Underrettens dom stadfæstes

Højesterets voteringsprotokol i sagen mod Christian Westermann

Sagens dokumenter kronologisk opstillet

• Oprindelig dom i Hørsholm Birks Ekstraret – 17. januar 1825 – 834 ord – korrekturlæst
• Højesterets voteringsprotokol – 19. april 1825 – 3.487 ord
• Højesterets dom – 19. april 1825 – 242 ord
• Kongens benådning 11. maj 1825 – 2.805 ord – korrekturlæst
• Skiftedokumenter – maj 1850 – 276 ord – korrekturlæst
• Diverse billedmaterialer

Hele sagen kan altid følges vha. dette tag (ikke kronologisk).

Hans side i slægtsforskningsdatabasen TNG.

Højesterets voteringsprotokol i sagen mod Christian Westermann

Højesteret – Voteringsprotokol. 1825 A opslag 93 af 237 venstre

Link til kilden.

No 182. Høiesteretadvocat Bleckingberg, som Actor
contra
Arrestanten Christian Westermann,

Indstævner til Stadfæstelse Stadfæstelse [det er gentaget!] en ved den Kgl. Lands-
Over- samt Hof- og Stads Ret d. 1ste Martz 1825 afsagt dom i en Sag
anlagt af Justitsen imod Arrestanten Christian Westermann
for at have sat Ild paa et ham tilhørende Huus i Birkerød. –

Ved bemeldte Dom er saaledes kjendt for Ret: “Underrets-
dommen bør ved Magt at stande, dog saaledes, at den idømte
Erstatning bortfalder, hvorimod Brandforsikkringskassens Ret
forbeholdes mod Arrestanten eller hans Boe, forsaavidt Udre-
delsen af den under Sagen omhandlede Brandskade maatte falde
samme til Lgt(?), det Idømte udredes inden 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse og
det Øvrige efter Sagens anden Adfærd efter Loven.”

Ved den under Hirschholms Birks Extraret d. 17de Januar

[opslag 93 af 237 højre]

1825 afsagte Dom er saaledes kjendt for Ret: “Tiltalte Mursvend
Christian Westermann bør have forgjort sin Hals og stejles.
Saa bør han og at bøde 40 Lod Sølv til Kongen og betale i Er-
statning til Brandforsikkringen 210 Rbd. Sølv, samt endelig ud-
rede alle af denne Sag lovlig flydende Omkostninger og deri-
blandt i Salarium til Actor, Procurator Rangel 4 Rbd. Sølv
og til Defensor, Procurator Heide ligesaameget foruden de
Diætpenge m.v. som maatte tilkomme dem efter paa lov-
lig Maade oppebaaret Regning. At udredes og efterkom-
mes under Adfærd efter Loven.”

Den befalede Actor, Advocat Bleckingberg begyndte
Sagens ___tion, hvormed han continuerede

Tirsdagen den 19de April 1825,

da han allerunderdanigst paastod: “At Lands- Over samt Hof og
Stads-Rettens Dom allernaadigst vordes(?) Stadfæstet.”

Den befalede Defensor, Advocat Drejer, ___ og paa-
stod allerunderdanigst: “At Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Dom
i Henseende til Erstatningen og Actionens Omkostninger stadfæstes, men
i Øvrigt derhen forandres, at Arrestanten ikkun anses med mindste Straf
efter deres Majestæts allerhøieste Forgodtbefindende.” –

Vota:

Koefoed. Under nærværende Sag tiltales Arrestanten, Mur-
svend Christian Westermann for at have sat Ild paa et ham tilhøren-
de Huus i Birkerød. – Sagens Omstændigheder er i det Væsentlige
følgende: Søndagen d. 24 Octbr f.A. Kl. lidt over 7 om Aftenen, opkom
Ild i det Huus, som Christian Westermann beboede. – Ilden, der først
blev bemærket af Avlskarl Gunder Ericksen, havde fænget i Taget,
der brændte langs med Rygningen af Huset. Efter Brandfoged Poul
Jørgensens Forklaring brændte det paa en Strækning af 8 til 9
Fag, hvilket er omtrent det Halve af Husets Længde. – det brændte
meget svagt og det lykkedes ved den tililende Hjælp at forhindre
Ildens videre Udbredelse, saa at den, Kl. lidt over 10 var aldeles
slukket, uden at mere var brændt end noget af Taget og Tagvær-
ket, hvoraf dog alle Spærrene stod, men tildels mere og
mindre beskadigede i de øverste Ender. – Den Maade hvorpaa

[Opslag 94 af 237 venstre]

Ilden viiste sig vakte Formodning om, at den var paasat, og, da Westermann
ei hjalp med Slukningen, men blev i Haugen med sit Tøi, som strax var
reddet derud, foraarsagede dennes Ligegyldighed, at Man fattede Mistanke om at
han havde paasat Ilden. – Under det i Anledning heraf den 25 Octbr
optagne Forhør, nægtede Westermann først at være vidende om, hvorledes
Inden var opkommen; men efterat de Omstændigheder, som talede for,
at Ilden var paasat af ham, vare ham foreholdte, og det derfor var ham
betydet, at en haardnakket Benægtelse, naar han siden blev overbevist
vilde forsaavidt forværre hans Tilstand, som det maatte vise en mere
farlig Forbrydelse, tilstod han selv at have paasat Ilden, ved med et
Lys at antænde Straataget paa den indvendige Side paa Loftet, som
førte til hans Vaaning. –

Under de senere optagne Forhører [det står der!], har han afgivet følgende
nærmere Forklaring: “Den ommeldte Søndag Aften var han og
hans Kone i Besøg hos Tømmermand Olsens. Efterat have spist til Af-
ten her, foregav han, at han skulde hen at tale med en Secretair Han-
sen og bad sin Kone om at levere ham Nøglen til et Kammer ved
deres Kjøkken, sigende, at han først vilde hjem at tage Støvler paa. Da
han kom i Kjøkkenet gav han sig ei Tid at tage Støvler paa, men
tog et Stykke Lys, som han havde lagt paa en derværende Hylde i den Hen-
sigt at bruge den til sit Forehavende, tænde det i en til Kjøkeenskor-
stenen gaaende Bilægger-Kakkelovn, der fører til et ved Kjøkkenet
værende lille Værelse, som var bortleiet til en Mand ved Navn Chri-
sten Nielsen, der paa den Tid ikke var hjemme, og gik med det tændte
Lys, som han holdt skjult under sin Trøie fra Kjøkkenet ad Gaarden
og til Forstuen, hvor Opgangen er til Loftet. – Nøglen hertil sad
i Døren. Han gik da op paa dette Loft, hvor han antændte Taget
paa den Side, som vendte imod Gaarden, i det fjerde eller femte
Fag fra den nordre Gavl. – Saasnart han havde gjort dette fortrød
det ham og han vilde gjerne have slukket Ilden, men Luen løb
strax op mod Rygningen af Taget saa høit, at han ikke kunde naae
at slukke, hvorfor han gik bort derfra og hen til Secretair Han-
sen. – han blev under Branden ude i Haugen den meste Tid, da
hans Kone var meget bevæget og ønskede, at han skulde blive hos
hende, han selv opholdt sig der. Efter hans eget sigende tog han
dog nogen Deel i Slukningen. – I flere Dage havde han tænkt paa
denne Ildspaasættelse men med Flid vilde han søge en Leilighed, der
Andre derve ei skulde være udsat for Fare. – Den Aften han
paasat[te] Ilden vidste han, at da det var Søndag, var der mange
Mennesker i Kroen. Vinden var omtrent Sydøst, hvilken

[Opslag 94 af 237 højre]

bar muligen fra Husets nordre Ende lidt skraae paa et Bager West-
phal tilhørende Huus, der ogsaa har Straatag og ligger Norden for
Tiltaltes i en Afstand af 6 à 7 Alen, men nogle Alen længere henne imod
Vejen, der løber næsten forbi begge Huse; men Vinden ville dog minst(?),
efter hans Skjønnede, bære fordi Westphals Huus. – Tiltaltes Huus
var 18 Fag langt, hvoraf han selv neden(?) beboende og var(?) med sin Fa-
lie brugte de 9 nordligste og til Gaden endnu 2 i Linie med dis-
se; men disse 2 sidste Fag var til Gaden indrettede til det omfor-
klarede bortlejede lille Værelse ved Kjøkkenet. De 2 næste Fag mod Syd
var Forstuen, til hvilken en Dør baade fra Gaden og fra Gaarden,
og i den øvrige Deel af Forhuset imod Syd, boede en Person, navn-
lig Christen Andersen, hvis Leilighed omtrent indtager 5 Fag. – Det
var taaget og fugtigt Veir, og saagodtsom ganske stille. Han vid-
ste, at Christen Andersen var syg; men det var ham og bekjendt,
at det, han leed af, var en ubetydelig Svaghed i Fødderne, som ikke
kunde hindre ham fra i fornødent Fald at hjælpe sig bort, i hvilken
Henseende Tiltalte bemærkede, at bemeldte Christen Andersen
nyelig havde været gaaende til Session i Frederiksborg. – Tiltalte
var paa Grund af de omforklarede Omstændigheder aldeles sikker
paa, at Ilden ikke kunde udbrede sig saa hurtig, at noget Menneske-
skes Liv derved kunde komme i Fare, og han ventede at Ildens
Udbredelse til andre Huse ogsaa skulde kunne afværges, forsik-
krende, at han aldeles ikke har havt til Hensigt at paaføre nogen
Anden Tab eller Skade og in Specie ikke have saadant Forsæt mod
Naboer og Huusfolk, med hvilke(?) alle(?) han har levet i den bedste
Forstaaelse. – Tiltalte havde iøvrigt efter sin Forklaring, der er
bestyrket ved en under Sagen fremlagt Obligation af 4de Juny 1824
tilkjøbt sig det Huus, hvorpaa han satte Ild for 550 rbd. Sedler, hvil-
ken Kjøbesum aarlige skulde forrentes og afbetales med 50 rbd. Sedler,
der tilligemed Renterne skulde erlægges med det Halve hver Ter-
min, første Gang d 11 Decbr Termin s.A., samt til Sikkerhed for
sine Forpligtelsers Opfyldelse givet Sælgeren første Prioritets
Panteret saavel i det kjøbe Huus, som i et andet Huus, han
nyeligen havde opført paa et ham tilhørende Grundstykke i Bir-
kerød. – Det var hans Kone noget imod at han kjøbte det ommeld-
te Huus; men han troede det skulde være til hans Fordel og lod sig
derfor ikke afskrække fra at slutte Kjøbet. – Da han imidlertid
i den sidste Tid havde maatte arbeide for Folk, hvem han skyld-
te Penge for Materialier, som han havde faaet til det nye opfør-
te Huus, og saaledes afdraget paa denne Gjæld med sit Arbei-
de, og han troede(?) havde en Deel Arbeide med det tilkjøbte

[Opslag: 95 af 237 venstre]

Huus, saa havde han ikke Haab om at kunne fortjene saa meget, at han
til Terminen, som forestod kunde betale det bestemte Afdrag. Uag-
tet han gjorde sig Umage derfor, havde han saae ___ heller ingen Ud-
vei eller Udsigt til at bringe Pengene tilveie med Laan. – Han tænk-
te nu tillige paa, athan skulde blive udsat for Spot, naar Terminen
kom, og han skulde blive sagsøgt og miste Huset, hvorogsaa(?) han fandt sig
bevæget til at gribe til det ulykkelige Middel at tænde Ild paa Hu-
set, hvorved han ei havde til Hensigt at det Hele skulde afbrænde, men
tænkte, at han, naar det skete nogen Skade ved Ilden, skulde faae
nogen Frist med Betaling, og ventede han da og, at han af Assu-
rancen skulde faae godtgjort, hvad Skaden maatte vurderes til.
Da det blev Tiltalte foreholdt, at han dog maatte have havt til
Hensigt at afbrænde sit Huus, hvilket han selv medgik at være
bygget af Bindingsværk og belagt med Straatag, samt at det
ogsaa var snarest(?) at vente(?), at Huset, efter dets Beskaffenhed,
vilde havet(?) afbrænde og endelig, at han under sin første Afhø-
relse havde forklaret, at han ventede at faae udbetalt af For-
sikkringssummen, hvad han paa nye kunde bygge for, hvorom
han desuden(?), efter sin første Forklaring havde forespurgt sig
hos Sognefogden, alt som noget, der maatte tyde paa, at han
havde havt i Sinde at afbrænde sit Huus, vedblev han desuag-
tet at benægte, at dette havde været hans Hensigt, med Til-
føiende, at han havde tænkt i den der forestaaende Vinter at
kunne boe i en Stue han nyelig havde indrettet af en forhen-
værende Boetik(?), hvilken Stue er tilgaden nærmest ved For-
stuen, samt at han ikke havde tænkt paa at tilvende sig For-
deel med Erstatningen af Assurancen.”

Hvad Skadens Størrelse betræffer, da er det ved en Skri-
velse fra Branddirecteur ___ass sket næstkommende Ratebetaling(?)
oplyst(?), at det omhandlede Huus før Branden var forsikkret
for 3,930 rbd. Sølv og at den partielle Brandskade i et Forhold der-
til, er værdisat til 210 rbd. Sølv; men at Huset ved en over
samme foretaget Omtaxation er i det nuværende Tilstand
forsikkret for 940 rbd. Sølv. – Da denne Skrivelse blev Tiltalte
foreholdt, yttrede han i Henhold til en foregaaende Forklaring,
at han ikke havde anden Kundskab om for hvilken Sum
hans Huus før Branden var forsikkret, end at han en 3
Maaneders Tid før han satte Ild paa sit Huus, havde af
Sognefoged Jørgen Jørgensen hørt, at dette, efter Brand___

[Opslag: 95 af 237 højre]

___ at regne, maatte være assureret for omtrent 300 rbd.
Sedler. –

At Tiltalte efter foregaaende Plan har iværksat Forbry-
delsen, bestyrkes ved, hvad der af Tømmermand Olsens Hustrue
er forklaret og af Tiltalte vedgaaet, nemlig: at Sidstnævnte
den ommeldte Søndag Eftermiddag havde anmodet hende om at
bede hans Kone over til hende, hvortil han angav som Anled-
ning, at det kunde muntre hende, da hun var slet Humør.
Ligeledes bestyrkes det ved den Ligegyldighed, som Tiltalte,
efter alle Tilstædeværendes Forklaringer, under Branden
har viist, af hvilken Aarsag der ei heller kan fattes Liid
til hans Anbringende om at have strax efter Ildens paasættel-
se fortrudt Gjerningen; dernæst maa det og bemærkes,
at Brandfoged Poul Jørgensen har forklaret at han ikke ale-
ne havde hørt, at Tiltalte skulde have sagt til Lars Nielsen
af Kajerød og Andreas Højer af Birkerød: “at det nok vilde
have brændt bedre, hvis det havde været mere tørt og ei været
saa stille”, men at Tiltalte ogsaa paa lignende Maade har udladt
sig til ham. – Andre Hoyer har imidlertid udsagt: at han
ikke har hørt Tiltalte bruge den omforklarede Udladelse.
Derimod har Lars Nielsen forklaret: at han Dagen efter
Branden har paa Brandstedet hørt Tiltalte sige: “at hvis det
havde været tørt vilde det have brændt bedre.” – Tiltalte
har med Hensyn til disse Vidners Forklaringer yttret ikke
at kunne erindre at have brugt saadan Udladelse. –

Betræffende Hensigten med det forbryderiske Foretagende,
der bestyrkes det ved Jørgen Jørgensens og Lars Nielsens Forkla-
ringer og at Tiltalte har tilsigtet at besvige Assurance-Kassen.
Jørgen Jørgensen har nemlig forklaret: at Tiltalte, da han
nogle Dage før Branden kjørte med Deponenten fra Kajerød
til Birkerød, underveis plagede Sidstnævnte med idelige
Spørgsmaal om hvor høit det af ham kjøbte Huus assurerede[s]?
og om han kunde vente at faae Forsikkrinsgssummen, hvis den
Ulykke skulde indtræffe, at det skulde afbrænde, da han ingen
Police havde. – Deponenten svarede da, at han ei kunde
erindre hvor stor Forsikkrinsgssummen var, men troede, at
den i det Mindste var 2500 rbd. Sølv, og at Tiltalte, saa-
fremt Huset skulde brænde, vilde faae Forsikkrinsgssummen

[Opslag: 96 af 237 venstre]

udbetalt, dog kun forsaavidt han byggede for Pengene. Efterat have faaet
dette Svar vedblev Tiltalte dog endnu gjentagen Gange at komme med det
samme Spørgsmaal, tilføjende, at nogen havde sagt ham, at han ikke fik
Brandhjælp, naar han ingen Police havde, hvortil da Jørgen Jørgensen atter
svarede, at denne Omstændighed, efter hans Formening, ikke gjorde noget
til Sagen, da enhver i saadanne Ulykkestilfælde maatte erholde Forsik-
kringssummen efter vedkommende Protocol, naar den blot – som svaret(?)
blev anvendt til Opførelse af et nyt Huus. – Tiltalte bad imidlertid
mange Gange, idet han fremsatte de omforklarede Spørgsmaal, at
det mulige Tilfældes Skyld. – Endelig har Jørgen Jørgensen tilføiet
at Tiltalte ogsaa engang spurgte, hvad det kunde Egte(?) at faae Assu-
rancen nedsat, da han maatte betale saa høie Brandpenge, hvisaarsag
det ikke faldt Deponenten dengang ind at mistænke Tiltalte for
at have Brandstiftelse i Sinde, hvorimod han vel, da han senere
erfarede de med Branden forbundne mistænkelige Omstændigheder,
strax erindrede den Samtale, som han havde ført med Tiltalte,
og sluttede, at denne selv maatte være Ophavsmanden til Ilden. –
Ligeledes har Lars Nielsen forklaret: at Tiltalte engang har spurgt
ham, om den, der havde assureret, vel fik Brandhjælp i Ildebrands
Tilfælde, naar han ikke havde Assurance-Seddel, hvilket var
hende(?) sagt(?) som var Tilfældet, samt at han :|:Nielsen:|: hertil svare-
de: at Erstatning gaves, uagtet der ikke fandes saadan Seddel. –

Tiltalte har vedgaaet at have adspurgt Jørgen Jørgensen og Lars
Nielsen saaledes og faaet de af dem omforklarede Svar, med Til-
føiende: at disse Forespørgsler skete, fordi han tænkte paa For-
brydelsens Udførelse. – Til bestyrkelse for Tiltaltes Opgi-
vende om at hans Hensigt med at sætte Ild paa sit Huus, var at
erholde Dilation med det Afdrag, han til den da forestaaende Ter-
min skulde betale paa Kjøbesummen, ___ Liv(?) er as___ Person
med ___ Andreas Schou afgivne Forklaring, der gaaer ud
paa, at Tiltalte en Maanedstid før Branden har henvendt sig til
ham om at erholde et Laan af 50 eller 100 Rbd.er, mod derfor
at give 2den Prioritet i et ham tilhørende Sted i Birkerød og
første Prioritet i et andet Huus, som han byggede paa, men at
Schou nogle Dage efter tilskrev Tiltalte, at han ikke vilde
laane ham den forlangte Sum hvilket Brev Sidstnævnte, efter

[Opslag: 96 af 237 højre]

sin Forklaring ikke har modtaget. – Iøvrigt er det ei oplyst, at Til-
talte har henvendt sig til Kreditor om at forundes Dilation
mod Betaling. –

Hvad Veirligets Beskaffenhed den ommeldte Aften, samt
Beliggenden af Tiltaltes og Bager Westphals Huse angaaer, da ha-
ve samtlige afhørte Vidner forklaret overensstemmende med
Tiltalte, hvorfor Brandfoged Poul Jørgensen i Henseende til Westphals
Huus har yttret, at det ved Sydøst Vind vilde været meget udsat
for Fare, hvis Ilden havde faaet Overhaand i Westermanns
Huus. –

Christen Andersen, der, som anført, boede hos Tiltalte, har
udsagt: at hans Been paa den Tid Ilden opkom, var sygt, samt
at han selv havde ondt i en Fod og var sengeliggende, men at
hans Svaghed dog ikke var større, end at han kunde staae op, hvil-
ket han ogsaa gjorde for at redde sit Tøi. –

I Henseende til Generalia bemærkes bemærkes, at Tiltalte er fød
i Aaret 1798 og har i det hele gode Vidnesbyrd. – Saaledes har
Muurmester Schlage, hos hvem han har arbeidet i 1½ Aar, be-
vidnet, at han i den Tid opførte sig meget skikkelig og troe. Li-
geledes have hans Forældre udsagt, at han altid har skikket sig vel,
hvorhos Faderen tillige har yttret, at hans Søn er eenfoldig og
undertiden viste sig Tankeløs eller ligesom underlig(?) i Hovedet,
idet han pludselig har forladt et ufuldendt Arbeide og begyndt paa
et Andet, hvilket sidste dog Tiltalte ikke villet erkjende at
have været Tilfældet, idet han har yttret, at han kun en Gang har
forladt sit Arbeide paa et Par Dage uden at kunne erindre hvad
Anledningen var dertil, men ved hvilken Leilighed han dog
ikke foretog sig andet Arbeide. – At han har været tankeløs
og enfoldig bestyrkes iøvrigt ved hans Moder og hans Morbro-
der Ole Hansens Forklaringer. – Brandfoged Poul Jørgensen
har bemærket, at han kjender Tiltalte som et ædrueligt og ___bestemt
Menneske, der har levet nøisomt og tarveligt og været en ordenlig
Arbeider i sin Possission(?), hvorhos Brandfogeden har tilføiet, at
da det er ham bekjendt, at Tiltalte kjøbte det Huus, hvori Ilden
har været uden at eje noget og dømte(?) kort(?) iforvejen havde opført
et andet Huus, saa er det rimeligt, at det maatte blive Sidstnævn-
te vanskeligt at skaffe Penge tilveie til den Udbetaling
han havde at præstere paa det tilkjøbte Huus. –

[Opslag: 97 af 237 venstre]

Naar nu spørges om Tiltaltes Strafskyld, da Lov(?) han, saaledes
han ved de foregaaende Instantser denne er antaget ikke und-
gaae, i Overensstemmelse med Pl. 7 April 1819 at ansees med Straf
efter Lovens 6-19-1 cfr. med Frdg. 24 Septbr s.A. – Blev det, nem
lig ved ikke maatte antages at Tiltaltes Motiv til Ildspaasættel-
sen har været at tilvende sig Fordel i Anledning af, at den Sum,
for hvilken Huset var forsikkret i Brandkassen langt oversteg
dets Værdie, saa har han dog havt den svigagtige Hensigt at erholde
Erstatning for den Skade, som foraarsagdes ved den af ham selv
paasatte Ild. – Ved Underrettens Dom er Tiltalte derfor
tilpligtet at betale i Erstatning til Brandkassen de 210 Rbd. Sølv
hvortil den skete Skade er taxeret, men Overretten har derimod
rettelig ladet den tilkjendte Erstatning bortfalde og forbeholdt
bemeldte Regler(?) Ret(?) imod Tiltalte eller hans Boe, forsaavidt
Udredelsen af den under Sagen omhandlede Brandskade maat-
te holde sammen til Lgt.(?). – Brandforsikkringen er nemlig i de
Tilfælde som nærværende, ifølge Brandforsikkrings-Anordningen
for Landet af 29 Febr 1792 § 10, kun pligtig til at udbetale den for-
sikkrede Sum, forsaavidt samme udfordrer(?) til vedkommende
Point(?) sa___ Skadesløsholdelse; men in casu er det ikke oplyst, at
Tiltaltes Ejendele ere utilstrækkelige til hans Pantecreditors
Til___ Alelse(?), og det kan altsaa for Tiden ikke vides, om
og hvorvidt Brandforsikkringskassen vil komme til at li-
de noget Tab. – Paa Grund af Foranførte og næst at ___
___ at Tiltalte rettelig er tilpliget at udrede Actionens Om-
kostninger, samt de der med Process___ intet findes at er-(?)
anden(?) concluderes allerunderdanigst:

“Lands Over- samt Hof og Stads-Rettens Dom bør ved Magt at Stande” –

Skjøndt Tiltalte saaledes ei kan undgaae efter Loven at til-
kiendes Livsstraf taler dog følgende Grunde for allerunderdanigst
at anbefale ham til Deres Majestæts Naade:

1) Den ved Ildspaasættelsen foraarsagede Skade er ikke betydelig. –

2) Tiltalte havde ei Anledning til at troe, at nogen skulde
indbrænde og, efter Straatagets Beskaffenhed, vare de til-

[Opslag: 97 af 237 højre]

grænsende Beboeres Huse ei heller udsatte for Fare; hvorimod
de oplyste Omstændigheder bestyrker Rigtigheden af hans Anbrin-
gende om at have med Flid valgt at iværksætte Ildspaasættelsen
saaledes, at Andre ei skulde være udsatte for Fare; der er ei
heller foraarsaget nogen Skade paa andre Huse end det, hvor
Ilden blev paasat. –

3) Uagtet Lovgivningen dicterer Livsstraf for Ildspaasættelse
paa eget Huus i svigagtig Hensigt, maa det dog antages, at For-
brydelser af denne Motiv ikke uforbigaaelig kræver Straffenes
Fuldbyrdelse; og

4) Tiltalte har gode Vidnesbyrd om sit tidligere Forhold. –

Paa disse Grunde indstilles allerunderdanigst:

“At den Tiltalte idømte Livsstraf allernaadigst maa efter-
gives ham mod at hensættes til Arbeide i Kjøbenhavns
Tugthus paa deres Majestæts Naade, hvorfor dog formenes,
at om end hans Forhold i Straffeanstalten maatte blive godt,
han dog ei før efter 5 á 6 Aars Forløb synes at kunne gjøre
sig Haab om Friheds Erholdelse.”

Zeuthen
Schiønning
Engelhart
Lassen
Rosenkilde
Müller
Graah
Bornemann
Enige med Koefoed. –

Derefter blev saaledes dømt:

Lands- Over- samt Hof- og Stads-Rettens Dom bør ved Magt at stande. —

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.