Sjusk!

Desværre ikke aprilsnarre men virkeligheden

Der er kun et ord for samtlige månedens sprogposter, og det er sjusk. Folk læser ikke, hvad de skriver og/eller, hvad de publicerer. Damarks Radio ser åbenbart heller ikke med på deres egne udsendelser.

Der synes ikke længere at være råd til omhu hos de professionelle. Og private tænker sig bare ikke om, og stavekontrollen synes at være en by et sted i Rusland. Det er alt sammen noget trist. Til tider overvejer jeg, hvad man egl. lærer i dansktimerne nu til dags? Hvad udfylder man tiden med, når det åbenlyst ikke er staveord eller “Læs og forstå”?

Den selektive opfattelsesevne?

Sproget er et levende, dynamisk element i vores hverdag, og alle har deres egne unikke måder at udtrykke sig på. Men når jeg begynder at se gentagne fejl eller uheldige vendinger i offentlige medier, kan det være let at tro, at jeg er særligt opmærksom på netop dem.

Det er vigtigt at skelne mellem faktiske fejl og min tendens til at lægge mere mærke til dem, når de kommer fra en kilde, der burde være et “sprogligt fyrtårn” for både dig og mig.

April rummer 31 sjuskefejl. De 15 stammer fra Danmarks Radio. Det svarer til 48 pct.

Selvom jeg (også) i denne måned har mange eksempler på dårligt sprog hos Danmarks Radio, er det ikke fordi, jeg har noget imod institutionen. Måske er det snarere et udtryk for, at vi som mennesker har en tendens til at bemærke fejl fra steder, vi ofte støder på, hvilket kan give indtryk af, at problemet er mere udbredt, end det reelt er. Så måske er det et eksempel på den selektive opfattelsesevne? Jeg ved det simpelthen ikke.

Da Danmarks Radio er min foretrukne (og eneste) nyhedskilde, er det nu reelt nok, at der de første 2:16 minutter af TV Avisen kl. 8:00 søndag den 21. april var fuldkommen sort skærm. Det var et forholdsvis udbredt fænomen, da jeg var barn, men nu synes jeg, det sker meget sjældent.

Jeg kan ikke ukrainsk, så jeg forstod intet af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs tale til Repræsentanternes hus, hvor han takkede for donationen på mere end 400 mia. kr. Derefter kom et skilt på, hvor der stod “Midlertidig afbrydelse”, og senere var det rart at kunne engelsk, fordi Mike Johnsons tale manglede undertekster. Det blev dog beklaget.

Ingen beklagede den sorte skærm.

Hverken og enten eller

Det er utrolig vigtigt, hvor og hvordan man placerer “og”, “eller” eller “hverken eller”: I dette eksempel kommer der til at stå, at muslimer og arbejdsløse (også) er fanatikere, men det fremgår af sammenhængen, at det er lige det modsatte, der er meningen, jfr. ordene “misbrugt” og “smædekampagne”: “Så den ikke blir misbrugt til at føre smædekampagne mod muslimer, arbejdsløse eller andre fanatikere…”

Mange gange korrekturlæsning

Du ved ikke hvor mange gange, jeg læser korrektur på sprogposterne – og jeg bliver ved med at finde nye fejl. Jeg har ikke lyst til selv at vrøvle, når jeg skriver om andres sjusk. Jeg håber, jeg fanger det meste. Fanger du fejl hos mig, er du velkommen til at kommentere dem. Det tåler jeg gerne.

Sprogsnak behøver ikke at være kedeligt

Uschi Tech postede disse to den 12. april. Dem har jeg lige “lånt” til lejligheden (nu hvor jeg ikke bor i hus):

Du finder som altid den opdaterede database her.

Månedens sprogpost

April måneds sprogpost udkommer 24 timer tidligere, fordi jeg er optaget den 1. maj.

1) TV Avisen kl. 8:00 den 1. april: “Tilladt at gro og sælge til medlemmer”. Vi har haft fat i det før (her punkt 35). “At gro” er intransitivt, og det betyder ifølge lex.dk, at ordet ikke kan optræde med et objekt. Selvfølgelig er objektet ikke synligt her, men det er underforstået. Det vil sige, at skrev man sætningen helt ud, ville der stå “Tilladt at gro cannabis og sælge cannabis til medlemmer” og det går altså ikke. Man gror ikke noget. Man dyrker det.

2) TV Avisen den 2. april kl. 18:30 skriver to gange “kontraadmiral” (der nemt fanges af min stavekontrol). Når det sker to gange i samme udsendelse, skyldes det næppe en slåfejl, men at den pågældende medarbejder ikke kender ordet og/eller ikke kan bruge en stavekontrol.

Hvis du også er imod admiraler, så forvis dig selv her i Den Danske Ordbog (DDO) om, at det altså hedder “kontreadmiral”.

3) TV Avisen kl. 7:00 den 3. april. Der er ingen grund til at præsentere et ejefald/en genitiv her: “Mikkel Hansens annoncerer fremtidsplaner”. Mikkel Hansens hvilke nogle/hvaffor nogen?

4) TV Avisen kl. 18:30 den 3. april. Når man er ansat i Danmarks Radio, bør man vide, at navne på offentlige institutioner (ministerier, styrelser mv.) skrives med stort forbogstav. Det fremgår klart og tydeligt af punkt (7) i denne artikel på sproget.dk. “Dramatisk møde i forsvarsministeriet”.

5) TV Avisen kl. 7:00 den 4. april. Kære Danmarks Radio. Tag den gamle fil frem og lyt til TV Avisen, og vær nu søde derefter at fortælle den ellers super gode Ulla Essendrop, at der er hele to i’er i ordet opioider. Hun siger helt konsekvent “opioder”.

6) dr.dk den 4. april: Her er endnu en af de interessante men sære orddelinger, de – som de eneste – benytter sig af. Jeg troede ellers, de havde løst problemet, eftersom det er et stykke tid siden, jeg har set nogle af dem: “Jonas Vingegaard er ved bevidsthed på ho-spitalet efter grimt styrt”. Jeg begriber fortsat ikke, at de

1. enten ikke har et program, der kan sørge for, at det ikke sker
2. eller ikke læser, hvad de publicerer.

7) TV Avisen kl. 7:00 fredag den 5. april havde åbenbart en helt ung og meget uerfaren medarbejder ved tasterne. Se blot disse tre eksempler (7, 8 og 9):

“Ingriben ved hændelser”, der stammer fra et indslag om uønsket seksuel adfærd. Fejlen opdages med det samme af min stavekontrol:

8) Samme TV Avis samme tidspunkt. Nu er de da gået helt fra forstanden: “Region Hovedstanden og Region Sjælland har haft …”:

9) Samme TV Avis samme tidspunkt: Her har vi FOA’s sektorformand fra “Holestebro”.

Hvis den røde firkant på kortet skal illustrere, hvor den interviewede befinder sig, har “Holestebro” flyttet sig en del, siden jeg senest var der:

10) TV Avisen kl. 8:00 søndag den 7. april. Endnu en gang har ingen læst, hvad de skrev: “Krigen påvirker civile israelernes hverdag”.

11) Privatperson der forøger at leje farmors hus ud. Først troede jeg, Therese var af stuen: “Meget dejligt hus med stor have, Terese fra stuen så man kan komme direkt i haven”. Herudover hedder det “direkte”. “Direkt” fanges af en ihærdig stavekontrol.

12) Journalist: “Man ku måske osse starte med en båd plads”. Der burde have stået “Man kunne måske også starte med en bådplads”, hvis det skulle være på dansk.

13) Journalist på lokalavisen.dk. Orlog har at gøre med sømandslivet (orlogskaptajner, orlogsfartøjer mv.) “For mens nogle forældre kan få decideret sorgorlog på en takst, der svarer til barselsdagpenge, må andre nøjes med sygedagpenge”.

14) Samme journalist: “Sorgorlog er en mulighed for forældre, som mister et barn under 18 år”. Andre steder i artiklen var det dog stavet korrekt “orlov”. Hvorfor ser man ikke de sproglige inkonsistenser?

15) Samme journalist: “Socialsdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, vil ikke love en national handleplan”.

16) Privatperson der vist i virkeligheden søger en køkkenhjælp: “Kønnkehjælp til fest den 22.06.24 i Vildsund søges til opvask”.

17) Jeg skulle finde telefonnummeret til en Christian i Valby,. så jeg slog op på 118.dk med bare de to parametre – og det lykkedes faktisk at finde den rigtige blandt 599 kandidater, fordi jeg genkendte efternavnet. På min vej gennem de mange hits stødte jeg på denne: “Sognepræst Georg Nielsen og Fabrik Ant Chr. Jensen Og Hustruernes Legat”. Input til 118.dk stammer vist nok fra teleselskaberne, så det er formentlig et af dem, der (heller) ikke læser, hvad de skriver:

18) dr.dk den 9. april skriver to gange “europaparlamentsvalge t”, når jeg ser det på min PC-skærm, der er 43″ stor. Jeg har med andre ord læssevis af plads. Teksterne vises hhv. til venstre og til højre for et billede.

Ser jeg den samme side på min iPad, der er 12,9″ stor, vises teksterne helt perfekt under billederne.

Det vil være en god idé altid at placere teksterne under billederne for at undgå den slags dumme-fejl, der kunne imødegås, hvis man kiggede efter, hvad man publicerede.

19) TV Avisen kl. 7:00 onsdag den 10. april. Her burde naturligvis have stået “Medlem af Europa-Parlamentet, Enhedslisten”, men Danmarks Radio skrev: “Medlem af Europa-parlamantet, Enhedslisten”. Det kræver kun en enkelt søgning med Google at finde ud af det:

20) Vedkommende er muligvis ikke af dansk oprindelse, men stavekontrollen kunne nok indstilles til dansk sprog: “Laver lækkert vegatar ret med aubergine stægt i lækre kryderier”.

21) Branden i Børsen fik mange til tasterne. Her (21-23) er tre eksempler: “Undersøger, hvad årsagen er, men ingen indspirasionsteori…” Faktisk er inspirationsteori et dejligt ord, som i hvert fald jeg ikke har hørt før. Af sammenhængen fremgik det dog vist nok, at der burde have stået “konspirationsteori”.

22) Dette er et godt eksempel på lydskrift, for man kan umuligt høre, om der skal et eller to “d’er” i redde, det skal man bare vide, og det er ikke let. Når der kun er ét “d”, er det typisk noget, man gør med sit hår: “Selv private sprang til for at hjælpe, for at rede det der kunne redes……så flot..”

Det er også et godt eksempel på at de såkaldte tøveprikker skal bruges med omhu. Enten bruger man to eller tre (man sørger for konsistens), og der skal være mellem rum både foran og bagefter. Jeg ville selv have skrevet: “Selv private sprang til for at hjælpe for at redde det, der kunne reddes … så flot …”.

23) Min stavekontrol fanger, at der ikke er noget, der hedder “brandte”, den foreslår i stedet “brændte”. Jeg placerer den i kategorien lydskrift, da ordet nemt kan lyde som byen “Brande” i Vestjylland: “Ligesom da Kolding Hus brandte”. Og så er Koldinghus forresten i ét ord.

24) TV Avisen kl. 7:00 den 23. april. Man kan sagtens knække en kode; det er der intet galt i. Af indslaget fremgik det imidlertid, at industrien havde knækket kurven, fordi man via forskning og udvikling har fundet metoder til at udlede mindre CO₂ til atmosfæren: “Industrien har knækket udledningskoden”.

25) Samme TV Avis. På samme måde som der ikke er noget, der hedder imorgen, idag, igår osv., fordi der mangler et mellem rum, er der heller ikke noget, der hedder igang. En banal, gratis stavekontrol reagerer straks. Hvis man evner at komme i tvivl, leverer DDO også svaret på mindre end et sekund, når man søger på “gang”. “Nogle danske butikker er allerede igang”.

26) Jeg bliver så træt … Allerede den 30. marts 2016 accepterede sproget.dk, at man nok kunne sige “taget på fast gerning” i stedet for “taget på fersk gerning”, fordi der er så mange, der skriver dette formørkede vrøvl, som de blandt andet finder med Google. Jeg er glad for at have levet i lykkelig uvidenhed i mere end otte år.

Billedet herunder fortæller, at “verden er af lava”. Jeg er begejstret over de korrekte tøveprikker, som har fået et mellem rum før den første prik.

Jo flere, der ikke kan formulere sig eller er i stand til at lave et simpelt opslag i en tilsvarende ordbog, fordi de ikke evner at komme i tvivl, jo mere forfalder sproget. Det skyldes, at sprognævnet retter sig efter flertalstyranniet. Nogle mener fejlagtigt, at sproget udvikler sig. Selv mener jeg, at sproget er under afvikling.

Argumentationen på sproget.dk er svag og usikker:

Set fra en nutidig synsvinkel er udtrykket på fersk gerning ikke særlig gennemskueligt, og det er muligvis derfor at visse sprogbrugere har omtolket det til på fast gerning. Det giver på sin vis mere mening: Når man afslører nogen i færd med at gøre noget ulovligt, griber man jo (undertiden) fast i dem, og måske holder man dem ligefrem i et fast greb indtil politiet kommer!

Ret skal være ret. De ender med at trække i land:

Udtrykket på fast gerning har dog ikke fundet vej til ordbøgerne, og da de fleste sprogbrugere reagerer mod udtrykket, må det anses for det korrekte at bruge vendingen i sin traditionelle form.

Tak til Uschi Tech for tilladelsen til at bruge eksemplet.

27) Forhåbentlig har nogen hjulpet denne forfatter, der netop har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond, med korrektur på den omhandlede bog: “Den 3. September kommer denne bog . Og det er jo mindst en sommer væk . Men jeg ville alligevel sige det pga indimellem bliver det for langtrukkent at sidde med alene og jeg har sat nogle uddrag på slides som en slags single – “.

28) TV Avisen kl. 18:30 den 24. april. Jeg har snart ikke flere ord for Danmarks Radios mangel på sproglig opmærksomhed. Ordet “bygning“ står i enhver ordbog: “Bygninskontruktør og indbygger i Randers”.

29) Dette faldt jeg over på Facebook, hvor der skrives de særeste ting: “Virkeligt mærkeligt band. Jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til at hørere dem”.

30) Det mener jeg altså ikke: “Jeg mener det hedder blandet land handel”.

31) Fanget af Torsten Raagard og bringes med hans tilladelse. Politikens netavis den 26. april om formiddagen: “Musikken, mændende og momentummet: Om Taylor Swifts nye album”. Journalisten vågnede senere op og rettede, men Torsten Raagaad var altså hurtigst.

---

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.