/2 Kommentarer/i , /af ,

På skovkirkegård i Frankfurt Oder

På skovkirkegård i Frankfurt Oder

Slægtsforsker “i marken”

På skovkirkegård i Frankfurt Oder

Det er søndag, og byen er dejligt stille.

Ved 13-tiden stilnede regnen af, og efter en Weissbier mit hefe (Alkoholfrei), en stor stærk kaffe og en Nutella-crepe tog jeg mig sammen til ikke bare at glo ud i luften på torvet eller ind i skærmen på iPad’en på hotelværelset.

Som slægtsforsker “i marken” er kirkegårdsbesøg en nyttig foreteelse. Man kunne jo “møde nogen, man kendte”. Google Maps fortalte hvilken bus, der kørte dertil, og det var uden omstigning, så jeg antog, at jeg kunne finde ud af det.

Jeg kunne imidlertid ikke finde ud af at købe en billet, da de prædestinerede steder ikke sagde mig noget. Hvordan skulle man vide, hvad “Frankfurt AB” betød? En sød gammel dame forærede mig uden videre en billet, og fortalte derefter, at det med AB betød rundt om byen (vist nok). De spurgte, hvor jeg skulle hen, og da jeg svarede “am Friedhof”, spurgte de, om jeg ville til den nye eller den gamle. Jeg foretrak den gamle, men så skulle jeg have været et helt andet sted hen. Men pyt nu med det. 

Ni stoppesteder senere kom jeg af i noget, der lignede en forstad. Og der er lige det med mig og Google Maps, at jeg altid får en længere tur ud af det end nødvendigt.

“Gå mod sydøst” eller “Gå mod vest” siger mig absolut intet. Og når der ikke er gadeskilte med vejnavne, tager jeg nemt en rundtur. Det er så irriterende, når den siger “Beregner ny rute”, og afstanden til målet bliver længere fremfor kortere. Jeg er idiot til den slags.

Men jeg fandt da kirkegården til sidst, og den er enorm, og den er tilsvarende flot. Det er, hvad vi i Danmark kalder en skovkirkegård. Utrolig smukt anlagt og mindst på størrelse med Vestre Kirkegård i København, der er den største kirkegård, jeg kender. Stierne lå tæt ind imellem birketræer og andre træer.

Det lykkedes at finde en gammel afdeling med krigsgrave, hvor det mest var tætskrevne jern-mindeplader, der lå række op og række ned – praktisk nok ordnet alfabetisk efter efternavne … Det virkede lidt specielt.

Jeg mødte ikke nogen, jeg “kendte”, hverken i denne afdeling eller i de øvrige afsnit, jeg gik rundt i, men det var nok også for meget forlangt.

Men det var en meget smuk kirkegård. Sådan nogle burde vi også anlægge i Danmark.

Jeg gik hjem igen

Det så ud som om, der kun var et par kilometer tilbage til hotellet. Vejret var fornemt, så hvorfor ikke spadsere – også selvom jeg nok kunne få gjort to kilometer til tre? 🙂

Da jeg først havde fundet ud fra kirkegården, hvor der jo ikke er gadenavne, der er kendt af Google, lykkedes det overraskende godt at finde retur til hotellet. Turen blev ikke alt for meget forlænget. Og jeg nåede det, mens der stadig var strøm på telefonens batteri. Der er altid det der lille stressmoment, om man når det, mens der langsomt tælles ned, også selvom man slår den batteribesparende funktion til.

Jeg har noget bøvl med den højre svang. Det er som om, jeg er blevet platfodet, og svangen mangler den “trampolineffekt”, den burde have. Jeg oplevede det også derhjemme, men troede det var gået i sig selv. Jeg må vel gå til lægen, selvom jeg har svært ved at se, hvad hun skulle gøre ved det.

Men sådan er der så meget.

Jeg har klaret endnu en dag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Grüß Gott geht nicht

Grüß Gott geht nicht

Hilsen fra Frankfurt (Oder)

Grüß Gott geht nicht

Hverken mit sydtyske eller mit kirkebogs-tyske rækker. Man siger simpelthen ikke “Grüß Gott” i Frankfurt, såvidt jeg da kan høre. Så jeg må vist vænne mig af med det, selvom det er ganske høfligt.

Jeg kan mærke, det er alt for mange år siden, jeg har rejst, og at jeg er fuldkommen ude af træning med at være rejsende, og da især at være rejsende i Tyskland. Jeg tror faktisk, det er mere end 17 år siden, jeg har været i Tyskland, så mit tysk er noget “rustig”.

På stadsarkivet i Frankfurt

Jeg ankom torsdag efter en ca. 10-11 timers rejse (nattog + 1,5 time med bus fra Berlin til Frankfurt). Jeg stillede rygsækken på hotellet og drog til arkivet, hvor jeg havde bestilt plads på læsesalen.

Besøget var omsonst, selvom jeg synes, jeg var velforberedt med de vigtigste informationer, der skulle suppleres (navne, adresser, datoer, sogne, kirkelige tilhørsforhold mv.). En yngre medarbejder bad mig være mere konkret. En ældre (medarbejder?) mand forklarede en masse, som jeg højst forstod 20 pct. af, og i hvert fald ikke tilstrækkeligt til at kunne drage nytte af det.

Måske var jeg bare for træt ovenpå rejsen og efter ikke at have sovet optimalt i en sovevogn, for jeg gav op. Systemet er helt anderledes. Hvorfor skulle jeg fx kigge efter vielse nr. to i 1874, når første ægtefælle døde 1871? Jeg begreb ikke logikken.

Man må selv hente de mest brugte arkivalier, men hvor ender og begynder man?

Jeg har også reserveret plads på tirsdag, men har besluttet at droppe det. Det fører desværre intet med sig andet end en dårlig følelse af uformåenhed.

Sankt Georg Kirche eksisterer ikke i den originale udgave

Efter at have sovet dejligt i 11 timer var humøret bedre i går. Jeg slog Sankt Georg Kirche op, og der så ud til at være åbent fra meget tidlig morgen til 19:00. Det var sært. Jeg fandt kirken, men alle døre var låste. Der var skilte rundt omkring, der fortalte, at kirken var fra 1926 … Det var også mærkeligt.

Uden for hotellet kom jeg til at tale (på ganske udmærket tysk) med en ældre mand, der spurgte, hvad jeg dog ville her. Jeg fortalte lidt om mine ærinder, og han fortalte til gengæld, at den oprindelige Sankt Georg Kirche blev revet ned, fordi den var ganske forfalden.

Det burde jeg nok have vidst hjemmefra. Så langt havde jeg simpelthen ikke tænkt. Kirker består da.

Vi fik i øvrigt også en spændende samtale om, hvordan det var for 35 år siden, da Frankfurt ikke ikke længere tilhørte DDR. Mange indbyggere mener stadig, at alting var bedre i DDR-tiden. Han var selv ganske tilfreds med tilstanden nu, men selvfølgelig var det en stor omvæltning (die Wende), hvor alle regler pludselig var nogle andre. Det kan man godt forestille sig.

Jeg håber, han også skal ned og sortere affald en anden dag. Han var rar at tale med.

Kirkegårdene er langt ude for byen

Jeg ville i virkeligheden også gerne på en eller flere kirkegårde men efter at have spurgt mig lidt for, er det gået op for mig, at de ligger langt ude for byen, og jeg har ikke rigtigt mod på at finde dem med en eller anden form for offentligt transportmiddel. Det er ærgerligt.

Hvordan vil det gå på industrimuseet i Guben?

Jeg har truffet aftale med en kvinde, som jeg tror er leder af industrimuseet i Guben, der rummer en udstilling om en hattefabrik, der ganske vist ikke er min oldefars hattefabrik. Altså er det ikke der, han tog sin uddannelse, før han kom til Danmark i marts 1890.

Vi har sendt en del mails frem og tilbage, og nu er jeg spændt på, hvordan det vil gå, for jeg har jo skrevet alle mine svar vha. DeepL, så måske tror hun, jeg er meget bedre til tysk, end jeg er.

Vil hun bare tale derudad og efterlade mig på perronen?

Det er lykkedes at købe en returbillet dertil, men selv det var en udfordring.

Det sted på stationen, der lignede et sted, man købte billetter, blev man mødt af et stort skilt, der oplyste, at det ikke var et “DB Reisecentrum”. På forespørgsel: “gå ud og til højre”. Til højre førte ingen vegne, og jeg kunne ikke se noget, der kunne ligne et Reisecentrum.

En venlig mand drak en øl og kunne udpege et sted til venstre uden skiltning, hvor man skulle banke på, så ville de åbne.

Dette hemmelige sted fortalte, hvordan jeg kommer til Guben og retur, hvad der ville stå på toget, hvornår det kørte, hvor lang tid det tager osv. Som nervøs udlænding har man mange spørgsmål.

Tilbage til stedet, der ikke er et Reisecentrum, kunne man købe biletterne … Sikke et cirkus.

Hidtil har jeg primært løst problemer

Engang var jeg ganske berejst, men jeg er ude af træning. Det er minimum ti år siden, jeg har været uden for Danmark bortset fra forårets sviptur til Skåne.

At få åbnet for at bruge mobilt internet (dataroaming)

Normalt har jeg spærret min youSee konto for adgang fra udlandet, hvilket jeg havde glemt alt om. Opringning til youSee, hvor en flink supporter fiksede det. Uden internet fungerer Google Maps selvfølgelig ikke, og jeg er afhængig af det, da jeg ikke ejer den ringeste stedsans.

Det mobile internet fungerede alligevel ikke

Jeg har ikke tidligere prøvet at bruge mobilt internet uden for Danmark, og jeg var ikke klar over om der skulle bruges en kode eller lignende til dataroaming. Google Maps fungerede stadig ikke, selvom jeg syntes, jeg havde trykket alle de rigtige steder.

Ny opringning til youSee, ny ventetid, ny Josefine osv.

Ny flink supporter fiksede det. Gad nok vide hvorfor uret så fungerede – men pyt nu med det.

Indkøb af ladekabel til iPad

På min pakkeliste stod, at jeg skulle huske alle tre ladekabler (tænk om det samme kunne bruges til samtlige Apple-produkter?). Alligevel lykkedes det at glemme det til iPad’en.

Jeg har medbragt en fuldt opladet powerbank, men den kan selvfølgelig ikke holde til at oplade iPad’en så længe. Hotellet turde ikke lade mig oplade powerbanken via deres computer, selvom det ikke er det mindste “farligt”. Men selvfølgelig forstår man dem godt. De har deres sikkerhedsforanstaltninger.

De havde flere kasser med glemte kabler, men ingen af dem passede til min iPad. Heldigvis kunne de udpege en elektronikforretning 500 meter væk.

Nu er det problem også løst.

Tiden fra check-ud til toget retur til Berlin

Nattoget kører retur ca. kl. 21 på onsdag. Jeg tager toget herfra til Berlin, da det formentlig er mere bekvemt end bussen. Et toilet vil fx være rart. Jeg vil tro, jeg skal herfra omkring kl. 19 (mangler nyt besøg i den hemmelige servicebutik).

Jeg havde det dårligt over, hvor jeg skulle gøre af mig selv mellem 11 og 19. Otte timer er lang tid, når man ikke har nogen ærinder.

Den medarbejder på hotellet, der virker til at være højst “in charge”, solgte i formiddag glad og gerne forlænget ophold fra 11 til 18. Endnu et problem løst. Penge kan gøre meget, og det er 90 € værd for mig.

Det har givet ro i maven. Nu har jeg det meget bedre.

Nu lader jeg som om, jeg er hjemme

I aftes var jeg klar til at finde et fly til Kastrup hurtigst muligt. Jeg ville bare hjem til mine hjemlige gøremål og min kugledyne. Men det var ikke muligt.

Alternativet, der føles som om, det vil fungere, er, at jeg lader som om, jeg er hjemme, og gør de ting, jeg holder af fx at skrive artikler på hjemmesiden.

Det er for mange år siden, jeg har rejst, og jeg er for usikker på alting. Det er ikke rart. Jeg vil hellere være hjemme i mine vante folder. Så er jeg blevet så klog!

Hvis du kommenterer, går der nok lidt længere tid, før du får svar, end vanligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i /af

Når man fortæller de svære historier

Når man fortæller de svære historier

Mere om kilder og kildekritik

Når man fortæller de svære historier

Når man fortæller de svære historier

Jeg fortæller mange af de svære – eller måske rettere “grimme” – historier. Det er jeg helt klar over. Nu er jeg jo ikke en “rigtig” forsker, men især mht. de grimme historier går jeg til opgaven, som om om jeg var. Der er ikke nogen, der skal tage mig i fusk og sjusk.

Der skal være valide kilder på, ellers tier jeg stille. Hvis det er “grimt”, udbreder jeg mig kun om noget, jeg er fuldkommen sikker på, og som jeg kan dokumentere. Resten må hvile, for der er måske en familie at tage hensyn til. Jeg har nu aldrig hørt noget fra nogen, så det er vel i orden?

Men kan jeg dokumentere det, holder jeg mig ikke tilbage for at grave dybt. Sandheden skal frem, og jeg er træt af alle forsøgene på at gøre historien bedre, end den var.

Senest har jeg fortalt om både en Waffen SS-mand ved navn Fritz Felix STEGEMÜLLER (1911-1974) og en vandrehistorie om Kai PEDERSEN (1906-1945), der ikke blev skudt på åben gade af tyskerne men skød sig selv i tindingen, fordi det ikke lykkedes ham at røve en lotterikollektion. Begge dele er jo egentlig ganske forfærdelige.

Og der var jo også den om mormor, der kaldte den omrejsende musikant for “kapelmester”. Hans Petersen JØRGENSEN var ham, der var far til hendes ‘uægte’ barn nummer to. Vi troede virkelig, at han var “kapelmester”, der jo er af en noget anden kaliber end en omrejsende musikant.

Når man fortæller de svære historier

Og forud for ham var der jo faderen til ‘uægte’ barn nr. 1, som hun kendte i en periode på ca. 1½ år jfr. politirapporten, og ja jævnligt havde samleje med. Det er jo meget naturligt. Det interessante er her, at da Anna Grethe Margith CHRISTENSEN (1928-2006) døde i Asnæs Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, anede hendes familie ikke, at hun ikke var en Nielsen men en Christensen.

Hendes forældre var hendes plejeforældre. De hed Johannes Aksel NIELSEN og Maren Marthine JENSEN. Jeg har haft kontakt med en af Margiths slægtninge, der har fortalt dette.

At hun hed Christensen fremgår også af Statstidende ved hendes død:

Født: 1928-06-19
Død: 2006-02-08
Sidst kendte navn: Anna Grethe Margit Christensen
Sidst kendte adresse: Rådhusvej 8, 4550 Asnæs
Statstidende udgave: Statstidende_2006_062
Statstidende sagsnummer S28032006-4423

Jytte Baunsgaard Kristensen (Margiths halvsøster) fortæller:

Margith kom i pleje og havde i mange år ikke kontakt med sin mor Mary Christensen (min mormor). De fik dog forbindelse med hinanden, inden Mary døde. Det var Mary meget glad for.

Fra min kusine fik jeg for mange år siden fortalt, at mormor løb grædende efter bilen, der kørte væk med lille Margith. Hvor gammel Margith var på det tidspunkt, er jeg ikke klar over, men det var formentlig i hendes første leveår.

Det var da synd for mormor, der vist livet igennem ikke havde det alt for let men alligevel formåede at være en forholdsvis god mormor for mig. Kun “forholdsvis” fordi hun ikke agerede på sin viden om mine forhold.

Roder det også i din familie?

Gad vide om det kun er mig, der har sådan nogle rodede familieforhold? Jeg tror det ikke. Og de rodede forhold bevirker jo, at der er mange historier at fortælle og bekræfter endnu en gang, at slægtsforskning ikke kun er datoer.

Jeg har ledt ihærdigt efter en bestemt konfirmation, der skulle føre til et specifikt drengehjem. Og jeg har rodet Danske Slægtsforskeres Forum ind i det. Mit indlæg er i skrivende stund læst 442 gange. Heller ikke de kan finde på noget, nu hvor vi samlet set har været gennem 102 sogne.

Når de heller ikke kan, er vores konklusion efterhånden, at enten er vedkommende slet ikke konfirmeret, eller også er han “borgerligt konfirmeret”, hvilket man kunne blive fra 1915. Hjælperne i Forum er ellers skrappe, og man får altid en hurtig replik fra dem. I meget gamle dage var konfirmation en forudsætning for at kunne blive gift, men hvornår den bestemmelse faldt bort, er jeg ikke klar over.

Vedkommendes farfar (hvor han boede en periode) fik fattighjælp.

I Fattigvæsenets hovedregistrant, Digitaludgave 2017, 1934-1940, side 1093 ses følgende hos Københavns Stadsarkiv: (B 9 V 11/36).

B betyder “Referatprotokol B 1881-1933”. V og 11/36 er ikke helt klart, men det kunne måske betyde vinterhjælp tildelt i november 1936? Og hvordan kan der i referatprotokollen 1881-1933 stå noget om 1936? Der er noget, der ikke stemmer.

Det er lidt mærkeligt pludselig at have 30’ernes fattigdom så tæt på.

Når man fortæller de svære historier

Alle med bare den ringeste viden om historie ved, at arbejdsløsheden var enorm i 1930’erne. Så vidt jeg husker, var hver tredie arbejdsløs, og så er det klart, at man må ansøge om fattighjælp.

Til tider overvejer jeg da, om jeg bare er et væmmeligt menneske, der vasker det snavsede vasketøj for åbne gardiner (eller hvad er det nu, det hedder?). Tjoh måske, men de er jo alle døde, så det kan ikke genere nogen. Og skulle der være familiemedlemmer, der bliver kede af det, må de jo rette henvendelse til mig. Så finder vi nok en løsning.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Slægtsforskning drejer sig om kilder og kildekritik

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Det er god latin, at man skal starte sin slægtsforskning med at spørge de gamle i familien. Det var i hvert fald det, de erfarne lærte os begyndere for 20 år siden. Jeg vil tro, det stadig gør sig gældende. Der er den fornuft i det, at så når man det, mens tid er.

Det, de glemte at lære os, er, at man altid skal tjekke i de originale kilder, om det er sandt. I min familie har det vist sig, at der er mange vandrehistorier, som enten skyldes, at man husker forkert så mange år efter, eller at man har ønsket at pynte på virkeligheden. Man kan forstå begge dele.

Mange slægtsforskere viser deres arbejde på nettet, og det er der ikke noget at sige til. Man er selvfølgelig glad, når man mener at have fundet sammenhænge, ingen andre synes at have fundet.

Når man har en hjemmeside af en eller anden slags (fx via geni.com, MyHeritage eller TNG) følger der en gratis forpligtelse med til at sørge for, at data er valide. Selv er jeg i gang med en større oprydning for forhåbentligt at finde (alle) mine gamle fejl og for at supplere med alle de data, det nu er blevet så uendeligt nemt at finde hjemmefra. Jeg håber i den forbindelse at fange det utal af “Husmand”, jeg gjorde til “Gårdmand”, fordi jeg ikke kunne skelne et gotisk H fra et gotisk G, hvilket stadig kan drille.

Vandrehistorier fra min familie

Kai Pedersen blev ikke skudt på åben gade

Den skønneste vandrehistorie er den om Kai PEDERSEN (1906 – 1945), om hvem man sagde, at han blev skudt på åben gade, da han var på vej hjem på cykel. Det skulle efter sigende være sket den 5. februar 1945.

For mange år siden spurgte jeg Politikens Oplysning, om de kendte til et drab på åben gade den 5. februar 1945. De svarede:

Jeg har nu kigget Politiken igennem fra dagene 5.-8. februar 1945 og ikke fundet noget om Kai Pedersen, selvom der nævnes flere drab.

8. februar er der en omtale af en Kaj Petersen – men ham er det vel næppe:
“Røveren Kaj Petersen, Rodosvej 7A, der i Mandags skød sig selv i Tindingen efter et mislykket Forsøg paa at røve Penge fra Lotterikollektionen Classensgade 56, er afgaaet ved Døden paa Militærhospitalet”.

Med venlig hilsen
Aase Andreasen
Politikens Oplysning

Ham hun næppe tror det er, er det altså, for han bor på Rodosvej 7A, og han er gift med Gunhilda Elisabeth Pouline PEDERSEN (Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Simon Peter, 1935-1953, KM, Døde – opslag: 86 af 286 opslag). Altså var Kai røver eller rettere: han forsøgte i hvert fald på at blive det. Det er der næppe nogen, der hidtil har været klar over.

Dødsårsagen er i følge den medicolegale dødsattest “Vulnus sclopetarium (suicidium)”. “Vulnus sclopetarium” betyder “Skudsår” og “suicidium” betyder “selvmord”.

Efter hans død gifter enken Gunhilda Elisabeth Pouline PEDERSEN (1913 – 2001) sig med en af min farfars brødre Frits Felix STEGEMÜLLER (1911 – 1974).

Vi er ikke i familie med statsminister Hilmar Baunsgaard

Jeg hedder Baunsgaard til mellemnavn, og jeg kan ikke fordrage det, men jeg sletter det ikke, fordi jeg synes, det lille B ser pænt ud i underskrifter, profiler mv. Det er min netidentitet..

“Min mor” sagde, at vi er i familie med den tidligere statsminister Hilmar BAUNSGAARD (1920 – 1989). Han skulle være min morfars fætter. Det er også en vandrehistorie, som stammer fra, at min morfar Carl Frederik KRISTENSEN (1899 – 1982) altid blev kaldt Carl BAUNSGAARD.

Lidt af forklaringen ligger i, at en datter af morfars farfar Christen Bertelsen – Birthe Marie Christensen – gifter sig med Hans Christian Thomsen fra Baunsgaard i Give sogn. Hans Christian Thomsen var søn af Thomas Mathiasen i Baunsgaard, der atter var søn af Mathias Christensen i Grarup. Disse data er bekræftede, men om det er derfor “Carl F. Kristensen” blev til “Carl Baunsgaard”, kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Og hvor Birthe Marie Christensens data er blevet af, ved jeg heller ikke! Måske har jeg ryddet for grundigt op?

Vandrehistorier når man spørger de gamle

Min tyske oldefar var ikke fra Baden Baden

Da jeg i fordums tid startede med at slægtsforske, var det i virkeligheden bare for at finde ud af, hvor “Stegemüller” kom fra. Da det dengang i 2003 var stort set umuligt at besøge tyske arkiver hjemmefra, kastede jeg mig over alle mulige andre familiemedlemmer. Jeg var ikke klar over, at det ville udvikle sig fra en hobby til en lidelse 🙂 , som vi siger.

Man fortalte mig, at Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862 – 1937) indvandrede fra Baden Baden. Hvor de havde det fra, er jeg ikke klar over, men det er det pure opspind. Han blev født i Carl Straße 14, Frankfurt an der Oder, Brandenburg, og han blev døbt 11. juni 1862 i Sankt Georg Kirche, Sankt Georg Gemeinde, Frankfurt an der Oder, Brandenburg.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.