/3 Kommentarer/i , /af ,

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Om juraen i sagskomplekset

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Dødfødsler var en sædvanlig kendsgerning.

Når man læser dokumenterne i sagskomplekset mod Bodil Sørensdatter, der i juli 1854 føder sit og svogerens barn, er der en ting, der er slående: vil barnet ved fødslen være levende eller dødt?

I dag forventer vi altid, at det kommende barn er levende, og vi kan gribe ind, hvis det modsatte synes at være tilfældet, men ud af de mange udsagn om “hvis det er levende”, kan man måske udlede, at dødfødsler var nærmest forventelige. Det er selvfølgelig ikke overraskende, at der var mange dødfødsler. Det skal man ikke have set ret mange kirkebøger for at være klar over, men jeg har ikke tidligere set udsagn fra datidens levende mennesker om det.

De mange hjemmedåb vidner om de mange levendefødte børn, man skyndte sig at få døbt, for at de skulle være beskyttede mod fortabelsen og kunne blive begravet i indviet jord, hvis de døde kort efter fødslen. Bogen “Find din slægt – og gør den levende” har side 64 en rigtig fin fremstilling af fristerne for barnedåb, og hvad der førte til de mange hjemmedåb.

Livsstraf eller forbedringshusarbejde?

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm BirkVed Dragsholm Birk kommer dommer Svanenskjold og hans fire meddomsmænd frem til, at Bodil Sørensdatter skal idømmes 1 års forbedringshusarbejde.

Landsoverretten samt Hof- og Stadsretten samt Højesteret kommer frem til, at hun skal miste sin hals (dvs. livet) og hovedet sættes på en stage. Jeg er ikke helt klar over, hvad en “stage” er men tror bare, det er en ganske almindelig pæl.

Man må selvfølgelig spørge sig selv, hvordan de involverede instanser kan komme frem til så forskellige resultater for den samme “forbrydelse”. Lad os dykke ned i det.

Lidt om juraen

Udgangspunktet er 6-6-7- og 6-6-8 i kapitlet om manddrab i Christian den femtes Danske Lov (DL) fra 1783, der lyder:

6-6-7
Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet sættis paa en Stage.

6-6-8
Vorder noget letfærdigt Qvindfolk med Barn, og med sin Barnefødsel i Dølsmaal omgaar, og ikke bruger de ordentlige beskikkede Midler, som hende og Fosteret i saadant Tilfald kunde betiene, og samme Barn borte bliver, eller paaskydis at være dødt født, eller i andre Maader forkommet, da skal hun agtis saasom hun sit Foster med Villie hafde ombragt.

  • Den første bestemmelse (DL 6-6-7) drejer sig om kvinder, der decideret dræber deres børn
    • Letfærdig: en kvinde, der er blevet gravid udenfor ægteskab
    • Foster: der skelnes ikke mellem ufødte og nyfødte, men barnet skal være levende ved fødslen (eller kunne hun jo heller ikke ombringe det)
    • Kvinden skal have forsæt til drab
  • Den anden bestemmelse (DL 6-6-8) drejer sig om hemmelige graviditeter og fødsler
    • At omgå sin fødsel i dølgsmål betyder, at kvinden har holdt sin graviditet hemmelig og forsøgt at skjule den, og at hun har født et afsidesliggende og øde sted
    • “De ordentligt beskikkede midler” drejer sig først og fremmest om at søge hjælp fra en jordemor (eller evt. en anden)

I dag er vores udgangspunkt “uskyldsformodningsreglen” (“… uskyldig indtil det modsatte er bevist”), som ganske vist ikke fremgår af nogen lov, men som uden tvivl er gældende. Sådan var det også under DL, hvor anklageren skulle bevise gerningsmandens skyld, lige bortset fra sager om fødsel i dølgsmål … Når det var klarlagt, at et barn var født, måtte kvinden selv bevise, at hun ikke selv forsætligt havde ombragt det.

Bestemmelserne er jo egentlig klare, så hvordan kommer birkeretten frem til andet end livsstraf?

Landsoverretten og Hof- og Stadsretten læser bestemmelserne meget tekstnært men siger ligefrem

Hun vil saaledes ikke undgaae at ansees efter L.(Lovens) 6-6-8, cfr. Art. 7.

Jeg læser det nærmest, som om de siger: “Vi kan desværre ikke komme frem til andet resultat”.

Svanenskjold og de fire domsmænd er selvfølgelig klar over, at hun har holdt graviditeten hemmelig men hvorfor? Ja fordi barnefaderen har pålagt hende det, og fordi hun var bange for sin søsters (hans kones) reaktion. Hun ved ikke, at svogeren har tænkt på at fortælle sin kone om fødslen, og at han er barnefader, og at det er hans hensigt at lade barnet vokse op blandt deres egne børn, hvis barnet i det hele taget lever. Med andre ord bliver hun under hele graviditeten presset til at holde den hemmelig.

naar tillige hensees til den aandelige Tvang, hun saavel paa Grund af Medtiltaltes Paalæg om at dølge Svangerskabet som ligeover for sin Frygt for Søsteren

Hun har født hjemme i sin seng, der står midt i stuen og altså ikke et afsides liggende sted. Hun har ganske vist ikke tilkaldte jordemoderen, og hun tilkalder ganske vist ikke hjælp fra sin far, der er tilstede i fødselsøjeblikket, men hun fortæller, at det skyldes, hun ikke tør.

Så hun

drages til Ansvar for den uforsvarlige Ligegyldighed for sit Fosters Frelse

Sagt på en anden måde:

  • Svanenskiold og hans fire meddomsmænd tolker DL forstående overfor den tiltalte, idet de vurderer, at der ikke er noget bevis for, at hun har foretaget sig noget i den hensigt at berøve sit nyfødte barn livet, hvis det i det hele taget har været i live ved fødslen.
  • Og de forholder sig til, at den tiltalte har været under et meget stort pres fra barnefaderen for at skjule svangerskab og fødsel, samt hendes frygt for søsterens reaktion på hele forløbet.

Billedet af DL 6-6-8 fra 1683 herunder stammer fra Ole Westermanns originale udgave af loven, som er gået i arv i hans familie – lidt medtaget af tidens tand og af og til mangler der nogle sider – og som hans far fik indbundet på ny. I sandhed et klenodie.

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg vil gerne være social i et fagligt fællesskab

Jeg vil gerne være social i et fagligt fællesskab

Fordele og ulemper ved en autismespektrumforstyrrelse

Jeg vil gerne være social i et fagligt fællesskab

Det “sociale” driller mig mere og mere, og det havde jeg en længere samtale med psykologen om i den forgangne uge. Hun har heldigvis stor erfaring fra sine mange klienter med en autismespektrumforstyrrelse.

Så længe jeg passer ECT-behandlingerne, passer den bipolare lidelse sig selv, hvilket jeg er mere end lykkelig for. Jeg hader behandlingerne, da den hermed forbundne dødsangst er stigende, men det må vi (psykologen og jeg) jo finde ud af.

Til gengæld fylder autismen mere og mere, uden jeg kender årsagen, men det gør egentlig ikke noget. Jeg har det jo sådan, at der er meget, jeg kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Jeg elsker diagnosen, for den har ført til, at jeg endelig kunne blive den, jeg altid har været.

Jeg har længe vidst, at jeg ikke har noget imod andre mennesker, jeg har bare ikke så meget behov for dem. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke af og til har behov for at dele tanker og følelser; også jeg har behov for et vindue mod verden. Det har alle mennesker vel – men i varierende grad. De skal måske lukke vinduet op, men jeg kan nøjes med at kigge ud af det. Andre har måske behov for at gå ud at spise og småsnakke om hverdagshændelser siden sidst. Jeg foretrækker fællesskaber – virtuelle eller IRL – om en fælles (sær-)interesse.

Jeg vil gerne være social i et fagligt fællesskabEt eksempel på et sådant fagligt fællesskab er arbejdet med sagskomplekset om Bodil Sørensdatter, der i dølgsmål i 1854 føder sit og svogerens døde barn.

Da jeg ikke selv er dygtig nok til hverken at finde de originale kilder i en retssag eller at tyde dem, har jeg aktiveret mit virtuelle netværk, og det har ført til sagens opklaring og en lang række artikler på hjemmesiden. Nederst på denne side findes en liste med de foreløbige links.

Det har kombineret mine særinteresser (slægtsforskning og historie) med det faglige fællesskab. Slægtsforskning er meget mere end datoer.

Hvis jeg skal have en eller flere venner

Hvis jeg atter skal indgå i en venskabelig relation, er det en helt afgørende forudsætning, at den bygger på gensidig respekt. Mit liv har budt på tilstrækkeligt mange ydmygelser, så dem behøver jeg ikke gentage. Jeg vil ikke længere “gøres forkert”, og jeg vil ikke længere skulle forsvare mig selv, mine holdninger og mine gerninger. I overført betydning og relaterende til billedet i toppen: man skal trække hinanden op ad bjerget – ikke skubbe ned ad det. Jeg synes sådan set, at jeg er okay, som jeg er, trods iboende fejl og mangler. Prisen i et venskab kan blive for høj.

Jeg er god til at være alene – jeg kan rigtig godt lide det, men det er ikke rart at føle sig ensom, og især jul, nytår og dagene derimellem er en svær tid. Der er lidt “Den lille pige med svovlstikkerne” over det. Man ved, at flertallet er sammen med deres nærmeste, og selv er man alene. Jeg føler mig marginaliseret, hvilket selvfølgelig ikke er rart. Nu er det overstået for denne gang, og jeg ånder lettet op ved tanken om, at der er 10½ måned til hele cirkusset begynder forfra.

Sikke meget slægtsforskning og historiefortælling, der kan nås inden da.

Jeg vil gerne være social i et fagligt fællesskab

Links tilhørende historien om Bodil Sørensdatter

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Barnelig i mose 1854 – om de fortsatte forhør

Barnelig i mose 1854 - om de fortsatte forhør

Svanenskjolds tanker om Bodil Sørensdatter

Barnelig i mose 1854 – om de fortsatte forhør

Der er dukket flere forhør op, for man kan ikke bare bladre. Der er ikke register eller sidetal, så man må selv gennemtrævle alle sider for at finde dem.

Det arbejde har Ole Westermann gjort, og han har også tydet, hvad han har fundet. Derfor har vi nu de forsatte – og afsluttende – forhør i sagen om barneliget i mosen fra 1854.

Det omfattende sagskompleks drejer sig om, at man den 2. august 1854 finder liget af en lille pige i en græsmose. Barnemoderen er den 30-årige Bodil Sørensdatter, der idømmes en livsstraf, hvilket med vore dages ord er en dødsstraf (men benådes af Kong Frederik den 7.). Barnefaderen er Gårdmand Lars Larsen, der er gift med hendes søster … Vi bryder os ikke rigtig om ham.

Om læsbarhed

Selv efter dokumenterne er tydet, kan de være vanskelige at læse. Ikke alene på grund af de gamle ord men også på grund af den omvendte ordstilling, de indskudte sætninger og de manglende kommaer. Hvis du ikke er vant til gamle retssager, men alligevel gerne vil følge med i sagskomplekset, kan det anbefales først at skimme og dernæst at læse langsomt. Så giver det pludselig mening.

Når man redigerer og sætter hjemmesiden op, står man man med et valg: skal man følge det, som egentlig er det “rigtige”, nemlig at bruge den oprindelige linjedeling, eller skal man lave nutidig linjedeling? Af hensyn til læsbarheden har jeg valgt det sidste.

Hvis du oplever fejl eller problemer, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg lagde især mærke til:

Fornøjelser

Pigerne på Odden gik til dans, indtil de blev 30 år gamle. Derefter ansås de at være for gamle til den slags.

Om at argumentere sig ud af varetægtsfængslingen

Selvom gårdmand Lars Larsen sidder i arresten, bliver han løsladt, da han argumenterer som følger: “… da det for ham som Familiefader og Forsørger er af stor Vigtighed, navnlig i denne Tid, da Høsten er i Gang og det af Mangel paa Arbeidskraft er høist vanskeligt i det for Tiden stedfindende ustadige Veir, at faae Sæden bjerget, om muligt at kunne blive løsladt …”.

Han lover at blive på sin bopæl, og at han nok skal møde, når retten kalder. Han udpeger et par betroede mænd, der skal love (cavere) for ham. Jeg kan ikke på nogen måde forestille mig, at man i dag kan argumentere sig ud af en varetægtsarrest.

Det fortæller selvfølgelig om høstens vigtighed i en tid, hvor der ikke var langt til fattighuset og måske også om, at der er en højkonjunktur, når der åbenbart mangler arbejdskraft?

Bodil Sørensdatter ændrer forklaring

Under de første forhør fortæller Bodil Sørensdatter, at hun bærer det døde barn ud i haven i sit forklæde og begraver det der.

Under forhøret den 4. september 1854 fortæller hun, at hun forklarede sig på den måde, fordi hun var bange for, at man – når man havde fundet et lig uden arme og skulderblade – skulle tro, at det var hende selv, der havde lemlæstet barnet.

Har Svanenskjold medlidenhed med Bodil Sørensdatter?

Barnelig i mose 1854Jeg tror, dommer Svanenskjold, som er vist på billedet til højre, kan lide Bodil Sørensdatter og måske endda har medlidenhed med hende på grund af den frygtelige situation, hun befinder sig i.

Således skriver han den 15. september 1854 blandt andet:

“Dommeren bemærkede, at Arstden under samtlige Forhører har udviist —– en phlegmatisk Rolighed; men hun har derhos tillige i den Maade hvorpaa hun ved et afgiven Forklaring har udtrykt sig, — viist at hun vel forstod og opfattede de til hende rettede Spørgsmaale, og har hun i det Hele lagt for Dagen, at hendes Forstandsevner ere af en saadan Beskaffenhed at hun er fuldkommen istand til at reflectere over hvad hun siger og foretager sig — —-.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i , /af ,

Barnelig i mose 1854 – om forhørene

Barnelig i mose 1854 – om forhørene

Om forhørene i Dragsholm Birk

Barnelig i mose 1854 – om forhørene

I begyndelsen af august 1854 fandt man liget af et nyfødt pigebarn i et mosehul på Gårdmand Jensens mark i Overby i Odden Sogn, Odsherred, Holbæk Amt.

Idet slægtsforskere er nogle meget hjælpsomme mennesker, er forhørene allerede nu færdigtydede. Den del har Ole Westermann sørget for. Jeg har sat dem op på denne side. Der vil komme flere dokumenter i dette omfattende sagskompleks.

Det er en meget lang tekst, så vi har arbejdet med at sikre læsbarheden mest muligt. Det er blandt andet derfor navne og tildels stillingsbetegnelser er markeret med fed skrift.

Indeværende artikel har Ole Westermann og jeg skrevet i fællesskab.

Konklusionen er

Den fødende kvinde er Bodil Sørensdatter og barnefaderen er hendes svoger Lars Larsen.

Sagen ender med, at Bodil Sørensdatter og Lars Larsen dømmes for henholdsvis fødsel i dølgsmål (hemmelighed) og hor.

Bodil Sørensdatter dømmes ved ekstraretten i Dragsholm Birk til 1 års forbedringshusarbejde. Denne dom ændres ved Overretten til livsstraf (som vi i dag kalder dødsstraf) og hovedet skal sættes på en stage. Han slipper med 4*5 dages fængsel på vand og brød. Der var forskel på folk!

De bestemmelser, der er i brug, er Danske Lovs 6-6-7 jfr. 6-6-8. Loven er fra 1683, og begge bestemmelser findes i kapitlet om manddrab. De lyder:

6-6-7
Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet sættis paa en Stage.

6-6-8
Vorder noget letfærdigt Qvindfolk med Barn, og med sin Barnefødsel i Dølsmaal omgaar, og ikke bruger de ordentlige beskikkede Midler, som hende og Fosteret i saadant Tilfald kunde betiene, og samme Barn borte bliver, eller paaskydis at være dødt født, eller i andre Maader forkommet, da skal hun agtis saasom hun sit Foster med Villie hafde ombragt.

Dommen stadfæstes af Højesteret men formildes af Kong Frederik den 7. (ham med “Folkets kærlighed min styrke”) til forbedringshusarbejde på Kongens nåde med forventning om endelig benådning på hans fødselsdag i 1857, hvilket opså skete.

Bestemmelsen i Danske Lovs 6-6-8 er fuldstændig i modstid med vore dages retspleje, hvor det er anklagemyndigheden, der skal bevise, at barnet var levendefødt og ombragt af moderen.

Strøtanker under gennemlæsning af forhørene

Da jeg første gang læste forhørene, tog jeg noter om stort og småt blandt andet om livet på landet, således som det fremgår nærmest i bisætninger. De følger herunder:

Distriktslægen giver op

Bodil Sørensdatter føder om morgenen den 23. juli 1854. Da man finder liget den 3. august, mangler det både arme og skulderblade. En nærliggende tanke er, at de er ædt af ræve. Også det meste af ansigtshuden mangler.

Læge Kongsted opgiver også temmelig hurtigt og siger, at liget er så forrådnet, at det ikke giver mening for ham at undersøge det yderligere for, om barnet skulle være født levende eller dødt.

Bodil Sørensdatter fortæller  til dommeren, at hun har begravet efterbyrden i askemøddingen, men man finder den ikke. Også her er det en nærliggende tanke, at ræve har været på spil, for de kan lugte den slags på lang afstand.

Åreladet

Man smutter en tur hen til jordemoderen for at blive åreladet.

Menstruationer var ikke privatsager

Lars Larsen har godt styr på Bodils menstruationer, og selvom de jævnligt har sex i diverse udhuse, er det da alligevel lidt usædvanligt:

“Bodil Sørensdatter har undertiden lidt af standset Menstruation, og var dette navnlig tilfældet for 3 a 4 Aar siden, da hun samtidig med at Comptens Hustue laae i Barselseng leed deraf, men indfandt sig Menstruationen en Dag i de Dage paa en Tid Gjordemoderen var tilstæde, som da tilsaae Bodil.”

Og der er måske heller ikke noget at sige til, at Bodil Sørensdatter ikke kunne have sine menstruationer i fred, når hendes seng stod i samme værelse som det, hendes søster og svoger sov i. Om Bodils seng var der bare et forhæng.

“Han siger i saa Henseende, at Samleiet har fundet Sted i Udhusene til forskjellige Tider, og han har ikke søgt Seng med Bodil, der ligger i samme Stue som Comp og Konen.”

Jordemoderen er næsten det vigtigste vidne

Det er vel egl. meget fornuftigt – og den eneste mulighed man havde – at bede jordemoderen undersøge de kvinder, der kan komme på tale som havende født de seneste 2-3 uger.

“Dommeren bemærkede, at han havde fundet sig foranlediget til at lade Fruentimmerne Bodil Sørensdatter og Mariane Jensdatter undersøge af Districtsgjordemoderen Madame Olsen heri Byen, som efter foretaget Undersøgelse erklærede, at Sidstnævnte ikke kunde skjønnes nogensinde, at have født, hvorimod Førstnævnte med Bestemthed kunde skjønnes at have født for en 14 Dage eller 3 Uger siden. -”

Da distriktsjordemoderens har fremlagt sin erklæring, er løbet kørt for Bodil. Hun må nødvendigvis tilstå!

Ville Bodil Sørensdatter have dræbt et levende barn?

Bodil gentager gang på gang, at barnet var dødt ved fødslen, og at hun aldrig kunne komme i tanke om at dræbe et levendefødt barn. Vi må tro hende på hendes ord!

Hun udbygger sin forklaring med, at selvom hun lægger dynen henover barnet, så passer hun på, at det – hvis det nu alligevel skulle være i live – vil kunne ånde. Hun ligger hele dagen i sengen med det døde barn. Det må være frygteligt.

Det var – og er vel – et tegn på en forestående fødsel, at man anskaffede sig børnetøj. Det har Bodil Sørensdatter ikke gjort, da hun regner med at kunne låne af sin søster, som selv er gravid, og jo bekvemt nok også er lige i nærheden og gift med barnefaderen …

Bodils far er ingen støtte, men mænds rolle var dengang en ganske anden

Hendes far er en ældre 66-årig aftægtsmand på gården. Han er i stuen, da hun føder ved 9-tiden om morgenen, men han kommer ikke hen til sengen, selvom hun jamrer sig. Hun tør ikke sige noget til ham.

Vi er dog enige om, at man nok skal være varsom med at (be)dømme ham i sagen. Mænds rolle var dengang helt anderledes end i dag.

Det skulle for alt i verden holdes hemmeligt

Jeg sidder og undrer mig over, hvordan i alverden Bodil Sørensdatter kunne holde sin graviditet hemmelig, når de boede så tæt. Godt nok har Lars Larsen pålagt hende at hemmeligholde (det gamle ord er “dølge”) selve graviditeten, men han havde (vist) ikke gjort sig forestilling om, at hun også skulle føde i dølgsmål (hemmelighed).

Bodils søster må da have bemærket det, og Bodils far kan da heller ikke have undgået at se det. En kvinde i 9. måned er ikke til at tage fejl af!

Jeg bryder mig ikke om Lars Larsen, der udtaler følgende:

“Uagtet Compten som omforklaret havde paalagt Bodil at dølge sit Svangerskab, var det dog ingenlunde hans Mening, at hun, naar Tiden kom skulde føde i Dølgsmaal, eller at Barnet hvis det fødtes levende skulde ombringes, men han vilde at hendes Svangerskab, saa længe som muligt skulde skjules, for at Comptens Kone ikke længere tid end nødvendigt skulde i den Tilstand hun befinder sig, bære den Sorg og Krænkelse som det maatte foraarsage hende at erfare hvad der var skeet; det var derfor hans Agt, naar Tiden kom at Bodil skulde føde, at aabenbare Sandheden for hans Kone, og hvis Barnet levede, da at faae hendes Samtykke til at lade det opføde med deres egne Børn”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.