/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Oprydning i slægtsdata

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Billedet herunder viser fremdriften i oprydningen, som man også kunne kalde en form for hovedrengøring. De gule rækker er direkte aner. LICHT’erne stammer fra min biologiske mormors side.

Jeg skal bare indtaste RIN-nr. (et ID fra Legacy), hvis der er tale om en direkte ane, og trykke på det lille orange ikon i Excel, så hentes fornavn(e), efternavne og kolonnen dir.anes tekst “Ja” fra en anden tabel, Legacy har genereret for mig med direkte aner i både min biologiske familie og min adoptivfamilie på en gang. Det er vældig praktisk.

Når oplysningerne er hentet, tilføjes den gule farve for at hjælpe med at bevare overblikket. Det sker alt sammen ved hjælp af en lille VBA-kode, som ChatGPT har skrevet for mig, idet jeg ikke selv kan og for 17. gang har opgivet at lære det. Min hjerne egner sig ikke til det.

Er det omvendt ikke en direkte ane, må jeg selv til tastaturet. Processen er dog efterhånden blevet ret effektiv.

Det er fascinerende, hvad man nu til dags kan sidde på hjemmekontoret og tilføje. Det holder jeg styr på i kolonnen “Stikord om ‘nyt'”, som også er data, der vælges fra en rulleliste/drop down-liste, for at de bliver konsistente. Tabellen med stikord og forklaring til dem, vises nederst i denne artikel.

Som det fremgår af kolonnen “Tilføjet nyt”, har jeg kunnet tilføje noget nyt om langt størstedelen af personerne.

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Ikke at finde noget er også et resultat

Som det fremgår af billedet, går den aktuelle jagt på LICHT, og især Heinrich LICHT, der måske er slægtens ældste i Danmark.

Jeg har brugt meget tid på at lede efter hans død/begravelse, og jeg har fået uendeligt meget god hjælp og inspiration i Danske Slægtsforskeres forum, men det er ikke lykkedes, trods gennemgang af alle de relevante københavnske kirkebøger omkring det tidspunkt, hvor han, på baggrund af forskellige kilder, må være død. Det mest sikre, vi nu kan sige er, at han er død før 11. marts 1722, idet konen da anføres som enke i forbindelse med en ejendomshandel.

I forbindelse med denne jagt har jeg lært flere nye søgemuligheder at kende.Og den evindelige læreproces er noget af det, der fascinerer mig ved genealogien. Man bliver aldrig færdig, og der er altid noget, man ikke vidste. Og da slægtsforskere er nogle meget hjælpsomme mennesker, vil de gerne lære fra sig.

Fx var jeg ikke klar over, hvordan man kunne komme fra de københavnske kvarterer til sogne via matrikelkortene på Stadsarkivets hjemmeside. Det er utrolig nyttigt, måske især når jeg aldrig har været gode venner med digdag.dk, fordi jeg aldrig har fundet noget, for jeg kan ikke finde ud af det. Jeg har rodet lidt med nogle lægedistrikter, men er aldrig blevet klogere.

Jeg var heller ikke klar over, at der findes en ordbog kaldet “HolbergOrdbog”, som rummer oplysningstidens ord fra 1700 til 1750. Heinrich Licht var nemlig “Hof Balbeer” i december 1699, og sådan en havde jeg ikke hørt om før, så jeg regnede med, at jeg læste det forkert. Det betyder i følge den nævnte ordbog “Hofbarber(er)”.

Ikke at finde noget er imidlertid også et resultat. Vi ved nu en masse om, hvor han ikke er død. Derfor er det en mulighed, at han med sit tyskklingende navn er begravet fra Sankt Petri Kirke, hvis kirkebøger om dødsfald/begravelser desværre gik tabt ved branden i 1728. Så nu må jeg i gang med at lede efter et skifte.

Der findes en fin bog om slægten, der fortæller, at Heinrich LICHT er slægtens ældste mand her i landet og at slægten stammer fra Tyskland. Bogens forfatter er H. G. Olrik og titlen er “Firmaet C. LICHT 1875-1925”. Bogen er udarbejdet i anledning af Murermester Christian Wilhelm Rask LICHTs 50 års jubilæum i 1925. Murermesteren er min biologiske tipoldefar (min biologiske mormors fars slægt).

Jeg har i flere år noteret mine ikke-fund. Først og fremmest af hensyn til mig selv, så jeg ikke om 20 nye år skal lede i de samme kirkebøger igen, men også af hensyn til de, der evt. måtte bruge mine data i TNG. Om de gør meget andet end at “høste” lidt datoer hist og her, ved jeg ikke, men de har i hvert fald chancen.

Data til rullelisten

Tabellen herunder viser de forskellige data til rullelisten og er altså de aktuelle stikord. Tabellen rummer ikke alt, og den har det også med at vokse lidt. Nu hvor jeg har gennemgået 1.163 personer, vil jeg dog tro, at jeg har fanget det meste af det, der er brug for.

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Skønne landsogne efter 1814

Skønne landsogne efter 1814

Så er det bare at slå op og at ræsonnere

Skønne landsogne efter 1814

Jeg elsker de skønne landsogne efter 1814. Efter 1814 kommer der styr på tingene. Der er det jo bare at slå op … Måske skal man bladre lidt, men det er en del af sporten og tilfredsstillelsen. Slægtsforskning handler ikke om at søge i databaser og da slet ikke om SmartMatch fra MyHeritage. Det handler om at bruge sin logiske sans og om at tænke sig (godt) om. Det er udfordringen.

Og kan man evt. ikke læse, hvad der står, er der nu til dags så mange fine muligheder for at få hjælp. Man skal først gøre sig umage og prøve selv, for det er sådan, man lærer og bliver bedre – og det resterende kan man så bede om hjælp til.

Mit foretrukne sted er blevet Danske Slægtsforskeres forum i undergruppen “Hjælp til tydning af tekster m.v.“, fordi jeg oplever, at jeg her gør mig mere umage med mine opslag der end i Facebookgruppen “Slægtsforskning”, som også er rigtig fin. De hjælpere, der sidder begge steder, er simpelthen så dygtige, og det er så dejligt at have et sted at spørge, uden at man føler sig dum.

I aftes sad jeg fx med en tysk tekst fra Sankt Petri Kirche her i Sokkelund Herred, som jeg bare ikke kunne greje. Jeg var ikke klar over, at et andet ord for “Konditor” var “Kuchenbecker” ~ altså at man kunne være “Kagebager”. Jeg vil slet ikke fortælle, hvad jeg selv fik det til 🙂 Det er det, jeg elsker: Jeg lærer hele tiden noget nyt, når jeg roder med arkivalierne.

For hvert eneste svar fra de dygtigere hjælpere lærer jeg noget nyt. I dag har jeg fx lært, at man kunne dø af “Nervefeber”. “Feber” kunne jeg klare, og jeg var da klar over, at Nicolai NISSON (1763-1808) næppe døde af barselsfeber, og “Hastig feber” stod der i hvert fald heller ikke. Jeg kendte ikke ordet “Nervefeber”, så nu er mit vokabularium blevet udvidet igen.

Min LICHT-slægt

Jeg rydder stadig op og filosoferer over, om jeg nogensinde bliver færdig … Det gør jeg nu nok, eftersom jeg er kommet til nr. 1.155, men der er lang vej frem – og jeg elsker det! Jeg glæder mig over hver en detalje, jeg finder og hver en af mine egne fejl, jeg får rettet. Jeg elsker detaljerne og ræsonnementerne. Det er sådan, jeg er mig selv.

Min biologiske mormor hed Agnes Bente LICHT (1912-1980), og jeg trevler stille og roligt den slægt op. Allerede i 2007 købte jeg bogen “Firmaet C. Licht 1875-1925” af H. G. Olrik om murermester Christian Wilhelm Rask LICHT (1843-1902), (min tipoldefar), der var en stor en kanon, som opbyggede et dynasti på Philippavej 5 på Frederiksberg. Jeg har haft adskillige LICHT i databasen, som jeg sletter, fordi jeg nu hellere vil “lidt men godt”. Efterhånden synes jeg, det begynder at ligne noget, jeg kan være bekendt at præsentere. Du kan jo følge links’ene og se, om du kan lide, hvad du ser. Men færdig er jeg på ingen måde. Når du tjekker kilderne i de nederste sektioner, vil du se en dato, hvor du kan se, om det er gammelt eller nyt.

Alle begivenhederne skal med

Nu, hvor man kan sidde hjemme i kontoret og læse de originale kilder, er der ingen undskyldninger for ikke at gøre det “ordentligt”. Så jeg gør mig umage for at finde enhver persons:

  • Dåb,
  • Vaccination,
  • Konfirmation,
  • Vielse(r),
  • Adskillige beskæftigelser livet igennem, og
  • Dødsfald.

Selvfølgelig kan det ikke altid lade sige gøre, og af og til må man bare give op, men jeg har det nu bedst, når det lykkes. Så synes jeg, jeg har gjort det “ordentligt”. Og slægtsforskning handler (også) om ordentlighed.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Dialog med MyHeritage

Dialog med MyHeritage

Farvel MyHeritage

Dialog med MyHeritage

Efter grundige overvejelser har jeg opsagt abonnementet på MyHeritage.

  • Det er for dyrt i forhold til, hvad jeg får ud af det.
  • Herudover vil mine data aldrig nogensinde havne på deres side, og det er sikkert den del, der er medvirkende til de skyhøje priser. Jeg tror dog ikke, det er en underskudsforretning …
  • De gange, jeg har fundet noget brugbart på siden, kan tælles på to hænder.
  • Jeg vil savne folketællingen for 1940, men det er der ikke noget at gøre ved.

Dialogen:

Herunder bringer jeg min dialog med firmaet. Man får faktisk svar fra dem, og det er vældig fint. Vi har skrevet til hinanden i en ordentlig tone, som man selvfølgelig bør, uagtet man er uenige, men da vi kom til emnet Datakvalitet i slægtsforskning, orkede de ikke at “tale” mere med mig. Og det er vel også forståeligt nok, eftersom de ikke uden videre kan ændre på forholdene.

Dialogen er ganske vist på mit bedste skoleengelsk. Jeg håber, det går an.

Oprindelig henvendelse

(Sendt 13:58 22. oktober 2023)

Dear MyHeritage.

I have this article on my website, that I want to share part of in English with you. Happy reading.

Kind regards,
Hanne B. Stegemüller
Denmark

Annoyances with MyHeritage

I have a subscription myself because, after all, every once in a while I find something that can lead me on a trail to an original source. But it happens so rarely that I consider renewing the subscription.

The annoyances can be divided into two:

1) The system
2) The users.

1. The system annoyances

A) Customised search criteria where, for example, I searched for an “Anne Marie” who was married to Johannes and was presented with results about Christen, Jørgen and Jens Jørgen. Or sometimes men marry men, and it’s not that many years ago that we introduced civil partnerships in my country.

B) What is the point of a “source entry” called “Danish Church Books 1576 – 1919”? It makes no sense.

C) For example, you enter a birth year of 1750 and tick “Match year exactly”, but you still get results that are 100 years later.

D) They write a lot about how careful they are not to give out information about living people. And that’s fine, of course. However, the system indicates “Private” as long as there is no date of death or a question mark in the date of death. Then children born in the early 1800s, for example, are marked as “private”. This makes no sense either.

E) Women’s birth names are changed to their married names, which is a terrible mess and downright wrong.

G) You are constantly taken to the page where they want to sell a DNA test.

H) What you typed in the “Year of Birth” and “Location” fields disappears, so you have to retype it and do a new search.

Svar fra MyHeritage

Emne: Re: EMAIL-Kundeservice-Hjælp til Online familiesiden
Fra: MyHeritage Support <customercare@myheritage.com>
Dato: 27-10-2023 09:53
Til: @stegemueller.dk

Dear Hanne,

Thank you for your message and your feedback.

I understand that you have several questions. I will go over them one by one.

1) First, our platform provides tools for your family research, and SmartMatches and the Research hub and your family site are part of this. Regarding the research hub, you can search for records and add various filters. The more filters you add, the more specific results you should get. I recommend checking the following article to get the most out of the MyHeritage historical records search engine: How do I use the MyHeritage historical records search engine?

2) Second, concerning you question about the Denmark Church Records, 1576-1919, I would like to add this collection includes records of births, baptisms, marriages, deaths, burials, and other records kept by the Evangelical Lutheran Church in Denmark. Church records are extremely important for Danish research as vital events of virtually every individual who lived in Denmark during the time period covered by this collection were recorded in these parish registers or church books (kirkebøger). The Evangelical Lutheran Church became the official state church in 1536 and as such the Church and its clergy acted as the official arm of the Crown and national government charged with collecting and safeguarding vital records of the Danish population.

3) Third, you may sometimes get search results that are beyond the criteria you have set, for instance if the algorithm thinks such records could be useful.

4) Fourth, regarding the private people in other MyHeritage member’s family trees, I would like to point out that every user can set which information he or she wants to keep private. This can affect to the fact that even deceased people can show as “private”.

5) Fifth, you can set the way you want to show the married or maiden name in your family tree. You can also add additional family names to a person in your family. You can change the name preferences of your family tree by clicking the wheel icon on the right side of your family tree and then changing the name preferences:

Dialog med MyHeritage

Dialog med MyHeritage

6) Sixth, you can close the DNA banner from your online family site if you want to do so.

Finally, we recommend using Google Chrome for our website.

If there is anything else I can assist you with, please let me know.

Kind regards,
Samuel
MyHeritage Support team

Min replik senere samme dag

Dear Samuel,

Thank you very much for your reply to my inquiry.

Below I try to explain better what I mean:

1) I think you misunderstood my question. What I find is that I am looking for a woman named “Anne Marie” who marries a “Johannes”. But I get results where the spouse’s name is, for example, Christen, Jørgen and Jens Jørgen. It doesn’t make sense.

2) I have been doing genealogical research for 20 years, so I am fully aware that the church records are a primary source.

What I am stating is that “Danish Church Books 1576 – 1919” does not make sense. You just show that the information can be found in some Danish church book for a period of 343 years. After all, the user doesn’t get much wiser.

What would make sense would be, for example: Viborg County, Hids Herred, Svostrup Parish, 1795-1813, EM, Born, Confirmed, Married, Died – posting: 190 of 206 postings. This is how I indicate my sources.

3) When you specify that, for example, a birth year of 1750 must be “Match year exactly”, there is no point in your algorithm finding results from 1850. If the user did not just want 1750, the person could not put a tick in the field.

If you guys can’t get it to work, it would be more user friendly to remove the field entirely.

4) I simply do not believe that there are so many users who put “private” in people from the 18th and 19th centuries. What would the idea be in that?

I know you can’t defend what your users do. To me as a customer, it just seems that if there is no year of death or a question mark, your system marks the person as “private”. It may be relevant for the sake of possibly living people due to GDPR etc. But people from the 18th and 19th centuries are not covered by GDPR etc.

5) It is nice that you can choose how women’s names should be displayed. But it is a genealogical standard that women should be shown with their birth name not their married name. It amazes me that so few of your users seem to know that standard.

My data will never ever end up on your site. There is far too much lousy so-called genealogy on MyHeritage , so I have my own website with TNG in three language versions here: https://tng.stegemueller.dk

For example, I am very surprised that virtually none of your customers indicate their sources. There is no documentation of people’s results. And try, for example, to see something like this, where the person is buried long before his death.

Dialog med MyHeritageYour “SmartMatch” causes people to just lump together garbled data without checking the validity of the original sources. I think this is very unfortunate.

6) The problem with your attempt to sell more DNA sets is: You perform a search, but you are taken to the offer. And when for some reason you are not interested in it, you have to go back and enter all the information again and make a new search. That’s annoying.

I was not aware that you can close the banner. Thank you very much for the information.

7) I use Firefox and have for many years. It is not a good idea that you have obviously developed a program that is program specific and aimed at Chrome.

What benefits would I get from switching browsers?

Although I am probably a very traditional genealogist, and therefore there is not much we can agree on, thank you for your response to my inquiry.

Best genealogical greetings

Hanne B. Stegemüller,
Denmnark

Desværre har jeg ikke gemt svaret på ovenstående. Men jeg fik et svar, hvor de takkede for input til forbedringer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Og faderen er “Jens SNEDKER”

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Jeg tror, jeg har fået rodet nogle forskellige familier sammen – og jeg kan simpelthen ikke finde ud af rode dem ud igen. Jeg bliver formentlig nødt til at slette alt, hvad jeg ikke er helt sikker på.

Jeg tror, jeg giver op efter at have brugt et par dage på at køre rundt i de samme personer og bare blive forvirret på et højere plan.

Her er meget “vist”

I Grauballe, Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg Amt var der vist både en “Jens JOHANSEN SNEDKER”, der kun kaldes “Jens SNEDKER” og en “Jens JENSEN SNEDKER”, der også primært kaldes “Jens SNEDKER”. I følge skifter hos brejl.dk har de begge en “Anne JENSDATTER” og begge disse er gift med en Rasmus. Den ene Rasmus er vist hyrde og hedder Aagaard til efternavn. Den anden Rasmus hedder Lauridsen til efternavn. Jeg har fundet både ham og konen døde, men om de hører til min familie (Anne JENSDATTER burde være datter af en 4 * tipoldefar) ved jeg efterhånden ikke.

Jeg elsker ellers at udrede mysterier, men her må jeg vist give op.

Bøger enhver slægtsforsker bør have

Det er jo så dejligt, at der nu findes så meget digitalt værktøj, men jeg synes, der er et par fysiske bøger, enhver slægtsforsker bør have ved hånden.

Sogn Herred Amt

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Den første er “Sogn Herred Amt” udgivet af Danske Slægtsforskere, der kan hentes som pdf-fil her. Jeg kan nu bedre lide den rigtige bog, som jeg altid har ved hånden, fordi den giver et virkelig godt overblik over sognenes indbyrdes placering. Man har meget ofte behov for at kunne se, hvilke sogne, der er nabosogne. Man kan sidde og tro, at Anne JENSDATTER er flyttet langt væk. I virkeligheden er hun bare rykket over grænsen til nabosognet.

Krabsen.dk er god til at søge stednavne og sogne frem, og nu hvor siden er ændret, er søgemulighederne blevet udvidet. Gert Krabsen skriver ganske vist, at den aktuelle side er midlertidig og har nogle mangler. Jeg synes ellers, den fungerer fint.

Salldata har også en meget fin side med stednavne, hvor man ofte kan finde steder, krabsen.dk ikke har.

Find din slægt og gør den levende

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Den næste er “Find din slægt og gør den levende” af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen. 2. udgave 7. oplag kan købes for sølle 238 kr. på Syddansk Universitetsforlag. Den er en guldgrube.

Forlaget skriver

Find din slægt – og gør den levende henvender sig både til dig, der aldrig har forsket i din slægt, og til dig, der er godt i gang med forskningen. Du får svar på, hvordan du begynder, hvordan du bevarer overblikket, hvilke kilder du kan finde, og hvad du kan bruge dem til, hvilke arkiver du kan benytte, og hvad du kan finde på internettet.

Håndbog i slægtshistorie af Hans H. Worsøe

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Denne bog burde jeg måske slet ikke omtale, idet den er udsolgt fra forlaget og inde i min står der da også “12/2002”, og man kan da også sagtens fornemme, at den er gammel. Fx er al omtalen at kilder på nettet fuldkommen forældet. Men sådan så verden ud, at jeg startede slægtsforskning. Alligevel er den meget sjov, fordi man kan sidde og mindes internettets betydning for slægtsforskningen for 20 år siden.

Jeg synes, den er et flot supplement til “Find din slægt og gør den levende”, og uagtet den er gammel, er meget af omtalen nærmest eviggyldig, da meget af det Worsøe omtaler jo ikke ændrer sig.

Det vil sige, at har du bogen, kan den bruges dels til morskab over tidligere tiders internet, dels kan den være et fint supplement til “Find din slægt og gør den levende”. Du skal i hvert tilfælde ikke smide den ud.

Saxo skriver

En praktisk håndbog for enhver, der interesserer sig for at forske i sin slægts rødder. Bogen fortæller instruktivt om indsamlingen af oplysninger og billeder fra familiens gemmer, lokale manuskriptsamlinger, arkiver, kirkebøger mv. Bogen kan bruges af såvel begynderen som den mere erfarne og krævende forsker, der ønsker at bruge andre kilder end de mest almindelige. Denne stærkt reviderede udgave er udvidet med et afsnit om brugen af bl.a. internettet og forskellige it-programmer i slægtsforskningen.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.