Han fik aldrig mere end en etværelses

En arbejdsmands endeligt

Han fik aldrig mere end en etværelses

Et liv kan måles i kvadratmeter. Fra 8 m² med lokum i gården til et plejehjemsværelse og den sidste etværelses med låg: fortællingen om en arbejdsmands sidste år er også fortællingen om trange rum, en slidt krop og den stille ensomhed, der kan gemme sig bag en lukket dør.

Noget fik mig til at tænke tilbage på min morfars – Carl Frederik Kristensens – boliger. Jeg bliver trist, når jeg ser ned over listen med de ganske få kvadratmetre. Sædvanligvis tænker jeg tilbage på det elektriske vækkeur, han fik i afskedsgave ved sin pensionering som cementstøber fra Specialbeton i Odense i 1968. De mange etværelses er dog værre. Mit eget liv er til sammenligning den rene luksus.

Artiklen rummer mange størrelsesangivelser. Det er dem, der er de centrale.

  • Kvadratmetrene stammer fra mit indre billede af morfars boliger, som jeg herefter har fyldt ud og flyttet rundt inde i hovedet, som var det et spil Tetris. Det har givet mig en fornemmelse af, hvor mange kvadratmetre, der har været i alt. Jeg håber, forklaringen er forståelig.
  • Antallet af centimeter er angivet ud fra mit indre billede, som jeg har målt efter med en tommestok. Jeg sidder virkelig med en lille tommestok foran mig. Jeg håber, at også denne forklaring er forståelig.

Allégade 68

Jeg kan nemt huske Allégade 68 i Odense, hvor han boede, da jeg var helt lille: Jeg vil tro, der har været ca. 8 – 10 m², fordi en seng er ca. 2 m², og hvis man så inde i hovedet forestiller sig et spil Tetris på skærmen, så kunne den højst stå der fem gange. Der var helt sikkert mindre plads end på mit kollegieværelse, som var 13 m² stort.

Der var lokum i gården, som altid lugtede kraftigt af “Hardol”, så der var formentlig rent nok, men jeg hadede alligevel at gå derind, uden at jeg ved hvorfor.

Boligen havde ikke et rigtigt køkken. I stedet var der højst to kvadratmetre med en terrazzo-bordplade med to gasblus og flaskegas på den ene side og i den anden side vask og lidt køkkenbordsplads. Køkkenbordet var højst 70 – 80 cm. langt. Hertil kom vasken. Han havde ingen ovn, og jeg har fået fortalt, at han så måtte stege flæskestege i en gryde, og at det var han god til, så sværen var trods alt sprød. Det er sådan noget åndssvagt noget at huske på.

Brammingevej og den nye kolonihave

Efter sin pensionering fra cementstøberiet flyttede han til en anden etværelses på Brammingevej (måske nr. 24?) i Bolbro i Odense.

Nu fik han var lidt flere kvadratmetre – denne gang på størrelse med mit kollegieværelse, dvs. 13 – 15 m².

Der var stadig ikke et rigtigt køkken. Nu var der en form for “tekøkken” (eller måske kaldtes det “amerikansk køkken”?) inde bag et par skabslåger i den ene ende af værelset. Som jeg husker det, har det været ca. 100 – 130 cm. bredt. Han havde anskaffet sig et rundt spisebord med fire stole omkring, der stod midt i rummet.

Der må have været et rigtigt badeværelse i gangen til venstre, når man kom fra værelset, men det kan jeg ikke huske.

Da han boede på Brammingevej, havde han købt den større kolonihave med det nybyggede hus i haveforeningen “Skytteløkken”. Han var bestemt steget i graderne siden den første kolonihave lidt henne ad stien, men han var for gammel og syg til at kunne passe haven. Derfor gav han den til min “mor” og psykopaten, som en form for arveforskud. De solgte den med det samme og brugte pengene som en del af udbetalingen på gården på Sydfyn.

Sydfyn – Nellemosevej 21

Morfar flyttede med til Nellemose. Han fik der et lillebitte “værelse” på måske maksimalt 6 – 8 m², som man kom ud til via en form for bryggers. Gik man ligeud, kom man til et lille viktualierum. Drejede man til venstre, kom man til morfars “værelse”.

I værelset kunne der stå en seng til højre. Spiller man atter Tetris inde i hovedet, kan sengen dubleres til venstre, og så var der ikke mere plads bortset fra højst en kvadratmeter ved fodenden. Hvor havde han sine ting, sit tøj? Havde han ingenting?

Jeg kan ikke huske, om han allerede der gik med gangstativet, men jeg kan stadig huske lyden af et gangstativ: der var et antal skruer, der holdt aluminiummet sammen. Når stativets fødder sattes i gulvet på den nye placering, kom der lyd fra skruerne i aluminiummet.

Var han en del af “familien”? Jeg ved det ikke. Når jeg tænker på aftensmaden, synes jeg ikke, han deltog, men det kan være forkert.

Storegade 18 i Svaneke

Han var med, da vi boede i Svaneke, som vi flyttede til i december 1978. I mine noter har jeg, at han tilflyttede Nexø Kommune den 28. juli 1979 fra Odense. Desværre er det fra før, jeg skrev kilder … men det ser rigtigt ud.

Han blev installeret i det nordvendte baglokale til min “mors” skobutik. Mit indre Tetrisspil viser denne gang ca. 14 – 15 m². Det runde spisebord og stolene fra Brammingevej var med men blev aldrig brugt. Han var fuldkommen isoleret, fordi han gik meget dårligt og fx ikke kunne komme til 1. sal og spise sammen med resten af “familien”.

Om sommeren var han af og til ude i den lille cementerede gård, der var erstatning for en have. Vi havde ikke en græsplæne. Han drillede min halvbror – som på det tidspunkt har været tre eller fire år – med sin stok. Om nogen af dem syntes, det var sjovt, ved jeg ikke.

De stærkeste billeder på min nethinde: Han sidder altid på sin seng og ser TV, for han kan ikke andet. Det er skruet ret højt op, for han hører temmelig dårligt efter de mange år på cementfabrikken. Muligvis løser han til tider krydsogtværs eller læser et ugeblad. Der er ikke langt til badeværelset. Han skal bare to trin ned, så to – tre meter gennem skobutikken, så to trin op til højre, så et par skridt, og så er han der – men han kan ikke. Derfor må han tisse i en kolbe, som jeg tømmer, når jeg alligevel bærer aftensmaden ned til ham fra førstesalen. Hvordan resten af den personlige personlige hygiejne foregår, ved jeg ikke. Min “mor” tager sig af det?

Jeg flytter selv til København den 31. juli 1980.

Lindevej 5 i Svaneke

Han døde den 3. november 1982 på en adresse, som jeg for mange år siden har noteret var et plejehjem. Der har sikkert også kun været et værelse. Han var da 83 år.

Den næste etværelses har været den med låg.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

TNG 15.0.4

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

En opdatering af TNG fra version 15.0.3 til 15.0.4 endte med at blive anledning til et grundigt serviceeftersyn. Efter småirriterende fejl, mods der ikke ville lege med, og en installation der var blevet for avanceret, valgte jeg den radikale – men befriende – løsning: en clean install. Resultatet blev en mere enkel, stabil og gennemskuelig TNG-installation, hvor både mods og kort nu opfører sig, som de skal.

“The Next Generation af Genealogy Software (TNG)” er et simpelt program, man installerer på sin hjemmeside for at vise sin slægtsforskning frem for alverden. Det er altid spændende om andre kan kan tilføje noget til ens egne fund.

TNG kom med en ny version, så vi kan komme fra 15.0.3 til 15.0.4.

Jeg opdaterede forleden dag, og jeg fulgte installationsguiden nøje, men alligevel fik Mod’et “Collapse Notes” noget galt i halsen, for mine noter kunne ikke længere klappes sammen.

Der var også andre ting, jeg ikke var helt tilfreds med:

  • Fx vistes kortene ikke pænt i OSM-udgaven. De små markører var for store og landede for nemt ude i vandet. Og de fulgte ikke med, når man zoomede ind og ud. Der er nogle ting, Google er bedre til.
  • Jeg havde måske stolet lidt for meget på min ven ChatGPT, da jeg ville holde udenforstående helt ude fra min side.
  • Det var alt sammen blevet meget avanceret, men det skulle være simpelt.

Ergo besluttede jeg mig for en ‘Clean install’. Efter at have taget backup af alt, slettede jeg alt rub og stub.

Herefter spurgte jeg min ven ChatGPT, hvordan jeg sikrest og mest konservativt kunne komme igennem en ‘Clean install’. Jeg må sige, at robotten har gjort et godt stykke arbejde. Den har været med mig hele vejen igennem, og jeg har hele tiden været tryg.

Vi har taget et skridt ad gangen, så jeg nu nærmest begyndte helt forfra, uden at miste det mindste lille stykke data. Jeg er meget tilfreds. Alt er blevet forklaret, så jeg hele tiden var klar over, hvorfor noget skulle gøres på en bestemt måde.

MODS

Mods er små programmer, der bevirker, at man kan få TNG til at opføre sige lige, som man helst vil have det. Mod står formentlig for “Modification”. Da jeg senest tjekkede, var der i alt 308 af dem. Når man læser ned over listen, kan man få lyst til at prøve dem alle.

Jeg “sparer” dog lidt på dem og har kun disse, som jeg synes, gør min TNG-installation bedre:

1) Add person siblings row
2) Age at event
3) Age at marriage
4) Collapse Family Children
5) Collapse Notes
6) Count ancestors and descendants
7) Create sitemap
8) Group custom events
9) Hide google earth links
10) Relate

TNG var meget dygtig til at sørge for, at de ikke bare blev installeret, men også at de blev installeret i den rigtige rækkefølge; noget jeg aldrig selv har gået så højt op i. Men nu kan jeg se, at “5) Collapse Notes” skal installeres til sidst, og at det måske var det, der gik galt i den tidligere installation.

Sådan lærer man hele tiden noget.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Kursus i TNG afholdes Greve, og ChatGPT leverer struktur til materiale

AI hjælper med forberedelse

Kursus i TNG afholdes i Greve, og ChatGPT leverer struktur til materiale

Hvordan forbereder man et kursus, når rammerne ændrer sig undervejs? I forbindelse med et TNG-kursus i Greve har ChatGPT vist sig som en overraskende stærk sparringspartner, når det handler om struktur, overblik og pædagogisk planlægning – uden at overtage indholdet.

Det er endelig lykkedes at stable et TNG-kursus på benene. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Kort fortalt er det et program, du kan bruge til at vise dine slægtsdata på din hjemmeside uden at kunne programmere. Det er meget nemmere og hurtigere end at lære gotisk

Mit vigtigste budskab vil være: Det er ikke svært, og det forudsætter ikke andre kompetencer end dem, du allerede har fra din slægtsforskning.

Forudsætninger

  • Tålmodighed
  • Logisk sans
  • Lyst til at lære nyt

Kursusdatoer

Kurset afholdes tre onsdage i Greve Medborgerhus (26. januar, 9. februar og 23. februar. Hver gang fra 16:00 til 20:00). Du er også velkommen.

Pris: 150 kr. i alt.

Medarrangør er “Interesseklubben for slægtshistorie” i Greve.

Det skulle oprindeligt være afholdt som et weekendkursus, men det lykkedes ikke at samle deltagere nok.

Nu bliver jeg nødt til at lave strukturen om og tilpasse mine slides. Jeg bad ChatGPT om at lave udkast til disposition, så det bliver tydeligt for deltagerne, hvad de går ind til. Robotten har tidligere hjulpet med at lave de oprindelige slides og den kender TNG. Derfor havde den tilstrækkelig viden til at kunne lave følgende udkast:

TNG_kursus_disposition_3x4_timer_rev2

Både ChatGPT og jeg er vilde med struktur

Når jeg selv deltager på et kursus, foretrækker jeg at oplægsholderen:

  • Leverer overblik først – detaljer senere. Ellers mangler konteksten
  • Er ankommet tids nok til, at teknikken er klar (PC’en virker, der er logget ind hist og pist, lyset er dæmpet osv.)
  • Har “ro i hovedet”
  • Har forberedt udleveringsark, så jeg får noget konkret med hjem

Når jeg selv har det sådan, er jeg muligvis ikke den eneste, og måske kommer der en eller flere som mig til Greve?

Der er meget en robot ikke kan, hvilket får nogle til at mene at kunstig intelligens er ubrugeligt, og at “eksplosionen”, vi mærker lige nu, bare er en “boble”, der kan punkteres i løbet af ingen tid.

Jeg har ingen forstand på fremtiden, på “bobler” eller lignende, men jeg er imponeret af, hvor dygtig ChatGPT er til at hjælpe mig med overblik og struktur. Når mødestrukturen er fuldkommen ændret, fx det forhold at der går 14 dage mellem kursusdagene, er det vigtigt, at der bruges tid på opsummeringer siden sidst.

Herudover har nogle deltagere måske være hjemme at tage de første skridt og ankommer nu med rygsækken fyldt med spørgsmål, undren og “det virker ikke”.

Jeg har bedt ChatGPT om hjælp til at tage de oprindelige slides og komme med forslag til, hvordan jeg bytter dem rundt, og tilføjer nye, der tager udgangspunkt i, at der er gået lang tid siden sidst, og at det er naturligt, at noget er glemt. Den er vanvittigt dygtig til at skabe struktur, og jeg elsker struktur.

ChatGPT og jeg har et fornemt samarbejde

Jeg har valgt at abonnere på betalingsversionen. Det medfører mange fordele, blandt andet at tråde/chats gemmes, og at man kan vende tilbage til et tidligere emne. I mit eksempel kunne robotten tage udgangspunkt i “samtalen” fra november om de første udkast og så bare bygge videre på den. Jeg skulle ikke begynde forfra med at spørge, om den kendte TNG, fortælle om at jeg skal afholde et kursus osv.

Jeg har sparer meget tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Må man lade ChatGPT forbedre de gamle billeder?

AI – kunstig intelligens

Må man lade ChatGPT forbedre de gamle billeder?

Må man lade kunstig intelligens forbedre gamle kilder – også billeder? Jeg har flyttet mig fra et klart nej til et betinget ja. For når gamle dokumenter og billeder gøres mere læsbare, kan de pludselig åbne slægtshistorien for dem, der ellers står af. Men kun hvis originalen bevares, og kun hvis det tydeligt fremgår, at AI har været på spil. For et billede er også en kilde – og kilder må man ikke forfalske.

Oprindeligt var det min klare og dogmatiske opfattelse, at det måtte man ikke. Men jeg har ændret holdning, og det er især arbejdet med udvandrerne, der har fået mig til at ændre mening.

Dog mener jeg, det er helt afgørende, at man bevarer det oprindelige billede, og at man ved det forbedrede/manipulerede billede tydeligt angiver, at det er ChatGPT eller et andet AI-værktøj, der har været på arbejde, for et billede er en kilde, og selvfølgelig må man ikke ændre på kilderne og dermed på historien.

Deler man data og billeder med andre, bør man dele begge versioner af billedet og også her tydeligt gøre opmærksom på forholdene.

Herunder kommer to eksempler

1) Hans Adolph Kjøge Malmquists bevis for opnået statsborgerskab

Slægtsforskere kan naturligvis sagtens læse, at Hr. Malmquist ankom til New York den 26. juni 1894 og opnåede statsborgerskab den 20. oktober 1904, for vi vil, og vi er trænede i den slags, men hvad med familien, som vi gerne vil have til at fatte interesse for arbejdet?

De får måske en trykt bog, en PDF-fil, adgang til en hjemmeside, som de måske ser på en SmartPhone, eller lignende. De springer videre og finder slet ikke ud af, at her faktisk er noget spændende om slægten.

Hvis de i stedet får et billede som nedenstående i hånden, er der måske åbnet for en hyggelig aften med samtale om de interessante resultater:

2) Johan Rubring Malmquists dødsannonce/nekrolog fra 1933

Igen: Slægtsforskere kan sagtens læse, at Johan/John er død, at hans kone er efterlevende, at han har tre børn og tre børnebørn. Det er jo netop den slags, vi jagter. Vi kan også filosofere over årsagen til, at de frabeder sig blomster ved begravelsen. Og mene det er rart at vide, at han var medlem nr. 58 af det danske fællesskab/broderskab (eller hvordan det nu skal oversættes).

Men faster Anna på 92 – som måske ikke en gang kan engelsk – hende har vi tabt. Måske kan hun samles op igen ved hjælp af den forbedrede/manipulerede version herunder:

Også ChatGPT kan tage fejl – det er jo bare en robot

Normalt siger man, at det er mennesker, der har løst en given opgave, og derfor kan der være fejl. Det er sandt. Robotter kan også tage fejl. Jeg greb ChatGPT i at tage fejl ved et par detaljer, som slægtsforskere ikke kan leve med, men som de andre nok overlever.

Jeg tilgiver robotten, for kønt er det ikke; og der er trods alt også gået 134 år.

  • Den tog fejl af det omtrentlige fødselsår. Det havde jeg muligvis også gjort, hvis jeg ikke kendte det fra Skælskør Sogns kirkebog. Der står 1864, men ChatGPT skrev 1861.
  • Den læste vidnets efternavn forkert. Hans hedder ikke “Dogn” men “Degn” til efternavn.

Det betyder bare, at selv om man sætter ChatGPT på overarbejde, så skal man altid selv kontrollere resultaterne. Se blot næste afsnit. Og tager robotten fejl, må den prøve igen. Jeg mener bestemt ikke, at sådanne fejltrin kan bruges til at sige, at AI ikke kan bruges til noget som helst.

Man skal have øje for detaljer

I afdelingen for fejltrin får du lige endnu et, som jeg faktisk først opdagede, da jeg skrev denne artikel. Man skal altså holde øje med, hvad den foretager sig. Det er ganske sjovt:

Dødsannoncen fra 1933 har fået tilsat navnet på den myndighed, der udstedte statsborgerskabet 🙂 Det er formentlig sket, fordi jeg behandlede alle billeder i den samme chat, og så gik der lidt Anders And i den.

Plads på diske koster næsten ingenting

Min metode betyder selvfølgelig, at man får dobbelt så mange billeder. Engang i urtiden var den slags et problem. Det er det ikke længere.

De computere, vi benytter, har typisk masser af plads, og skulle det blive et problem, så koster 2 terabyte (TB) ekstern harddisk af meget høj kvalitet (fx Seagate Expansion) 630 kr. hos Proshop.

2 terabyte er rigtig meget plads. Mit C-drev er 2 TB og er monteret i den PC, jeg købte i 2021. Der er stadig 1½ TB ledig, og jeg har tonsvis af lydfiler, og jeg rydder stort set aldrig op.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.