide mere, forskeren er anonym og det er tydeligt, at folk skriver af efter hinanden, da de samme fejl går igen og igen. Ingen synes at verificere deres oplysninger. Det fatter jeg ikke.

Ikke at finde noget er også et fund

Som noget nyt er jeg begyndt at angive, hvor og hvornår jeg har ledt efter en begivenhed og ikke fundet den, for det er også et resultat. Det kan fx se sådan ud:

10/9-2021: Ledt efter dåben
Odense Amt, Odense, Odense – Sankt Knud, 1698-1741, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 240 til og med 253 af 451 opslag (1730 – 1732). Efterset to gange. Ikke fundet.

Så behøver hverken jeg selv eller andre at lede det samme sted igen.

Når slægterne mødes

Arkiv Rigshospitalet

Min biologiske slægt møder adoptivslægten

Når slægterne mødes 11Det er helt vildt, og det sker vist ikke ret tit, at den biologiske slægt møder adoptivslægten, men et sådant pudsigt sammenfald har jeg fundet:

I disse dage roder jeg med direkte aner i min biologiske slægt. I januar 1904 (Maribo amt, Fuglse Herred, Rødby Sogn, 1903-1913, opslag 88 af 378 opslag), bliver Vilhelmine STOLLESEN (Født TØMMESEN) døbt af kapellan Sevaldsen. Hun er min biologiske oldemors brors første kone. Ægteskabet holder kun tre år, før de bliver skilt ved bevilling.

Kapellan Sevaldsen er lig Jens Christian SEVALDSEN (1870 – 1956), der i maj 1915 bliver provst for Vennebjerg Herred i Hjørring Amt og livet igennem fungerer som sognepræst for Hjørring Sogn.

Han hører til i min adoptivfamilie og slægtskabet er vist grafisk her.

Det er lidt langt ude 🙂 TNG fortæller: “Hanne B. STEGEMÜLLER er 3 x kusine 3 gange forskudt til hustru til Jens Christian SEVALDSEN”, men grafikken er egentlig ret flot.

Når man har to familier

Det er skønt at have to familier, man helt legalt kan arbejde med. Den eneste ulempe er, at i den biologiske familie har jeg kun de nøgne facts, som måske bliver lidt kedsommelige. Der er ingen fortællinger at verificere, billeder at nyde eller lignende.