,

De gamle billeder

Nyt design på slægtssiden

Forleden efterspurgte jeg en (ny) hobby, og jeg fandt sørme på noget, der kunne optage mig et par dage. Selvfølgelig handler det om slægtsforskning, som tankerne nu var sporet ind på.

For et stykke tid siden købte jeg et nyt tema til mine sider i ‘The Next Generation of Genealogy Sitebuilding’ forkortet TNG, som jeg har brugt gennem mange år til at lægge data på nettet. Jeg havde bare ikke fået gjort noget ved det. Men det har jeg nu og her ser du det foreløbige resultat. Det har været sjovt at rode med tekst og gamle billeder.

Billedernes mangler

Jeg er dog ikke helt tilfreds endnu, da der nok mangler lidt balance i billederne. Nogle er lidt for nye i forhold til alle de gamle; men det er lige til at rette på. Måske er det rettere mine mangler…

Temaets mangler

Herudover synes jeg, temaet i sig selv har et par mangler, som jeg har skrevet til udvikleren om:

  • Nogle af tekststykkerne mangler helt en venstre margin, og
  • i nogle af tekststykkerne kan man ikke indsætte et linjeskift uden at teksten ryger ned under billedet. Det har den konsekvens, at nogle tekststykker bliver alt for lange og svært læsbare.

Alt i alt har det været to underholdende dage, og siderne er nu blevet mobilvenlige, hvilket var stærkt tiltrængt. Herudover har jeg fået sat https:// på, så det ikke længere ser ud som siderne er usikre.

,

Jeg savner en hobby

Engang slægtsforskede jeg

Og det gjorde jeg nærmest nat og dag i de perioder, hvor jeg var sygemeldt – det kan jeg faktisk godt huske. Jeg var med i flere store projekter blandt andet et, hvor vi ville digitalisere alle Danmarks gravsten. Idéen var at tage et billede af samtlige gravsten, taste informationer om navne, dødsdatoer mv. ind i en database og lægge den på nettet, så slægtninge, slægtsforskere og andre interesserede kunne søge på navnet og så få gravstenen vist. Vi kaldte det Dansk KirkegårdsIndex.

Når jeg tænker tilbage på det projekt, tænker jeg, at det var præget af mani fra min side. På ingen tid tastede jeg navne mv. ind fra mere end 18.000 gravsten og var med til at fotografere adskillige andre kirkegårde. Siden jeg stoppede med at slægtsforske i 2013, har projektet haft megen knopskydning, og det lever vist i bedste velgående bare under andre navne. Konceptet kan der imidlertid ikke stilles spørgsmål ved. En gravsten er en gravsten.

Fællesskabet

Slægtsforskerne mødtes på Landsarkivet på Jagtvej tidligt lørdag morgen eller stod i kø på trappen i Viborg fredag eftermiddag. Venskaber blev knyttet på læsesalen og i rygepauserne. Vi fulgte interesseret med, når de andre fandt en spændende historie eller en ane, som havde været længe savnet.

Nu til dags er det hele digitaliseret, så man kan sidde hjemme og søge alle basale oplysninger på Statens Arkivers hjemmeside, idet alle kirkebøgerne er scannet og lagt på nettet. Det er en æra, der er slut både for mig og for arkivvæsenet.

Jeg savner min slægtsforskning, kan jeg begynde at mærke. Jeg kunne begynde igen, men kan ikke længere læse det gotiske alfabet. Det er en færdighed, der skal holdes vedlige.

Det, jeg vil gøre, er at give mine slægtssider på nettet en overhaling, så de får et mere tidssvarende layout og bliver mobilvenlige. Jeg har købt et template 🙂

Support PC og andet

Gennem et par år var jeg webmaster og skribent for IT-gruppen Support PC og andet, hvor jeg fik en hjemmeside op at køre og skrev omkring 100 guides til software.

letsupport.dk

Sammen med et par af gutterne fra supportgruppen stiftede jeg letsupport.dk, men vi kan ikke rigtig få det til at rulle. Vi får simpelthen ikke nogle nye brugere, hvilket undrer os meget, for vores koncept svarer til den oprindelige supportgruppes. Vi har forsøgt med Facebookreklamer osv., men der sker simpelthen ikke noget. Selv er jeg nået dertil, hvor siden ikke længere interesserer mig, og det er faktisk ærgerligt, for siden rummer mange af de gode gamle guides, som bare burde blive opdateret, men hvem gider det, når siden ikke har nogen brugere?

En masse websites

En periode lavede jeg mange udkast til websites, men det blev ved udkastene, så det gider jeg ikke længere.

Og hvad så nu?

Hvad skal jeg foretage mig, når jeg kommer helt på plads med jobbet, som jeg p.t. bruger flere timer på, end jeg skal,  (men sådan er det at være ny, og jeg elsker det)? Jeg lægger i øjeblikket mange puslespil, men det kan jeg jo ikke fylde min tid ud med, selvom de driller. Jeg synes, jeg står lidt i et vakuum, samtidig med at jeg glæder mig over at have det så godt, som jeg har det lige nu. Det er ca. tre måneder siden, jeg sidst blev udskrevet, og jeg rider højt på en bølge af lykkefølelse.

Men hvad med en hobby?

PS: Med billedet afslører jeg, hvad B’et i mit navn står for

,

Barndommens fodbold

fodbold

En tur i Kvickly satte gang i minderne

I Kvickly i dag havde en dreng fundet en lækker læderfodbold, som han spillede med op og ned ad den lange gang mellem mejeri og gulerødder. Han måtte bare ikke få den, for den kostede 89 kr. Han blev henvist til en fodbold af plastik, og det satte gang i minderne.

Fodbold hos mormor

Jeg tilbragte mange sommerferier hos mormor, og som jeg husker det, var det tre uger ad gangen. I hvert fald var det dengang en sommerferie var meget lang. Pengene var små hos hende, men der var altid råd til en fodbold – af plastik. Det gjorde ikke noget, for jeg vidste ikke, at der fandtes andre. På tre uger kan man blive ret god til at drible, til at spille med et ben (jeg ved ikke engang, hvad det hedder), til at score mål osv. Der var ingen at spille med, men det generede mig ikke, for jeg har altid været en enspænder.

Mormor Mary Christensen

Mormor Mary Christensen

En plastikbold har en yderst begrænset levetid, for ryger den ind i hækken, får den nemt så store skader, at den punkterer og er færdig. Mormor var en dejlig mormor, for hun købte bare en ny fodbold. Jeg kunne jo ikke gøre for det. Hun boede i en periode lidt uden for Nykøbing Sj. overfor Nordstrand, så hos købmanden, hvor vi købte den nye fodbold, var der fyldt med turistragelse og ting til børn, de kunne tage med til stranden. Vi tog vist ikke på stranden, for jeg brød mig ikke om det. I det hele taget tog hun meget hensyn til mig.

Noget andet hun købte til mig hvert år var tre kulørte bolde, som det var meningen, jeg skulle jonglere med. Det lykkedes nogenlunde at lære at jonglere med den røde og den blå. Den grønne kom aldrig i spil. Jeg var for klodset. Hun elskede mig, selvom jeg ikke kunne finde ud af det.

Andre beskæftigelser hos mormor

Hun havde det så hyggeligt og var et kærligt menneske, så vi hyggede os utrolig meget gennem de tre uger. Noget af det, jeg husker, er, at når fodbolden var lagt til side for dagen, kom de gamle Familiejournaler frem sammen med en saks og noget papir. Så sad jeg og klippede ud og limede fast, mens hun så TV. Alt sammen uden noget formål; det var bare trygt og hyggeligt – og det kostede ikke noget.

Fodbold i Vollsmose

I min barndom boede jeg i Vollsmose fra januar 1974 til december 1975. Lejligheden var rigtig god og udendørsfaciliteterne for børn var suveræne. Lige nedenfor min opgang lå en kæmpe fodboldbane, og der blev spillet meget fodbold efter skoletid. I modsætning til rundbold og højdespring, som jeg overhovedet ikke kunne finde ud af, kunne jeg give drengene kamp til stregen her. Jeg var en suveræn målmand, og mig kom de ikke forbi med deres driblinger. Al træningen hos mormor viste sig ikke at være forgæves.

Har du den form for mindre fra dine bedsteforældres tid?