,

Kunne det være rart med en familie?

Kunne det være rart med en familie?

Familie, livsvidner og venner

Kunne det være rart med en familie?

Man skal nok være lavet af sten, hvis man ikke af og til overvejer, om det kunne være rart med en familie, når man aldrig har haft en. Og nu er jeg jo ikke lavet af sten … Jeg er dog ikke blind for alt det »bøvl«, jeg formentlig undgår. Jeg har en idé om al den frihed, den manglende familie giver mig. Men i realiteten ved jeg intet om, hvordan det er, at have en familie.

For mig er familie data i et slægtsforskningsprogram, hvilket selvfølgelig er lidt absurd for en slægtsforsker, men sådan er det. Og paradoksalt nok er jeg virkelig dårlig til slægtskabsbetegnelser, når vi lige er ude over morfar, mormor, oldefar og oldemor.

På den anden side set forestiller jeg mig, at det kan være ret hyggeligt at have familiære forpligtelser, så som fx at skulle ringe eller skrive til fødselsdage eller at komme forbi til kaffe om søndagen – eller hvad det mon indebærer at have en familie.

Den familie, jeg kunne have haft, var ikke værd at samle på, så i den forstand er jeg ikke gået glip af noget. Jeg har muligvis to kedelige kusiner, men ingen af os savner åbenbart den anden part. Med mit efternavn er jeg ret nem at finde.

Der er nogle, der kunne minde om familie

Der er nogle, der er tæt på at kunne være en slags familie. De føles lidt som familie (tror jeg da). Da jeg senest så dem, sagde jeg faktisk til dem, at de var det nærmeste, jeg kom på at have en familie. De er søde og høflige mennesker, så de replicerede, at det ville de da også gerne være. Der har været en fødselsdag for flere måneder siden, som jeg selvfølgelig huskede – og så er der ikke sket mere.

Jeg har en opfattelse af, at når man ikke allerede kender hinanden vældig godt, skal der være en vis form for gensidighed i relationen. Man skal »skiftes« til at tage kontakt. Hvis nu det er mig, der skal tage kontakt hver gang, får jeg følelsen af at »komme med hatten i hånden«, og det har jeg ikke lyst til, for det er jeg for stolt til. Det er måske forkert af mig, for de har sikkert travlt med børn og børnebørn osv. Men de kan ikke have haft travlt fra januar til nu, så interessen er sikkert mest på min side.

Hvis jeg ringede og spurgte, om de gav søndagskaffen, ville de sikkert sig ja, men der er det med den manglende gensidighed.

Af og til synes jeg, det er svært at være i verden.

Venner vælger man selv

I ungdommen sagde vennerne og jeg til hinanden, at ens venner vælger man selv. Og det mener jeg stadig, selvom det er noget siden, jeg var ung. Jeg omgiver mig ikke med en masse venner, for det har jeg hverken lyst til eller behov for. Men de mennesker, der er i mit liv, vil jeg gå gennem ild og vand for – og det ved de godt. En enkelt er et livsvidne og to andre er kommet til ad forskellige omveje.

En ven og livsvidne mistede jeg, da jeg blev syg. Vi havde kendt hinanden i 34 år, så det gjorde ondt, men det var vist for hårdt for hende at være pårørende, hvilket er forståeligt. Desværre gør det stadig ondt bare at høre »vores musik«, og det er ærgerligt, for det er alle de tekster, jeg stadig kan udenad.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Jeg skifter til Family Historian

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Topbilledet forestiller min farmor, min tante, min farfar og min far.

At skifte slægtsforskningsprogram er en stor beslutning, når man har brugt et andet program siden 2006. Der skal være tungtvejende grunde, når man skal bruge tid på at sætte sig ind i noget helt nyt, og man kommer fra noget, hvor man kan det hele på rygraden.

Men jeg synes, jeg har tungtvejende grunde, som primært angår Legacys forlovelse med pengemaskinen MyHeritage, som jeg ikke har ret meget til overs for.

Herudover ser det ind til videre ud som om, Family Historian har mere fokus på data, og hvordan man kan få mest muligt ud af data. Jeg tror, programmet er mere avanceret end Legacy. Der er også nogle meget avancerede muligheder med billeder og vidner.

Jeg har brugt et par dage på at prøve at blive lidt fortrolig med Family Historian og på at teste, hvordan data vil komme til at se ud i TNG. For mig er visningen i TNG meget vigtig, da det er sådan, jeg deler data om min slægt. Mange mennesker deler slægtsbøger, rapporter, diagrammer mv. Det har ikke min interesse.

I “Slægtsforskeren” 1/2025 kommer der en dybdegående artikel om processen.

Jeg har fået styr på følgende

Family Historian kan virkelig meget, så selvfølgelig er jeg ikke fortrolig med programmet endnu. Det må komme lidt henad vejen og med tiden. Det er en læreproces.

Men jeg har styr på:

  1. at få alle data med fra Legacy. Det går ganske af sig selv. Man åbner bare *.fdb-filen med Family Historian. De kalder det “direct import”
  2. at få alle billederne med til Family Historian og at sørge for, at de linkes til de rette personer
  3. at eksportere til TNG
  4. at udelukke mine biologiske forældre helt fra TNG
  5. at omdøbe levende til “Nulevende” i TNG
  6. et lille cowboy-trick, så jeg selv vises i TNG, selv om jeg lever i bedste velgående
  7. at sikre, at billederne vises ved de rette personer i TNG
  8. at installere et plugin til Family Historian

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Flere forsigtige tests

Når jeg migrerer, går jeg altid meget forsigtigt til værks, laver mange små tests og løser et problem ad gangen. Hver gang, jeg har løst et problem, laver jeg en ny trinvis backup. Jeg har en test-TNG-side, hvor jeg kan øve mig. Formålet er at sikre, at der ikke går GED i mine data. Man kan lynhurtigt lave en fejl, som det kan tage årevis at rette op på. Og det kan være svært at vide, om man får rettet op på det hele.

Når man går så forsigtigt til værks, kan det ikke gå galt. Og i hvert fald kan jeg jo altid gå helt baglæns og hente Legacy-filen ind i Family Historian en gang mere og starte forfra. Det er i virkeligheden en rigtig god øvelse i at blive fortrolig med fx Family Historian. Metoden bør bruges ved alle programskift.

  1. Indledningsvist vistes mine biologiske forældre i TNG
  2. Indledningsvist vistes min biologiske forældre som mine foretrukne forældre i TNG
  3. Indledningsvist vistes nulevende personer i TNG
  4. Og indledningsvist fik jeg rodet de to TNG-databaser sammen og nærmest smadret min live-TNG-side. Jeg forstod simpelthen ikke, hvordan billeder både kunne være eksisterende og ikke-eksisterende. Hurra for backup. Jeg downloader alt en gang om ugen, så når (ikke hvis) det går i GED, kan jeg bare uploade det hele på ny, og så er jeg reddet.
    1. Og det er sådan set også udmærket at få genopfrisket faldgruberne, inden jeg skal lave en test-TNG-side til en ven, så hun har et sted at “lege” og øve.

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Invitation til RødovreKanalen på 105,9 MHz

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Taleradio om slægtsforskning: forberedelse er alfa og omega

Invitation til RødovreKanalen på 105,9 MHz

Via en Facebook-ven har jeg fået invitation til en eller anden tirsdag fra 16:00 til 17:00 at fortælle om slægtsforskning på RødovreKanalen, og det gør jeg selvfølgelig gladeligt. Hvem fortæller ikke gerne om sin største passion gennem mere end 20 år?

For at de skal være sikre på ikke at “købe” (sådan noget er selvfølgelig gratisarbejde) katten i sækken, har jeg sendt dem links til de podcasts, jeg hidtil har medvirket i. Et er at læse folks tekster, men hvordan lyder de på et talt medie?

For at deres lyttere får den bedste oplevelse, har jeg bedt værterne på forhånd sende deres spørgsmål. Det sikrer, at de er “tunet ind”, og det giver mig mulighed for at forberede mig, hvilket forhåbentlig fjerner de fleste tåbelige øh’er, der ikke er videre interessante at lytte til.

Det færdige resultatet kan du høre her.

Forberedelse er alfa og omega – support til TNG

Både når man skal lave radio, podcast og alt muligt andet, er det en forudsætning, at de deltagende parter er velforberedte.

Lidt i det små hjælper jeg kvit og frit slægtsforskere i gang med TNG. TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. TNG er et databaseprogram, hvor man kan uploade sin GEDCOM-fil og på den måde vise sit arbejde gennem måske mange år.

I forhold til at vise data via fx MyHeritage er der flere tusinde kroner at spare hvert år. Og her kan man uden videre vise både kilder og transskriptioner, hvilket vist ikke er muligt på MyHeritage!

Ikke alene kan man uploade sin GEDCOM-fil, men man kan også skabe en uhyre flot individuel forside og via de mere end 300 individuelle tilpasninger (kaldet MODs), kan man beslutte, hvordan ens egen TNG-side skal fungere.

Du kan se min TNG-side her: https://tng.stegemueller.dk.

For at det kan blive et god proces, hvor både“kunden” og jeg har det rart, er det en forudsætning, at vedkommende er velforberedt. Du kan læse om min support her

Min aktuelle “kunde” og jeg har været gennem et langt forløb, og hun har betroet mig, at hun var temmelig tøvende i forhold til, om hun mon kunne leve op til kravene? Var jeg mon for “skrap en moster” i forhold til hendes forudsætninger?

Jeg er i virkeligheden et relativt venligt menneske, når “kunden” har gjort sit hjemmearbejde, og jeg svarer gerne på ethvert spørgsmål, når vedkommende selv har forsøgt at løse problemerne. Det er jo en læreproces, og lavede jeg bare arbejdet, havde “kunden” intet lært. Det ville så bevirke, at jeg hang på vedligeholdelsen af hjemmesiden i al fremtid. Det har jeg ikke lyst til.

Vi har haft det enormt hyggeligt, og hun synes, hun har lært en masse. Når siden er “færdig” (for den skal jo udvikles, den bliver aldrig “færdig”), forsvinder jeg jo heller ikke fra jordens overflade.

Jeg er altid til rådighed og giver altid et tip, hvis det er noget, jeg har forstand på. Og ved jeg ikke noget om det, ved jeg, hvem jeg kan spørge til råds i de internationale TNG-fora, hvor jeg har mange kontakter.

Præcise problemformuleringer

Hun har på sin side været utrolig god til at levere præcise problemformuleringer ad modum: “Jeg har forsøgt X, hvor der burde ske Y, men jeg får Z. Hvorfor det?”

Det bevirker, at jeg kan forberede mig (igen “Forberedelse er alfa og omega”!), inden vi mødes 60 minutter på TeamViever, så hun får den bedst mulige support.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Succes på Industrimuseet i Guben

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i GubenEndelig succes på rejsen til Tyskland.

Jeg havde på forhånd truffet aftale med lederen af Industrimuseet i Guben, der blandt andet rummer en specialudstilling om den hattefabrikation, der begyndte for 202 år siden, og som var en enorm succes med eksport til Holland, Belgien og England allerede midt i 1800-tallet.

Museet har normalt lukket om mandagen, men bare på grund af mit besøg var hun og to af hendes kolleger parate.

De havde lavet kaffe og fundet kager frem. Jeg havde glædet mig meget, og det var ganske tydeligt, at de også var interesserede i at høre om hatteproduktion i Danmark. Og det kan jeg jo godt berette lidt om.

Min indledende interesse var at finde ud af, om det var på deres fabrik, min oldefar  – Wilhelm Rudolf Stegemüller – uddannede sig til hattemagermester, inden han kom til Brede.

Det havde vi dog på forhånd fastslået, at det næppe var. Guben var imidlertid centrum for flere hattefabrikker herunder “Berlin – Gubener – Hutfabrik (BGH)”, hvor direktør Daverkosen fra Brede Klædefabrik købte de maskiner, der blev brugt til at starte den industrielle produktion af filthatte to dage efter min oldefar blev opført på Lyngby Politis liste over udlændinge. Så selvfølgelig er der en sammenhæng. Det var de tre søde mennesker enige med mig i.

De kender de tyske systemer

I modsætning til mig ved de, hvordan man søger på det tilgængelige materiale på arkivet i Potsdam, der rummer de arkivalier, der måske findes. Potsdam har mere end 70.000 meter arkivalier. Den unge mand kunne ret hurtigt fastslå, at der ikke findes arkivalier vedr. BGH, som har en personhenførbar indgang. Og selvom jeg kan være ganske konkret med data, er det alligevel ikke konkret nok til at gå i gang med de mange tusinde meter arkivalier.

Herudover blev store dele af materialet i Guben ødelagt under anden verdenskrig. Og det, der måtte være bevaret efter krigen, tog russerne med sig i ‘45. Hvad der evt. herefter måtte have været tilbage, blev ikke nænsomt behandlet i DDR-tiden.

Konklusionen er: At lede efter noget på arkivet i Potsdam vil være som at lede efter en nål i en høstak. Og chancen for, at de har noget, jeg skal bruge, er under en pct.

Så det dropper jeg helt. Men nu er det undersøgt, og så lægger jeg det til side for altid.

Vi har aftalt at bytte

De har en temmelig mølædt originaludgave af et festskrift “Berlin – Gubener – Hutfabrik 1888-1938”, som jeg fik lov at bladre forsigtigt i, og der var flere navne, jeg genkendte – blandt andet “Cohn”, der kom til Brede, og som på grund af sin jødiske herkomst måtte flygte til Sverige under tyskernes besættelse af Danmark. Det kan man læse om i “Søllerødbogen 2005” (så vidt jeg husker).

Uden videre spurgte de, om jeg var interesseret i at få en scannet version, for så vil de da scanne den til mig. Jamen, det er da slet ikke noget spørgsmål at stille. Det er meget, meget sødt af dem, eftersom de sikkert har meget andet at gøre end at servicere en dansk genealog.

Jeg har til gengæld lovet at sende alle de informationer og billeder, jeg har om og af hattefabrikation på Brede og fra 1913 på Skodsborg Hattefabrik A/S (produktionen flytter i 1913). Det kan der vist blive en helt god fortælling ud af – på tysk.

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Afrunding

Apropos det sproglige: Det gik ganske godt, især efter jeg spurgte, om de ville tale en smule langsommere.

Jeg fik også set museet, som er utrolig interessant, og en spændende film på 20 minutter om hattefabrikation.

Efter to timer havde jeg hatte på hjernen, og de havde sikkert også fri kl.16:00, så det var passende at sige hjerteligt farvel og tak for en dejlig eftermiddag.

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.