, ,

Februars fjollerier med sproget

Februars fjollerier med sproget

Danmarks Radio åben for dialog

Februars fjollerier med sproget

Denne måned rummer ekstraordinært mange eksempler fra Danmarks Radio. Nogle kunne måske få en fornemmelse af, at jeg bare er ude med riven efter dem. I øvrigt er “ude med riven” et skønt idiom. Det er næsten lige så godt som “at stille træskoene”.

Det er jeg ikke. Jeg samler de eksempler, jeg får øje på, uagtet ophavet. Ingen kan vide sig sikre for sprogdatabasen.

Danmarks Radio er bare mere iøjnefaldende, da jeg har hele min nyhedsdækning derfra, og da deres sproglige kvalitet har en del mangler, når man indtænker, at de, som statsejet nyhedsmedie, burde være en form for “fyrtårn” for både dig og mig.

Sidemandslæsningen eksisterer – grundet nedskæringer – ikke længere, og mange tænker ikke over, hvad de skriver. Selv har jeg meget glæde af at læse teksten op for mig selv (altså bare inde i hovedet). Det gør Danmarks Radios medarbejdere vist heller ikke, men metoden er ellers yderst effektiv. Jeg finder mange af mine egne fejl på den måde.

Den 2. februar skrev jeg til deres sprogredaktør Martin Kristiansen med de på det tidspunkt 85 eksisterende eksempler. Jeg spurgte ham, hvad hans holdning til disse 85 eksempler var. Langt de fleste eksempler er dokumenterede ved hjælp af billeder – de udtalte fejl kan jeg selvfølgelig ikke dokumentere. Eksempler er fx Anne-Dorte Rosgaard, der i TVA konsekvent siger fx “Socialmokratiet” og “Organisjoner”. Det er hun ikke alene om. Mette Frederiksen siger også “Socialmokratiet”. Jeg får en let kvalme hver gang.

Jeg har den 13. februar fået et fornemt svar fra Martin Kristiansen med tre links, der viser, hvad Danmarks Radio faktisk gør for at øge den sproglige bevidsthed og ditto opmærksomhed. De tre links findes herunder:

  1. “Fang Sprogfejlene”: Første booklet fra DR i serie om mediesprog. (En “booklet” er et lille hæfte, typisk med informationer om et bestemt (kultur)produkt …).
  2. Stilguide.
  3. Tendensord: DR’s tendensordsliste beskriver ord og begreber i den aktuelle nyhedsdækning, som man i en upartisk og afbalanceret nyhedsdækning skal være særlig opmærksom på.

Jeg har skimmet mange af siderne i de tilsendte links, og det er helt sikkert, at Martin og hans folk er eksperterne, og jeg er en bruger. Det, de arbejder med, er langt mere avanceret end det, jeg kan få øje på og kan dokumentere.

  • Pr. 1. marts er Danmarks Radio repræsenteret med 102 eksempler ud af samlet 1.048 eksempler. Det svarer til 9,7 pct.
  • Alene i februar står Danmarks Radio bag 17 eksempler ud af 60. Det svarer til 28,3 pct.

Den 16. februar ringede jeg simpelthen til ham, og vi fik en spændende og åbenhjertig samtale om sproget i Danmarks Radio. Han er ikke uinteresseret i eksemplerne i sprogdatabasen, blandt andet fordi eksemplerne ofte er dokumenterede (billede, program og dato). Han har sendt min e-mail videre til to af deres interne undervisere.

Jeg oplever ham bestemt som åben for dialog, for da vi sluttede samtalen, sagde han “Vi tales ved”. Det er spændende, hvad der kan komme ud af det. Indtil videre har jeg tilføjet til min kalender, at jeg hver den 1. i måneden skal huske at sende ham en mail med link til den nye sprogpost. Sådan kan jeg måske holde gryden i kog? Det er også et skønt idiom.

Vigtige årsager til at arbejde med sproget

Et afsnit i “Fang Sprogfejlene” fangede især mig. Det var forordet på side 5 (browserens side 3 af 59):

En tekst med mange sprogfejl er sværere at forstå end en tekst uden eller med få og ubetydelige fejl. Det tager længere tid at læse teksten med mange sprogfejl. Desuden svækker fejlene tekstens og dermed afsenderens troværdighed.

Det er tre rigtig gode grunde til at undgå sprogfejlene eller i det mindste at fange de værste.

Der er to grunde mere.

Den tekst, som afsenderen har brugt tid på og lagt omhu i at tjekke for sprogfejl, er som regel også en bedre tekst på andre måder. Nogle af sætningerne er måske blevet strammet op, og et par ord erstattet af nogle mere præcise. Et par linjer eller et helt afsnit er måske blevet slettet, fordi det ved nærmere eftersyn viste sig at være overflødigt. På den måde bliver også læseoplevelsen bedre.

Alt det bekræfter forskningen. Og alt det ved de fleste, som til daglig bruger tid på at fremstille tekster eller på at læse dem.

Min opsummering om den velbearbejdede tekst:
  1. Teksten bliver lettere at læse
  2. Teksten bliver hurtigere at læse
  3. Afsenderens troværdighed øges
  4. Læseoplevelsen bliver bedre.

Når Danmarks Radio har alle disse fornemme tanker og hjælpemidler, hvad er så baggrunden for deres mange eksempler her i februar 2024? Bliver hjælpemidlerne ikke brugt?

Forklaringen findes måske her?

Forklaringen findes muligvis på samme opslagsværks side 94 – 96 (browserens side 48 ff. af 59), der drejer sig om at finde egne fejl, De mangler tiden til at gøre det? (Men stavekontrol tager jo ingen tid. Den kunne udrydde skønsmæssigt mere end 80 pct. af det, jeg samler sammen her i sproglaboratoriet.)

For mig er det faktisk sjovt at læse, da to første regler netop er dem, jeg har prøvet at lære virksomheden, jeg samarbejder lidt med. Jeg troede, jeg selv havde “opfundet” dem.

Den tredje regel er næsten genial. Den havde jeg aldrig tænkt over.

  1. Skriv teksten og sov på den, eller gå i det mindste tre gange rundt om bordet
  2. Få en anden til at læse teksten – uden at forstyrre vedkommende
  3. Læs teksten bagfra. Selvfølgelig ikke ord for ord, men sætning for sætning.

Vi har ingen indirekte aner

Jeg havde skrevet noget om “direkte aner”.

Anton Blaabjerg svarede: ” ‘Direkte ane’ – jeg har ikke andre! Har du, hvis du tænker dig om? Enten er en person din ane, eller også det en slægtning (måske).”

Og han har jo fuldkommen ret, og der er i øvrigt heller ikke noget, der hedder “indirekte aner”, så alene af den årsag er “direkte aner” noget sludder, som jeg aldrig vil gentage. Men jeg tror, jeg har sagt og skrevet det i henved 20 år, så det kan muligvis blive lidt svært at aflære.

Når sidst burde være senest

Jeg er gået bort fra Google Analytics og over til Matomo, idet sidstnævnte uden videre overholder GDPR, hvilket man som ejer af en hjemmeside naturligvis bør sikre sig. Og Matomo er et rigtig dejligt og enkelt værktøj at arbejde med, når man vil vide noget om, hvad der foregår på ens hjemmeside. Og vælger man versionen, som man driver på sin egen hjemmeside (kaldes self-hosted), er det gratis.

Hver gang, jeg åbner programmet, bliver jeg dog irriteret over ordet “Sidste” herunder og tænker “Det håber jeg ikke. Jeg har meget, jeg gerne vil nå endnu!” Matomo er sikkert udviklet i USA, men også amerikanere sondrer mellem last og latest. Der er stor forskel på “Sidste” og “Seneste”. Hvorfor tænker folk ikke?Februars fjollerier med sproget

Kort om prikker og mellem rum

Jeg er klar over, at det hedder “mellemrum”, men det er nu en gang min form for humor.

Når man sætter prikker, fordi man udelader noget, eller fordi man tøver (kaldes tøveprikker), kan man sætte dobbelt eller tredobbelt punktum. Selv foretrækker jeg tre prikker af hensyn til læsbarheden. Det vigtige er, at der er et mellem rum før prikkerne.

Sproget.dk har en fin lille artikel om prikker. De medtager et eksempel, hvor der ikke skal mellemrum før udeladelsesprikker: “Hvad f… er egentlig meningen?”. Jeg læser det som:

  • hovedregel: mellem rum
  • undtagelse: hvis man udelader noget af et ord indsættes ikke mellem rum
  • og det er jo egentlig logisk, når man tænker over det.

Februar måneds samling af aversioner og mærkværdigheder

Du finder som altid den opdaterede database her.

1) Herlig lydskrift om det drilagtige vejr: “X-by nu. Forsøger at komme til Y-by, men været driller.”.

2) En murer er et erhverv. Mure er bygningsdele, så jeg håber ikke, de så denne: “Vi så ‘Indenfor murerne’ i aftes.”. Eksemplet havner i kategorien sjusk, da man jo kunne have set efter på billetten.

Februars fjollerier med sproget

3) Det er de sjoveste ting, der kan ske med præsens participium/lang tillægsform. Det fanges ellers af min stavekontrol: “Franskmændende har et godt udtryk for det: Bobo”.

4) Tjah, sådan kan man sagtens høre det: “Hun er født formegentlig i 80’erne”.

5) Denne ender også i kategorien “Lydskrift”, hvor hun er efter Signe (der dog ikke er med stort): “… hvor hun efter signe skulle have været …”.

6) I journalist lander “demen-tramte par”. Det hedder “demensramte par”. Det skal være et “s” og ikke et “t”. Og ordet skulle have været delt efter det “s”, der mangler. Årh jeg bliver så træt af, at især journalister ikke læser, hvad de skriver. Billedet stammer fra Avisen Danmark den 4. februar. Alle de andre (bortset fra Danmarks Radio) kan sjuske så vildt, de vil, men journalister skal kunne stave – men de kan ikke! Hvad skyldes det? Er det virkelig ene og alene sjusk?

Typisk har journalister gået ni år i folkeskolen, derefter tre år i gymnasiet og derefter fx fire år på RUC eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – alt i alt ca. 16 år i uddannelsessystemet, men det har ikke hjulpet. Når jeg selv skal læse korrektur på tekster, retter jeg efterhånden bare, da jeg har opgivet at rette op på det, uddannelsessystemet har forsømt i årevis.

Februars fjollerier med sproget

7) Nu har det jo intet med nogens respekt at gøre, men med at vise respekt og det har heller ikke med nogens nødder at gøre, men med at være nødt til noget: “Hvis respekt for dem der vil arbejde længere især dem der er nød til det”. Pga. al roderiet lander vi lukt i kategorien “sjusk”, eftersom det burde have heddet “Vis respekt for dem der vil arbejde længere, især dem der er nødt til det”. Og det behøver man vel ikke en gang at have en niendeklasseseksamen for at regne ud?

8) Coop i Hvidovre den 6. februar. Tjah gad nok vide hvad et medlem efterhånden kan koste i Coop, nu hvor de har mistet alle de tidligere Irmakunder? “Medlems pris”. Hvis de nu havde tænkt sig om, kunne de have draget en parallel til det korrekte “Medlems-rabat”. Jeg har det ikke godt med manglende stringens.

Februars fjollerier med sproget

9) Kategorien “Telefonen?” mangler eksempler. Primo februar 2024 er der kun 16, så jeg faldt heldigvis over dette, hvor det af sammenhængen tydeligt fremgår, at der skulle have stået filmatisere og ikke finansiere. Det må da være telefonens skyld?: “… mens hun følger processen med at finansiere Damaskus som tv-serie”. Eksemplet stammer fra en professionel. Hos hende kan man købe et weekend-skrivekursus til 15.000 kr. Jeg tror, jeg sparer de penge.

Februars fjollerier med sproget

10) Jeg gad nok vide, hvem der var på vagt i Danmarks Radio den 7. februar? Her følger tre eksempler fra den dato:

dr.dk den 7. februar: “Risiko for sneg-latte veje torsdag morgen”. Suk. De må da have råd til et program, der kan sørge for orddeling? Og hvis ikke må de rette henvendelse til Finansudvalget med ønsket om et aktstykke, dvs. en særbevilling.

Februars fjollerier med sproget

11) TV Avisen 18:30 den 7. februar: “Uderskud på over 20 milliarder kroner”. Hvis de ikke kan få råd til et program, der kan hjælpe med orddeling, kan de måske få råd til et program, der har indbygget stavekontrol?

Februars fjollerier med sproget

12) En herlig pleonasme fra dr.dk den 7. februar i forbindelse med den i øvrigt gode artikel om, hvordan DNA måske kan hjælpe med at opklare drabet fra 2007 på autoforhandler Freddie Olin Pedersen: “I 2012 genåbnede politiet en række sager igen …”

Februars fjollerier med sproget

13) Det med at læse korrektur er ikke slået igennem hos Danmarks Radio: TV Avisen den 10. februar kl. 12:00: “Ambassaden koordiner lokalt med både hospitalet, de lokale myndigheder samt rejsebureau og forsikringsselskaber”.

Februars fjollerier med sproget

14) dr.dk den 10. februar: “Cohen – En hyldestkon-ert”. Det er muligt, at min iPad (12,9″) ikke var bred nok til at vise “hyldestkonc” – altså der kan være smuttet et “c”, hvis de ikke arbejder responsivt, hvilket betyder, at en hjemmeside automatisk tilpasser sig brugerens computers, mobiltelefons eller tablets størrelse. Det har vi små websnedkere gjort i årevis.

Men uanset hvad så skulle ordet jo ikke deles der. Det burde være delt ved “hyldest-koncert”.

Februars fjollerier med sproget

15) TV Avisen den 9. februar kl. 21:00: “Syd- og Sønderjyllands Ooliti har anholdt en 39-årig serbisk mand”.

Februars fjollerier med sproget

16) Hvorfor kan folk efterhånden ikke skrive “masser af”? Hvorfor bliver det til massere? Det er irriterende: “En verden med massere af spændende oplevelser og nye unikke venskaber”.

17) TV Avisen kl. 7:00 den 12. februar: “Laust Høgedahl Arbejdsmarkeds forsker”. Det hedder altså Arbejdsmarkedsforsker i ét ord.

Februars fjollerier med sproget

18) Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse vil så gerne have deres taburatter tilbage. Ordet står ellers i ordbogen: “Det kan for eksempel være en rollator, et sæt krykker eller en badetaburat”.

19) Samme sygehuse er ikke klar over, at der ikke er noget, der hedder “aflevere tilbage”, som vel er en form for pleonasme, der minder lidt om “handle ind”: “Derfor opfordrer Fysioterapien alle, der har et udlånt hjælpemiddel fra sygehuset liggende, som de ikke længere har brug for, til at aflevere det tilbage”.

20) Kære Danmarks Radio. Hvor tænker I ikke over, hvad I skriver? Hvorfor læser I ikke, hvad I skriver? TV Avisen kl. 12:00, den 14. februar. Her vi sikre på, at der er tale om 30 pct.: “30 pct. 30%”:

Februars fjollerier med sproget

 

I øvrigt er det Dansk Sprognævns anbefaling (men altså ingen regel), at der indsættes et mellem rum foran %-tegnet, da det er at sammenligne med et ord, og var det et ord (altså procent eller evt. pct.) ville selv Danmarks Radio vel sætte mellem rum efter tallet og inden ordet eller forkortelsen?

Af og til sætter de dog glad og gerne et mellem rum foran %-tegnet. Det kommer måske an på, hvem der er på vagt? Hvis man har en sikker sprogpolitik, har man vel også en stringent holdning til den slags ting? Enten eller! Billedet herunder stammer fra TV Avisen kl. 18:30 den 14. februar:

Februars fjollerier med sproget

21) Fra en Facebookgruppe om slægtsforskning den 13. februar. Sproglig opmærksomhed havde været nyttig. Efter lidt mere end 40 år, er det næppe nødvendigt at bestille, men det er altså sjovt: “Jeg skal til Odense for at se en død fra 1983, skal de bestilles eller kan jeg bare komme”.

22) Om Ikeas medarbejdere: “Og at de var flappede i telefonen”. Mon ikke de var flabede?

23) Journalist på Politiken: “I hvert fald ikke i særlig lang tid af gangen”. Det hedder “ad gangen”. Eksemplet stammer fra en artikel, der den 15. februar endnu ikke er publiceret.

24) Samme journalist på samme dagblad fumler lidt med “hendes” og “sin”. Her skal det helt sikkert være “sin nye halvsøster”, for ellers er det som om, det er en anden, og det ved jeg positivt, at det ikke er, da det drejer sig om mig selv: “Det var naturligt for hende at sige det til hendes nye halvsøster”. Eksemplet stammer fra samme artikel som nummer 23.

25) Se og hør nr. 7-2024: “Dans Melodi Grand Prix”. Jeg ved ikke, om det er journalister, der sørger for sådanne forsider til blade, jeg ikke læser, om programmer jeg helt sikkert ikke skal se. Derfor lander denne i kategorien sjusk.

Februars fjollerier med sproget

26) En lærer skal vide, hvornår vi sætter mellem rum ind: “Jeg så en igår som var “Ofentlig Pige”…..”.

27) Stavekontrollen kunne ikke have klaret denne, da der jo er noget, der hedder præg. Det passer bare ikke ind her. Der skulle have stået praj: “Giv mig et præg hvis du ser den ligge et sted”.

28) En regionsrådsformand, der ikke læser korrektur. Det er sjovt at prøve at udtale det: “Ja, asbsolut”.

29) TV Avisen kl. 12:00 den 16. februar. Her kunne en tur med stavekontrollen have været nyttig: “… anvendelse af militrære midler”.

Februars fjollerier med sproget

30) TV Avisen kl. 12:00 den 16. februar. Når navnet er Ellen Margrethe, er det da en kvinde, og så burde det have været “Professor emerita”. Det klares vist allerede med Kr. Mikkelsens “Latinsk læsebog”, der kvalificerer til den lille latinprøve.

Februars fjollerier med sproget

31) Dette skønne eksempel er lige til lydskrift: “Den højt besungne “hvilepuls” synes at banke heftigt i nu”.

32) Jeg tror også, at lydskrift er den bedste kategori her, selvom stavekontrollen reagerer med det samme: “Friske himbær til morgenmad”.

33) Fra en Facebookgruppe om slægtsforskning. Man kunne muligvis argumentere for lydskrift her, men jeg har nu valgt udenfor kategori for så vidt angår “mor’n”: “Parret fik en datter, men først 15 år efter de blev gift – mor’n var her 35 år”.

34) “Gletsjeren” (uofficielt: “gletscheren”) er helt sikkert et svært ord: “Nu hvor sneen svinder selv her på glechteren”.

35) TV Avisen kl. 18:30 den 16. februar. Om de stigende priser på kakaobønner (et rigtigt “First World problem”) blev der sagt: “… gro kakaobønner …”. Det kan man ikke sige, da verbet “gro” er intransitivt. At et verbum er intransitivt betyder, at ordet ikke kan optræde med et objekt, fx falde, gro. Kilde: Den Store Danske der specifikt nævner ordet “gro”.

36) Endnu et eksempel på, at man ikke læser, hvad man skriver: “én af mine absolut yndlingsforfattere”. Slår man op på Planet Pulp, står der korrekt “absolutte”, så det er muligvis den medarbejder, der har designet forsiden, der ikke har læst, hvad vedkommende skrev. Og der er helt åbenlyst ingen, der læser korrektur …

Februars fjollerier med sproget

37) Mon ikke rød skulle have været røg? “Da Biden blev valgt var den Hellige Grav ikke sikret, og i 2022 rød et barn i brønden”.

38) Næstformanden i Europabevægelsen: “Om hvordan Europa Parlamentet kan bidrage til at styrker lønmodtagernes helbrede og rettigheder”. Også denne lander i sjusk af tre årsager:

  1. der skal være bindestreg i Europa-Parlamentet
  2. når det er infinitiv/navnemåde, skal der ikke r på “styrker”
  3. det hedder ikke “helbrede” i denne sammenhæng.

39) Her mangler også et mellem rum (du må selv gætte hvor) og så er der næppe nogen grund til at råbe det ud. Når man skriver med versaler (altså store bogstaver), svarer det til at råbe. Derfor lander denne i “Irriterende”: “IAFTEN KL. 19”.

40) dr.dk den 17. februar under overskriften “Overblik: Her er indholdet i overenskomsten for de kommunalt ansatte”. Endnu en gang har man ikke læst, hvad man skrev: “Med denne konto bliver det være muligt …”. Det bliver ikke værre.

Februars fjollerier med sproget

41) dr.dk den 17. februar om de japanske soldaters hår: “… det må dog ikke falde ned på skuldrende”. Det minder meget om lang tillægsform/præsens partidipium i eksempel 3 om “Franskmændende”.

Noget kan måske være “godt skuldrende” (det ved jeg ikke) om en igangværende særdeles god præstation, men her er det tydeligt, at der er tale om “hver af de to dele af menneskets overkrop der befinder sig mellem halsen og det øverste af hver arm”. Kilde: Den Danske Ordbog (DDO), som Danmarks Radio også lige får et billede fra. For så vidt angår billedet af dr.dk har jeg manipuleret lidt ved at fjerne noget – for dette eksempel – uinteressant.

Februars fjollerier med sproget

Februars fjollerier med sproget

42) dr.dk den 19. februar: Endnu en gang er der uorden i orddelingen, som jeg efterhånden gætter på er en systemfejl på grund af det store antal. Det man da kunne gøre noget ved?

I dette eksempel burde der have stået finale-nederlag, da finalene-derlag forbryder sig mod Danmarks Radios egne principper, som jeg har opsummeret her. Når ordet er delt på denne måde, læser man jo først “finalene” og derefter skal hjernen pusle med selv at tilføje “derlag”:

Februars fjollerier med sproget

43) TV Avisen kl. 12:00 den 19. februar om en højvandsmur i Esbjerg:

a) Det hedder en flod, to floder, kilde DDO

b) Der mangler ordet meter (eller evt. forkortelsen m.) efter de 4,8. Jacob Rosenkrands tilføjede det af egen drift.

Februars fjollerier med sproget

44) DR Lyd-appen den 19. februar – set på min 43 tommer store skærm til min stationære PC – endnu en gang med en “interessant” orddeling: “… Tinder er en neutral dat-ingtjeneste”. Der burde have stået “… Tinder er en neutral dating-tjeneste”. 

Februars fjollerier med sproget

45) Kilde: Akademikerbladet: “I stedet skal de frigivende ressourcer hjælpe med at løse udfordringen med mangel på personale.” Det er sådan en slags lydskrift, her hvor der er kuk i præsens participium/lang tillægsform, idet “frigivende” selvfølgelig burde have været “frigivne”.

46) Fra en forfatter: “i går to jeg tre gange cyklen ind på mit arbajde får at byde velkomen til filosofiske opleg”.

47) Ubureaukratisk er helt sikkert et af de mange svære ord, der står i ordbogen, men denne version er sjovere at udtale: “Mange præster har mulighed for helt uburokratisk at bevilge et tilskud menighedsplejen”.

48) Her er vist kun at sige sjusk: “Flertallet forstår udmærket det dialemma Israel står overfor, men tør ikke ytre sig”.

49) Nu hedder det åbenbart ikke længere “bedemand” men “begravelsesrådgiver”; det passer sig måske også bedre til en kvinde, inden vi går over til “bedeperson”? Jeg ville nok have skrevet “Det ligger mig på sinde at gøre mit til, at det lykkes ud fra jeres ønsker”.

Februars fjollerier med sproget

 

50) “Rico-tta” fra Aarstiderne smager utrolig godt, men orddelingen da være forkert, også selvom det er italiensk, som jeg ikke kan?

Februars fjollerier med sproget

51) Her kan man komme på kursus i slægtsforskning for begyndere: “Kursussted: De Friviges Hus”.

Februars fjollerier med sproget

52) Denne hører vist mest til i lydskrift: “En blytung bog med bogstaver så små som birkis”.

53) Mon ikke denne er til telefonen, der retter hvad som helst, uden at tænke sig om. Det bedste, man kan gøre, er at deaktivere telefonens stavekontrol/færdiggørelse af ord: “Boede eftersøgende et sted på Samsøgade”. Ud fra sammenhængen burde der have stået “Boede efter sigende et sted på Samsøgade”.

54) Man kan gætte sig til, hvad der burde have stået, men den lander alligevel udenfor kategori: “Han ligger på laseret i Tyskland i Dresen”.

55) Når jeg højreklikker på min proceslinje i Windows 11, får jeg dette. Jeg ville have troet, at Microsoft havde råd til ordentlig korrekturlæsning af deres oversættelser, som sikkert varetages af maskiner: “Når proceslinjen er fuld”, som også lander udenfor kategori. Fuld bliver man af alkohol. Når proceslinjen er fyldt, kan der ikke være mere:

Februars fjollerier med sproget

56) Her er et ekstremt eksempel på bindestreger, der ikke bliver sat: “Mis sio nær”. Hvordan kan forfatteren acceptere det? Hvis jeg nogensinde udlever min drøm om at skrive en bog, vil jeg kræve at læse korrektur på omslaget.

Februars fjollerier med sproget

57) Efter en pause siden den 19. februar (nr. 44) er Danmarks Radio på banen igen. Jeg var helt bekymret for, om min bedste kilde var ved at udtørre.

Billedet stammer fra TV Avisen kl. 7:00 den 28. februar. Det hedder altså ikke “Fermern”: “EU-Domstolen afsiger dom i sag om statsstøtte til Fermern-forbindelsen”. Min stavekontrol kan godt finde ud af det:

Februars fjollerier med sproget

58) Tre fejl i så kort en sætning er godt klaret, men det er da altid noget, at diagnosen ikke er vedvarende, eftersom det kun var i går: “Jeg fik afvide at jeg har asberger igår”.

  1. at vide
  2. Aspergers (syndrom)
  3. i går

Der burde have stået: I går fik jeg at vide, at jeg har Aspergers syndrom.

59) X efterlyste Y. Med så ringe højde er der ikke noget at sige til, at Y nemt blev væk: “Han er ca 1.80 cm og alm. af bygning, blå øjne og blond hår”.

60) Dette stammer fra en tråd på Gretelise Holms Facebookprofil om de pokkers blisterpakninger. Også når man vil begå sig på udenbysk, er det en god idé at bruge en ordbog: “Måske ønsker producenten at træne vores Fingerspitzengefil”. Jeg kendte ikke formen med “zen…”, men den er altså lovlig. DDO foretrækker dog også “fingerspitzgefühl“.

 

Udenfor nummer: HT (Hovedstadens Trafikselskab) blev nedlagt i 2007, og i stedet fik vi Movia, men jeg slæber stadig med det:

Februars fjollerier med sproget

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

6 Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Mange tak. Den kommer med i næste måned.

      Herudover hedder det “til skade” og ikke “tilskade”. Jeg fandt lige i dag denne, som jeg (helt selv) udviklede for et års tid siden, men som jeg har glemt at gøre reklame for. Det skulle gerne gøre det nemmere og mere interessant at bidrage: https://stegemueller.dk/hent-brugerinput.php.

      Jeg havde lige en sjov fejllæsning her: Jeg læste det først som “bus-kryddere” – og du får en sjælden figur: 🙂

      Svar
  1. Charlotte (MotherOwl)
    Charlotte (MotherOwl) siger:

    Det er dog utroligt som de vrøvler på DR. I dag er der en til: “Og i Troldspejlet kunne værten, Jakob Stegelmann, i 1990 fortælle, hvordan historierne, i modsat til hvad mange måske troede, blev skrevet i Danmark.” Link: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/det-foerste-anders-and-blad-udkom-75-aar-siden-tag-med-paa-tidsrejse-i-drs-arkiv

    Jeg er også en udbreder af de tre gode råd til korrekturlæsning. Og neologismen “afvide”” giver mig altså røde knopper.

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *