Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie
Christen MADSEN 1805 blev ligget ihjel
Indholdsfortegnelse
Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie
Mestendels er oprydningen og ajourføringen hårdt arbejde, også selvom jeg elsker de dejlige detaljer og data. Jeg kan blive helt høj af at få det hele til at hænge sammen og være så rigtigt, som det nu kan blive. Det er nok en særinteresse, der følger gratis med Aspergers syndrom.
Jeg er vist igennem de første 678 personer. Der er nogle tal, der ikke helt passer sammen, så det er lidt usikkert. Men ca. deromkring.
Men så sker det til tider, at jeg ramler ind i en inskription, der sætter tanker i gang. Tanker om at det ikke er ret længe siden, Danmark så helt anderledes ud. Herregud – et par hundrede år. Hvad betyder de? Min fascination af data og detaljer drejer sig også om indblikket i historien. Det er ikke bare datoer. Datoerne udgør kun rammeværket.
Lille Christen MADSEN var fra september 1805. I hvert fald blev han døbt i Brande Kirke den 29. september samme år. Hans mor passede godt på ham, for hun sov med ham om natten. Det skulle hun bare ikke have gjort, for det endte med, at “Moderen laa Barnet ihjel om Natten”. Derfor blev han kun tre måneder gammel og blev begravet på Brande Kirkegård den 18. december 1805. Dette link fører til kirkebogen ved begravelsen.
Hvor må det være forfærdeligt for en mor at vågne op en morgen og konstatere, at man har ligget sit barn ihjel. Det kan jeg slet ikke forestille mig.
Mon ikke man havde de mindste børn hos sig i sengen om natten i vintermånederne, for at de ikke skulle fryse? Det var i hvert fald før, man bare drejede op for termostaten.
1805 er kun 18 år efter den franske revolutions begyndelse. Af en eller anden grund kan jeg altid huske 1787 – endda uden det allestedsnærværende Google. Så Christens fætre er fæstehusmænd i Nørre Askjær i Brande Sogn. Hans far er vist nok Gårdmand – jeg er ikke nået til ham endnu – med mindre, han er en af de utallige, jeg engang fik opgraderet fra Husmand til Gårdmand, fordi jeg ikke kunne læse, hvad der stod. Det er noget af det, jeg sidder og prøver at rette op på, da det er en væsentlig detalje.
Kirkebøgerne bugner af historie om et sogn
Studiet af kirkebøger for et specifik sogn gennem bare et par hundrede år giver meget viden om sognet og dets indbyggere. Jeg har virkelig meget slægt i Brande og har stor forkærlighed for sognet, fordi jeg selv boede der til maj 1973. For en del år siden kunne jeg næsten kirkebogen udenad, fordi jeg havde finkæmmet den.
Det var det sogn, jeg begyndte med i 2003, for der var morfar og hans tre søstre og deres forældre fra. Mange dygtige mennesker hjalp mig i gang, fordi de på forhånd vidste så meget om sognet. For bare at nævne nogle stykker drejer det sig om Villy Sørensen dernede i München, Aksel Thomsen og Arne Feldborg. Måske vil jeg en gang være i stand til at hjælpe nogen i gang?
Men nu til dags søger man jo bare med Google, hapser det man skal bruge, og lader hånt om at blive meget klogere. Det er synd for de nye slægtsforskere. Hvordan skal de nogensinde lære håndværket?
Jeg genkender de specielle navne i Brande:
- “Månson” var mormors malermester,
- “Himmelstrup” var mormors læge,
- “Hauge” hørte til en Gunnar Hauge, som min far tale om; det var noget med fabrikken,
- “Martensen”, en meget tidlig klædefabrikant, min far var direktør på Martensens fabrikker og vi boede på Martensens Allé 2,
- “Schnedler” – hrm, tjah, jeg ved ikke helt, hvorfor jeg genkender det; formentlig bare fordi det er så specielt,
- “Baunsgaard” er bare mit eget “B.”, som jeg i virkeligheden slet ikke bryder mig om at hedde, og derfor vises det aldrig.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] Mike skrev videre: “To sider, hvor der i kirkebogen er skrevet om forældre, der i tung søvn er kommet deres barn for nær og kvalt det. Den reelle dødsårsag kan være andet end barnet er ligget ihjel, men det var den tids sandhed. Flere af forældrene erkender det.” […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Hanne B. Stegemüller 
Stegemüller 
Jeg ledte efter en vielse i Karlebo Sogn 1732 og stødte på denne liste
I Jesu Nafn
De, som ligger deris børn ihiel, oc derfor staaer aabenbare skrifte
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=594371#594371,91953847
2 sider, hvor der i kirkebogen er skrevet om forældre, der i tung søvn er kommet deres barn for nær og kvalt det.
Den reelle dødsårsag kan være andet end barnet er ligget ihjel, men det var den tids sandhed. Flere af forældrene erkender det.
V.h.
Mike
@ Mike
Mange tak for linket. Det er sørme spændende. En sådan liste er jeg vist aldrig selv stødt på. De stakkels mennesker – og selvfølgelig det stakkels barn.
Jeg tror at Berit har ret. Man ligger ikke bare et barn ihjel – jeg har selv sovet med mine i sengen fra de blev født. Og man vågner af og til totalt radbrækket af at have undgået den lille hele natten. Og TAK for den forklaring, jeg har hidtil tænkt at det enten var med vilje, eller at folk var fulde. Vuggedød er en rigtig god forklaring.
Jeg synes, det er meget forskelligt, hvornår man får dødsårsager, og selv efter 1814 med plads til bemærkninger skriver de fleste præster kun nogen gange dødsårsag – jeg har selv en forfader der i 1878 blev “Slaaet ihjel ved Mergel-graven i Fensmark Sogn”. Ikke mord, mergelgraven fald sammen om ham, og hans posthume søn døde senere som knap toårig af kramper (der var en almindelig dødsårsag for småbørn dengang). Ellers opgives ofte alderdom, brystsyge og hvis folk er døde andetsteds.
Så har jeg lyst til at prale en smule, for den tidligste af mine forfædre jeg har fundet, er døbt den 26. marts 1719. Jeg kommer ikke længere tilbage, for kirkebøgerne begynder først deromkring og jeg har ikke tid eller lyst til at gemmenstøve lægdsruller og skifteprotokoller efter dem.
Tak for et interessant og tankevækkende bidrag
@ Charlotte
Selv ved jeg faktisk ikke helt, hvad vuggedød er – men det er jo bare at sætte mig til at læse om det. Jeg kan også godt forestille mig, at Berit har ret. Jeg kan godt sætte mig ind i den underbevidsthed/det instinkt, der gør, at man ikke ligger på sit barn om natten i sengen. Det må være givet af hjernen eller de højere magter.
Du har helt ret i, at det er meget forskelligt, om der angives dødsårsager. Hvis der foreligger en dødsattest, skriver de af og til af fra den, for hvorfra skulle præsten ellers kende dødsårsagen? På den anden side, så foreligger der vel altid en dødsattest, for hvorfra skulle præsten ellers vide, at vedkommende er død? I starten af 1800-tallet, som lille Christen MADSEN var fra, har der næppe været dødsattester? Jeg ved ikke, hvornår de starter, og jeg finder stort set aldrig nogen blandt de scannede kilder på salldata.dk. Gad vide hvor han havde årsagen fra?
Hvis et sogn har et sygehus, synes jeg ofte, der angives dødsårsag. Jeg sidder lige p.t. en del med Give Sogn i Nørvang Herred, og der lå Give Amtssygehus, så der er mange dødsårsager. Men så tilfældigt bør det jo ikke være, om dødsårsagen angives. Samlet set tror jeg simpelthen, det kommer an på den enkelte præst/degn.
1719 – det er flot!
Velbekomme – og mange tak.
Jeg blev lige nysgerrig og slog dødsattester op. Det er faktisk en forholdsvis ny opfindelse: Dødsattester blev indført 1829 i København og 1832 i resten af landet (Arkivalieronline.dk). Før det har folk vel spurgt familien eller lægen, hvis der havde været en sådan til stede.
@ Charlotte
Aha, så blev jeg klogere. Det har jeg ikke tænkt over tidligere. Men jeg synes aldrig, de er der, når jeg skal bruge dem, men måske leder jeg også primært efter “Medicolegale Ligsynsattester”, der blev udstedt ved “Ulykkelig Hændelse” så som selvmord mv.
Tjah, det kan godt være at man ind imellem bare har spurgt familien, som vel på det tidspunkt har været den bedste kilde.
Jeg tænker, at “ligget ihjel” meget vel kan have været den betegnelse, man dengang brugte for det, vi i dag kalder vuggedød. Vuggedød blev først navngivet i 1969, men har selvfølgelig eksisteret inden.
@ Berit
Ja det har du selvfølgelig ret. Jeg havde nærmest forestillet mig, at moderen havde ligget ovenpå Christen – og det kunne han selvfølgelig ikke holde til.
I week-enden stødte jeg på det samme. Et barn af nyligt opdagede aner blev “ombragt i sengen hos forældrene” i året 1727.
Dengang sov man flere i samme seng for at holde varmen og jeg tænker, at det nok var mere udbredt end man ser i kirkebøgerne. Jeg har set det før, at et barn er ligget ihjel.
Mike
@ Mike
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Uha 1727 – det er tidligt (60 år før den franske revolution). Jeg tror, det er første gang, jeg er sikker på, jeg kan læse det rigtigt.
Jeg tror, du har fuldkommen ret. Det skete sikkert oftere, end man lige kan læse det i kirkebøgerne. Måske skete det så ofte, at det var så almindeligt, at præsten/degnen ikke orkede at skrive det hver gang. Vi skal jo ret langt op i tid, før man begyndte at skrive dødsårsagerne i kirkebøgerne (jeg ved faktisk ikke hvornår; det forekommer ikke at være standardiseret).