Tag Archive for: Slægtsforskning

/7 Kommentarer/i , /af ,

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Et spil for hjernen

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Ah, slægtsforskning! For nogle er det et livslangt projekt, for andre en hobby, og for mig personligt en fascinerende rejse ind i det, der får hjernens dopamincenter til at danse. Det er som et kæmpe puslespil, hvor man bruger logik og deduktion til at sætte små brikker sammen og opdage den større historie. Og lad mig være ærlig, det er ikke bare hjernen, der bliver glad. Det er hele mit væsen.

Det digitale skatkammer

Ja, vi lever i en tid, hvor onlinedatabaser har gjort det nemmere end nogensinde at finde information om vores forfædre. Men det er en fejltagelse at tro, at slægtsforskning kun handler om at bruge de rette databaser. Databaser er fantastiske, men de er ikke fejlfrie. Og her kommer den “ordentlige forsker” ind i billedet. At være ordentlig i sin forskning indebærer, at man altid tjekker de originale kilder. Slægtsforskning uden kilder er kun mytologi.

Jeg rydder p.t. op i min database, og jeg forsøger at sætte kilder på alt, for oplysningen må jo stamme et eller andet sted fra. Mange af mine gamle fund har ingen kildeangivelse, og jeg bliver så irriteret på mig selv. Kan jeg ikke finde kilden, sletter jeg simpelthen informationen, for den er jo ikke noget værd hverken for mig selv eller dem der evt. måtte bruge data fra min TNG-side.

Det intellektuelle detektivarbejde

At søge i kirkebøger, folketællingslister og andre arkivalier er ikke bare at kigge på tal og navne; det er et intellektuelt detektivarbejde. Det kræver et skarpt øje for detaljer og en stærk logisk sans at koble oplysninger fra forskellige kilder sammen. Det er her, man virkelig kan mærke, hvordan hjernen fungerer på højtryk. Det er dopamin på den ordentlige måde! Her er det vældig praktisk at have Aspergers syndrom.

Alle os på autismespektret har en eller anden #superkraft, det drejer sig bare om at finde den. Min #superkraft er at kunne se alle detaljerne. Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Lige nu glæder jeg mig fx over at finde en stor del af mine gamle fejl, da de så kan blive rettet. Der er sørme mange “Gårdmand”, der bliver degraderet til “Husmand” … Det er helt sikkert, at jeg ikke finder dem alle, men lidt har også ret.

Jeg er nu igennem de første 938 personer, og det ved jeg, da jeg har udviklet et lille Excelark, der hjælper mig med at holde styr på fremdriften. Når jeg når de 1.000, holder jeg en lille online-ceremoni.

Et værdifællesskab

Slægtsforskning skaber et usynligt – men meget ægte – værdifællesskab. Når vi deler vores fund med andre, skaber vi bånd, der går langt ud over det blotte “at være i samme familie”. Det handler om at dele interesser, glæder, frustrationer, og ja også til tider skuffelser. Men det hele er en del af den menneskelige erfaring, og det sætter jeg uendeligt højt.

Det er skønt, at man nu kan sidde hjemme ved skrivebordet og dyrke sin “lidelse”. Men der er noget, jeg savner: fællesskabet og udvekslingen af idéer når vi i al slags vejr stod på trappestenen på Jagtvej lørdag morgen 8:30. Når jeg som begynder var kørt fast i et eller andet, kunne jeg spørge de erfarne “kolleger” til råds. De havde altid et godt tip.

Fællesskabet er nu blevet digitaliseret, og det er selvfølgelig også dejligt, men jeg kan alligevel savne strejfet af medmenneskelighed.

Derfor giver det hele mening

Når alt kommer til alt, så er slægtsforskning en manifestation af vores dybeste menneskelige trang til at forstå, hvem vi er og hvor vi kommer fra. Det er også en form for “ordentlighed”, fordi det kræver en dyb respekt for fakta og en ukuelig trang til at søge sandheden.

Så næste gang du falder over en gammel kirkebog eller en skæv notits i en folketælling, så husk: Det er mere end bare data. Det er en del af, hvad det betyder at være et ordentligt menneske, der stræber efter forståelse og indsigt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Dopamincenteret til brug i slægtsforskning

Dopamincenteret til brug i slægtsforskning

Når (hårdt) arbejde belønnes

Dopamincenteret til brug i slægtsforskning

Vi mennesker har altid haft en naturlig trang til at forstå vores rødder og forbindelser. Slægtsforskning tilbyder en unik mulighed for at grave dybt i denne forståelse, men hvad er det, der gør denne søgen så fængslende? Svaret kunne meget vel ligge i vores hjerners belønningscenter, også kendt som dopamincenteret.

Af flere årsager har jeg gennem en del år prøvet at lære noget om hjernen og dens funktioner.

Om dopamin og neurotransmittere

Dopamin er en neurotransmitter, der spiller en central rolle i hjernens belønningssystem. Når vi opnår noget, vi har arbejdet hårdt for, frigives dopamin, hvilket giver os en følelse af tilfredsstillelse og glæde. Hjernen higer altid efter dopamin. Den bliver nærmest glad, bortset fra at hjerner selvfølgelig ikke har følelser. Det er os selv, der bliver glade.

En neurotransmitter er en kemisk budbringer, der overfører signaler i kroppens nervesystem. Dette sker over synapser, som er de små kløfter mellem nervecellerne. Når en nervecelle sender et elektrisk signal ned gennem den enkelte nervetråd, frigives neurotransmittere fra cellekroppens ender. Disse kemiske stoffer krydser synapsespalten og binder sig til specifikke receptorer på den modtagende celle. Dette kan enten aktivere eller (for-)hindre den modtagende nervecelle og dermed fortsætte eller stoppe signalet.

Dopamin og slægtsforskning

Når vi sidder i timevis og gransker gamle kirkebøger, folketællingslister eller andet arkivmateriale i jagten på en længe tabt slægtning, og vi endelig finder den person, vi har ledt efter, udløses dopamin. Dette “kick” er den belønning, vi får for vores hårde arbejde og tålmodighed.

I mine år med slægtsforskning har jeg mødt adskillige “kolleger”, der beskrev det lille kick, når de endelig fandt den person, de ledte efter, eller alligevel kunne læse det, de indledningsvist ikke kunne få mening i. Jeg hører ofte mig selv sige “Yes” ganske højt ud i rummet, skønt her ikke er nogen andre, der kan høre det.

Lige p.t. rydder jeg op – og med det tempo vil det nok tage et par år mere. Adskillige gange har jeg om en kilde skrevet “ulæselig”. Der er en stor tilfredsstillelse ved nu rent faktisk at kunne læse det, der engang fik det prædikat. Og det er fantastisk, at der findes skarpe tydere i Danske Slægtsforskeres Forum, som bruger megen tid på at hjælpe med det, der stadig er ulæseligt. Jeg er meget taknemmelig.

Jeg har i øvrigt flyttet mine spørgsmål fra Facebookgruppen “Slægtsforskning” over til Forum, fordi der er lidt mere “ro” over forum, det går ikke så stærkt og der er mulighed for at formatere spørgsmålet. Derfor oplever jeg, at mine spørgsmål bliver mere velbegrundede. Og hjælpen kommer næsten lige så prompte.

Logik møder belønning

For mange med en interesse i slægtsforskning er den logiske sans essentiel. Det er ikke bare et spørgsmål om at samle navne og datoer og slå op i de rette databaser; det er et enormt puslespil, der skal lægges. Hver lille detalje tæller, og når alle brikkerne endelig passer sammen, oplever vi en dopaminudløsning, der bekræfter, at vores logiske tænkning og hårde arbejde har båret frugt.

Om en 4*tipoldefar Peter Jensen Bruun havde jeg fx skrevet “Ikke død i Sankt Nikolaj Sogn”. Det var hinsides al logik, for konen døde som enke der – og det sidstfødte barn var døbt der. Altså burde han være der.

Det er lidt af en myte, at folk ikke flyttede i gamle dage, men det kunne betale sig at gennemgå det enorme sogn en gang mere. Der er noteret mellem 3 – 400 dødsfald årligt i 1780’erne, eftersom der ikke var mere end 11 sogne i byen.

Og der var to fikspunkter: han skulle være død mellem konens død og det sidstfødte barns dåb. Og så var det bare at gå i gang. Præsten havde dog venligt nok skrevet “M”, “Q”, “D” eller “P” ud for hver enkelt afdøde, hvilket reducerede tidsforbruget en del. Og selvfølgelig var han der. Når tiden på hjemmekontoret er en anden end fortidens stress på arkivet, finder man naturligvis også mere.

Jeg elsker den slags logik, når den vel at mærke fører til noget. Det gælder selvfølgelig ikke altid – men temmelig ofte. Og stædighed er også en nyttig komponent.

Sammenhængen mellem sprog og ydelse?

Måske kan vi endda trække en parallel til, hvordan en velskrevet tekst på en hjemmeside kan afspejle kvaliteten af en ydelse. På samme måde kan kvaliteten af vores slægtsforskningsarbejde afspejles i de dopamin-kicks, vi oplever. Jo mere arbejde og tanke, vi lægger i vores forskning, jo større er belønningen.

Konklusion

Næste gang du sidder fast i din slægtsforskning og overvejer at give op, så husk på, at din hjerne er programmeret til at belønne dig for dit hårde arbejde. Det er mere end bare en hobby; det er en rejse/lidelse, der ikke kun forbinder dig med din slægt, men også med dig selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Hvad er magien bag Link-Lives?

Hvad er magien bag Link-Lives?

Link-Lives er uinteressant

Hvad er magien bag Link-Lives?

Link-Lives præsenterer sig selv som om, man kan finde livsforløb gennem 181 år (1787-1968) blot ved tryk på en knap eller to. De skriver fx

Link-Lives er et forskningsprojekt, der rekonstruerer simple livsforløb for (næsten) alle danskere ved at forbinde spredte historiske oplysninger fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller fra 1787-1968.

Det er et vældigt projekt med en vældig “hype”, og det er støttet af Carlsbergfondet.

Lige da det blev tilgængeligt, tænkte jeg, at det lød interessant og at det måtte jeg hellere huske at søge i. Og det gjorde jeg så den første måned eller to. Nu er jeg holdt op med at spilde tid med det.

Derfor er Link-Lives uinteressant for slægtsforskere

  • I den periode, jeg brugte Link-Lives, lykkedes det mig ikke at finde noget, jeg ikke allerede vidste.
  • Jeg fandt kun folketællinger med et væld af datafelter, som man skal være ingeniør for at finde rundt i (ikke et ondt ord om ingeniører).
  • Link-Lives har data fra DDA (Dansk Dataarkiv).
  • DDAs data stammer fra KIP-projektet, hvor slægtsforskere har indtastet ca. 34 millioner oplysninger fra folketællingerne, der startede i 1769. KIP står for KildeIndtastningsProjektet.
  • DDA formidler sine data på en langt mere overskuelig måde og fornuftig måde. Eksempelvis viser de alle personerne i husstanden på en gang. Det er temmelig nyttigt, når man skal finde ud af, hvem tælllingskommissionærerne mødte i den enkelte husstand. Folk er jo altså typisk i familie med hinanden, når de deler husstand.

Der skal ikke mange tryk på tasterne med Notepad++, før man eksempelvis kan få noget som dette, der stammer fra folketællingen den 5te november 1930. Det er lige til at sætte ind i sit slægtsforskningsprogram – og så ser det endda pænt og overskueligt ud. Det ville være komplet umuligt med en person ad gangen fra Link-Lives:

“Piledamsvej 14, Kolding Købstad, Brusk Herred, Vejle Amt, Denmark

1) Stegemüller, Felix Rudolph Reinholdt. Bopæl året før: Kolding, Piledamsvej 14. 8/11 1891. Kg. Lyngby. G. Husfader. Textil – Driftsleder. Brd. Volkerts Fab. A/S, Kolding. Gift 1916. 2 levende børn i Ægteskabet.
2) Stegemüller, Karen. 11/12 1890. København. G. Husmoder.
3) Stegemüller, Kirsten. 14/5 1919. Kg. Lyngby. Barn.
4) Stegemüller, Jørgen. 17/5 1922. Kg. Lyngby. Barn.”

Det er tænkeligt, at Link-Lives er godt for andre forskere. Det skriver Link-Lives i hvert fald selv.

  • Slægtsforskere med bare en smule erfaring vil ikke få nye brugbare data fra Link-Lives, da det er genbrug af allerede eksisterende data.
  • Nye slægtsforskere vil ikke få et overblik over personer, der hører sammen, fordi de er i familie med hinanden.

Det kan være, projektet ad åre vil blive interessant, hvis der tilkobles andre arkivalier. Men hvor skal data komme fra? Det fungerer jo ikke via neurale netværk. Der skal sidde mennesker og taste ind.

Den dag alt er tastet ind og gjort søgbart, nedlægger jeg mit hverv som slægtsforsker. Men det sker nu næppe i min levetid. Jeg vil til min død – og lidt efter – påstå, at man ikke må snyde sig selv for eksempelvis denne sammentælling af “Liig” ctr. mennesker i Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred fra 1769:

Hvad er magien bag Link-Lives?

Tendens til at samme data findes adskillige steder

Link-Lives er ikke det første projekt, der genbruger data tilvejebragt af frivillige gennem årevis.

Hvad er magien bag Link-Lives?Også Danish Family Search genbruger folketællingerne. De gør det bare mere elegant, fordi man kan søge i fx både folketællinger og indtastede kirkebøger på en gang. Det kan jeg se en værditilvækst i – og heldigvis kan man fravælge folketællingerne, når man søger.

Selv finder jeg ganske vist aldrig noget i Danish Family Search, som jeg ikke allerede vidste, for “When the going gets tough, the tough get going”, som Billy Ocean sang allerede i 1986. Det nemme er tastet. Det vanskelige skal jeg (heldigvis) alligevel selv lede efter.

Jeg har intet imod databaser, men kildekritik er en forudsætning

Enhver, der har fulgt med her på siden gennem blot kort tid, vil vide, at jeg elsker databaser og validerede hjemmesider med slægtsdata i en eller anden form. Senest har jeg haft stor glæde af Erik Brejls “Næstved Byfoged – Skifteprotokol 1658-1803“. Jeg fik koblet en hel generation på mit slægtstræ blot ved at bruge Eriks dejlige data. Den slags er der en idé i. De yder værditilvækst!

Man skal selvfølgelig have været med i nogle år for at vide, hvilke hjemmesider, der er troværdige og hvilke, der ikke er. Men det kan man jo spørge nogle erfarne “kolleger” om.

Problemet med mange af de voldsomt store databaser er, at data ikke er validerede. Det gælder især data på MyHeritage. Og der er en mærkelig tendens til, at kildekritikken er omvendt proportional med de originale kilders tilgængelighed. Arbejder man bare en smule seriøst med sin slægt, ved man, at alverdens dejlige data i tabeller, skal holdes op mod de originale kilder.

Borgmester udi i Nestved – Heinrich Pohlman her under – er faktisk min 8*tipoldefar. Kilden er Erik Brejl, og der er tale om overskriften i Næstved Byfoged fra 1693:

Hvad er magien bag Link-Lives?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Fortidens følelser

Fortidens følelser

Familien GØRTZEN i København

Fortidens følelser

Jeg sidder med familien GØRTZEN (der kan staves på mange interessante måder). Det er fine folk, som jeg slet ikke er vant til.

Sjældent gifter børn og børnebørn sig under stand. Det skulle da lige være Signe Cathrine Gørtzen, der gifter sig med en Hendrich Peter HECHT, som ved vielsen er skomagermester i Vordingborg, senere bare skomager og ved hans død står der “Forhen Skomager nu Fattiglem i Vordingborg (fraskilt)”.

Det er et af de tilfælde, hvor der er en reel værditilvækst ved at notere flere beskæftigelser. De, der er brændevinsbrændere, husmænd eller hosekræmmer hele livet, er selvfølgelig ikke så interessante i den forbindelse. Men det ved man jo først, når man har noteret det hele …

Signeur Jacob Giørtzen er min 5*tipoldefar, der var gift (2. gang) med Mette Christine Pedersdatter. Sr. Jacob bliver far i alt 11 gange, og 5 af børnene dør i løbet af ret kort tid. De når ikke at blive to år.

Fortidens følelser

Jeg tænker tit på, hvad forældre følte dengang, når halvdelen af børnene døde og ikke nåede at blive konfirmeret. Følelser er jo ikke noget, der er opfundet til senere brug for os.

Var det bare “Business as usual”? Skyndte man sig at få en masse børn i håbet om, at i det mindste nogle af dem ville overleve? Til det kan man selvfølgelig indvende, at præventionen ikke var opfundet, og alligevel ønskede folk naturligt nok at have sex.

Man skyndte sig til kirke for at få børnene døbt, så man var sikker på at, hvis de døde, kunne de komme i indviet jord. Jeg er ikke klar over, hvor man begravede dem, hvis de ikke nåede at blive døbt. Det må vel så være uden for kirkemuren?

Fristerne for dåb gennem tiden

Fortidens følelserI “Find din slægt og gør den levende” 2. udgave af Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen (bør ligge på alle slægtsforskeres og familiehistorikeres bord) fandt jeg side 64 flere interessante ting om dåben, og der var flere ting, jeg ikke vidste:

  • I år 1539: Dåben skulle finde sted første eller anden søndag efter fødslen.
  • I år 1643: Chr. IV indskærpede, at dåben skulle finde sted senest otte dage efter fødslen.
  • I år 1771: Chr. IV’s krav blev frafaldet på grund af de uopvarmede kirker. Dåben kunne vente til moderens kirkegang senest seks uger efter fødslen.
  • I år 1828: Fristen blev sat til otte uger efter fødslen.
  • Indtil grundloven af 1849 havde alle pligt til at lade deres børn døbe.
  • Indtil 1854 var et barn kun arveberettiget, hvis det var døbt.
  • Indtil 1857 kunne man tvangsdøbe børn af folkekirkemedlemmer.

De kolde kirker, den manglende arveret, den store børnedødelighed og det faktum, at u-døbte børn ikke kunne komme i indviet jord, bevirkede, at mange lod deres børn døbe hjemme. Måske kan man heri også indfortolke ønsket om at undgå traumet, hvis barnet døde? Men det kan sagtens være det, psykiatrien kalder “privat logik”, når de ikke forstår, hvad jeg siger 🙂

Hvis man lå børnene ihjel i Karlebo …

Vi havde tidligere en interessant “samtale” om det med at forældrene lå børnene ihjel.

Mike sendte i går aftes et interessant link til Karlebo kirkebog: Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg, Karlebo, 1692-1767, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde.

I Jesu Nafn
De, som ligger deris børn ihiel, oc derfor staaer aabenbare skrifte

Mike skrev videre: “To sider, hvor der i kirkebogen er skrevet om forældre, der i tung søvn er kommet deres barn for nær og kvalt det. Den reelle dødsårsag kan være andet end barnet er ligget ihjel, men det var den tids sandhed. Flere af forældrene erkender det.”

Selv har jeg aldrig haft held til at finde en sådan liste, men Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen skriver faktisk om det på side 74 afsnit 6.8 Så det har været en form for gældende ret. Måske er jeg bare ikke langt nok tilbage i tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.