f.lux

Det blå lys

f.lux

Vi ved alle sammen, at computeren og iPadden kan holde os vågne om natten, hvis vi ikke slukker og laver noget andet i måske en times tid, før vi skal sove. Det skyldes alt sammen, at skærmene udsender såkaldt “blåt lys”, som forstyrrer døgnrytmen. Kroppen ved simpelthen ikke, at det er nat og tid at gå i seng og sove. Men det er der råd for!

Svaret

Svaret er f.lux, altså f punktum lux, som min cyberven oppe på Mors har introduceret mig til. Programmet kan hentes her.

Det sørger for, at skærmen om aftenen og natten får et blødere og blødere lys.Skærmbillederne får ganske enkelt en anden farve.

Idéen er at få skærmen til at se ud som en bog, for når vi læser en bog, bliver det også mere og mere mørkt omkring os. Programmet er anerkendt af søvnforskere og folk, der forsker i døgnrytmer (på engelsk “circadian”).

Når det er omkring sengetid, spørger det af og til: “Are you getting sleepy?”, og det må jeg sige ja til. Bortset fra det er det ikke et program, der hele tiden vil vide alt muligt, og som behøver klik her og der. Man installerer det, og så hører man ikke mere til det. Jeg ville hade det.

f.luxDet tager selvfølgelig højde for, hvor man er i verden, det viser Kelvin, som lige nu kl 06:52 står på 1.900, man indtaster, hvornår man sædvanligvis står op, og man kan selv vælge, hvilke farver man vil have vist. Jeg har bare ladet dem stå til “Custom”. Man kan også en gang i mellem lave om på farverne ved fx for en enkelt aftens skyld vælge “Working late”, så brænder lyset derudad hele natten.

Der er en del andre indstillingsmuligheder, som jeg ikke har brugt, da jeg intet ved om lys. Programmet fungerer naturligvis fornemt bare med standardindstillingerne.

Ulemper

  1. Af og til blinker min skærm helt vildt i lang tid. Det har den aldrig gjort før. Det må have noget med dette program at gøre.
    • Hov… “Nattelys” i Windows 10 var slået til. Måske konfliktede de? Lad os se.
  2. Når jeg åbner programmet, forbliver det ikke åbent. Det er sikkert en indsstilling, men jeg kan ikke finde den.

Konklusionen

Nu kan man sidde ved computeren til meget sent uden efterfølgende at ligge søvnløs. Smart for min cyberven og mig 🙂

2 Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Ja jeg er faktisk også ret begejstret for det. Lige p.t. har jeg igen øjengener/synsgener og jeg synes, det er som om, programmet hjælper lidt på det. Måske er det for hårdt for øjnene at sidde og kigge koncentreret, når lyset er hårdt. Men om det er medicinjusteringerne eller programmet er selvfølgelig svært at vide.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.