,

“Bedre kilde” og “Bedre tydning”

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Rygklapperi og fra Adelgade, Trinitatis, til Horsens

“Bedre kilde” og “Bedre tydning”

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Advarsel: Denne artikel indeholder lidt “praktisk nørderi”.

Jeg har lavet et regneark, hvor jeg kan registrere data fra oprydningen.

Det hjælper med overblik over, hvad jeg har foretaget mig med hver person og hvor langt jeg i det hele taget er nået. Det er også nyttigt for ikke at fare vild: “Hvem kom jeg nu fra?”, når man har bevæget sig et stykke op eller ned.

Da jeg havde gennemgået de første ca. 100 personer, havde jeg et ret godt billede af hvilke data, der var brug for. Det er sjældent, der er behov for nye.

Billedet til højre viser et udpluk af listen. Den reelle liste (fx med alle folketællingerne) med forklaringer til forkortelserne er vist nederst i denne artikel.

Det er jo ingen videnskab, og der er helt sikkert inkonsistens i, hvordan jeg bruger dem. Fx kunne der helt sikkert stå fejlrettelse adskillige steder; men sådan kan man blive klogere.

Gennem et stykke tid har jeg alligevel tænkt på, at der manglede to:

  • “Bedre kilde”.
    • Jeg gider ikke opdatere alle de gamle henvisninger til mikrokortene.
    • Vil andre kigge mig i (mikro-)kortene, må de selv slå efter; men af og til er det fordelagtigt for mig selv, og så opdaterer jeg kilden.
  • “Bedre tydning”. Den er der af naturlige årsager i høj grad behov for. Det er jo det, der gør det sjovt, og det der gør, at jeg bliver klogere og finder nye sammenhænge. Men det er også det, der tager tid.
  • Nu skal jeg jo heldigvis ikke stå til regnskab for mit tidsforbrug og min produktivitet overfor en chef eller andre, men af og til tænker jeg over, hvorfor jeg kun har registreret at have færdiggjort fem personer på en dag. Det er måske fordi, jeg har bikset med tydninger fra fx Trinitatis eller Helliggeist? Så man kan sige, at jeg bare klapper mig selv lidt på ryggen, altså ren og skær rygklapperi.
  • Men altså ville jeg oprette to nye.

Området for datavalidering

Det er en makro, der sørger for, at rullelisten/dropdownlisten fungerer. Jeg har tidligere uden problemer lavet ændringer i listen, men jeg kunne simpelthen ikke få de to nye “Bedre kilde” og “Bedre tydning” (som selvfølgelig er en fejlrettelse …) til at fungere. De ville bare ikke blive vist i dropdownlisten.

Jeg spurgte en ven, der – i modsætning til mig – er meget dygtig til makroer og VBA, og jeg spurgte ChatGPT i flere omgange. Og det endte såmænd med, at det var ChatGPT, der kom med løsningen: Det område, som dropdownlisten henter sine data fra, var forkert. Så banalt var det. Det var datavalideringen, der var forkert.

Når det ikke uden videre lykkedes denne gang, skyldtes det, at jeg havde indsat de to felter for oven, dvs. udvidet området. De andre gange, jeg har rettet i listen, har jeg indsat noget inde i det område, der allerede var defineret. Og det registrerer Excel ganske af sig selv.

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Og fra Adelgade i Trinitatis Sogn til Horsens i Nim Herred

Af og til kan MyHeritage noget – ikke via brugernes data men via deres originale kilder.

Rasmus Hansen WENTZEL er en 4 * tipoldefar (grafisk fremstilling af slægtskabet her – og hvis du klikker på en person, kommer du til hans/hendes egne data) og det er fra ham al morskaben med Adelgade og Trinitatis stammer. Han er far til Danmarks største slavehandler Jens Adolph KIØGE, så ham/dem gør jeg af naturlige årsager mere ud af.

Jeg synes, først personerne er rigtig “færdige”, hvis de har en dødsdato, når de er født i 1700- eller 1800-tallet, så jeg besluttede at se, om MyHeritage kunne byde på noget. De sagde: “Død i Horsens”, og jeg sagde højt ud i rummet til mig selv “Nej, nu må I altså stoppe”, men der var en henvisning til en original kilde, så jeg tjekkede. Og det var sandt!

Anmærkningerne kunne fortælle, at han var død hos en svigersøn Sandberg. Kilde: Skanderborg Amt, Nim, Horsens – Vor Frelser, 1829-1846, KM, Døde mænd – opslag: 6 af 26 opslag.

Folketællingen 1834 kunne fortælle, at Adolphine Helene WENTZEL var enke efter SANDBERG; og han var helt korrekt død som Told- og Konsumptionsbetjent efter svigerfaderen men før folketællingen 1834. Og i øvrigt var han gift med Adolphine Helene i Holmen Sogn i 1816. Også der var han Told- og Konsumptionsbetjent.

Og så passede pengene. Det kunne ikke være bedre. Den aften gjorde MyHeritage sig fortjent til sine skyhøje priser. Jeg havde da aldrig drømt om at lede i Horsens efter en mand fra Adelgade i Trinitatis.

Nu forestår at finde 4 * tipoldemor Karen KIØGE død  (vel i Adelgade, Trinitatis?) …

Data til rulleliste/dropdown

Evt. forklaring til rulleliste/dropdown

Bedre kilde  
Bedre tydning  
Begr. Begravelse
Begr.sted Kirkegård
Besk. Beskæftigelse
Bopæl  
Data kunne ej verificeres -> slettet  
Dsted Dødssted
Dåb  
Dåb ikke fundet  
Død  
Død ej fundet  
Dødsattest  
Dødsårsag  
Enavn Efternavn
Fadd. Faddere
Fader Far
Fejlrettelse  
Fmåned Født måned
Fnavn Fornavn
Forskningsnote  
Fsted Født sted
Flere FT Adskillige nye folketællinger
FT 1771  
FT 1787  
FT 1801  
FT 1834  
FT 1840  
FT 1845  
FT 1850  
FT 1855  
FT 1860  
FT 1870  
FT 1880  
FT 1885  
FT 1890  
FT 1901  
FT 1906  
FT 1911  
FT 1916  
FT 1921  
FT 1925  
FT 1930  
FT 1940  
Får Fødselsår
Generel note  
Gravsten  
Img. Billede
Introd. Introduceret dato
Irrelevant person-> Slettet  
Konf. Konfirmeret
Konf. ikke fundet Konfirmation ikke fundet
Lysning Lysning til ægteskab
Medicinsk note  
Medicolegal Ligsynsattest  
Moder Mor
Navneændring  
Opgives Der skal ikke gøres mere. Bruges, hvis noget er fundet, og der ikke kan findes mere.
Politiets Registerblade  
Skifteattest dato Typisk foruds. for nyt ægteskab
Skilsmisse  
Statstidende tjekket for død  
Trolovelse  
Vacc. Vaccination
Vielse  
Vielser  
Ægtefælle tilføjet  
4 Svar
  1. Mia Dahl Gerdrup
    Mia Dahl Gerdrup siger:

    Det er altså lidt sjovt så forskelligt hjerner virker!
    Min stress-hjerne ville blive helt rundforvirret af alle de skemaer, men din fungerer bedst med skarp struktur.
    Det er helt sikkert nogle gode ideer, du har – men ikke for mig.
    Til gengæld noterer jeg alt i Legacy under “notater” med overskriften “Begivenheder i hans/hendes liv”, – incl. hvor jeg IKKE har fundet manglende fødsel, død m.v.
    Nøjagtig som dig, så er jeg blevet dygtigere med årene.
    Og hvor kan jeg dog ærgre mig, når jeg finder frem til personer, som jeg fandt for 20-30 år siden – ikke en note, kilde eller henvisning. SUK.
    God jagt på Karen Kiøge

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Mia

      Du har fuldkommen ret i det med hjerners forskellighed. Jeg har nu kun ét skema, men jeg forstår dig ganske udmærket.

      Ja, med Aspergers syndrom er hjernen meget ofte fuldkommen vild med – og eksalteret over – skemaer og struktur. Der findes faktisk en Asperger-test, der hedder “Systemizer”, som jeg scorede 100 pct. i. Værre bliver det ikke 🙂 men det er godt til slægtsforskning.

      Det glæder mig selvfølgelig, at du registrerer dine ikke-fund. Og ja, man lærer så længe man lever. Jeg har også alle dem, hvor der bare står xyz men ikke et ord om hvordan, hvorfor og hvilke tankerækker, der førte frem til de konklusioner. Jeg ville sådan ønske, at folk, der offentliggør deres resultater alle mulige steder, skrev lidt om tankerækker og selvfølgelig skrev deres kilder ned. Argh … men jeg kan som regel se, når de har kopieret fra mig. Og det burde jeg vel bare være beæret over.

      Ja – nu må jeg i gang med Karen Kiøge.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *