, ,

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Dansk eller ej?

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Politiken bragte en fuldkommen forvrøvlet historie om indvandring. Den første grund til at historien er noget pokkers sludder er, at man ikke kan lave en ædruelig fremskrivning om, hvad der vil være ske sket om syv årtier. Selvfølgelig kan man prøve at lave en så lang fremskrivning, men basalt set ved vi ikke, hvordan verden og Danmark vil se ud til den tid.

Jeg tæller med som indvandrer – og ikke som dansker – idet oldefar var tysker. Efter Lindahl-Jacobsens definition vil jeg aldrig vil kunne blive dansker, uanset der ellers kun er danske grene tilbage til 1700-tallet.

Fremskrivningen har sat gang i en heftig debat. 

Den store befolkningsforandring: I 2096 kan flertallet i Danmark være indvandrere eller efterkommere

Danskerne får historisk få børn, mens indvandringen er større end i mange år. Ny fremskrivning viser, at borgere med dansk oprindelse vil være i mindretal om syv årtier, hvis udviklingen fortsætter.

TjekDet har talt med forskeren bag undersøgelsen og forelagt ham kritikken. Du kan læse den her.

Jeg hørte dagens “Tiden” i DR Lyd, hvor man lavede et interview med professor på RUC Garbi Schmidt. Interviewet starter 9:06 inde i udsendelsen. Hun har beskæftiget sig med emnet indvandring de seneste 25 år – primært indvandring til Danmark.

Udsendelsen prøver at besvare et lidt svært spørgsmål “Hvornår er man egentlig dansker?”

Garbi Schmidt fortalte bl.a., at emnet indvandring er tilbagevendende; det samme gælder figuren en “indvandrer”.

Definitionen på en “indvandrer”

Hvornår er man i det hele taget indvandrer?

Er man indvandrer, når man kommer fra et andet land eller fra en anden region (altså fx hvis man kommer fra Jylland til København)?

Når man ser på både verdenshistorien generelt og danmarkshistorien specifikt, fremgår det, at vi har altid har flyttet os. Vi flytter os fx, når vi:

  • er sultne,
  • bliver forelskede,
  • får børn,
  • er nysgerrige, eller
  • bliver bange.

Sådan har det altid været.

I ca. år 1900 flytter hundredetusinde russiske jøder sig fra øst mod vest. Nogle tusinder ender i Danmark. Der dannes den slaviske koloni eller “ghettoen” i København i starten af det  20. århundrede.

Der var også mange andre indvandrere fx svenskere fylder meget på det tidspunkt, og hele sukkerindustrien på Lolland, som ikke havde kunnet klaret sig uden “roepolakkerne”. Tager man fx til Maribo i dag, finder man den romersk-katolske kirke, der har sin baggrund i indvandringen.

Indvandringen har sat sig spor både i familiehistorien og i den måde, nogle af vores byer ser ud på. Der er fx synagoger i Randers, Fredericia og Nakskov. Det afslører, at der har været en indvandring og at de, der kom, gerne har villet udføre en for dem kendt religiøs praksis det sted, de bosatte sig.

Danskheden er en kerne suppleret med en vis mængde af indvandring. Og sådan har det altid været!

Indvandringen har sat sig spor i min familiehistorie

Min farfars far (dvs. en af mine fire oldefædre) Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862 – 1937) kom her til til Brede Klædefabrik som hattemagermester i marts 1890. Han var fra Frankfurt an der Oder.

Direktøren for klædefabrikken (Edmund Daverkosen) havde været i Guben for at købe maskiner, således at der kunne fremstilles hatte af restaffaldet fra klædefabrikationen – og nu manglede han simpelthen folk, der kunne betjene maskinerne. Dvs. at han importerede arbejdskraften.

Altså maskinerne kom og min oldefar indrejste til Kongens Lyngby to dage efter, hvor han er at finde på Lyngby politis liste over fremmede.

Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER forelskede sig i forvalteren på Brede Klædefabrik Jens NIELSENs (1837 – 1905) datter. De fik sammen ti børn, hvoraf otte blev voksne. Min oldefar fik dansk indfødsret efter 29 år i Danmark.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad der fik ham til at forlade sin mor, der var blevet enke 19 år tidligere, i Frankfurt an der Oder, men jeg tror, det skyldes, at beskæftigelsesmulighederne var bedre i Danmark end i Tyskland i 1890 – og så havde Daverkosen jo altså behov for netop hans specifikke kompetencer.

Dvs. at jeg jo i følge Politiken er “efterkommer” og omfattet af problematiseringen: “Danmark oversvømmes af indvandrere”, men jeg føler mig altså vældig dansk. I fire generationer har vi været optaget af hatte- og klædefabrikationen, og vi har aldrig ligget Danmark til last. Selv tilhører jeg den første generation med en akademisk uddannelse, og jeg er samtidig den første generation, der – med en tidlig pensionering – ligger landet til last. Undskyld Danmark!

Engang i 1960’erne og 1970’erne kaldte vi indvandrerne for gæstearbejdere, for gæster tager afsted igen. Vi regnede altså med, at indvandringen “gik over” men det gjorde den ikke. Og var det blevet en sandhed, var der mange erhverv, vi ikke havde kunnet beklæde i dag.

Vand på højrefløjens mølle

Indvandringen er altså ikke ny, og at det er vand på den yderligtgående højrefløjs mølle er heller ikke nyt.

Når de ser figuren “indvandrer”, tænker de straks på en muslim. Det kan fx ses på en overskrift som denne:

“Danskerne skal ikke udskiftes af muslimer! Under Mette Frederiksen er den muslimske indvandring steget med svimlende 124%”.

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Læserundersøgelse 2025
Læserundersøgelsen gennemføres en gang årligt mhp. altid at kende mine læsere og jeres interesser. Undersøgelsen er fuldkommen anonym. End ikke en lille cookie sættes på din PC. Undersøgelsen løber indtil den 31. juli.
Her kan du ikke svare hverken ja eller nej.
Alt EFTER folkeskole tæller med
Fx: a) "det ser indviklet ud" eller b) "det tager nok for lang tid" eller noget helt tredje
Hvis ja - hvad brugte du AI til?
Det er fx Facebook, Instagram, BlueSky eller lignende
Tonen er for rå, deltagerne bliver mere og mere højreradikale eller andet ...
Du kan fx have Aspergers syndrom
Det kan være om dig selv eller andet, du mener, jeg bør vide

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Et opslagsværk “Kort som kilde” af Peter Korsgaard

Endnu et opslagsværk "Kort som kilde" af Peter Korsgaard

Slægtsforskning er mere end datoer

Et opslagsværk “Kort som kilde” af Peter Korsgaard

Jeg elsker fysiske opslagsværker, for det lærte/læste/sete sidder bedre fast, når jeg har det fra en bog. Det er ganske vist hurtigere at søge med Google eller lignende, men for mig er det flygtig viden. Det ryger lige så hurtigt ud, som det kom ind.

Og for så vidt angår kort vil jeg gerne kunne se, hvordan gårde, landsbyer og sogne grænsede op til hinanden. Jeg har fx Danske Slægtsforskeres “Sogn Herred Amt”, der snart er så slidt, at den trænger til en udskiftning. Google fortæller ikke hvilke sogne, der er nabosogne til Jørlunde. Google fortæller ikke hvilke gårde, der lå hvor. Og i hvert fald danner Google ikke kort på min nethinde.

Jeg blev inspireret til at gå til hjemmesiden https://historiskekort.dk/, der er en guldgrube, når man har siddet med kirkebogen og nogenlunde ved, hvem der i fordums tider (slutningen af 1600-tallet) boede hvor. Jeg kunne ikke lade være at bestille “Kort som kilde” af Peter Korsgaard, da jeg ikke har forstand på kort men mærker suset og gerne vil lære at bruge dem – og jeg har jo ingen arvinger, så jeg lige så godt købe de opslagsværker, jeg synes, jeg har behov for. Resten går alligevel i statskassen.

Det, der satte mig i gang at rode med kort, var en veninde, der havde hentet et flot gammelt – men uforståeligt – kort, og at jeg blev i tvivl om, hvor “Holmegaard” i Jørlunde egentlig lå: I Skenkelsø eller i Sperrestrup? Både præsten i kirkebogen og E. Carstensen i “Hjørlunde Sogns Historie” skriver sådan set side 275 og 276 (originaludgaven), at den lå begge steder, men det kan jo ikke lade sig gøre, med mindre den har været en del af udskiftningen og derfor er blevet flyttet? Men det er heller ikke så sandsynligt, for de to begivenheder (to dødsfald), hvor jeg har styr på gården, er to på hinanden følgende år. Eller også er der noget, jeg roder fuldkommen rundt i. Det er set før.

Princippet om “Altid gå til kilden hvis muligt”, fører mig nu til kortene. Jeg kan forsvinde helt ind i dem. Det er fantastisk. Det er billeder af en anden tid, hvor kirkebogen er tekster om en anden tid. Problemet i mit eksempel er, at der nok ikke er scannet kort fra 1600-tallets slutning, men bare det at lære principperne for alt hvad der står på de gamle kort vil også have værdi.

Slægtsforskning fører vidt omkring

Engang var jeg godt tilfreds med at finde dødsfald i 1900-tallet, men det griber om sig. Det er som om, der konstant er noget nyt, jeg gerne vil vide noget om. For et par måneder siden var det dødsattesterne, og nu er det altså kortene, der kommer til kort.

Det er dybt fascinerende. Det er som at skrælle et løg men aldrig nå ind til kernen. Det er som en læreproces, der aldrig får ende. Det er det, der gør, at slægtsforskning er meget mere end datoer.


Læserundersøgelse 2025
Læserundersøgelsen gennemføres en gang årligt mhp. altid at kende mine læsere og jeres interesser. Undersøgelsen er fuldkommen anonym. End ikke en lille cookie sættes på din PC. Undersøgelsen løber indtil den 31. juli.
Her kan du ikke svare hverken ja eller nej.
Alt EFTER folkeskole tæller med
Fx: a) "det ser indviklet ud" eller b) "det tager nok for lang tid" eller noget helt tredje
Hvis ja - hvad brugte du AI til?
Det er fx Facebook, Instagram, BlueSky eller lignende
Tonen er for rå, deltagerne bliver mere og mere højreradikale eller andet ...
Du kan fx have Aspergers syndrom
Det kan være om dig selv eller andet, du mener, jeg bør vide

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Om at gå

Om at gå

Den skønne vandring

Om at gå

Morgentanker – stort og småt mellem hinanden …

Jeg har slidt det første par Tresspass vandresko op, og det er jo virkelig positivt. Jeg går lidt udad på hælene og har i det hele taget nogle dumme fødder, så jeg skal have ordentlige sko med stive såler. Nu har jeg bestilt et par afløsere og glæder mig, til de kommer.

Kønne er de ikke, men det er jo ingen skønhedskonkurrence, så det går nok.

Om at gå

Jeg har altid fået fortalt, at mine fødder er så dumme, fordi man på børnehjemmet gav børnene for små sko på, men om det er en vandrehistorie, ved jeg ikke. Jeg har svært ved at tro på det.

Når en læge ser mine fødder, tror vedkommende altid, at jeg selv har ødelagt dem, så de yderste to tæer ligger ind over de andre på begge fødder. Men det har jeg altså ikke. Man ser mig aldrig i sandaler.

Jeg husker, at jeg i min tidlige barndom altid fik Scalasko, som var den tids fodformede. I mit voksenliv har jeg altid købt ordentligt fodtøj. Hallgreenskoene i 80’erne var dyre og uskønne, men de var gode for fødderne. Fødderne er blevet lidt bedre med årene, men gode bliver de aldrig.

Jeg elsker at gå

Der er noget helende og næsten terapeutisk ved at sætte det ene ben foran det andet og på den måde tilbagelægge kilometer efter kilometer.

Jeg havde i mange år venner i Bayern, og de lærte mig glæden ved at gå. Nu er der jo noget kønnere i Sydtyskland og Tyrol end i Hvidovre, så jeg kan savne bjergene med køerne og deres klokker. Vandredagene afsluttedes med solid tysk bondemad, som jeg elsker, og Weißbier mit Hefe. Der kan Hvidovre altså godt mangle noget …

Jeg tænker godt, når jeg går. Da jeg har flere spor i hjernen (mindst to), kan jeg både tænke og lytte til podcasts samtidig.

Da der p.t. sådan set ikke er noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes, er jeg vel nærmest lykkelig, og nyder det, så længe det varer (det siges at være en forbigående tilstand), så jeg løser ikke eksistentielle problemer på mine vandreture. Jeg svinger mig højst op til at overveje hvordan og hvor, jeg kan finde drilagtige aner og deres yngel.

Annonce på Boblberg

Om at gåpsykologens opfordring indrykkede jeg en lille, kort og kedelig annonce på Boblberg og fik kontakt med en spændende kvinde, som jeg ind til nu har gået tre ture (to lange og en kort) om Damhussøen med.

At gå sammen og at have en forpligtende aftale er virkelig godt, for jeg kommer afsted, også når vejret er lunefuldt.

Truer regnen, er det for nemt at bladre videre i kirkebøgerne. I søndags, hvor der var heldagsregn, gad jeg simpelthen ikke, og mandag begav jeg mig ud men måtte vende om, da det pludselig stod ned i stænger.

Jeg vil også købe et par regnbukser, for almindelige bukser bliver frygtelig våde i det ustadige majvejr, hvor jeg har fundet handskerne frem af vinterhiet.

Ingen siger, at en annonce medfører et menneske, man klinger med. Men jeg har været utrolig heldig, og man skal jo føre en interessant samtale for at orke at følges mere end 11 kilometer.

En dag inviterer jeg hende på brunch på Brasseriet.

Kort om oprydningen

Det går rigtig godt med at rydde op i slægtsdata, så måske bliver jeg færdig en dag.

ChatGPT beregnede i januar i år, at det vil ske i januar 2030, hvilket forekommer ædrueligt. Nu har jeg bedt ChatGPT beregne en ny slutdato baseret på, at jeg dags dato har i alt 4.828 personer i min database. Jeg har gennemgået 2.258 personer. Af disse 2.258 personer er 782 personer nye.

ChatGPT kommer denne gang frem til en ny slutdato en gang i september 2029. Og det er sikkert rigtig nok.

Jeg finder meget gammelt sludder og glæder mig over det, da det så kan rettes. Hvis nogen evt. har kopieret/skrevet af efter mig, håber jeg, de har fulgt mine opfordringer til selv at validere data.

I går fik jeg kontakt til min oldefars fjerde barns barnebarn. Oldefars barn hed Robert Richardt STEGEMÛLLER (1897 – 1973). Det er første gang i mange, mange år, jeg får kontakt med en Stegemüller, så det er stort.

Barnebarnet oplyste dødsdatoen og navnet Ruth Nielsen, men Ruth skal jo være døbt Stegemüller. Jeg har endnu en gang gennemgået Søllerøds og Vedbæks fødte, men jeg finder simpelthen ikke noget. Det er virkelig underligt.

Det er de rigtige sogne, for jeg ser andre hattearbejderes børn døbt der – eksempelvis Borngräbers.

Om at gå

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Jeg nedstammer fra Nittebjergerne

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Nittebjergslægten begynder med Lars LARSEN (1621 – 1698) og Karen JENSDATTER (Beregnet 1630 – 1710). Parret er min 7 * tipoldefar og -mor, og slægten er selvfølgelig velbeskrevet, formentlig fordi de relevante kirkebøger, der eksisterer, er nogenlunde læselige; endda i 1600-tallet.

Hvis der er tale om aner, sender jeg det manglende til tydning i forum.

Jeg vil prøve, om jeg kan:

  1. opdatere mine gamle henvisninger, der stammer fra omkring 2007,
  2. selv læse det, som andre dengang forærede mig, og
  3. følge dem til nutiden.

I givet fald vil jeg være beskæftiget minimum de kommende tre måneder 🙂

Jeg bander mig selv lang væk over mine manglende kildehenvisninger, og at jeg smed meget slægtslitteratur ud, da jeg blev syg og troede, slægtsforskning var passé. Det må have været omkring 2013 – 2014. Jeg har præcise sidehenvisninger til bøger, jeg ikke kan finde. Det drejer sig fx om genoptrykket af E. Carstensens “Hjørlunde Sogns Historie”. Jeg har faktisk originaludgaven fra 1878, men jeg kan kun dårligt læse den.

Jeg har omtaler af gårde, som måske er rigtige, men hvor stammer de fra? Jeg har dåb og begravelser på personer, hvor kirkebogen ikke findes (fx fra Veksø Sogn) – hvor stammer de så fra?

For at det kan blive ædrueligt, tror jeg, at jeg sletter alt det, jeg ikke kan verificere. Der ryger sikkert for meget, men det er bare ærgerligt. Jeg gider ikke have en masse, jeg ikke ved hvor stammer fra.

De hedder alle Lars Larsen

Den første søn af det nævnte par hedder også Lars LARSEN og kaldes “Gamle Lars Larsen”, hvilket er ulogisk. Når faderen også hedder Lars Larsen, ville jeg selv kalde ham for “Unge Lars Larsen”, men det skyldes, at der kommer en Lars LARSEN 1701 – 1782 (han er nu døbt Lauritz). Det er ikke ret nemt at finde rundt i.

Gamle Lars LARSEN (1664 – 1739) gifter sig i november 1690 med Anna RASMUSDATTER (1663 – 1703). Parret er mine 6 * tipoldeforældre. Jeg fik hjælp i forum til denne indførsel:

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

1690. Den 26. Octobris, [planettegnet for søndag] 19 a Trinit bleff holt en Sømmelig troloffvelse imellom Laurids Lauridsen Ungkarl, en Boemand udi Spærridstrup, [og] Ane Rasmusd. Rasmus Svendsens datter ibid., och at intet imod Loven findis udi dette Christelige Verf vidner vi Underskreffne, Datum Hiørlund Præstegaard ut supra. Laurids LLS Lauridsen Fæstemandens Fader [og] Rasmus Svends[en] egen haand.

Venstre margin: Copulerede Adventus Die 30. Nov.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1645-1799, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 90 af 142 opslag

Småbidder fra forskellige kirkebøger

Jørlunde kirkebog er fyldt med meget præcise aldersangivelser ved død, men de er helt sikkert forkerte.

Eksempelvis er min  6 * tipoldefar Gamle Lars Larsen “74 aar 5. Maaned 3 ug” ved sin død. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 90 af 194 opslag. Og hvor skulle man dog vide det fra i 1739 et par hundrede år før Den Nye Kirkebog og CPR? Hvis det nu var rigtigt, skulle han være født i januar 1664. Så lang tid mellem fødsel og dåben i december 1664 ville være højst usædvanligt.

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

For ret præcist 200 år siden begravedes i Slangerup en Ubekjendt gammelagtig omvandrende betler i Fattigjorden. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1824-1836, KM, Døde mænd – opslag: 5 af 42 opslag, nr. 29. Jeg er ikke helt sikker på anmærkningerne, men jeg får dem til: “Efter Anseelse en omvandrende Betler, ___ og döde strax efter Middag hos Garver Møllers Enke i Slangerup”. Åh, det stakkels menneske.

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Og mere fra Slangerups Fattigjord: Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1816-1824, KM, Døde mænd – opslag: 12 af 22 opslag, nr 79. Det drejer sig om den 54-årige Enkemand og Murersvend Svend Olsen hjemme hos sin Stifsön Snedker Lange. Han var i arbejde hos Kjøbmand Krog i Slangerup.

Igen er jeg ikke sikker på anmærkningerne, og denne gang er det værre, og så kan I more jer, men jeg får dem til: “Døde ___ og Hastig(?), som han gik ud i Gaarden” Det giver simpelthen ingen mening. “Hastig” kan måske også være “Hæftig”, som jeg har set i andre dødsårsager på egnen. Hvem kan?

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.