Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Endelig nogen der tog rejsen til Amerika

Malmquist til Chicago

Endelig nogen der tog rejsen til Amerika

Når mennesker pludselig forsvinder i kilderne, er Amerika altid et sted at lede. En oprydning i mine data førte til familien Malmquist i Skælskør – næsten usynlige i Danmark, men pludselig meget tydelige på den anden side af Atlanten. Med hjælp fra udvandrerarkivet, registerblade og frivillige slægtsforskere falder brikkerne på plads: en enke på 56 år, en søn med mod på maskinværksteder og et nyt liv i Chicago.

Det er helt fantastisk, hvad man nu til dags kan sidde hjemme og finde. Og det er alt sammen fund, der kan dokumenteres.

Min rejse gennem databasen, hvis formål det er at rydde op i alle mine data og supplere med ægtefæller og evt. børn, har bragt mig til familien Malmquist i Skælskør, som slet ikke er uinteressant, fordi de stort set er umulige at finde. Man skulle tro, at navnet “Malmquist” var nemt, især når alle børnene har meget specielle navne fx “David Theodor Samuel” eller “Johan Rubring”, men de var som sunket i jorden, indtil i nat …

Præsentation af familien

Svenske Thomas MALMQUIST (1828 – 1872) giftede sig i 1858 med min tipoldefars søster Thora Nielsine Johanne Caroline SCHIØTT (1838 – 1896). Han drev skræddervirksomhed i Skælskør Købstad. Hun blev enke i 1872, idet han døde af lungesvindsot.

De fik i alt seks børn – tre af hvert køn, kun en dødfødsel.

Det Danske Udvandrerarkiv

Når folk er som sunket i jorden, skal man altid se efter, om de tog turen til USA. En søgning på “Malmq%” gav 456 forslag, men de var hurtigt kigget igennem, da de flestes sidste opholdssted før afrejsen var Sverige, og det var trods alt ikke relevant.

Moderen rejste med den yngste søn i juni 1894 med det gode skib “Hekla”. Det er nu meget friskt af en kvinde på 56 at beslutte sig for et nyt liv i det forjættede land.

Direkte “Hekla”, Malmqvist, Thora, Enke, Kbhvn., 56, Chicago, USA, 850, 6/6 1894
Direkte “Hekla”, Malmqvist, Hans Adolf, Mekaniker, Kbhvn., 24, Chicago, USA, 849, 6/6 1894

For at det kunne passe, skulle de have København som sidste opholdssted før af-/udrejsen. Jeg fandt moderen i politiets registerblade i 1892, hvor hun den 1/5-1892 bor på Nørrebrogade 51, 2. sal. Hun ernærer sig om “Bogholderske”.

I 1885 bor både moder og søn på Herluf Trollesgade nr. 16. Kilde: Københavns Amt, Københavns gader – H, Herluf Trollesgade, 1885 – opslag: 53 af 79 opslag

Hjælp fra Danske Slægtsforskeres Forum

En hjælper i Danske Slægtsforskeres Forum fandt en masse oplysninger, der alle ser ud til at passe. Jeg er lidt i tvivl, om de immigrerer i 1893 eller 1894, men der er ingen tvivl om, hvorvidt det er dem eller ej.

Sønnen gifter sig med en dansk kvinde, Julie Beck, der muligvis er født den 3. juli 1881. Hende har jeg endnu ikke fundet født i Danmark. Hun er muligvis død 21. nov. 1965 i Santa Clara, Santa Clara, Californien.

Sønnen Hans Adolph Kjøge MALMQUIST dør 8 Dec. 1939 i Bellingham, Whatcom, Washington, jfr. findagrave.com og moderen Thora Nielsine Johanne Caroline SCHIØTT dør 14 Jan. 1896 i Chicago, Cook, Illinois, og altså når hun kun at få et par år i USA.

Jeg har fået et meget fint billede af sønnens gravsten. Det er vist herunder: (Teksten fortsætter under billedet).

Den amerikanske folketælling for 1910 er uhyre oplysende:

Navn: Adolph K Malmquist
Alder i 1910: 39
Fødselsdato: 1871
Fødested: Danmark
Bopæl i 1910: Chicago Ward 28 (Chicago), Cook, Illinois, USA
Journalnummer: 2b
Gade: Mozart St
Ancestry: Hvid
Køn: Mand
Indvandringsår: 1893
Forhold til husstandens overhoved: Husstandens overhoved
Civilstand: Gift
Faders fødested: Danmark
Mors fødested: Danmark
Modersmål: Engelsk
Erhverv: Maskinarbejder
Branche: Maskinværksted
Arbejdsgiver, ansat eller andet: Lønmodtager
Bolig – ejet eller lejet: Lejet
Gård eller hus: Hus
Naturalisering: Naturalisering
Kan læse: Ja
Kan skrive: Ja
Folketællings distriktnummer: 1222
Gift i: 8
Antal fødte børn: 2
Antal levende børn: 2
Arbejdsløs: Nej
Antal uger som arbejdsløs: 0
Folketællingsår: 1910
Adolph K Malmquist: 39: Hoved (Familiens overhoved)
Julie Malmquist: 28, Kone
Emil K Malmquist, 7, Søn
Helen E Malmquist, 6, Datter

Frivilliges indsats

Uden en massiv indsats fra frivillige igennem mange, mange år, havde alt dette ikke været muligt. Jeg vil altid være fascineret af at sætte mange kilder sammen og på den måde danne menneskers hele livs-puslespil.

David Theodor Samuel

En anden af sønnerne – David Theodor Samuel MALMQUIST – havde jeg for mange år siden noteret som fadder i Thyregod ved en af slægtens sønners dåb i Thyregod. Nu fik jeg lige sat helt på plads, at det var i maj måned 1882, hvor han var ungkarl i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt. Han var da 20 år.

Nu udestår det at finde ud, hvad der blev af ham.

Der er jo den mulighed, at også de resterende børn rejser til det forjættede land.

Opdatering den 4. januar 2026: Det viser sig, at en ældre søn ved navn Johan Rubring MALMQUIST rejste i forvejen syv år før i 1887.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

DNA finder både slægtninge og mordere

“Gennembruddet” en sand historie

DNA finder både slægtninge og mordere

En Netflix-serie om et svensk dobbeltdrab bliver afsæt for en personlig og faglig refleksion over DNA-slægtsforskning. Artiklen tager udgangspunkt i den sande historie bag “Gennembruddet”, hvor politiets traditionelle metoder kommer til kort, og hvor slægtsforskning og DNA til sidst bliver nøglen til opklaringen 16 år senere.

Samtidig kobles fortællingen til egne erfaringer med DNA-tests, brudte relationer og en grundlæggende skepsis over for DNA som slægtsforskningsmetode. Hvad kan DNA, hvad kan det ikke, og hvilke menneskelige omkostninger følger med, når sandheden endelig findes?

Normalt har jeg ikke abonnement på Netflix, fordi jeg ikke kan koncentrere mig mere end 20 minutter, når jeg ikke selv er aktiv, og jeg vil også hellere lave noget selv. En ven fortalte dog om serien på fire afsnit á ca. 35 – 40 minutter. Netflix introducerer selv historien sådan:

Da et chokerende dobbeltdrab forbliver uopklaret i 16 år, samarbejder en kriminalbetjent med en slægtsforsker om at fange morderen, før sagen bliver forældet

Jeg så tre afsnit i aftes/nat og det sidste afsnit her til morgen. Hvert afsnit er 32,25 kr. værd. Jeg kan godt koncentrere mig om levende billeder, når noget er høj-interessant. Og det er “Gennembruddet”.

En virkelig historie

Der er tale om den næststørste politiopgave i svensk historie, kun overgået af drabet på statsminister Oluf Palme i 1986.

Drabene finder sted i 2004, og politiet sætter alle ressourcer ind på opklaringen, men det lykkes dem ikke ved hjælp af politiets traditionelle metoder. Serien viser, hvordan den ledende kriminalbetjent nærmest er besat af at finde gerningsmanden. Han og hans hold arbejder i døgndrift, de sover ikke, de spiser næsten ikke, men efterforskningen bevæger sig ikke ud af stedet.

Man følger de pårørende til de to dræbte. Den ene er en lille dreng på otte år. Forældrene er libanesere, og som faderen siger, da gerningsmanden er fundet og har tilstået, har familien nærmest følt sig som levende begravede i de 16 år, der er gået med uvished. Det kan man godt forstå.

Gerningsmanden bliver kun fanget alle de år senere, fordi en DNA-slægtsforsker ved navn Per går på jagt i DNA-profiler og kirkebøger.

Jeg er fuldkommen overbevist om, at Per befinder sig på autismespekteret med formentlig Aspergers syndrom og/eller har ADHD. Jeg hæfter mig ved hans evne til at se alle detaljer og til at hyperfokusere. Herudover kæmper han og hans kone med en datter, der vægrer sig ved at komme i skole, og som har svært ved det sociale, hvilket Per også selv har.

Forhindringerne

Kriminalbetjenten kæmper på mange fronter:

  • Pressen
  • Tiden
  • GDPR
  • Unge chefer der synes, at ressourceallokeringen nu må ændres. Man må opgive at opklare drabet, når der er gået så mange år. Det er jo egentlig en forståelig holdning fra ledelsens side.

Mine erfaringer med DNA-slægtsforskning

Mine erfaringer med DNA-slægtsforskning er ikke gode. Jeg fik kontakt til en halvsøster, jeg virkelig godt kunne lide, men da jeg fortalte hende, at en meget dygtig DNA-slægtsforsker rejste tvivl om, hvorvidt han, vi regnede med, var vores fælles far, måske alligevel ikke var vores fælles far, ønskede hun ikke længere at have kontakt med mig. Sådan kan det gå, det var ærgerligt, men det siges jo, at “DNA lyver aldrig”.

Jeg har indsendt en spytprøve til MyHeritage og forsøgt at forstå, hvad det går ud på, men min hjerne vil ikke være med. Jeg fatter ikke en brik – og måske elsker jeg også bare de originale kilder for meget. Jeg synes ikke, DNA-slægtsforskning er “rigtig slægtsforskning”, men det er nok fordi, jeg ikke forstår det. Og jeg kan sagtens forstå styrken i at koble DNA-resultater og originale kilder.

“… forælders kusine i 4. led” blandt mine 10.798 matches siger mig intet. Herudover genkender jeg ikke uden videre navnene i min biologiske slægt, og så er opgaven næsten umulig. Dog er der en med 936,4‎ cM, jeg kan genkende, for jeg ved på forhånd, han er min biologiske mors barnebarn.

Jeg bladrer videre 🙂

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Glæden ved at hjælpe en ny slægtsforsker i gang

Om at begynde på slægtsforskning

Glæden ved at hjælpe en ny slægtsforsker i gang

Glæden ved slægtsforskning opstår ofte i mødet med andre – især når man får lov at hjælpe en ny slægtsforsker i gang. Denne artikel handler om netop den erfaring: om at dele metode, kilder og faldgruber, om MyHeritage-myter og kirkebøgernes logik, og om hvor svært det er at tage de første skridt, før rutinen sætter sig. Samtidig er det en påmindelse om, at slægtsforskning er en læreproces, hvor originale kilder, tålmodighed og hjælpsomhed betyder mere end hurtige svar – og hvor hjælpen ofte belønnes med både indsigt, billeder og ny fælles historie.

Min mormor Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) havde to søstre og tre brødre, og det er så vildt, at inden for de seneste to uger har en efterkommer af en af brødrene og en efterkommer af en af søstrene helt uafhængigt af hinanden kontaktet mig. De kender ikke hinanden. De har fundet frem til min TNG-side og har bedt om adgang. Det er noget af det, der er sjovt ved adgangsbegrænsningen: folk kan ikke bare “høste data”, de er nødt til at kontakte mig.

I dag har jeg brugt et par timer på at hjælpe en efterkommer af en af søstrene i gang. Hun var begyndt i MyHeritage og troede derfor, at vores oldeforældre havde været i Amerika … Men når nu Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940) og Caroline Ane Marie CARLSEN (1881 – 1960) fik alle børnene i Højby, Ods Herred, Holbæk Amt kunne de jo nok ikke samtidig være i Amerika. MyHeritage i en nøddeskal!

Vi har alle haft nogen, der hjalp os i gang, og vi har nok alle stor lyst til at “betale tilbage” og selv hjælpe nogen i gang. I dag fik jeg chancen.

Til gengæld har jeg fået en stribe skønne, gamle billeder. Og nu har jeg husket at skrive, hvem jeg har fået dem af og hvornår. Det ville jeg ønske, jeg også havde gjort for 20 år siden.

I fællesskab fandt vi en dødsattest på en af hendes farmors brødre, Erik PEDERSEN (1941 -1942), der døde af Meningitis. Dødsårsagen var ny for mig.

Al begyndelse er svær

Jeg er blevet mindet om, hvor svært det er at komme i gang. Det, man efter noget tid bare har på rygmarven, var engang mystik. Bare en detalje som at kirkebøgerne efter 1814 er indrettet i samme rækkefølge som livet: dåb, konfirmation, vielse, død – og at mænd kommer før kvinder. Det er man jo ikke født med at vide.

Man kan jo heller ikke uden videre vide, hvordan man bruger Sall Data eller folketællingerne på Dansk Demografisk Database.

Man ved heller ikke, at der findes et dødsregister, hvor fantastiske frivillige mennesker indtaster dødsfald, og at der på den side er et vigtigt link til en oversigt over latinske diagnoser. For nu slet ikke tale om linket til Statstidende.

Og hvad med krabsen.dk, hvor man slår lokaliteter op?

De første skridt er virkelig svære blandt andet fordi, man skal tilbage til før 1960 for at få lov at se noget interessant. Så det kan godt være, man ved, at moster Gurli døde i 1988, men hvordan verificerer man det? Og hvor og med hvem giftede hun sig? Hvordan kommer man videre?. Jeg har bestræbt mig på kun at fortælle om primære kilder, altså det man virkelig kan stole på. Resten kan hun sikkert selv finde.

Min slægtning er ca. 20 år yngre end mig, så hun har yderligere et problem: hun kan ikke læse skråskrift. Jeg har stillet mig til rådighed med både tid, viden og tips.

Vi kom rundt om virkelig mange sider og viden, hun bare må have. Men en ting ad gangen. Det er en langvarig læreproces, og slægtsforskning er ikke noget, man lærer på et par timer i telefonen i december. Jeg endte med at anbefale “Med Adam i arkivet” som rummer alt det, jeg fortalte om og mere til endda. Jeg har faktisk selv læst den to gange og dels lært noget af den, dels også fået genopfrisket noget, jeg lærte/læste for mange år siden. Jeg synes, det p.t. er den bedste bog for begyndere.

For at hun kan lære metoden med at bruge de vigtigste arkivalier, når man begynder på slægtsforskning, har jeg anbefalet hende at begynde med at kontrollere nogle af mine fund vedr. vores fælles slægtninge. Jeg håber, det kan være en hjælp. Min mormors side er veldokumenteret, så der er nok at tage fat på.

Jeg håber, jeg har været en hjælp, at hun har fået et skub i den rigtige retning og har fået en indføring i, hvor vigtigt det er at benytte de originale kilder. Oldefar og oldemor var jo altså ikke i Amerika 🙂

Jeg er glad!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , /af ,

Uvelse i begyndelsen af 1700-tallet

Jens Larsen og Karen Rasmusdatter

En grundig gennemgang af Jens Larsen og Karen Rasmusdatter i Uvelse omkring 1700 fører fra vielse og et usædvanligt omfattende skifte til spor af kriminalitet, strafarbejde og tabte retsprotokoller i slægtens næste generation.

Uvelse i begyndelsen af 1700-tallet

Jens Larsen og Karen Rasmusdatter copuleres 20. januar 1704 efter trolovelse 11. november 1703. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uvelse, 1637-1733, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 16 af 175 opslag. De er mine tip-5-oldeforældre, og familien er slet ikke uinteressant.

Hun har allerede i år 1700 fået døbt et uægte barn navnlig Andris Pedersen. Hvordan det går ham, ved jeg endnu ikke, men i hvert fald lever han ved skiftet den 10. februar 1720 efter moderen.

Det første, der vakte min interesse var det enorme skifte. Skifteforvalteren m.fl. har haft temmelig travlt, for det foretages allerede to dage efter hendes begravelse. Skiftet er helt sikkert ikke læst af mig selv tilbage før 2007. Jeg tror, jeg har fået det forærende af Bent Jørgensen, Greve, før 2007. Min andel nu har været at få det gjort læsbart, så hvert af både hendes børn og hendes ejendele nu har hver deres linje.

Når man indtænker, at det er i begyndelsen af 1720, synes jeg, det er et særdeles omfattende skifte. De må have været temmelig formuende.

Rasmusdatter, Karen skifte i 1720

Karens efterkommere

Karen og Jens bliver forældre til seks børn, som jeg ikke er færdig med at rode med. Og børnene er slet ikke uinteressante. Om sønnen Hans Jensen (1713 – før maj 1795) har jeg noteret: “1776 21/3, blev han ved Frederiksborg Birketing idømt 3 års strafarbejde på Københavns Fæstning. Tillige fradømt sit gårdfæste. Løsladt 5/7 1779”. Her stod også: “Se under datteren Karen Hansdatter”.

Om Karens barnebarn – Jens Hansen (1750 – 1778) – har jeg way back noteret: “Dømt ved Frederiksborg Birketing til livsvarigt strafarbejde, Højesteret nedsatte det til 3 år. Han døde efter to års strafarbejde i Københavns Stokhus. (Se nærmere hos søsteren).”

Der er bare lige det ved det, at der ikke står noget under Karen Hansdatter (hhv. datter og søster). Fandens også. Der må være en sammenhæng mellem dommene over far og søn.

Hillerød Byfoged og Frederiksborg Birk: Justitsprotokol for 1776 er desværre gået tabt, men hvad – der er også gået 250 år, så det er naturligt nok.

I rytterdistriktets jordebogsregnskabs fæstespecifikation for 1776 ses under nr. 22 (Uvelse sogn):

Peder Pedersen, som har været 3 Aar Land
Soldat, antager Gaarden No. 12 af Hart-
korn 7 Tdr 3 Skp 3 Fr 15/77 alb., som Hans Jensen
for Misgierning er fra dømt. Bedøm-
mer Besætning efter Forordningen
af 10 Aug. 1695, saavel som dette Aars
Auling. Bygningen er 4 Længder i
maadelig stand, svarer fra 1de Januarii
dette Aar, og Fæste . . . . . 20 [rdl]

Fæstespecifikationen er fundet og læst af Mikkel Eide Eriksen juleaftensdag 2025. Jeg ville næsten give min højre arm for at vide, hvad den “Misgierning” gik ud på.

Tilføjelse den 25. december 2025: John Damm Sørensen har fundet Højesteretsdommen til mig. Slægtsforskere er i sandhed hjælpsomme mennesker!

Oprydning i data

2007 er længe siden, og data er konverteret hver gang, jeg har skiftet slægtsforskningsprogram. Selvfølgelig må det gå galt, selvom man er påpasselig. Jeg vil tro, at oplysningerne under Karen Hansdatter er helt tilbage fra enten Family Tree Maker-tiden eller Brothers Keeper-tiden. Det er godt, jeg rydder op. Tabet af Karen Hansdatter er måske det største?

Det går stadig fremad med oprydningen, og jeg har genvundet troen på, at jeg faktisk vil blive færdig, også selvom jeg p.t. har tilføjet 974 nye personer. Jeg ved ikke hvor mange, jeg har slettet, for dem har jeg ikke gidet at “holde regnskab” med.

Jeg holder en lille fest for de særligt indbudte, når jeg runder de 3.000 gennemgåede personer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.