I morfars kolonihavehus

Carl Frederik KRISTENSEN (1899 – 1982)

I morfars kolonihavehus

I aftes sad jeg og hørte lidt gammel musik og stødte på Eva Madsens “I mormors kolonihavehus”, og det bragte minderne frem.

Min mormor Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) havde ikke et kolonihavehus, men det havde min morfar. Faktisk havde han hele to kolonihavehuse. Historien følger her.

Carl Frederik KRISTENSEN 1899 – 1982

Morfar var født på ude heden nærmere bestemt i Skærlund i Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt. Han gik kun i skole om vinteren, for om sommeren passede han markerne sammen med sine tre søstre. Hans far, Bertel KRISTENSEN (1859 – 1917), drev husmandsstedet på traditionel vis med heste.

Da Bertel døde i 1917, besluttede min morfar sig for at mekanisere det lille landbrug. Han købte maskiner, blandt andet selvbindere, der skulle afløse hestene. Men han fik forkøbt sig og gik konkurs i 1925.

Morfar skriver selv i sin levnedsbeskrivelse (som er et imponerende og rørende lille værk på 100 håndskrevne sider, og som befandt sig hos min “mor”, og som jeg ikke ved, hvad der er hændt med efter hendes død):

Det var ikke rart på auktionsdagen at stå til skue for dem, der var kommet for at overvære auktionen, det var, som man kunne mærke, at de tænkte: “Nu har han da fået sat det over styr, som hans forældre har slidt for”. Det er ikke nogen rar fornemmelse at få, det har på en måde haft stor indflydelse på mig, det gik også ud over min søster Thora, der havde slidt i det for at hjælpe mig og intet fik ud af det. Jeg havde jo prøvet for lidt og var for selvklog.

Eftersom der er heste på billedet herover, må det være taget kort efter 1917, men det er jeg i tvivl om. Jeg er glad for at have billedet, da det er et fint vidnesbyrd om tiden for ca. 100 år tilbage.

Efter at være gået fallit, arbejdede min morfar mange år med at grave tørv i de nærliggende tørvemoser. Da min “mor” bliver døbt i 1935 i Blaahøj Kirke er morfar angivet som “Arbejdsmand”. Mormor og morfar fik ikke andre fællesbørn. Parret bliver skilt kort efter oktober 1955, hvilket fremgår af det min “mor” fortæller til min adoptionssag. Ægteskabet holdt ikke til, at morfar – for at få arbejde – måtte rejse rundt i landet og finde diverse jobs som arbejdsmand.

Vi ved alle, at velfærdssamfundet blev grundlagt fra midten af 1950’erne ff. Velfærdssamfundet nåede bare aldrig til min morfar.

Det jeg selv husker om kolonihavehusene i haveforeningen Skytteløkken i Odense

Den første have

Den første have var ret lille og det røde træhus var noget slidt, men det lå i cykelafstand fra hans mikroskopiske lejlighed med toilet i gården (jeg husker stadig den stærke duft af “Hardol”, der var rent nok). Kolonihaven havde ikke indlagt rindende vand, så lokummet var en spand i et lille aflukke. Jeg kunne sagtens holde mig en hel dag for at undgå at gå derud.

Det var skønt at besøge morfar der, bortset fra lokummet, for jeg måtte spise alle de jordbær, stikkelsbær og ribs, jeg overhovedet kunne. Det er nok en erindringsforskydning, men jeg synes, vi altid fik kyllingesteg fra gryde til aften. Hvad der helt sikkert ikke er en erindringsforskydning er de nyopgravede kartofler og agurkesalaten. Morfar var dygtig til at lave mad.

Den næste have

På en eller anden måde fik han sparet op til en større have med et flot hus i Skytteløkken, som han købte, da – eller måske lige før? – han blev pensioneret. Men han var på det tidspunkt for syg til at passe huset og haven. Han var simpelthen slidt op. Derfor gav han det til min “mor” og psykopaten. De solgte det ret hurtigt og brugte pengene til udbetalingen på det firlængede skrammel i Nellemose pr. Hårby på Sydfyn, hvor jeg boede fra december 1975 til juli 1978. Herefter flyttede vi til Bornholm. Og morfar kom med …

At ende livet i et baglokale til en skobutik

Det var frygteligt uværdigt. Jeg bliver så trist over at tænke på det.

I december 1978 flyttede vi til Svaneke, og på et eller andet tidspunkt flyttede morfar ind i baglokalet til den skobutik, min “mor” forsøgte at drive. Han blev ret hurtigt ret dårlig og kunne ikke komme op ad trappen til første sal, og derfor spiste han nede hos sig selv i det nordvendte baglokale. Der kom aldrig en solstråle. Jeg gik ned med maden til ham, og tømte samtidig den kolbe, han var nødt til at tisse i, fordi han var for usikker på benene til at kunne gå med gangstativet ud på toilettet. Der var et par trin op.

Hans beskæftigelse: TV eller kigge ud i luften. Ingen tog sig af ham, ingen talte med ham, ingen lyttede til hans livshistorie, ingen gjorde noget som helst. Det har ikke været af kærlighed, man tilbød ham baglokalet. Jeg tror ganske enkelt, det har været for at score hans pension!

Jeg flyttede 31. juli 1980 og så aldrig morfar igen. Jeg har noteret dødsdatoen, og at han er begravet på Olsker Kirkegård. Desværre er der ingen kilder … Pokkers også, men jeg vil tro, det kommer fra min “mor”. Jeg mener at vide, at han døde på plejehjemmet i Svaneke, men hvad kilden skulle være til det, er jeg heller ikke klar over. I øvrigt blev jeg ikke inviteret til begravelsen.

Billedet herunder stammer fra en af morfars fødselsdage. Jeg mener, det er taget hos hans søster Thora (kvinden til højre) i Årup. Til venstre sidder hans søster Anna.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

12. januar 2024/i Slægt, Teknik /af StegemüllerSlægt, Teknik

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Lav diagrammer med ChatGPT

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Advarsel: Denne artikel er endog meget “nørdet”.

Jeg rydder stadig op i slægtsdata – og jeg er stadig fascineret af ChatGPT. I går blev jeg opmærksom på, at der findes mange gratis tilføjelsesprogrammer (plug-ins) til ChatGPT, og jeg installerede “Diagrams: Show Me”.

Lige nu har jeg den betalte version af ChatGPT, dvs. version 4. Om tilføjelsesprogrammerne også findes til ChatGPT version 3.5, er jeg ikke klar over.

For at styre oprydningen har jeg lavet en Excelfil.

Billederne i denne artikel er svære at se, med mindre du vha. CTRL + zoomer ind med din browser.

Og for at finde på en både sjov og nyttig anvendelse af “Diagrams: Show Me”, besluttede jeg at bede ChatGPT lave et diagram over den samlede proces fra data i Legacy til markering af direkte aner i Excelfilen.

Måske kan du bruge nogle af ideerne og koderne?
Måske får du mod på selv at lege med ChatGPT?

Der er stort set intet af alt det nedenstående, jeg har lavet selv, for jeg kan ikke kode. ChatGPT har gjort det for mig, og jeg har bygget det op over et par måneder, når jeg har fået en ny idé til noget, der kunne være dejligt at få med. Læg mærke til, at ChatGPT er dygtig til at indsætte forklarende kommentarer i VBA-koden. Kommentarerne er de linjer, der starter med en “pling” – dvs. et enkelt anførselstegn: ‘

Det virkelig interessante er, at man kan skrive til ChatGPT, som var den et menneske. Man behøver ikke kende de rigtige termer, som man ville skulle, hvis man ville opbygge det ved at søge med Google. Hvis jeg var Google, ville jeg ryste i bukserne af skræk. De har lavet deres egen Artificial Intelligence-model (AI-model), som kaldes “Gemini”, men af forskellige årsager, vil det vare flere år, før den kommer til Europa. Så vidt jeg husker, skyldes det noget med “Gætte-Per” (GDPR).

Med Gemini sætter Google nu stort ind på at vippe ChatGPT, som indtil videre er førende inden for sprogmodeller, af pinden. Chatbotten, der er udviklet af firmaet Open Ai, fik på blot to måneder 100 millioner brugere, og slog dermed rekorden for flest nye brugere på kortest tid.

Kilde: dr.dk, 7. december 2023

Det får du retur

Du får et meget flot diagram og en beskrivelse af diagrammet med menneskeord.

Jeg synes, der mangler nogle trin i forhold til det, jeg bad om (se nederste afsnit “Her er hvad jeg skrev til ChatGPT”). Det skyldes formentlig, at jeg ikke har været tydelig nok i min beskrivelse. Det er jo trods alt bare en robot – og den kan ikke levere noget retur, som den ikke har fået input om. Det kan kun mennesker tænke sig til. Men det er jo nemt at øve sig i at blive mere tydelig i sin “kravspecifikation” og så simpelthen bare spørge en gang mere.

Menneskeordene følger her

sequenceDiagram
participant Legacy as “Legacy Software”
participant CSV as “CSV File (DirekteAner-2.csv)”
participant VBA as “VBA Macro (SplitNames)”
participant Excel as “Excel File (Gennemgang af slægtsfil.xlsm)”
participant Macro as “VBA Macro (MatchAndHighlight)”

Legacy->>CSV: 1) Start Legacy
Legacy->>CSV: 2) Vælg Fokusgruppe
Legacy->>CSV: 3) Søg, Forskelligt, Fokusgruppe
Legacy->>CSV: 4) Vælg ‘Aner’ i direkte linje
Legacy->>CSV: 5) Lav liste over direkte aner
Legacy->>CSV: 6) Vælg ‘Udskriv’
Legacy->>CSV: 7) Vælg ‘Kommasepareret fil’
Legacy->>CSV: 8) Klik ‘Opret’
Legacy->>CSV: 9) Gem som ‘DirekteAner-2.csv’

CSV->>VBA: Importer til Excel
VBA->>Excel: Kør ‘SplitNames’ makro
Excel->>VBA: Opdel navne i felter

VBA->>Excel: Kopier data til ‘Gennemgang af slægtsfil.xlsm’
Excel->>Macro: Placer data i kolonner B, C, D
Macro->>Excel: Kør ‘MatchAndHighlight’ makro
Excel->>Macro: Farv direkte aner gule
Macro->>Excel: Markér direkte aner med ‘Ja’

Her kommer diagrammet

Her er hvad jeg skrev til ChatGPT

Jeg har fået fortalt af en ven, at det kan betale sig at “tale pænt” til robotten, så det gør jeg. Og jeg må sige, at jeg altid får pæne svar retur.

“Hej igen

Du er så dygtig til at lave diagrammer. Kan du lave et diagram over nedenstående? Jeg er i tvivl om, hvilken diagramtype, der er bedst, men jeg tror, at et procesdiagram vil være mest velegnet. Er du enig?

Diagrammet skal starte med følgende, som ikke står i VBA-koden, da det er fra et andet program, der hedder Legacy, som er et program til slægtsforskning.

1) Start Legacy
2) Vælg en “Fokusgruppe”, der rummer direkte aner
3) Det kan du gøre sådan:
3a) Søg
3b) Forskelligt
3c) Fokusgruppe
3d) Klik på knappen “Fokusgruppe” og i vinduet der, klikkes på knappen “Tilføj en person og aner”.
4) Der skal du så kun have markeret “Aner” i direkte linje (fjern eventuelle flueben nedenfor).
5) Nu har du lavet Fokusgruppen og kan klikke på knappen nederst “Lav liste”. Så har du en liste over de direkte aner
6) Vælg “Udskriv”
7) Sæt mærke i “Kommasepareret fil”
8) Klik “Opret”
9) Gem filen med navnet “DirekteAner-2.csv” (den kan selvfølgelig hedde alt muligt andet – så skal du bare selv konsekvensrette nede i makroens linje, hvor der står: Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“DirekteAner-2”)

Det første vi skal gøre med filen er at køre makroen “SplitNames”. Den sørger for at RIN-nr (Legacys ID-nr.), for- og mellemnavne og så efternavne står pænt i hvert sit felt, idet Legacy skriver det hele i ét felt, fx “1,Stegemüller, Hanne B.”. Det kan vi ikke bruge.
Koden er:

Option Explicit

Sub SplitNames()
Application.ScreenUpdating = True
Dim ws As Worksheet
Dim LastRow As Long
Dim i As Long
Dim ID As String
Dim FirstName As String
Dim LastName As String
Dim SplitEntry() As String
Dim Names As String

' Definer hvilket regneark du arbejder med
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets("DirekteAner-2")

' Find sidste række med data i kolonne A
LastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, "A").End(xlUp).Row

' Gennemgå alle rækker med data
For i = 1 To LastRow
' Først, rens cellen for anførselstegn
ws.Cells(i, "A").Value = Replace(ws.Cells(i, "A").Value, """", "")
' Split ID og navne-delen på komma
SplitEntry = Split(ws.Cells(i, "A"), ",", 2) ' Splitter kun ved det første komma

' Sørg for at der er et element at tildele til ID
If UBound(SplitEntry) >= 0 Then
ID = Trim(SplitEntry(0)) ' ID er altid til stede før det første komma
Else
ID = ""
End If

' Tjek om der er yderligere oplysninger udover ID
If UBound(SplitEntry) >= 1 Then
' Der er mere end bare et ID
Names = Trim(SplitEntry(1))
' Find sidste komma, som adskiller efternavn og fornavn
Dim LastComma As Integer
LastComma = InStrRev(Names, ",")
If LastComma > 0 Then
FirstName = Trim(Mid(Names, LastComma + 1))
LastName = Trim(Left(Names, LastComma - 1))
Else
' Hvis der ikke er et komma, antager vi at hele strengen er fornavnet
FirstName = Names
LastName = ""
End If
Else
' Hvis der ikke er yderligere information, er navnefelterne tomme
FirstName = ""
LastName = ""
End If

' Placer værdier i de ønskede celler
ws.Cells(i, "B").Value = ID
ws.Cells(i, "C").Value = FirstName
ws.Cells(i, "D").Value = LastName

' Tilføj dette for at se værdierne i det umiddelbare vindue
Debug.Print "Row: " & i & "; ID: " & ID & "; FirstName: " & FirstName & "; LastName: " & LastName
Next i

MsgBox "Navneopdeling fuldført!"
End Sub

Når navneopdelingen er fuldført, står data pænt i det rigtige felter. De skal kopieres ind i den anden fil, hvor du holder øje med, hvor langt du er nået med din gennemgang af slægtsdata. Den anden fil har jeg kaldt for “Gennemgang af slægtsfil.xlsm”. Det er vigtigt, at filen gemmes som typen .xlsm, for eller kan den ikke rumme makroen.

I “Gennemgang af slægtsfil.xlsm” skal du gøre følgende:

Placer data fra “DirekteAner-2” i kolonnerne B (ID-nummeret), C (for og mellemnavne) og D (Efternavn(e)).

I kolonne A skriver du bare ordet “Ja” foran alle navnene.

Kolonne E skal være tom for at skabe lidt overblik.
Kolonne F skal rumme Fornavn(e)
Kolonne G skal rumme Efternavn(e)
Kolonne H skal rumme RIN-nr., dvs. Legacys ID-nummer
Kolonne I skal rumme ordet “Ja”, hvis det er en direkte ane.

Er det ikke en direkte ane, skal du selv udfylde felterne F, G og H

Er det en direkte ane, skriver du ID-nummeret i kolonne H og kører makroen herunder. Den henter data fra kolonnerne A, B, C og D og farver felterne F, G, H og I gule, så det er nemt at se, at dette er en direkte ane.

Her er makroen, du skal køre – bemærk at fanen skal hedde “Ark1”.
Du kan kalde fanen noget andet, men så skal du konsekvensrette i koden, hvor der står “Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“Ark1″)”:

Sub MatchAndHighlight()

Dim ws As Worksheet
Dim rngToSearch As Range, rngToMatch As Range
Dim cell As Range, matchCell As Range
Dim matchFound As Boolean
Dim lastRow As Long

' Sæt arbejdsark
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets("Ark1")

' Definer områderne for matchning
Set rngToSearch = ws.Range("H2:H" & ws.Cells(ws.Rows.Count, "H").End(xlUp).Row)
Set rngToMatch = ws.Range("B2:B" & ws.Cells(ws.Rows.Count, "B").End(xlUp).Row)

' Nulstil farvning og "Ja"
lastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, "I").End(xlUp).Row
ws.Range("F2:I" & lastRow).Interior.Color = xlNone
ws.Range("I2:I" & lastRow).Value = ""

' Loop igennem hver celle i rngToSearch for at finde match i rngToMatch
For Each cell In rngToSearch
matchFound = False
If cell.Value <> "" Then
For Each matchCell In rngToMatch
If cell.Value = matchCell.Value Then
ws.Range("F" & cell.Row & ":I" & cell.Row).Interior.Color = vbYellow
ws.Cells(cell.Row, "I").Value = "Ja"
ws.Cells(cell.Row, "F").Value = ws.Cells(matchCell.Row, "C").Value ' Kopier fornavn
ws.Cells(cell.Row, "G").Value = ws.Cells(matchCell.Row, "D").Value ' Kopier efternavn
matchFound = True
Exit For
End If
Next matchCell

If Not matchFound Then
ws.Cells(cell.Row, "I").Value = ""
ws.Range("F" & cell.Row & ":I" & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
End If
Next cell

MsgBox "Matchning fuldført!"

End Sub"

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

23. december 2023/i Historie, Slægt /af StegemüllerHistorie, Slægt

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Kilderne skal være, som de er

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Meget ofte ser jeg, at andre slægtsforskere tolker kilderne i datafelterne. Det, mener jeg, er forkert. I denne artikel prøver jeg at forklare, hvorfor jeg synes, det er forkert.

Hvad er nu datafelter?

I min egen lille ordbog for slægtsforskere er datafeltet i diverse slægtsprogrammer det sted, man skriver, hvad man har fundet i de originale kilder. Det kan eksempelvis være transskriptioner af det, der står i kirkebøger og folketællinger mv. Det skal ikke være det, man kan udlede af beslægtede kilder. Det skriver man i “historier” eller hvad programmet nu end kalder det. I Legacy er der to muligheder for sådanne noter:

Generelle noter
Forskningsnoter

Man må tage hver kilde for sig og behandle den, som den nu er. Det kan fx være, at en person kaldes noget andet, end det vedkommende er døbt. Man hedder det, man er døbt, med mindre man er adopteret og får nyt slægtsnavn/efternavn ved adoptionen (jeg skulle fx have heddet Nielsen) eller man tager navneforandring. Flere muligheder er der ikke. Jeg bruger Legacy som mit primære program og her er det muligt at angive flere navne.

Jeg har fx en person, der hele sit voksenliv kaldes “Christence PEDERSDATTER”, men hun er i realiteten og uden tvivl døbt “Chrestens PEDERSDATTER”, hvilket selvfølgelig virker underligt for en kvinde, men jeg er ikke i tvivl om, at det er, hvad der står. Jeg går ikke i gang med at fortolke det, jeg skriver det, hun er døbt, trods det at det er underligt. Mit mantra er: “Det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre”.

Nogle online programmer, blandt andet MyHeritage, ændrer eksempelvis kvinders efternavn til deres giftenavn. Det er forkert, da det ikke er en genealogisk standard.

Et datafelt er fx angivelsen af stedet. Her mener jeg, at det er i orden at angive stedet, som det er angivet i krabsen.dk, bare man gør det konsekvent og fortæller, hvad man gør. Eksempelvis angiver krabsen.dk stederne indtil kommunalreformen 1970, så man får både herred og amt med. Når disse to oplysninger er med, er det nemt at “gå baglæns”. Postnumre, regioner o.lign. har intet at gøre her. “7330 Brande” eller “Region Syddanmark”giver ingen mening i 1789.

Skrev man her, hvad der står i kilden, ville eksempel Thyregod kunne skrives på mange “interessante” måder. For ikke at havne med adskillige steder, der reelt er det samme sted, må man standardisere det – eksempelvis ud fra krabsen.dk eller noget andet, hvor man ved, hvad der foregår. Herunder er eksempler på, hvordan det samme sted kan skrives på mange måder.

Tÿregod
Tÿregoed
Tyregod
Tyregoed
osv.

I selve transskriptionen skriver man det, den skriftkloge præst, degn mv. skrev altså fx Tÿregod. I datafeltet skriver man det standardiserede stednavn, fx Thyregod.

Angivelser af kilder

Hvor ville jeg dog ønske, at alle slægtsforskere angav deres kilder. Der er så mange informationer på fx MyHeritage, hvor kilden ikke er angivet. Måske er oplysningerne sande, men det er umuligt at vide, når der ikke er angivet kilder. Folk har vel deres oplysninger et sted fra – så hvorfor ikke skrive hvorfra?

Et sjovt eksempel er en tipoldemors bror ved navn “Niels IVERSEN BAGER”. Hvordan “BAGER” kommer ind i billedet, er jeg ikke klar over, men det er helt sikkert, at det ikke var hans beskæftigelse, eftersom denne mand, der idømmes dødsstraf for at have ombragt aftægtsmanden Mikkel Nielsen, men senere benådes, var husmand.

Hvordan mange på MyHeritage er kommet frem til, at han skulle være bager, ved jeg ikke, men jeg har et gæt: Nogle angiver beskæftigelsen som en del af det datafelt, der er beregnet til navnet fx “Husmand Niels HANSEN”. Det vil sige, at nogle måske har forventet, at det var det samme, der gjorde sig gældende for så vidt angår Niels IVERSEN BAGER. Tænk hvis der var angivet en kilde …

Her kommer endnu en genealogisk standard dog til hjælp: Efternavne skrives med versaler. Så ville det være nemt at se, at BAGER var et navn og ikke en stillingsbetegnelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

17. december 2023/i Generelt, Slægt /af StegemüllerGenerelt, Slægt

Hvad sker der, når folk får børnebørn?

Tid til børnebørn

Hvad sker der, når folk får børnebørn?

Jeg har flere venner, der er kommet i “børnebørn-alderen”, for vi bliver jo ikke yngre dag for dag. Der sker et eller andet med mennesker, når børnebørnene kommer ind i livet.

Jeg gætter på to ting

Når folk er sammen med børnebørnene skabes et mentalt “frirum”, hvor de er fri for dagligdagens pligter og kan ofre al deres fokus på børnebørnene. De er fri for arbejde, havearbejde og andre pligter. Det har jeg fået fortalt af en veninde. da jeg spurgte hende, hvad det er, der sker.
Pludselig har de den tid til børn, som de ikke havde til deres egne børn. Dengang var der arbejdet, afhentning i SFO eller skole, Aula, indkøb, madlavning i den såkaldte “ulvetime”, græsslåning, opvask, tøjvask mv. Det er fuldt forståeligt, at børnene nu til dags bliver “parkeret” med iPadden, for ellers hænger dagligdagen ikke sammen. Det er bare ikke så godt for børnene.

Det er alt sammen forståeligt og det er sikkert skønt, at opleve begge dele for dem, der har børnebørn.

Når man ikke har børnebørn

Når man ikke er begunstiget med børnebørn, kan det være svært at forstå, at de små pus fylder så meget.

Jeg har ingen børn eller børnebørn, og det er kun godt, for jeg var blevet en ringe mor og helt sikkert en endnu ringere mormor/farmor. Jeg ville aldrig kunne leve med at skulle rette hele mit fokus på børnebørnene i fx en hel weekend.

Jeg ville heller aldrig kunne leve med, at de kom 05:45 og kravlede op i sengen til mig. Jeg foretrækker at have min seng i fred og at vågne af mig selv. Jeg kender flere, der er helt udkørte, når børnebørnene tager afsted igen. Det synes at være virkelig hårdt at være bedstemor.

Når man ikke har børnebørn, føles det malplaceret at få stukket en telefon op i ansigtet med billeder af børnebørnene. Eller når folk siger “Vil du se de nyeste billeder af mit barnebarn?” Jeg ville helst sige “næh tak, egentlig ikke”, men det gør man jo ikke. Endnu værre er de små videoer folk laver, så man kan se at baby tager sine første skridt, nu kan spise kartoffelmosen helt selv, hopper og danser mv.

Når det sker for mig, ved jeg aldrig rigtig, hvad jeg skal sige. Jeg er klar over, at jeg skal sige noget pænt, så det bliver til “Hvor er hun/han sød”, og så synes jeg faktisk, det emne er uddebatteret. Men det er det ikke. Der venter ofte flere videoer og flere billeder. Alt sammen gemt på telefonen.

Det værste er næsten, når folk har glemt, at de allerede har fremvist det lille pus, så jeg skal se det hele en gang til.

Hos mine egne bedsteforældre

Desværre har jeg aldrig kendt min farmor og farfar, da de døde, før jeg kom ind i billedet.

Min morfar og mormor blev skilt, kort efter mine forældre blev gift i oktober 1955.

Morfar flyttede til Odense til verdens mindste lejlighed.
Mormor rejste til Nykøbing Sjælland.

Jeg holdt meget af dem begge. Det vanskelige var, at hun altid talte grimt om ham. Fx kaldte hun ham konsekvent for “den gamle”, fordi der var 11 år mellem dem. Men de havde dog været gift i 22 år, så helt håbløst har det vel ikke været?

Desværre kom jeg ikke så meget hos morfar. fordi vi efter min fars død hellere skulle have haft et cirkustelt, da alle flytningerne så havde været nemmere. Og fordi det var et cirkus. Men jeg har et billede på nethinden af, at jeg var på besøg hos ham i den lille kolonihave, hvor jeg måtte spise alle de stikkelsbær og jordbær, jeg kunne. Det værste var, når man skulle på toilettet, for det foregik nærmest på en spand i et dets eget lille udhus. Sådan en spand stinker forfærdeligt, så jeg holdt mig gerne en hel dag.

Jeg kom meget hos min mormor, trods det at hun boede i Nykøbing Sjælland, og vi – i hvert tilfælde en periode – boede på Fyn. Hun var fattig på penge men rig på kærlighed. Jeg tror, jeg har haft verdens bedste mormor.

Jeg blev sat på toget i Odense med instrukser om at skifte i Slagelse. Og jeg var så bange for, at jeg ikke kunne finde ud af det med at skifte. Jeg har på det tidspunkt været 10-12 år, og så burde man måske kunne finde ud af det? Men jeg var bekymret.

På et tidspunkt boede hun (Hun flyttede også meget. Det ligger måske til familien?) i et dejligt hus på en grund, hvor hendes bror Ahmann også boede sammen med svigerinden Ester. Deres mor havde på et tidspunkt samme adresse: Rosendalen 44, Nykøbing Sjælland. De havde duer og høns i et stort bur. Det var så stort, at man kunne gå ind i det. Ahlmann var ikke ked af at vrikke halsen om på en due eller at skille en hønes hoved fra dens krop med en økse på huggeblokken . Det brød jeg mig ikke om at se på.

Jeg synes ikke at huske, at mormor selv gjorde noget særligt, fordi jeg var der, men hver sommer fik jeg alligevel en plastikfodbold eller et havebadmintonsæt og jeg tror, vi spillede badminton sammen, eftersom det er meget vanskeligt alene.

Hun havde også et såkaldt ringspil. Det består af en træplade med nogle pinde på. Man skal så stå et stykke fra træpladen og kaste ringene og få dem til at ramme ned over pindene. Det spillede vi helt sikkert sammen, og jeg var ringe til ringspil.

Et andet billede på nethinden er, at hun sidder i stuen i Brande med noget håndarbejde, mens jeg sidder i køkkenet og klipper et eller andet ud af Familie Journalen. Måske var det til påklædningsdukker, der interesserede mig meget? Det var enormt hyggeligt. Om vi selv boede i Brande på det tidspunkt, husker jeg ikke.

Så måske er det helt forkert, at hun ikke gjorde noget særligt, fordi jeg var der? Måske lignede hun i virkeligheden nutidens bedsteforældre?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Slægt

Her bor jeg