Indlæg

En Doro?

En Doro?

Der var engang

I forne tider ringede man til hinanden og sludrede og hørte, hvordan det såd’n gik all round. Det gør jeg af og til stadig, men jeg kan godt høre, at de fleste modtagere bliver temmelig overraskede over mit opkald.

Jeg savner samtalerne. Det var hyggeligt og en fin måde at følge med i hinandens liv og levned. Nu sender man en mail (det er også ved at være forhistorisk), kontakter via Facebook/Messenger, SMS osv.

Nutildags

Det hører med til det moderne liv at eje en smartphone. Den er en computer i miniformat. Man har alt med sig på farten: mails, SMS, Google, Facebook osv. Det er dødsmart.

Så når folk ikke taler i telefonen mere, så bruger de den med alle dens minicomputerfunktioner, pakket ind i apps og et fedt udseende, til alt mulig andet. Jeg skal ikke gøre mig bedre end resten af verden. Jeg har også en smart smartphone fra æbleland, men realiteten er, at jeg kunne nøjes med en Doro til en syvendedel af prisen.

Jeg tjekker ikke mails på farten, for så vigtig er jeg ikke længere. Jeg kan ikke se de mikroskopiske bogstaver i en SMS, og forsøger jeg at svare, bruger jeg mere tid på at rette end på at skrive.

Jeg ville savne det gode kamera og Facebook. Men måske findes der Doroversioner med disse funktioner? Jeg har ikke undersøgt det. Men når æbledimsen ikke kan mere, bliver det nok en Doro.

På mange måder hører jeg til i fortiden. Det er der ikke noget at gøre ved, og det generer mig ikke.

,

Sikke en tosse

Sikke en tosse

Macrium Reflect

I går syntes jeg, at jeg ville “lege” lidt med Macrium Reflect, der er et program, som uden videre kan genskabe hele styresystemet. Se det er jo dejligt, og man ved aldrig hvornår, man kan få brug for det! (Fx nu?)

Altså gik jeg i gang, efter jeg havde købt det. Min tanke var, at et så vigtigt program var værd at betale de 400,00 kr. for. Jeg lavede en kopi/et image af C: og lagde det på I: , som er mit backup-drev- en oldgammel ekstern harddisk. Det gav nogle problemer med indlæsning af styresystemet. Jeg fik det naturligt nok på I: Det havde jeg jo bedt om.

Sikke en tosseOg her er det så tossen kommer ind i billedet. Jeg tænkte, at jeg, for at undgå opstart på I:, bare kunne slette den mappe, der hed Macrium… Jamen for pokker da, det er jo der, den booter fra, for det havde jeg jo bedt om…

Resultatet

Jeg kan dårligt boote, uden den skal genopbygge BIOS flere gange, foruden jeg skal hive stikket til tastaturet ud flere gange, uden jeg skal trykke F12 500 gange, og så får jeg måske lov til at ændre boot-rækkefølgen og komme ind til bootmenuen og så fange mit normale Windows. Det er selvfølgelig ikke til at leve med! Især ikke, når jeg skal til Bornholm om få dage og holde oplæg om en lille hjemmeside. Og når jeg i dag sammen med Michael skulle prøve at få nogle usynlige filer til at blive synlige på Letsupport.dk.

Jeg synes, det ligner en reinstallation af Windows. Men jeg har – som det fremgår – ikke rigtigt forstand på den slags. Men jeg har da lært “If it ain’t broke, don’t fix it”. Dvs. det har jeg hørt en del gange, men aldrig afprøvet i praksis.

En anden fejl, jeg lavede, var, at jeg installerede backupfilerne på min eksterne harddisk. Min undskyldning var, at jeg jo ikke havde en USB-nøgle. Det havde så været smart at vente, til jeg havde fået købt en…

Backup, backup, backup

Jeg har backup af alt, og langt de fleste programmer ligger på F:, så genbygningen vil være nogenlunde enkel, regner jeg da med. Jeg tager backup af dokumenter og mails hver dag. Jeg tager backup af billeder hver måned osv. osv. For en sikkerheds skyld lavede jeg lige en ekstra backup af billeder her til morgen.

Reinstallationen kan således kun vedrøre programmer på C: ja og så øh… Windows.

Nu sidder jeg så og venter på at Labtech Data Valby åbner kl. 10:00, så jeg kan klage min nød. Jeg har været kunde der i mange år og får som regel en god behandling. Gad vide, om det ikke også gælder i dag?

 

, , , , , ,

Agile og scrum

Agile og scrum

Fremmede ord

Jeg er et ordmenneske, for jeg kan godt lide ord! De må gerne være gammeldags, fremmede, sjældne og så skal de ligge godt i munden.

Jeg blev ved at støde på to, jeg ikke kendte “Agile” og “Scrum”, og besluttede derfor at finde ud af, hvad de stod for. Teknologisk Institut har denne fine video (6:47), der forklarer begreberne relativt grundigt.

Ny vin på gamle flasker? – eller omvendt?

Agile og scrum lyder indlysende og fornuftigt. Hvem kender ikke projekter, hvor projektdeltagerne lukker sig inde i projektrummet, når planen er godkendt af direktionen, for først at komme ud igen et halvt år senere, og hvor ledelsen så ser, at de egentlig hellere ville have haft et andet produkt/resultat?

Agile og scrum tilsiger, at der leveres mindre leverancer konstant, og at de/der løbende justeres efter ledelsens ønsker. Når en leverance er godkendt, arbejdes der på næste lille leverance.

Jeg tænker bare på, at jeg ikke kan se forskellen til det, vi kaldte iterative processer, da jeg i fortiden var projektleder:

Hvor “Iterativ” betyder gentagne cykliske tiltag i betydningen små frem-og-tilbage skridt, der dog går fremad mod en forandring.

Den helt store forskel er måske det med “scrum-master” altså projektets “udenrigsminister”. Det lyder som en god idé, idet det som projektleder kan være svært at holde skansen både ind- og udadtil. Den faglige ledelse af projektdeltagerne går ikke altid hånd i hånd med det at holde direktionen fra dørene.

Gør jeg det selv?

Filmen får mig til at tænke på, om jeg selv begår helt samme fejl, når jeg siger til min arbejdsgiver, at det er bedst at gøre hele hjemmesiden helt færdig i et testmiljø og først dernæst gøre den offentligt tilgængelig?

De er begyndt at spørge, hvornår de ser nogle resultater, og det er måske forståeligt, når jeg har brugt 71:22 timer? Jeg tror, jeg vil genoverveje min strategi. Alle med en hjemmeside ved, at det er noget pillearbejde. Der er ting, der ikke virker. Der er ting, der skal analyseres, fejlsøges og rettes op. Korrekturlæsning er også pillearbejde, når det skal gøres så godt som muligt, og alle kommaerne skal placeres bare tilnærmelsesvist korrekt.

Hjemmearbejde

Når vasketøjet om lidt er hængt op, skal jeg levere ugens fire timers hjemmearbejde. Noget med noget TLS, der udfases, og som jeg intet ved om, men det passer mig storartet. Det passer fint til hjemmearbejde, da jeg nok skal bruge en høj grad af koncentration. Jeg har meget svært ved at koncentrere mig på arbejdspladsen, da der er støj, som gør direkte ind i centrum af min hjerne.

Mange med “arbejde-hjemme-plads” (som ikke er det samme som “hjemmearbejdsplads”) fremhæver, at det er fint, for så kan de lige hænge vasketøj op, når maskinen er færdig. Det gør jeg ikke.

Når jeg har sat stopuret i gang, laver jeg intet privat. Ingen læsning eller besvarelse af mails, ingen Facebook eller andet, der vedrører mit privatliv. Ringer telefonen, slukker jeg stopuret. Jeg har det bedst med at holde helt strikte grænser. Jeg arbejder, når uret kører, og når uret ikke kører, har jeg fri. Risikoen er ellers, at jeg leverer for mange timer og ikke kan finde ud af at holde fri, og den fælde har jeg ikke lyst til at havne i (igen). Og her er det ikke bare mig, der ikke kan finde ud af det. Det er nemlig det mest kendte problem ved “distancearbejde”.

, , ,

Dag et

Dag et

Nyt arbejde

Jeg har ekspanderet min viden om porte med flere hundrede pct., så i går lykkedes det mig på 3½ time at skrive ca. 20 linjer om en port for den kræsne kunde…

Jeg var spændt på, hvordan det ville opleves at skulle være undervejs fem eller seks kvarter to gange om dagen. Jeg tror, det bliver helt uproblematisk, når det kun er én gang om ugen. I går fik jeg fx set to afsnit af dokumentarserien ”Magtesløs i systemet”, fremragende TV – den slags vi ikke får lov at se, når alting skal være public service, og Venstre, DF og Soc. har fået solgt DR til en eller anden konfettihandler.

Jeg skal bare huske to ting til togturen: min powerbank, der endelig kommer til sin ret, og (h)øre-dutterne, så jeg kan sidde i stillezonen og fx se TV.

Til hjemmearbejdsdagen har jeg:

  • To sites til korrektur.
  • Opsætning af en jobannonce i Scribus.
  • Minimere billeder på siderne.

De opgaver passer en hel del bedre til mine kompetencer. Ordningen med hjemmearbejdet er virkelig god. Samlet set, kommer jeg op på 11 timer, hvis jeg regner rejsetiden med, hvilket, jeg synes, er helt rimeligt. Og der er ikke langt fra 11 til 15 timer, og måske kan de otte timer med tiden forhøjes til 12, hvorefter jeg så sådan set er “home free”

De er enormt søde! Men for pokker hvor var jeg træt, da jeg kom hjem, for jeg har jo helt vænnet mig fra at skulle interagere med andre mennesker. Der var fx en dag, hvor jeg opdagede, at det var fem dage siden, jeg havde talt med nogen. Jeg er heller ikke længere vant til at skulle præstere. Jeg har bestemt ikke siddet på hænderne siden 1. januar, men når jeg passer mine egne ”butikker” er jeg jo VM i det. I Farum er jeg novice og faktisk har jeg ikke skullet præstere siden juli 2017. Det kræver nok lige lidt tilvænning, og så er det vel OK at være træt?

Tastatur

Det er sørme ikke let at købe et tastatur til iPadden. De to første firmaer, jeg bestilte hos, havde det alligevel ikke på lager. Jeg spurgte mig så for i Facebookgruppen, og fik anbefalet ”Canvas” direkte fra Logitech. Der er godt mellemrum mellem de konkave taster og batteriet skulle efter sigende holde længe. Jeg har bestilt det, og nu er det så spændende, om de har det på lager.

Dag etHjemmesiden

I eftermiddag kommer der et udkast til de databasedefinerede sider så som kirkegårdene. Jeg er utrolig spændt på at se det og på at teste det. Togi Data er temmelig meget forsinket, men jeg tror, de laver et godt stykke arbejde.