Indlæg

“Slægtsforskeren” om Family Historian

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Redaktøren vil gerne have en artikel

“Slægtsforskeren” om Family Historian

Man kan ikke sidde dette overhørigt: ‘For the 6th year in a row, Family Historian 7 is rated number 1 as “best family tree maker overall”.’ Kilde: https://www.family-historian.co.uk/reviews.

Jeg elsker at skrive, så jeg spurgte Kathrine Tobiasen, om hun kunne være interesseret i en artikel om Family Historian. Kathrine Tobiasen er redaktør på det flotte medlemsblad, der distribueres til medlemmerne af “Danske Slægtsforskere”, hvor jeg synes, alle slægtsforskere burde være medlemmer. Det er jo nærmest vores fagforening, som varetager alle vores interesser. Prisen er lige under 300 kr. pr. år.

Det kunne hun under den forudsætning, at artiklen ikke bliver for nørdet men får en forklarende tilgang. Det skyldes, at medlemmerne selvfølgelig er en broget skare med mange både unge og gamle medlemmer, mange nye slægtsforskere og mange med erfaring, mange der taler engelsk og mange, der ikke gør osv.

Så nu samler jeg noter og stikord sammen om mine erfaringer. Og når jeg har tilstrækkeligt mange, vil jeg se, om jeg kan strikke en artikel sammen. Det går sikkert nok?

Lige nu er jeg godt sur!

Ved et tilfælde opdagede jeg, at det, man i Legacy 10 har placeret i Forskningsnoter, ikke kommer med til Family Historian ved en “Direct Import”. En Direct Eksport er sådan set bare at åbne *.fdb-filen med Family Historian. Disse noter skal selvfølgelig komme med. Så nu kan jeg igen ikke komme nogen vegne.

Billedet stammer fra psykopaten.

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Første gang, jeg opdagede en alvorlig mangel var, da jeg konstaterede, at transskriptionerne (altså fx afskrifterne fra kirkebøgerne) ikke var kommet med. Legacy kalder det Detaljetekster og Family Historian kalder det for Citation. Jeg er usikker på, om dette problem er løst eller ikke, men jeg synes ikke, jeg kan finde dem i Family Historian. Jeg har genåbnet min en måned gamle tråd i den meget aktive brugergruppe.

Billedet stammer fra min far.

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Det er enormt irriterende og sætter igen alt på pause, fordi jeg jo ikke kan arbejde videre i Family Historian. Jeg kan selvfølgelig godt arbejde videre i Legacy, for så skal jeg jo bare starte forfra med en ny “Direct Eksport”. Jeg var bare så opsat på, at nu skulle det være.

Det værste er utrygheden. Når noget så centralt som både detaljetekster og forskningsnoter ikke kommer med, hvad mangler så ellers?

Begge gange har jeg kontaktet supporten, og de er enormt hurtige til at svare og vil gerne have tilsendt *.fdb-filen, så de kan se eksempler, men for så vidt angår problemet med detaljetekster/citatations var svaret, at det vil komme med i næste opdatering, som de ikke kunne fortælle, hvornår udkommer. Problemet med forskningsnoter venter jeg stadig på et uddybende svar på.

Mens jeg venter, vil jeg se videoer

På denne side ligger mange videoer, der fortæller, hvordan programmet virker, og de er interessante. Jeg har dog lidt problemer med at følge med på engelsk i den første video.

Jeg vil give mig i kast med “Tutorial on Family Historian, showing how to use the Witnesses feature to record special roles of participants in events”. I 21 år har jeg troskyldigt noteret faddere, men jeg har stort set aldrig brugt dem til noget. Måske er chancen her? I denne video tales noget langsommere, så her kan jeg fint følge med.

Noter til topbilledet

Du får lige billedet en gang mere, da det så måske er lettere at forstørre det. Billedet stammer fra min far i Family Historian.

Det interessante er, at personer, han har en relation til, vises med deres fakta – og det er altså genialt.

Eksempelvis:

  1. Den 10. april 1943 gifter hans søster sig med Sigvard Kaae (det er min tante og onkel)
  2. Den 14. maj 1948 gifter hans ungdomskæreste, som jeg jo har kendt, sig med Vagn Rasmussen (det var dem, der tog sig så fint af mig, da jeg kom til København som 16-årig)
  3. Den 24. september 1952 dør hans far
  4. Den 7. april 1956 gifter hans første kone Inge sig med Knud Sommer (hun var i øvrigt med til hans ungdomskærestes bisættelse i november 2023)
  5. Den 26. maj 1963 dør hans mor
  6. Den 23. oktober 1963 bliver jeg selv født

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Enhver genealog bør bruge Notepad++

Enhver genealog bør bruge Notepad++

Simpelt og gratis – men med stor styrke

Enhver genealog bør bruge Notepad++

Vi kan forhåbentlig være enige om, at slægtsforskning uden angivelse af kilder er den rene mytologi, og intet har med slægtsforskning at gøre. Transskriptionerne skal naturligvis med sammen med kilderne, men du kan jo blive træt af at skrive “Sogn”, “Husmand”, “Indsidder” osv.

Det er her Notepad++ kommer ind i billedet.

Programmet husker nemlig, hvad du tidligere har skrevet. Vil du fx skrive “Indsidder” endnu en gang, behøver du kun skrive “Inds”, så regner programmet selv ud, at du nok vil skrive “Indsidder”, og så vælger du bare det ord på rullelisten.

Programmet er gratis, så der er ingen grund til ikke at prøve det. Det almindelige Notepad/Notesblok, der følger med Windows, har ingen hukommelse. Her er det altså forfra hver gang.

På min computers skrivebord har jeg en fil, jeg bare har kaldt Slægt-temp.txt. Temp minder mig om, at det bare er noget midlertidigt. Den fil bruger jeg til at skrive transskriptionerne i. Herefter kopierer jeg dem ind i Legacy sammen med den fulde kildeangivelse.

Notepad++ husker også stave- og slåfejlene

Når programmet husker, hvad du tidligere har skrevet, gentager det naturligvis også dine stave- og slåfejl. Programmet har ingen stavekontrol, og det kender ikke forskel på rigtigt og forkert.

Det vil sige, at hvis du fx har skrevet “Insidder”, som er forkert, (med mindre det faktisk var det, præsten skrev), så foreslår det dette næste gang. Jeg har endnu ikke fundet ud af at trække fejlene ud. Derfor sletter jeg af og til indholdet af den midlertidige fil og prøver at tage mig sammen til at stave rigtigt i fremtiden. Notepad++ viser antallet af linjer, så jeg sletter som regel, når jeg har ca. 1.000 linjer. Men det er helt op til dig.

Notepad++ har mange fordele

Kildeangivelser

Når kilderne skal angives, skal der stå alt det, der er brug for til entydigt at identificere notatet. Mange linker til kirkebogen, og det er selvfølgelig fint, og det går godt, lige til Rigsarkivet ændrer lidt på deres filstruktur, hvilket vi ikke kan hindre dem i … Så er dine links ikke noget værd mere. Du må tage turen forfra med dine måske tusindvis af links. God fornøjelse.

Når du bruger http://ao.salldata.dk/ sammen med Notepad++ er det simpelt at kopiere fx: “Ribe Amt, Vester Horne, Ål, 1902-1915, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 47 af 216 opslag” fra Lars’ øverst linje. Du skal ganske vist selv indsætte opslagsnummeret (her de 47). Resten følger gratis med, og nu kan Rigsarkivet gøre, hvad de vil. Du kan læne dig tilbage, for du har alt, hvad du skal bruge i al evighed.

Sortering af linjer

Det er vigtigt at notere alt; også alt det du har forsøgt men ikke har haft succes med. Et ikke-fund er også et fund, og så behøver du ikke kigge efter det samme igen om måske flere år. Havde jeg dog bare tænkt på det for 20 år siden.

Hvis du fx har prøvet følgende vanvittige eksempel, ville det jo være rart at få dem sorteret, så det er lettere at overskue:

Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1892-1907, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1948-1954, KM, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1892-1898, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1885-1891, KM, Døde mænd

Det klarer Notepad++ som en mis, hvis du markerer de fire rækker > vælger Rediger > Linjehandlinger > Sorter alfabetisk. Resultatet er på sekundet:

Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1892-1898, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1948-1954, KM, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1885-1891, KM, Døde mænd
Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1892-1907, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Du behøver ikke gemme og du kan have flere faner åbne ad gangen

Du har hermed mine varmeste anbefalinger af Notepad++. Prøv det. Du vil blive glad for det.

Som det sidste nævner jeg, at du kan have mange faner (filer) åbne på en gang, og du behøver ikke en gang at gemme indholdet af dem. De er, hvor du forlod dem, næste gang du åbner programmet.

Hent Notepad++

Hvis du vil hente programmet, gør du det her.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

f.lux

Det blå lys

f.lux

Vi ved alle sammen, at computeren og iPadden kan holde os vågne om natten, hvis vi ikke slukker og laver noget andet i måske en times tid, før vi skal sove. Det skyldes alt sammen, at skærmene udsender såkaldt “blåt lys”, som forstyrrer døgnrytmen. Kroppen ved simpelthen ikke, at det er nat og tid at gå i seng og sove. Men det er der råd for!

Svaret

Svaret er f.lux, altså f punktum lux, som min cyberven oppe på Mors har introduceret mig til. Programmet kan hentes her.

Det sørger for, at skærmen om aftenen og natten får et blødere og blødere lys.Skærmbillederne får ganske enkelt en anden farve.

Idéen er at få skærmen til at se ud som en bog, for når vi læser en bog, bliver det også mere og mere mørkt omkring os. Programmet er anerkendt af søvnforskere og folk, der forsker i døgnrytmer (på engelsk “circadian”).

Når det er omkring sengetid, spørger det af og til: “Are you getting sleepy?”, og det må jeg sige ja til. Bortset fra det er det ikke et program, der hele tiden vil vide alt muligt, og som behøver klik her og der. Man installerer det, og så hører man ikke mere til det. Jeg ville hade det.

f.luxDet tager selvfølgelig højde for, hvor man er i verden, det viser Kelvin, som lige nu kl 06:52 står på 1.900, man indtaster, hvornår man sædvanligvis står op, og man kan selv vælge, hvilke farver man vil have vist. Jeg har bare ladet dem stå til “Custom”. Man kan også en gang i mellem lave om på farverne ved fx for en enkelt aftens skyld vælge “Working late”, så brænder lyset derudad hele natten.

Der er en del andre indstillingsmuligheder, som jeg ikke har brugt, da jeg intet ved om lys. Programmet fungerer naturligvis fornemt bare med standardindstillingerne.

Ulemper

  1. Af og til blinker min skærm helt vildt i lang tid. Det har den aldrig gjort før. Det må have noget med dette program at gøre.
    • Hov… “Nattelys” i Windows 10 var slået til. Måske konfliktede de? Lad os se.
  2. Når jeg åbner programmet, forbliver det ikke åbent. Det er sikkert en indsstilling, men jeg kan ikke finde den.

Konklusionen

Nu kan man sidde ved computeren til meget sent uden efterfølgende at ligge søvnløs. Smart for min cyberven og mig 🙂

,

Præsentation med Scribus

Præsentation med Scribus

Gratis Desktop Publishing

Ved et tilfælde blev jeg opmærksom på det gratis Scribus, som er et både avanceret og gratis DTP-program. Jeg har været forsvundet ind i det siden i går eftermiddag. Det er sjovt.

Der er mange, mange muligheder, så det kan være lidt svært at finde rundt mellem dem alle sammen. Programmet er imidlertid godt dækket med tutorials og YouTube-videoer, så det er bare med at gå i gang.

Præsentation

Jeg har lettest ved at lære, hvis jeg skal lave noget “rigtigt”, så jeg har fremstillet en præsentation, indeholdende mit CV i kort form, som jeg forestiller mig at distribuere til jobcenteret, Morten fra Jobøst og Jørgen fra Jobgaarden, så de bruger dette dokument i stedet for mit alm. CV, for der er ikke noget så kedeligt som et CV.

Jeg prøver blandt andet at adressere potentielle arbejdsgiveres potentielle fordomme overfor mennesker med fleksjobbevilling – jeg tager tyren ved hornene, og gætter på, hvad de tænker.

Jeg vover øjet, og spørger, hvad I mener om dette?

  • Præsentation med ScribusVil jeg for meget?
  • Ligner det en, der lige har fundet et DTP-program?
  • Idéen med disse “samtaler” er at lægge op til dialog, men det er nok kun mig, der kan se det?
  • Sig frem – jeg er rede