kriminalhistorie.dk

Århus Mølleå. Billedet er fra ca. 1870.

Vi er klar med en ny historie på kriminalhistorie.dk.

Historien hedder “Jeg druknede mine børn” og handler om en far, der er blevet alene med sine to børn på 7 og 5 år efter moderens død. Han er en vellidt skræddersvend hos sine mestre, men han kan ikke passe arbejdet, fordi han drikker, og da han ikke kan passe arbejdet, kan han ikke tjene en løn, der kan sikre, at han kan få børnene sat i pleje. Han prøver at have dem hos sig på værkstedet, men det går ikke.

Tilsidst sejler han ud på Århus Mølleå i en båd og smider dem i vandet, først drengen, så pigen. Hans mening er at begå selvmord efterfølgende, men det opgiver han, da han er en god svømmer.

Han bliver dømt til døden i alle tre retsinstanser, men straffen bliver formildet ved et kongeligt reskript, så han skal sidde på livstid i Horsens Tugthus. Efter 10½ år benådes han, og det er et vilkår for benådningen, at han skal rejse til Amerika. Herefter ved vi ikke, hvordan det går ham.

Læs den gribende historie om, hvad virkelig fattigdom var i 1860’erne.

Her er nyhedsbrevet om historien.

Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet.

 

2 replies
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Tak skal du ellers have for en historie. Det berører mig ret stærkt følelsesmæssigt at læse historien.
    Det fremgår flere steder at han er skrædder, men herover er han snedker. Hvad var han?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Jeg synes også det er en gribende historie, og har virkelig ondt af den stakkels mand, tænk at man kan komme så langt ud, at man drukner sine børn.

      Det er mig, der har rodet rundt i titlerne. Han er skrædder, og det er rettet nu – tak for dit skarpe øje.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *