/i , , /af , ,

Oprydning = dejlige data i tabeller

Oprydning = dejlige data i tabeller

Muligheder i moderne slægtsforskning

Oprydning = dejlige data i tabeller

På billedet i toppen af dette opslag er det formentlig vanskeligt at se, hvad det er, jeg laver i øjeblikket, og som jeg på et tidspunkt beregnede ville tage ca. 1½ år. Det handler om oprydningen. Derfor findes billedet også i en stor udgave med forklaringer nederst i artiklen.

Jeg elsker data i tabeller! De kræver fokus på detaljer og kontrol af sammenhænge. Det er min #Superkraft.

Jeg ser, hvis et billede er et par pixels for stort, eller hvis der er et mellemrum for meget mellem to ord, og selvfølgelig alle stavefejlene og ofte de forkerte eller manglende kommaer. Det kan gøre det svært at færdes på sociale medier.

Mennesker med Aspergers syndrom (eller andre diagnoser på Autismespektret) har altid en #Superkraft. Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Det har fx GladTeknik inddraget i deres strategi, koncept og markedsføring. 80 pct. af medarbejderne har en diagnose.

Der er uendeligt mange muligheder i moderne slægtsforskning.

Facebookgruppen “Slægtsforskning” med 29.000 medlemmer

For 20 år siden var der ikke noget, der hed Facebook. Der var forskellige fora/hjemmesider, hvor man kunne stille spørgsmål, men der kun en til at svare, for der var jo kun en, der så spørgsmålet, og det var ejeren af hjemmesiden. Selv havde jeg meget glæde af “Hammerum Herred”, som Arne Feldborg drev. Desværre døde Arne alt, alt for tidligt. Han var utrolig dygtig og ditto hjælpsom.

Der er meget skrammel på Facebook, men der er også mange styrker. En af dem er grupperne. Jeg er medlem af en snes grupper, hvor dygtige mennesker hjælper hinanden.

Jeg er medlem af “Slægtsforskning”, der lige nu har 29.002 medlemmer. Mange er ufatteligt dygtige til tydning, så den tyer jeg til, når jeg ikke kan få mening i det, præsten/degnen skrev for ca. 300 år siden. Svartiden er sjældent mere end 15 minutter. Det er fantastisk.

Pudsigt nok ser man aldrig ejerne af de enorme MyHeritage-sider her 🙂

Forklaring til billedet nederst – fortællingen om oprydningen

  1. Jeg har gennemgået de første 747 personer.
  2. Fornavn og efternavn giver sig selv.
  3. RIN-nr. er Legacys navn for et ID-nummer.
  4. Hashtag sat: Legacy tilbyder at markere en person med et såkaldt hashtag. Jeg sætter mærket/tagget for om ca. 1½ år at kunne lave et udtræk over personer i filen, der ikke har mærket/hashtagget. Det vil være mennesker:
    1. Jeg har overset
    2. Jeg har gennemgået men glemt at tagge. Og dem vil der sikkert være en del af.
  5. Tilføjet nyt/lavet rettelse: tre muligheder:
    1. Ja
    2. Nej
    3. Ny person. Formålet med at rydde op er at perfektionere det, jeg allerede har, ikke at tilføje nye personer. Men det sker selvfølgelig at jeg falder over et par 6*tipoldefædre. Og det kan jeg ikke sidde overhørig.
  6. Stikord om nyt: Kolonnen kan ses som eksempler på alt det, man nu kan sidde hjemme og finde i originale kilder. Jeg ændrer på ca. ¾ af personerne.
    • Data i kolonnen er standardiserede: dvs. de vælges fra en liste. Det giver sikkerhed for, at de er ensartede gennem hele filen.
    • Var de ikke ensartede, ville der helt sikkert nogle gange stå “Efternavn” og andre gange “Enavn” osv. Når de er ens, kan man søge på dem og få fornuftige resultater.
    • Forkortelserne og metoden er beskrevet i denne artikel.
    • Er du interesseret i en tom Excelfil men med funktionaliteten til listen, kan du få den ved at henvende dig til mig. Har du idéer til at gøre det smartere, hører jeg gerne fra dig. Jeg er nemlig ingen haj til VBA. Jeg kan kontaktes her.
  7. Dato giver næsten sig selv. Det er datoen, jeg har “haft fat i” personen.
Oprydning = dejlige data i tabeller

Oprydning = dejlige data i tabeller

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/20 Kommentarer/i /af

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Kilder i Vestre Nørvang Herred

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Efter mange års slægtsforskning er jeg nået til den store oprydning.

Målet er at rydde op – ikke at finde nye personer. Men det kan ske, og det gjorde det i dag ved hjælp af Villy M. Sørensens fremragende hjemmeside om “Historiske kilder i Vestre Nørvang Herred før 1900“. Det er sørme sjældent, jeg finder en direkte ane – og så endda to på samme dag.

Den vestre del af Nørvang Herred består af sognene Brande, Thyregod, Vester, Give, Øster Nykirke og Givskud med enkelte dokumenter fra Sønder Omme (inkl. Filskov og Blåhøj) og Ringive.

Jeg fandt to 6*tipoldefædre, som jeg aldrig ville have fundet uden Villys side. Det drejer sig om:

  • Christen Lassen, som jeg endnu ikke ved så meget om udover navnet, og at han i 1676 bliver fader til Sidsel Christensdatter, der var født i Store Hestlund, som ligger i Give Sogn. Hende har jeg “kendt” længe.
  • Christen Mortensen, født ca. 1640 i Givskov i Give Sogn og død mellem 1711 og 1719 (hvor kirkebogen mangler).
  • Begge hører til på min morfars fars side.

Har du slægt i Nørvang Herred, må du straks besøge siden. Han bevæger sig til tiden før både kirkebøger  og folketællinger og udarbejder kommenterede kirkebøger og simulerede folketællinger på basis af solide kilder.

De kommenterede kirkebøger

I de kommenterede kirkebøger har Villy transskiberet indførslerne fra de tidligste kirkebøger. Og det er vældig rart, for der kan det være vanskeligt selv at læse, hvad der står. Her er eksempelvis begravelsen af en af Christen Lassens sønner ved navn Troels i januar 1727, hvor der står: “Dom 2 p: Epiph: blev Troels Christensen af Store Hestlund jordet Gl: 66 aar ringer 15 uger og 4 dage.” Det er endda meget flot og ordentligt skrevet.

Villy har i øvrigt en værdifuld note til indførslen vedrørende Troels Christensen: “Ellers ikke set i Give”. En sådan note forudsætter, at man kender sognet særdeles godt.

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Give, 1700-1800, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 47 af 170 opslag.

Simuleret folketælling for Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt

At man kan stole på Villys side fremgår blandt andet af følgende: “Erklæring til 1687 til Simuleret Folketælling for Brande bygger hovedsagelig på følgende arkivmateriale:

  1. “Kopskat 1687 og Kop- og Ildstedsskat 1688” i Brande sogn, 88 personer.
  2. “Græsningstaksten 1683” for Brande sogn – grundlaget for matr. 1688.
  3. “Matriklen 1688” for Brande sogn, navnene er fra 1681-83, ikke 1688!
  4. Skanderborg Rytterdistrikt fæstebreve, delvis med afdøde, og skifter.
  5. Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokoller.
  6. Matriklen 1664.
  7. Nørvang Herreds Tingbog 1663-68.”

Så kan det ikke være mere solidt! Det er den slags, jeg vældig godt kan lide, og som jeg aldrig selv ville være i stand til selv at gennemskue.

Nej tak til Smartmatch

Der er ingen “Smartmatch” her på matriklen. Jeg tror ganske enkelt ikke på metoden, og jeg foretrækker at se det hele selv i de originale kilder. Jeg stoler efterhånden kun på mig selv. Er mine data forkerte, har jeg kun mig selv at takke for det. Det kan jeg godt lide.

Det ville være så nemt bare at tilføje dusinvis af personer til databasen, men det ville være et mareridt at få dem trukket ud igen, når de originale kilder er gennemsøgt og det viste sig, at data ikke kunne valideres. Jeg tror på “den hårde vej”, som også er den mest interessante og spændende.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Præcise kilder i slægtsforskning

Præcise kilder i slægtsforskning

Sporet til sandheden

Præcise kilder i slægtsforskning

Hvis ens database ser ud som på et af disse to eksempler har der næppe været tid til at faktatjekke ret meget eller at angive kilder. Og det er de færreste, der har mere end 1,2 millioner – eller bare mere end 150.000 – kendte slægtninge.

Smartmatch er ikke slægtsforskning.

Præcise kilder i slægtsforskning Præcise kilder i slægtsforskning

Slægtsforskning er som at løse en gåde, hvor hvert puslespilsbrik udgør en vigtig detalje i vores familiære historie. Vi dykker ned i fortiden og følger spor, der fører os til vores forfædre og de begivenheder, der formede deres liv. Men ligesom en detektiv, der samler beviser, er det afgørende, at vi indsamler og dokumenterer vores oplysninger med præcision og omhu. Her kommer vigtigheden af præcise kilder ind i billedet.

Nu, hvor jeg selv sidder og rydder op og har glæden ved at finde og rette mine gamle fejl og tilføje detaljer, bliver det tydeligt, at:

  1. de gamle præcise kilder er en hjælp, også selv om de er henvisninger til mikrokort,
  2. der er for meget, jeg engang ikke fandt det nødvendigt at dokumentere.

Kilder som støttepiller

Kilder fungerer som støttepiller i vores slægtsforskningsrejse. De giver os troværdige beviser for vores antagelser og hjælper med at validere vores forskning. Når vi beskæftiger os med gamle dokumenter, billeder, breve, avisartikler og andre optegnelser, giver præcise kilder os mulighed for at bygge et solidt fundament af fakta. Dette fundament hjælper os med at undgå at bygge vores slægtstræ på usikre og unøjagtige oplysninger.

Forebyggelse af fejl og misforståelser

Uden præcise kilder er vi i fare for at begå fejl og misforståelser. En lille unøjagtighed i en dato, et navn eller et sted kan føre til store konsekvenser for vores slægtstræs nøjagtighed. Forestil dig at følge en gren af din slægt tilbage til en forkert person, fordi du ikke havde de nødvendige kilder til at bekræfte oplysningerne. Præcise kilder fungerer som en vagt mod sådanne fejltagelser og hjælper os med at bevare integriteten i vores forskning.

Deling og samarbejde

Når vi deler vores slægtsforskning med andre, er præcise kilder afgørende for at opbygge tillid og troværdighed. Andre slægtsforskere, familiemedlemmer eller forskere vil have lettere ved at forstå og evaluere vores arbejde, hvis de kan se, hvor vores oplysninger stammer fra. Dette letter også samarbejdet, da andre kan følge de samme spor og vurdere vores resultater.

Sådan indsamler og dokumenterer du præcise kilder

1) Spor kilderne

Når du opdager en oplysning, skal du spore den tilbage til dens oprindelse. Identificer kilden – om det er en fødselsattest, en avisartikel eller et fotoalbum. Dette hjælper med at bevare oplysningens kontekst.

2) Registrér detaljer

Skriv så mange detaljer som muligt om kilden. Dato, sted, forfatter, udgiver og eventuelle andre relevante oplysninger skal noteres omhyggeligt.

3) Digitalisér oplysninger

Gem digitale kopier af dokumenter, billeder osv. Dette ikke kun for at bevare dem, men også for nem adgang og deling.

4) Brug citater og henvisninger

Når du henviser til en kilde, skal du bruge citater eller henvisninger for at vise præcis, hvor oplysningen kommer fra.

5) Oprethold en kildeliste

Hold styr på alle dine kilder i en struktureret liste. Det gør det nemt at gå tilbage og kontrollere oplysningerne senere.

Konklusion

Præcise kilder er hjørnestenen i enhver solid slægtsforskning. De tjener som beviser for vores opdagelser, beskytter os mod fejl og bidrager til en troværdig og pålidelig forskningsproces. Så næste gang du dykker ned i dine forfædres historie, må du sørge for at indsamle og dokumentere dine oplysninger med omhu. Det er vejen til at finde sandheden og bevare vores slægtshistorie for kommende generationer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i , , /af , ,

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Christen MADSEN 1805 blev ligget ihjel

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Mestendels er oprydningen og ajourføringen hårdt arbejde, også selvom jeg elsker de dejlige detaljer og data. Jeg kan blive helt høj af at få det hele til at hænge sammen og være så rigtigt, som det nu kan blive. Det er nok en særinteresse, der følger gratis med Aspergers syndrom.

Jeg er vist igennem de første 678 personer. Der er nogle tal, der ikke helt passer sammen, så det er lidt usikkert. Men ca. deromkring.

Men så sker det til tider, at jeg ramler ind i en inskription, der sætter tanker i gang. Tanker om at det ikke er ret længe siden, Danmark så helt anderledes ud. Herregud – et par hundrede år. Hvad betyder de? Min fascination af data og detaljer drejer sig også om indblikket i historien. Det er ikke bare datoer. Datoerne udgør kun rammeværket.

Lille Christen MADSEN var fra september 1805. I hvert fald blev han døbt i Brande Kirke den 29. september samme år. Hans mor passede godt på ham, for hun sov med ham om natten. Det skulle hun bare ikke have gjort, for det endte med, at “Moderen laa Barnet ihjel om Natten”. Derfor blev han kun tre måneder gammel og blev begravet på Brande Kirkegård den 18. december 1805. Dette link fører til kirkebogen ved begravelsen.

Hvor må det være forfærdeligt for en mor at vågne op en morgen og konstatere, at man har ligget sit barn ihjel. Det kan jeg slet ikke forestille mig.

Mon ikke man havde de mindste børn hos sig i sengen om natten i vintermånederne, for at de ikke skulle fryse? Det var i hvert fald før, man bare drejede op for termostaten.

1805 er kun 18 år efter den franske revolutions begyndelse. Af en eller anden grund kan jeg altid huske 1787 – endda uden det allestedsnærværende Google. Så Christens fætre er fæstehusmænd i Nørre Askjær i Brande Sogn. Hans far er vist nok Gårdmand – jeg er ikke nået til ham endnu – med mindre, han er en af de utallige, jeg engang fik opgraderet fra Husmand til Gårdmand, fordi jeg ikke kunne læse, hvad der stod. Det er noget af det, jeg sidder og prøver at rette op på, da det er en væsentlig detalje.

Kirkebøgerne bugner af historie om et sogn

Studiet af kirkebøger for et specifik sogn gennem bare et par hundrede år giver meget viden om sognet og dets indbyggere. Jeg har virkelig meget slægt i Brande og har stor forkærlighed for sognet, fordi jeg selv boede der til maj 1973. For en del år siden kunne jeg næsten kirkebogen udenad, fordi jeg havde finkæmmet den.

Det var det sogn, jeg begyndte med i 2003, for der var morfar og hans tre søstre og deres forældre fra. Mange dygtige mennesker hjalp mig i gang, fordi de på forhånd vidste så meget om sognet. For bare at nævne nogle stykker drejer det sig om Villy Sørensen dernede i München, Aksel Thomsen og Arne Feldborg. Måske vil jeg en gang være i stand til at hjælpe nogen i gang?

Men nu til dags søger man jo bare med Google, hapser det man skal bruge, og lader hånt om at blive meget klogere. Det er synd for de nye slægtsforskere. Hvordan skal de nogensinde lære håndværket?

Jeg genkender de specielle navne i Brande:

  • “Månson” var mormors malermester,
  • “Himmelstrup” var mormors læge,
  • “Hauge” hørte til en Gunnar Hauge, som min far tale om; det var noget med fabrikken,
  • “Martensen”, en meget tidlig klædefabrikant, min far var direktør på Martensens fabrikker og vi boede på Martensens Allé 2,
  • “Schnedler” – hrm, tjah, jeg ved ikke helt, hvorfor jeg genkender det; formentlig bare fordi det er så specielt,
  • “Baunsgaard” er bare mit eget “B.”, som jeg i virkeligheden slet ikke bryder mig om at hedde, og derfor vises det aldrig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.