Jeg er kommet i gang: søgemaskineoptimering

Så gik den søndag…

Jeg har siddet klistret til skærmen siden ca. kl. 8:30, for det med søgemaskineoptimering er pludselig blevet sjovt og til at gå til. Simon fra WebGain har sat Rank Math op for mig, så jeg nu bare skal arbejde med det og ikke koncentrere mig om alle de forskellige muligheder, der er for at sætte det op. Det er fint, for der er mindst 250 muligheder for at sætte det op, og det har jeg jo ingen erfaring med i modsætning til ham. Og programmet er gratis i modsætning til Yoast.

Jeg startede med at se videoen fra vores Zoom-seance

Mens jeg så videoen på tre timer, tog jeg noter, så stoffet hænger bedre fast, og det har været investeringen i tid værd. Fokus skal indledningsvist ligge på sider med de to diagnoser, og selvom det tager tid, så er Rank Math langt mindre forvirrende end Yoast var.

I Rank Math kan man straks se sine fremskridt. Det er faktisk bare om at blive ved med at besvare spørgsmålene nederst, indtil man i hvert fald har den samlede score oppe i det grønne felt. Eksemplet til højre kommer fra en side om Bipolar affektiv sindslidelse, som jeg gerne vil rykke på, og jeg tror, de 88 ud af 100 er et okay resultat – i hvert tilfælde indtil videre.

Der bør være effekt i Google om senest tre måneder

Det var Simons vurdering, at eftersom jeg har et godt udgangspunkt med masser af indhold, vil der være effekt om senest tre måneder. Herudover vil den samlede side formentlig få et løft, når jeg får gjort noget ved fokusområderne.

Nu kaster jeg nogle kræfter efter det, og så er jeg spændt på at se, hvordan det spænder af. Det er et arbejde, der kalder på det lange seje træk, men det er en af mine styrker, så det passer godt. Det er meget spændende.

Inden for rimelighedens grænser kan jeg stille Simon nogle spørgsmål, og vi har aftalt, at jeg samler til bunke og sender en mail med 10 spørgsmål og ikke 10 mails med et spørgsmål. Forslaget er mit og skal blandt andet tilgodese mit eget ellers manglende overblik.

Tidligt op og til psykologen

Og så til noget helt andet: I morgen skal jeg tidligt op, for jeg skal til psykologen, og det glæder jeg mig vildt til. Det er godt nok blevet en heldagsudflugt, efter hun er flyttet til Holbæk, men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har jo tiden til det.

Vi skal tale om:

• Min mistede ven,
• Psykiatriens manglende forståelse for psykologi, og
• Den (fandens) dødsangst, der bare ikke vil forlade mig. Faktisk har jeg overvejet at stoppe med ECT af den grund, men det er nok ikke den rigtige motivation. Det syntes kontaktpersonen i Distriktspsykiatrien i hvert tilfælde ikke, og det har hun jo nok ret i.

God nat!