Lækkert grej fra “Le Creuset”
PFAS skal udpfases
Indholdsfortegnelse
Lækkert grej fra “Le Creuset”
Det var sommer for ca. 35 – 40 år siden, og jeg cyklede fra Tårnby Torv hjem til Amagerkollegiet med et fuldkomment sæt af gryder og pander på bagagebæreren.
En del af dem står stadig i grydeskabet, men efter så mange års brug har de selvfølgelig fået både ridser og hakker. De er med “slip-let-belægning” og sikkert fyldt med PFAS. Ergo skal de stille og roligt udpfases. Jeg har ganske enkelt ikke lyst at spise nogle af de 18.000 kræftfremkaldende stoffer (men jeg vil gerne ryge …).
Jeg begyndte på udskiftningen for nogle år siden og købte nogle lækre gryder fra “Eva Trio”. Men så slap pengene op.
Nu fik jeg fik skattepenge retur, ergo kom næste skridt: en grillpande og en gryde til både at koge og at stege i – begge dele fra “Le Creuset“, som ved, hvad de skal have for det, men de giver livstidsgaranti, og så er det i orden. Altså er det min sidste (stege-)gryde og pande på samme måde, som det er mit sidste skrivebord mv.
De har kundeservice, så man kan ringe og stille spørgsmål. Den slags kan jeg godt lide.
Grillpander gør ikke bare maden stribet
Måltidskasserne og opskrifterne fra Aarstiderne sikrer, at jeg spiser efter kostrådene og langsomt indser, at linser er spiselige og faktisk kan smage godt. Det er værre med bønnerne.
Af og til skriver de, at man skal bruge en grillpande, hvis man har en.
Jeg har altid troet, at en grillpande bare gjorde maden stribet. Den allestedsnærværende søgemaskine gjorde mig klogere. Idéen er, at ingredienserne ikke roder rundt i fedtstoffet men er løftet nogle millimeter op over det. Nu har jeg prøvet panden en del gange, og det er lækkert og understøtter også mit ønske om vægttab.
Maden brænder ikke på i gryden
Gryden er glimrende til både at koge og stege i. Min ven har samme mærke og fortæller, at den er rigtig god til risengrød. Det vil jeg også prøve. Ind til videre er det blevet ved at sautere diverse grøntsager tilsætte linser, som jo suger meget væde, lidt vand og så lade det simre under låg. Det brændte ikke på.
Lidt som at gå til fitness
Man skal ikke købe “Le Creuset”, hvis man ikke har armmuskler, for både pande og gryde er tunge som et ondt år. Panden har heldigvis et ekstra håndgreb i den modsatte side af det lange håndtag.
Jeg har gaskomfur og er glad for det. Delene egner sig glimrende til gas (men kan bruges til alle varmekilder). Man skal varme langsomt op og herefter skrue helt ned, fordi redskaberne – pga. den tykke støbejernsbund – holder varmen eminent godt.
Rammer mine artikler dine interesser?
Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.